Chirly kom slentrende med et koldt ansigtsudtryk og nogle ret så svingende hofter. Hatten skyggede for de brune øjne der stift så ned på den jord hun betrådte.
En let frisk vind fik hendes røde frakke til at blæse lidt bagud og afslørede hvad man næsten ikke kunne kalde for en top. Det store visne træ var næsten foran hende, og hun var stadig ikke stoppet op. Noget i hendes synsvinkel sagde godt nok at der var noget forude, men stadig gik hun bare fremad.
Det endte med at hun stødte ind i træet med et højt "bonk" efterfuldt af et ,,Av for satan!" fra hende. Nu sad hun på enden og så op på det latterlige træ de var skyld i hendes smerte. Men det var da også en god måde at stoppe op på.. heldigvis var der ikke andre tilstede til at se hendes pinlige trin.
Med en irriteret bevægelse pustede hun pandehåret væk fra sine øjne, og skuttede sig lidt over den kolde jord.

Ses vi igen?
Gad vide om vi ses igen?
Den slags tanker fløj hele tiden rundt i hovedet på hende, og fik hende til at blive lidt dejligt tilpas. Det kunne være dejligt at møde ham igen. Meget endda. Hun gik ud fra træernes skygge og ud i den skinnende sol, der underligt nok stadig stod højt på himlen. Den gik sikkert snart ned alligevel. Hendes mundvige hang lidt nedad og øjnene var som sædvanlig lidt kolde og triste, men alligevel vistes en glød inderst inde i dem pga. den dejlige oplevelse. Det må vi gøre igen havde han sagt, Det kunne han da bande på at de skulle! Hendes ligblege hud reflekserede næsten og de røde øjne var ikke grønne mere. Hun var menneske igen, skønt hun havde været panter før. Hun fik øje på en yndig skabning, der lå nede på jorden. Hun gik hen til hende. Sikke et stunt, tænkte hun over den pinlige scene hun lavede lige før. Men hun lavede den da elegant nok.
"Er du okay?" spurgte hun hende om med et venligt lille smil på læben, dog med lukket mund. Tjæren om hendes øjne var ikke engang anderledes, sad bare som den nu engang altid gjorde. Hendes øjne smilede med den følsomme mund. Hun rakte en hånd ud for at hjælpe hende op.

Chirley så med et let taknemmeligt smil op på Kiqann. Hatten dækkede stadig øjnene, og hvis det stod til hende skulle den gøre det i et stykke tid. Efter kort tid tog hun imord den hjælpende hånd, og kom hurtigt op at stå. ,,Tak putte" sagde hun med et skævt smil. ,,Ja jeg har det fint.. Egne tanker og træ er en dejlig kombination" sagde hun sarkastisk, og grinede lidt. Solen stod højt bag hende, og fik hende til at se ret mørk ud, selvom det jo ikke lige frem var hendes personlighed. Ikke den værste krop.. Chirley nikkede anerkendende for sig selv mens hun studerede Kiqanns krop, og stoppede til sidst ved de røde øjne. De fangede hende i nogle få sekunder før hun rømmede sig lidt og smilede skævt. ,,Så hvad laver du herude?" spurgte hun med den lettere hæse stemme.

FRYS

Huns milede svagt over hendes yderst charmerende joke og udseende. Hun studerede hende nøje. Smukt lilla hår, køn mund og faktisk en ret lækker krop.. Faktisk en fantastisk krop! Så velformet og fyldig, dog alligevel så muskuløs og tynd som den skulle være. Hvor var den dog egentlig perfekt.
"Jeg.." sagde hun uden at åbne munden for meget, ".. slapper af. Går mig en tur ovenpå en hård, men skøn dag". Hendes mundvige bevægede sig opad, men tænderne blev stadig ikke blottet. Ikke at hun ikke ville vise at hun var vampyr, for det kunne nok ses ret så tydeligt på hende alligevel. De røde øjne, der skinnede utroligt meet op, den ligblege hud, den manglende puls og det forsvundne hjerteslag. Dolken havde hun heldigvis stadig i sit bælte. Hun skulle være på vagt, det kunne jo være at denne dame ikke var så sød som hun så ud til at være. Eller sød havde hun nu ikke vist sig at være indtil videre, men lækker og supertiltrækkende.. JA! Jo, det eneste tidspunkt indtil videre var, da hun sagde Putte. Det var hun ikke vandt til at blive kaldt.. kun af mænd, men det var lang tid siden. Rigtig lang tid siden, men hun ville lægge disse tanker væk og starte et helt nyt liv. En ny start, glemme alt det dårlige såvel som det gode.
"Hvad laver De selv her, frøken..?" sagde hun med en spørgende tone, der tydeligt hintede til, at navnet på denne skønhed ville være dejligt at få at vide. Blot så hun kunne omtale hende bedre end bare: "En herrelækker sild med nogle ordentlige kasser og en velfyldig ladeport!". Det lød knap så charmerende og tiltalende som at sige: "En gudesmuk frøken.." ja, blabla blabla, hvad hun nu hed. Hendes smil forsvandt, og hun stod der og gloede på hende. Hun stoppede hurtigt sig selv i bare at stå og stå, og fik samlet sig selv. Hvad var det nu hun havde spurgt om? jo..
Navnet og grunden til hendes tilstedeværelse.
Så vær dog til stede, Kiqann!

frys

Chirley betragtede Kiqann med rolige øjne, og et kækt smil. At hendes krop blev nydt at se på, behagede hende. Det var trods alt ret tydeligt på Kiqann hvad hun tænkte.. ,,Du behøver ikke disse høfligheder med mig.. Forsinkelse af en samtale." Hun blinkede og smilede lidt inden hun rettede på sin hat så hun bedre kunne se frem for sig. Kvinden lignede umiskendeligt en der havde fået noget på den.. ja.. dumme i dag, og det respekterede Chirley. Det var trods alt en af hendes ynglings beskæftigelser. Ej.. det var den absolutte yngling. Med den tanke nikkede hun med et sigende blik mens hun lod en hånd klø lidt på sin pande. ,,Mit navn er Chirley.. dit smukke?" Hun lagde hovedet lidt på skrå og tjekkede endnu engang Kiqanns krop ud. Og så har du vidst også gjort det nok? Solen bag hende var nu væk, og et mørke voksede sig roligt frem omkring alting, som et stort tæppe. Chirley nød mørkets kolde strøj mod hendes bare hud, og lukkede kort øjnene i behag inden hun endnu engang åbnede dem for at se på Kiqanns udmagrede ansigt. En tynd, dog urtolig stærk kvinde. Tydeligt at se hvis man så ordentligt efter, og hvis man mærkede hendes væsen rigtigt, og når man gjorde dte opfangede man også hurtigt at Kiqann ikke var helt normal. Altså at hun ikke var menneskelig.. Hun så nogenlunde normal ud..

Kiqann så på hende med et lille frækt smil på læben. Skønt hun ikke smilede så ofte var hun skam ikke en ydmyg taber, når det kom til lykke-smil. Hen stak hænderne i sine bukselommer. Det lange stykke stof var koldt, og vinden gav hende gåsehud, der tydeligt viste sig på den hvide krop. Armene var tynde og spinkle, ligeså var resten af kroppen. Mager, ja den så næsten helt afpillet ud. Hendes muskler var tydelige, faktisk lidt store. Hun var faktisk ikke særlig pæn, hendes krop var i hvert fald ikke. Det var ikke særlig lang tid siden hun havde spist ellers. Hun havde jo fået noget blod fra Kyo, den dejlige mand. Så hård, så ond, så lækker! Hun fik tankerne væk fra noget andet, og hendes opmærksomhed blev hurtigt rettet på ordene, der røg over den smukke Chirleys læber.
"Jeg er høflig overfor næsten alle. Blot dem jeg ikke respekterer som mennesker, elvere eller hvad de nu engang er, taler jeg grimt til. Engang talte jeg anderledes, men jeg er et nyt menneske. Ikke blot en ulykkelig, prostitueret pige mere," sagde hun og fik et alvorligt ansigtsudtryk. Skyggerne lagde sig på hendes ansigt og markerede hendes kindben, så hun næsten endte med at se ret så klam ud. Klam på den uhyggelige måde, men alligevel var der en varme i hendes øjne, der aldrig ville kunne gøre hende helt ond.
"Kiqann van Dracul," sagde hun. Hun præsenterede sig ikke længere som Thrümpher, skønt det nu var hendes rigtige navn. Hun havde dette specielle bånd til Mithras, der gjorde at hun bare følte det rigtigt.

Chirley så lidt på hende, sagde ikke noget til hendes fortælling om at hun tidligere havde været prostitueret. Tanken om at det havde været ufriviligt strejfede ikke den kære gås. At Kiqann var høfligt tog hun sig heler ikke synderligt af, måtte folk jo selv om. Den unge kvinde betragtede i lang tid Kiqann med et intet sigende smil, og nikkede bare med hovedet, selv om intet ord blev sagt. ,,Du ligner en der.. ehm, har en du holder af?" Hun var ved at sige 'Du ligner en der lige har fået et skrald', men noget ved Kiqann stoppede hende og fik hende til at sige det på en lidt anden måde. Chirley gjorde mine til at de skulle sætte sig på det tørre stykke bark der lå ved det træ hun så uelegant havde styret med snuden ind i. Da hun satte sig ned vippede hendes hat tilbage, og ned fra hendes hoved. Ikke planlagt, men det fik Chirley det til at se ud som, så hun rystede sit hår lidt og lavede et lettende suk. ,,Hatte" sagde hun bare som forklaring. Det var nu rart for engangs skyld at få dne af.

Hun satte sig ned ved siden af hende og hendes hår fløj lidt med den lette, bløde vind, der så stille kærtegnede hendes kolde hud. Hun lænede hovedet tilbage på stammen, og selvom at det ville være normalt at kunne se tegn på en dobbelthage, kunne intet ses. Hun sukkede og gloede lidt ud i luften inden hun kiggede på hende.
"Næ," sagde hun sløvt, "Det har jeg ikke.. Og det har jeg aldrig haft". Hun havde svært ved at sige det, og det var også grunden til at hendes stemme knækkede midt i sætningen. Hun elskede jo stadig Drake, hun elskede også Vladimir, men kun som ven. Det var bare hendes følelser, der havde spillet hende et puds, da alt det med Drake var sket, og så ham, der afviste hende.. det blev simpelthen for meget. Alt for meget! Hun elskede ikke ligefrem Kyoshiro, tiltrukket kunne man sige, men elske.. aldrig! Dog kunne hun ikke nægte at han var ganske underholdende.
"Dog var ham jeg duskede ligefør ganske underholdende," sagde hun og rettede sit hovede tilbage på plads. Hun grinede en let lille latter, dyb underligt nok, men ganske behagelig. Blød og rund. Hun legede lidt med de begyndende smuldrende knæbukser hun havde på. Hun rev nogle tråde ud, som hun aldrig skulle have gjort.
"Har De?" spurgte hun og smilede varmt og venligt.

Chirley grinede lidt med Kiqann og smilede lidt udfordrende til hende. ,,Honey, jeg har mange" grinede hun med sin lettere hæse stemme og klappede Kiqann på skulderen, tog sig ikke af den manglende varme, men var så småt begyndt at regne ud at denne nok var noget hen af vampyr. Kiqanns knækkede stemme da hun snakkede om kærlighed , viste at hun tydeligvis løj, men Chirley havde ingen grund til at grave i det. Hvorfor skulle hun? Hvilken interesse kunne hun havde i det? ,,Kærlighede.." hun rystede lidt på hovedet. ,,Har sgu aldrig været så heldig at føle den følelse for nogen.." sætningen blev sagt med dyb sarkastisk stemme og hun rullede lidt med øjnene. Kærligheden var for hende en dybt åndsvag ting, et bump i ens tanker. Og dog ønskede hun sig den mere end noget andet.. En evig ting hun ikke kunne opnå, men kun se på afstand mellem andre. ,,Hvis du virkelig aldrig har følt kærlighed, hvorfor knækkede din stemme så?" Nå.. så meget for ikke at blande sig.

Hun sad lidt og grinede indeni, indtil denne kvinde spurgte til hendes knækkede stemme. Hendes blik blev alvorligt, borende ja næsten flammende. Hun så bare ud i luften med et hårdt blik og sagde med en ubeskrivelig bestemt stemme:
"Min stemme knækkede af den ene grund, at jeg aldrig vil opleve den igen. Jeg har skam oplevet den, én gang! Den vil jeg aldrig kunne få igen, og dette svar interesserer dig en skid, så hvorfor spørger du overhoved?" spurgte hun lige pludselig om, da hun kunne føle hendes overfladiske nysgerrighed vælde ned over sig. Det stod nærmest malet i panden på hende, at det ragede hende hvordan hun havde det, skønt hun alligevel spurgte til det.
"Hele mit liv har jeg søgt efter kærlighed," sagde hun, "Kun én gang fik jeg den, men den forsvandt, den blev dræbt af en person, jeg burde have kærlighed til.." Hun tøvede, sukkede og kiggede ned i jorden, ".. Krasbørstige sæk!" mumlede hun. Hun ville glemme det. Kunne ikke, men ville for evigt blive ved med at prøve. Det kunne bare ikke være rigtigt, at hun ikke kunne det. Hun kunne lugte vinden, æbler. Vinden legede med hendes hår.
"Undskyld, jeg burde ikke have opført mig sådan overfor Dem," sagde hun og smilede svagt til hende, hvorefter hun kiggede ned i jorden igen.

Chirley så bare på Kiqann med et neutralt smil mens hun rasede, sagde ikke noget, gjorde ikke noget. Hvorfor skulle hun? ,,Det er i orden, jeg har ingen skade taget" Hun strak sig lidt og lagde hovedet op ad træets stamme mens hun så ud i mørket. ,,Følelser.. den mest mærkelige ting.." hun rystede lidt på hovedet og så på Kiqann. Igen, det hun havde sagt havde ikke rørt hende, men hun lyttede skam. ,,Jeg kender ikke til kærlighed, blot til kødets nydelser.." Hendes tanker kom over på Samson og hans personlighed. Hvor hun dog mindede om ham.. Den kolde vind bed hende i kinderne, og hun så lidt på Kiqann med et venligt smil. ,,Jeg tror jeg smutter.. Håber vi ses putte" hun blinkede, og idet hun gjorde det var hun væk.

//out.

Hun ser efter Chirley. Hvor var hun dog lækker! Hende ville hun have noget med, hvis det var okay. Eller næ, hun skulle have noget med hende, ligemeget om hun ville eller ej!
Hun smilede lumsk og forladte stedet med smilet klistret på læberne.

//OUT

Kanismo kommer gående og ser et visent træ.
han ser stille på det.
Det går han i et stykke tid, men høre en puslen bag sig.
Skræmt vender han sig om og ser en hvid skikelse stå foran ham.
han tar sig til hovedet og falder til jorden. han ruller rundt på jorden mens han skriger: LAD MIG VÆRE!!!!! STOP!!!!!!

Han åbner øjnene og ser den hvide skikelse sidde op af træet.
derefter forsvandt det.
Kanismo så skræmt på træet, kikkede ned på jorden og sagde stille til sig selv.

Hvorfor mig?.... hvorfor har jeg fået disse evner? han rejste sig op og faldt bagover på jorden.

efter et stykke tid vågnede han igen han vaklede op mod træet og satte sig ned.
han tænkte over hvad han lige havde set og over sine evner som han havde.

da han hørte endnu en puslen rejste han sig op og spurtede væk for ikke at få endnu et syn.

//out

Drea så sig fortabt omkring og kunne knap nok gå ordenligt nu, hun vidste ikke hvor hun var og med den ankel kunne hun heller ikke gå ret meget længere.
hun så et træ og haldtede over til det for at søge lidt ly fra den hårde vind som blæste mod kløften.
''hvor pokker er jeg?'' sgade hun stille for sig selv og lod et par tårer løbe ned langs sin kind, isen som Achillius havde lagt om hendes ankel var smeltet og smerten var blevet stører
stille tog hun anklen tættere til sig og holdte hårdt om den, i et forsøg på at presse smerten ud ad den.

Cennet kom vaklende et stykke væk. Hendes lidt klodsede gang havde dog intet at gøre med smerter. Hun var bare fuld - som sædvanlig. Hun havde en rød og orange mønstret sommerkjole på, der gik til knæet og tog sig ikke af den kølige aftenluft. Hendes røde hår hang kedeligt ned og indrammede hendes lettere blege ansigt perfekt.
Hun havde en halvfuld flaske i den ene hånd, uden mærkat(?) på. Det var noget af det sprut hun havde fået for hendes handler med Taylor, som hun havde hældt over i nogle af hendes egne flasker. Hun gik i hendes egen verden og havde ikke rigtig lagt mærke til hvor hun var. Hun stoppede undrende, da hun så Drea.
"Hvad laver hun mon herude?" Tænkte hun, efter hun havde set sig omkring og fundet ud af hvor hun var. Selvom hun var beruset, levede hendes bekymrede jeg stadig under de mange lag, som sprutten havde gemt det under. Hun vaklede lidt, før hun langsomt bevægede sig imod Drea. Hendes gang var klodset og hun snublede tre-fire gange, bare på det lille stykke der var over til Drea.

Hun så op da hun hørte nogen falde foran sig, det gav et sæt i hende efter som at hun ikke lige havde regnet med at hun ville møde nogen herude og enda ikke at nogen ville falde foran hende.
hun rykkede lidt til siden ved Cennet's sidste fald, ''er de okay?'' lød det nysgerigt fra hende.
hun havde stadig den ene hånd på anklen og den anden på sin lysende sten.

Cennet fik genvundet balancen og smilede stort. Smilet blev dog bare til en anstrengt grimasse. . Men, hvad, er det ikke tanken der tæller? Hun hævede hånden svagt, som hilsen..
"Jeg er helt.. hik.. okay.." Sagde hun hikkende og stod og svajede lidt. "Er de okay?" Spurgte hun så, da hun ikke syntes at Drea så helt glad ud. Hun fik et halv bekymret blik i øjnene, men også det blev til noget der lignede at hun var ved at falde i søvn.

Drea så stille på Cennet
''det er foden der driller'' sagde hun med et lidt pinfuldt ansigt, hun lægger mærke til lugten af alkohold fra Cennet og spære øjnene op, hun havde ikke set en der var påvirket endnu, eller hvad hun husker
''er de okay?'' kommer det nysgerigt fra hende med lidt smerte i stemmen.

Jeg så på foden og rynkede på næsen. "Hvad er der.. hik.. sket?" spurgte hun og prøvede at gøre noget ud af at være bekymret. Det kom dog ud som noget halv søvnigt noget, i stedet for. Hun trak en hånd igennem det røde hår, mens hun prøvede at koncentrere sig om Drea. Hendes syn var lidt sløret af sprutten, så hun måtte bruge en stor del af hendes koncentration på at blive ved med at kunne se Drea. "Jaja.. Som jeg sag.. Hik.. de.. Jeg er helt okay.." Svarede hun roligt og med et stort smil.