Allerede her er jorden begyndt at blive blød. Gabrielle tænker lidt før hun let som en leg klatrer op i det nærmeste træ og kigger ud over sumpen. Men tågen er alt for tæt og hun kan ingenting se. Enten er tyven der et sted, eller også har vedkommende af uransaglige årsager krydset stedet i sin flugt. Den første årsag virker mest naturlig, fordi det er de færreste der vælger at gå langt nok ud til rent faktisk at komme om på den anden side. Og de der prøver når ikke langt. "Hmm..."
Endnu engang gør hun sig fuldstændigt lydløs, men lader sig forblive synlig lidt endnu, i tilfælde af at George har tænkt sig at følge efter. Forsigtigt træder hun ud i sumpen. Hun kender de fleste af de få sikre veje igennem. Imens hun går lytter hun efter andre levende væsner i nærheden. Efter flere minutters søgen høres en lavmælt snorken et sted til venstre for hende, og hun sætter i retning af lyden.
Under et træ ligger en skikkelse og sover. Det er svært at se meget, men vedkommende har bestemt Georges jakke på. Gabrielle stiller sig bag et træ og for første gang vender hun sig om og ser om George er fulgt efter.