Det var ved at være hen på aftenen, og musikken spillede lystigt i kroen. Når døren åbnede for en nytilkommen eller for at sige godnat til en færdig klient, pumpede lydbølgerne ud i kulden og den lette sne, der havde pudret jorden som var den en barnerumpe. Indenfor var stemningen høj, glas klinkede under loftet og lyden af latter og stemmer faldt og steg. På dansegulvet sås flere par, og et af de atraktive var Levon og en ung dame, han havde fundet tiltrækkende og budt op. Hun var ikke nær så dygtig som han var, skønt han havde fået lidt at drikke, men han bar det med et charmerende smil og hjalp hende galant, når hun var ved at falde og overså det, når hun trådte ham på fødderne. Han kunne dog ikke lade være med at glæde sig lidt til at få en ny partner på gulvet, da der ikke var noget mere spolerende for humøret end en uacceptabel dansepartner.

Da musikken stoppede et øjeblik, førte han hendes hånd under sin arm og førte hende tilbage til hendes bord, hvor han bukkede elegant og takkede hende for æren, og hun smilede med røde kinder og var tydeligt charmeret.
Tilfreds med sig selv og sin indsats gik han op i baren og købte en whiskey, som han kastede ned med et modent "Aaarh!" før han satte glasset hårdt mod disken og smilende lod blikket glide ud over krostuen. Nå, hvem af de dejlige damer havde han ikke budt op endnu?

Tara landede elegant i det fine hvide lag sne som omfavnede kroen, hun gav et lille slag med vingerne inden de langsomt groede tilbage ind i ryggen på elveren og forsvandt. Af tøj havde hun en grøn tætsiddende kjole af fin silke uden ryg og et par støvletter med en smule hæl. Udover det havde hun en lang rejsekappe hvori der var lavet passende huller til de store vinger, på trods af at hun var elver kunne hun også let komme til at fryse i det bidske vejr. Det lange røde hår var slået ud og hang hele vejen ned til hendes knæhaser, mens lokkerne ved tendingerne var flettede så det ikke kom i vejen.
Forsigtigt skubbede hun døren op til kroen så varmen slog imod hende, folk stirrede på hende da hun gik ind, mange af de tilstedeværende vidste godt at hun var en del af RT og ikke nok med det, så stod hun Samson rimelig tæt. Ærligt talt var hun bare ude for at have en sjov aften ude af Samson og Kravenohs tanker.
I en hurtig bevægelse hægtede hun spændet kappen sad fast med af, og hængte den tykke kappe op på knagerne lige ved døren, inden hun gik op til baren og så på krofatteren.
"Et glas mjød!" Derefter så hun rundt på de tilstedeværende, hun genkendte et par enkle ansigter, men der var ikke rigtigt nogle hun havde snakket med før hvilket tegnede meget godt.
På hænderne havde hun et par handsker der stod til kjolen, de var praktiske da en berøring med andre mennesker bare ville give hende frit spil i deres sind og nu var hun ude for at have det sjovt, ikke for at snage i minder og tanker.

Levon var ikke sen til at få øje på den rødhårede skønhed, og han betragtede hende med et roligt blik og charmerende smil hele vejen op til baren, hvor han hørte hendes ordre. Han gik nærmere og sagde hurtigt:
"Bare sæt det på min regning!" Han smilede og slog sig ned ved siden af hende efter et kort, høfligt buk mod hende.
"Hey min smukke, tillad mig at komplimentere dig for den skønhed du blænder os alle med i aften," sagde han indsmigrende og smilede så oprigtigt og smigrende sommuligt. Han gjorde en dyd ud af altid at mene sine komplimenter, og det kunne også ses på ham, at han gjorde det. Han ville ikke trække hende med ud på dansegulvet lige med det samme, selv hvis hun havde lyst; nu skull ehun lige have lov at yde lidt mjød, og da hun helt klart var den mest charmerende udseende kvinde i lokalet i aften, havde han ikke noget imod at snakke lidt først.
Da han allerede havde ladet blikket glide vurderende over hendes figur, var han i stand til at fastholde sit blik høfligt og artigt mod hendes ansigt.

Tara tog hurtigt imod kruset hun fik udleveret og havde stift holdt øje med det hele vejen, man blev vel en kende paranoid med den viden, at mindst en tredjedel af Krystallandet ønskede RT'erne døde.
Levon fik dog også stjålet en kende af hendes opmærksomhed eftersom at alle de unge pigers blikke var rettet imod ham med sukken og fnisen.
Elveren kunne ikke lade være med at smile skævt til ham da det var hende der fik hans opmærksomhed. Hun tog en enkel tår af det store krus hun havde fået udleveret mens han snakkede og smilede så kort til ham da hun stillede det fra sig. "Jamen dog, og mig som troede at folk med gode manerer efterhånden var en uddød race!" Sagde hun så, og bukkede hovedet til en hilsen, da hun allerede havde sat sig til rette på en af de høje barstole.
Normalt var hun ikke meget for at gå på kro, folk larmede og mange af dem var irriterende nok til at fortjene en flad, heldigvis var det ikke så sent på aftenen, hvilket resulterede i at det endnu ikke var så slemt.
De lysebrune øjne betragtede roligt den unge mand inden de gled tilbage på den skare af piger der allerede så en del mere skuffede ud, én af dem skulede decideret ondt til Tara, men hun trak bare på skuldrene.
"Det lader også til at det er noget du lider under, kan du overhovedet gå på kro og være sikker på at komme hjem levende?" Grinede hun så, og hentydede til den solide fanskare han havde siddende på bænkene i den anden ende af kroen.

Han betragter hende, mens hun smagte på drikken og smilede blot fortsat.
"Vi er en truet art," bekræftede han med et grin, "Så folk må passe på os!" Han smilede skævt, underholdt og betragtede hendes kønne øjne imens.
Selv elskede han at komme her; kvinderne, musikken og ikke mindst drikkevarerne var rigeligt, og han nød at mænge sig med folk og score beundrende blikke hist og her. Han vidste, haan skuffede en del kvinder i rummet hver gang han ikke bød dem op, men han havde allerede danset med de fleste, og det var yderst sjældent han bød den samme pige op to gange på én aften - det var en principsag.
Ved hendes kommentar lagde han hovedet tilbage i et dybt og mandigt latterbrøl, der vendte ansigter mod ham. Det var en munter og smittende latter fyldt med ubekymrethed.
"Levende ja, men med tøjet intakt er en anden sag," lo han muntert og havde en enkelt lille lattertåre glimtende i sin øjenkrog, der fik hans øjne til at skinne endnu mere. Han lænede sig lidt tættere på hende og sagde fortroligt:
"Men jeg må indrømme, de fleste af dem er for nervøse til at stikke kløerne ud, når de prøver at kræve mig!" Han lo igen og rettede sig op igen, mens han betragtede hende med et muntert, glad blik.
"Men for nu er min opmærksomhed din, min smukke. Levon Baldric Palmisano til din tjeneste." Han nikkede, da han ikke kunne bukke og smilede igen charmerende til hende.

Tara løftede kort de slanke bryn og grinede så selv "Jeg tror desværre ikke der er nogle her der har tænkt sig at passe synderligt på dig, måske ville de stoppe dig ned i en taske og slæbe dig med, som deres mest nådige handling!" Grinede hun så selv, hun kunne faktisk ikke huske hvornår hun sidst havde skejet ud som hun gjorde nu. De sidste mange måneder havde hun været på borgen dag ind og dag ud, med mindre Samson havde ordrer eller ting der skulle ordnes.
Tara kunne også selv godt lide at gå ud, det skete dog ualmindeligt sjældent da kroerne oftest blev overfyldt på ingen tid og hendes klaustrofobi blev for voldsom til at hun kunne holde det ud. Dette var også grunden til at hun var hurtig til at få en barstol, da der var et meget begrænset antal, og man havde en del mere personligt rum, end man havde på en bænk.
Hurtigt strøg hun en af de lange fletninger om bag det ene spidse ører, og løftede så igen kruset, hun var udemærket klar over at hun ikke skulle drikke for meget, Samson havde allerede lavet nok fuldemandsskandaler til at gøre hele RT pinlig. Desuden var Tara spinkelt bygget og kunne af samme årsag slet ikke tåle de mængder, som menneskene drak. Det var af samme grund at hun drak mjød og ikke whiskey eller lignende.
"Så gætter jeg på at du er gode venner med ham der bevogter bagdøren!" Grinede hun igen, og kunne sagtens forestille sig Levon flygte i flænset tøj og med flere pigers læbestift siddende i mundformede mærker på hele overkroppen. Det var også forståeligt nok, Levon var et ganske kønt menneske, med selvtilliden (og tilsyneladende pengepungen)i orden, det skulle man efterhånden lede længe efter

Han lo sammen med hende og lyttede til hendes kommentar.
"Der er så trangt nede i de tasker!" bemærkede han leende, "men jeg skal ikke beklage mig; jeg er heldigere end de fleste på det punkt, og mange misunder mig, så jeg kan virkelig ikke tillade mig at tænke dårligt om det." Han lo igen og smilede så oprigtigt. Han mente virkelig selv han havde været ret heldig på det punkt, med sit udseende og sin charme, og selvom der var andre, der elskede disse ting mere end ham selv, var det faktisk få. Ikke at han var selvglad eller selvoptaget, men en smule forfængelig kunne han ikke undgå at være blevet.
Normalt brugte han ikke selv meget tid hverken på bænkene eller barstolene, for han havde partnere nok til at fornøje sig på dansegulvet hele aftenen, og det var da også med til at give ham så gode ben, som han nu engang havde.
Han så til, da hun strøg fletningen om bag det lange, spidse øre og smilede skævt. Det var sjældent man så elvere i byen og især på kroer; de var normalt for sky, men han var glad for, hun havde fundet derind alligevel.
Han viftede til kroværten med et smil og fik endnu en whiskey, som han tog en halvgrådig slurk af, mens han betragtede hende hen over kanten af glasset, mens hun talte.
"Åh ja, han er som den bror jeg aldrig har haft!" lo han muntert og drillende. Han var nu endnu ikke flygtet ud af en bagdør; havde allerhøjest gjort sig usynlig længe nok til at kunne nå en dør og så blevet synlig igen og havde budt et høfligt farvel og bukket dybt, før han havde været ude af døren.

Tara smilede fortsat, hun var heldig at være rendt ind i en type som Levon med humor og et glimt i øjet, tilsyneladende vidste han heller ikke hvem hun var, hvilket var ret heldigt da de fleste tog afstand til gruppen. Dog var det ikke så slemt efter at rygterne om deres sabotage på mørkets borg var sluppet ud.
Diskret fugtede hun læberne og rømmede sig så efter hans kommentar. "Jeg fik vist slet ikke præsenteret mig, jeg hedder Tarasika Keen, men du kan bare kalde mig Tara!" Sagde hun så og undlog bevidst at række ham hånden, godt nok havde hun handsker på, men det ville være dumt at tage chancen.
"Og så er det vist min tur til at betale!" hun smed hurtigt tre stykker rav på disken da Levon bestilte sin næste drink, Tara havde altid rendt ind i fyre der tog det som en direkte invitation at lade dem betale for gildet, og som situationen var nu havde hun ikke brug for at sidde og diskutere hele natten om hvorvidt hun havde snydt nogle eller noget ved at tage en forkert handling, så for hende var det bare blevet naturligt at man splittede betalingerne.
"Så, hvor i landet er du fra?" Spurgte hun så til sidst og sendte ham endnu et af de skæve smil, det var altid svært med folk på kroer, de havde alle sammen forskellige historier og kom forskellige steder fra i landet, da mange af dem overnattede, mens der selvfølgelig var de sædvanelige stamkunder der altid hang ud på kroen for at drikke sig fra sans og samling for så at vælte hjem i seng

LEvon havde ingen ide om hvem hun var, og det var måske meget godt, selvom det ikke skulle have afholdt ham fra at snakke med hende.
"Tara," gentog han med et smil, "Et meget kønt navn, så det passer jo strålende!" Han smilede skævt til hende og si indsmigrende på hende.
Da hun smed ravstykkerne så han først forvirret ud og lo så. Han vidste hvad, hun tænkte.
"Bare rolig, Tara, jeg er ikke en af dén slags mænd! Jeg betaler gladeligt for dig og forventer intet igen ... måske en dans, men det er også det meste." Han lo let og lagde kort en hånd over hendes behandskede fingre. "Der er intet skummelt i mig," betroede han hende med et muntert glimt i øjet. "Det er blot en del af min opmærksomhed." Han smilede blændende og charmerende og lænede sig så op ad disken med den ene albue.
"Er oprindeligt fra Topalis, men bor i hovedstaden. HVad med dig, min smukke? Her fra området?" Han betragtede hende interesseret. Som kategori gik han nok ind under de lokale, der drak sig fra sans og samling, men han havde i det mindste stil nok til ikke at begynde at stavre hjem, men bare op på det værelse, han konstant lejede her på kroen. Han vidste aldrig hvornår han endte med at få en slurk over tørsten, og så var det godt bare at have et fast sted at falde om og sove den ud.

Tara kunne ikke lade være med at rødme en lille smule over alle komplimenterne, det var ikke så tit hun fik dem, og vidste faktisk slet ikke rigtigt hvordan hun skulle håndtere dem længere. Desuden var rødmen en af de ting kroppen kunne undertrykke, uanset hvor gerne man ville gøre det.
"Hah, det er jeg glad for, man er desværre nødt til at tage sine forbeholdsregler. Du har ingen idé om hvor mange sleske typer der findes!" sagde hun så med et grin, hun havde oplevet en del igennem sine tohundrede år, og det var endda på trods af at hun havde levet det meste af tiden i skoven.
Igen nippede elveren til det store trækrus, men var næsten ved at kløjes ved tanken om at skulle danse, jovist havde hun været god til det engang, men det var mest de elviske frisindede levende danse, som desuden krævede en vis portion smidighed som elverene oftest besad, slet ikke på samme måde som menneskenes.
"Jeg har ikke danset i noget der minder om hundrede år!" sagde hun så og så på ham med de honningbrune øjne. "Jeg vil nok bare ende med at gøre mig selv til grin!" sagde hun så med en lille latter, og lod blikket glide ned på hans hånd som berørte hendes, han skulle bare vide hvorfor hun havde handsker på.
"Topalis? Okay, jeg bor på Topalis Isla for tiden, men jeg er oprindeligt fra Mørkets Skov, indtil skovelverene flyttede derfra!" sagde hun så med et lille nik for at bekræfte sit udsagn.

Hendes rødmen blev taknemmeligt nydt. Han nød at farve hendes smukke kinder og at vide, hans ord ikke gik upåagtede hen. Det var derfor han sagde dem så frisindet.
"Det er desværre sandt," sagde han en anelse sagtmodigt, "Og jeg forstår dig så godt! Jeg har hørt adskillige skrækhistorier fra diverse kvinder gennem årene - en ganske uanstændig opførsel der er hang til her i landet. Stod det til mig, fik man med pisken over at behandle en dame sådan!" Han talte åbent og ærligt, ligeglad med de par skumle fyre, der kikkede dræbende på ham. Han kunne sagtens tage dem, hvis det skulle komme dertil, og han ville ikke have noget imod det, for det ville vel betyde, de selv var af den type og dermed fortjente det.
Han kunne se, hun var ved at kløjes i sin drik og fangede hurtigt en serviet, som han rakte hende med et skævt smil.
"En skam. Kunne du have lyst til at lære det, må du endelig sige til; jeg giver gerne private lektioner!" Han blinkede fortroligt til hende og fandt så sit visitkort frem fra sin inderlomme og rakte hende det med et smil holdende det elegant mellem pege- og langefinger "Jeg er sikker på, der ligger en habil danser gemt under overfladen et sted," smilede han charmerende, "og ellers har jeg ikke noget imod at blive trådt lidt på, når fødderne er så yndige!" Han tog en slurk mere af sin drink, da hun havde taget kortet, før han samlede fingrene mellem hinanden.
"Jaså?" spurgte han en smule utilpas. "Så kender d måske til familien af lysets krigere, der bor derude?" Han vidste ikke helt om han håbede det eller ej, nærmest ej. Nok var det godt at blive genkendt, og hans familie var rimeligt prestigefyldt, men han var selv faldet så langt fra stammen, han halvt om halvt følte sig mere tynget af sin arv end stolt over sine forældres livsmål. Men boede hun på øen og bare ørte en smule om beboerne, så kunne hun nok ikke undgå at have i alt fald hørt om dem ... Det kunne være lidt interessant at vide, hvis hun kendte dem, hvad de egentligt gik og sagde om ham - hvis han da stadig var et ord i deres munde.

Tara nikkede bekræftende, hun havde heldigvis altid været i stand til at forsvare sig selv, på trods af at hun fysisk var ret svag var hun dygtig med sine evner, og inden for det seneste år var der efterhånden ikke den person hun ikke kunne få til at knække sammen, men langt fra alle kvinder havde det sådan. Derfor var hun af samme årsag ganske enig i hans udtalelse.
Diskret tog hun imod servietten og rømmede sig så med et lille smil, "I har også en meget speciel måde at danse på.." startede hun så, og skævede imod gulvet hvor tre-fire par allerede var i færd med at svinge skørterne, hvorefter hun vendte de store brune øjne imod Levon igen "Det hele er så stift!" hun hævede øjenbrynene og bed sig kort i indersiden af læben, han anede sikkert ikke hvad hun ævlede om, men han havde vel heller ikke set de elviske kvinder danse til solhvervet, det var sandt at sige, intet under at de havde fået et rygte som luskede nymfelignende væsner som lokkede mænd i fordærv. Sandheden var dog en lidt anden.
Forsigtigt tog hun imod hans kort og skævede så ned på det, "Jeg skal tænke over det!" sagde hun så, og forsikrede ham med et lille smil. Samson ville nok falde død om af grin hvis han fik i vide, at hun så meget som overvejede et splitsekund at begynde at danse, men nu var det heldigvis hende der var i hans hoved, og ikke omvendt.
Til hans spørgsmål nippede hun igen til det store krus, og rystede så på hovedet så fletningen hun før havde rodet med faldt på plads og det unaturligt lange hår bølgede let. "Nah, for at være ærlig kommer jeg ikke så meget rundt på øen. Desuden kender jeg de færreste der!" Sagde hun så ganske oprigtigt og betragtede den store drink hun havde fået anskaffet sig, hun ville nok aldrig når bunden af kruset

Taras smidige, slanke krop ofrede ikke mange forhåbninger om stor fysisk styrke, nej, men han kunne sagtens forestille sig, hun havde andre kvaliteter og måder at passe på sig selv. Alene det at se en elver alene på kroen tydede på det, da der ikke var så mange af dem, og slet ikke kvinderne, der vovede sig hertil.
Han havde før haft elvere til at danse for sig, og han var udmærket klar over hvad, hun mente, da hun sagde stift. Et skævt smil spillede på hans læber, mens han undlod at følge hendes blik mod dansegulvet.
"Desværre for os har vi ikke så fantastisk en krop som mange af din slags har. Vi er mere stive i det, mere akavede i vores bevægelser, hvor I kan ligne at være nærmest ledløse i jeres smukke bevægelser." Han forestillede sig hende smyge sig omkring sig selv i vejrtrækningsberøvende bevægelser, at se hendes krop i munter leg alt for smuk til at være menneskelig. Han rømmede sig let. "Jeg har engang kendt en særligt dygtig elvisk danserinde, der tit fortryllede mig med sine evner. Det er sandt nok noget ganske andet end vores akavede forsøg på at bevæge os." Han smilede varmt til hende og lo så let. "Hun forsøgte faktisk at lære mig lidt en overgang, men jeg er for stort et brød til at kunne bevæge mig så frit, er jeg bange for." Han slog let på sin enorme brystkasse og smilede skævt, mens han talte og lo let igen.
Da hun tog kortet, lagde han sin varme hånd hen over hendes med et smil.
"Jeg forstår udmærket, hvis det ikke har interesse. Trods alt er vi temmeligt underlegne i forhold til jer, men hvis det alligevel - for morskabens skyld - skulle have interesse, så sig til!" Han slap hende igen og tog så en slurk af sin drink igen.
Han så beundrende til da hendes hår bølgede let ved hendes hovedrysten, og han længtes efter at række hånden ud og prøve lokkernes blødhed mod sine fingre. Men han holdt sig tilbage.
"Jamen det er blot til min fordel så," lo han mildt og så ind i hendes øjne igen med et muntert smil, "Desværre er jeg ikke så vellidt derude, som jeg var som barn, så det skal kun glæde mig ... Men du burde nu alligevel se dig lidt om på øen derude; den er så smuk. Især om foråret ..." Hans øjne blev lidt fjerne og drømmende, mens han tydeligvis så tilbage på minder. Så vendte han tilbage igen, hans smil en smule blidere og mindre charmerende, tydeligvis stadig påvirket af mindets styrke. "Jeg har ikke selv været der i årevis og beklager det. Det er et af de skønneste steder i landet. Lov mig, at hvis De får tid, når træerne springer ud, vil gå bare en halv times tur rundt på øen for at se den. Det er virkelig et syn for guderne!" Hans øjne betragtede hende mildt, og smilet voksede lidt. "Jeg vil tro, det selv kunne imponere en skønhed som dig!"