Der gik ikke længe endnu før de nåede lysningen, og Gabrielle tog sin arm til sig uden at få det til at virke akavet. Hun gik kun få skridt ind, stadig dækket af træernes skygger, før hun satte sig på knæ og så op på George med et roligt smil. "Han ved godt, vi er her."
Witch Bitch 11.08.2011 19:43
Faktisk var skoven, som Gabrielle havde omtalt, noget længere væk end 'lige på den anden side'. Den pågældende skov var Mørkets Skov. Men for Gabrielle var det ikke særligt langt. Da da gik igennem skoven, med retning mod lysningen, var der dog en tanke der slog hende: syntes han det var underligt langt at gå?Der gik ikke længe endnu før de nåede lysningen, og Gabrielle tog sin arm til sig uden at få det til at virke akavet. Hun gik kun få skridt ind, stadig dækket af træernes skygger, før hun satte sig på knæ og så op på George med et roligt smil. "Han ved godt, vi er her."
George 11.08.2011 19:55
Han sagde ikke et ord om længden af turen, selvom han undrede sig over hvor, hun førte ham hen. I stedet tillod han sig at nyde vægten af hendes hånd mod sit ærme. Da han slap hende og gik på knæ på jorden, så han varmt på hendes ryg og tillod sig kort at studere hendes figur, hvad han ellers havde afholdt sig fra indtil nu for ikke at virke uhøflig. Han kastede også kun et kort blik ned over hendes krop, rødmede let og fikserede så blikket mod hendes hoved, da hun talte."Det lyder som om han har en sjete sans hvad angår dig?" spurgte han roligt og smilede stille, mens han kæmpede med farven i kinderne.

Witch Bitch 11.08.2011 20:04
Gabrielle smilede stort. Tit var hendes stolthed, og han betød mere for hende end noget andet. "Ja, det kan man vel godt sige." Hun lagde ikke mærke til Georges udtryk, fordi hun nu have sin opmærksomhed fokuseret på Tit og hans tilstedeværelse. Jo, han var ikke langt væk, gemte sig i skyggerne og var usikker på om han skulle komme frem. Det var ikke tit at Gabrielle havde andet selskab end Tit selv.Hun rettede blikket mod det sted mellem træerne hvor hun fornemmede tigeren befandt sig, selvom hun ikke kunne se ham. "Kom bare, Tit." Tonelejet var ikke højere end hvis hun havde talt til George som sad forholdsvis tæt ved, men der gik ikke mange sekunder før en stor skikkelse kunne ses mellem træerne.
Tit gik roligt, men med bestemte skridt, imod Gabrielle og hendes ven. Han var højere end hende, nu hvor han stod og hun sad, men der var intet skræmmende over ham. Det var nærmest som en forvokset huskat når han var i godt humør. Og hans humør afhang altid af Gabrielle.
Da han nåede til de to, lagde han sig på maven foran sin ejer, mens han så med et let spørgende blik på den fremmede. Gabrielle kørte fingrene gennem hans tykke, bløde pels, og det var tydeligt at hun var stolt af ham.
George 11.08.2011 20:14
Han betragtede fascineret det storslåede dyr, der kom frem mellem træerne uden den mindste frygt. Han havde mødt farligere væsner end som så, og tigeren så ganske tam ud. Og på en underlig måde; hvis Gabrielle havde tltro til sin kontrol over bæstet, så havde han også. Hans blik gled fra hende til dyret og tilbage igen, mens hun kælede Tit. Han var klog nok på dyr til ikke selv at bevæge sig, før Tit havde snuset til ham og tilladt hans tilstedeværelse, men han rakte langsomt en hånd bydende frem mod dyret med håndfladen opad, som for at hilse på ham.
Witch Bitch 11.08.2011 20:22
Tit kiggede lidt på den udstrakte hånd, men valgte at det godt kunne vente lidt. I stedet lagde han hovedet i Gabrielles skød og nussede sig op af hende som en kælen kat. Hans hoved var dog rimelig stort, og Gabrielle mistede balancen og var ved at falde bagover. Hun grinede og blev ved med at klø ham bag øret, før hun lagde hovedet til hans, og hviskede ned i pelsen: "Hils på min ven." Den fluffy pels gjorde hendes hvisken til en mumlen, og medmindre George havde en specielt god hørelse, ville han nok ikke kunne forstå hvad hun sagde. Hun plantede et kys i panden på Tit før hun lod ham rejse sig igen.Tit gik få skridt hen mod George, bare for at lægge sig ned lige foran ham, med hovedet placeret i den udstrakte hånd. Gabrielle grinede igen. "Han er ikke vant til at være alene så mange timer."
George 11.08.2011 20:27
Han ser fascineret på de to og venter tålmodigt indtil tigeren uventet lægger sit hoved på hans hånd. Han bevæger langsomt fingrene og kæler en smule usikkert for det store dyr."Forståeligt," sagde han roligt uden at fjerne blikket fra Tit. "Det er et storslået dyr, og jeg forstår han er svær at undvære - og omvendt," bemærker han og føler sig temmelig beæret.

Witch Bitch 11.08.2011 20:33
Gabrielle følger konstant Tit med blikket, alt imens der er et beroliget smil på hendes læber. Hun ligner fuldstændig en der betragter sit barn. Og det er også næsten hvad han er. Hendes barn, hendes sjæleven. Hvis nogen virkeligt ville gøre skade på Gabrielle - hvilket der sikkert var mange der ville - skulle det gøre det gennem Tit. Det ville være så nemt at få ram på hende på den måde.Tit lukkede øjnene og begyndte lavmælt at spinde. Hvis der var noget han elskede, så var det opmærksomhed og nusning. Han tillod dog kun den form for opmærksomhed fra folk som Gabrielle virkede trygge ved.
Gabrielle løftede blikket og så på George. "Så kunne man godt tænke sig et kæledyr, eh?" Endnu et drillende blink.
George 11.08.2011 20:40
Han kluklo ved hendes ord og smilede varmt."Jeg har for at være ærlig ingen anelse om hvad, jeg laver," sagde han ærligt, "og jeg er desuden sikker på, han kun er venlig overfor mig, fordi du har bedt ham være det." Ikke at han havde hørt hende, og der var noget drillende i hans blik tilbage igen, der fortalte hende det.
"Med henblik på et kæledyr, så er jeg ikke imod det, miss Gabrielle, jeg er bare ikke selv i stand til at finde mig et med bare en brøkdel af den hengivenhed og kørlighed, Tit udviser dig. Fandt jeg sådan et dyr, ville det være ganske anderledes, men jeg har aldrig været god med dyr, og jeg ender som regel med at blive bidt, hvæst af eller ganske enkelt efterladt ... Måske er det fordi jeg sjældent har tiden ... Jeg havde en puddel som dreng, der løb væk, siden har jeg giver min veninde en kat, der endte med at flå mine bedste kravatter og jeg er blevet jaget bort fra min egen ejendom af en stor hund, der havde sat sig for at tage bolig i min forhave." Han sukkede opgivende ad sig selv og smilede sørgmodigt, mens han så over på hende.

Witch Bitch 11.08.2011 21:08
Gabrielle grinede af hans historie. Hun kunne sagtens se det irriterende og triste i det, men hans uheld med dyr faldt hende en smule komisk. "Du har nok ret... Det kræver rigtigt meget tid og tålmodighed. Jeg fandt Tit da han kun var en lille unge. Jeg tror, han var blevet væk fra sin mor. Jeg har selv taget mig af ham lige siden, men jeg er sikker på, at havde jeg fundet ham som voksen, var jeg aldrig kommet så meget som tæt på. Hvide tigre er både sjældne og ikke særligt glade for mennesker. Tit er helt speciel." Det var tydeligt at høre hengivenheden i hendes stemme.Gabrielle rykkede tættere på så hun også selv kunne nå sin sjæleven igen. Hun aede ham på hovedet, bag ørerne og ned at nakken og halsen. Ved hendes berøring begyndte Tit at spinde endnu højere.
George 11.08.2011 21:19
Han smilede skævt ad hendes latter. Han vidste hvor sjovt, det lød, men i virkeligheden gik det ham lidt på. Han kunne alt med planter, men et dyr? Han så diskret på hende, nu hun var så tæt på. Han så det kærlige blik, hun sendte Tit, så hengivenheden lyse ud ad dem. De smukke, lilla øjne, tænkte haan, havde aldrig været smukkere end når hun så på Tit."Du elsker ham af hele dit hjerte, gør du ikke?" spurgte han med en blød, varm stemme, der komplimenterede hendes kærlighed til yret mere end nogle ord kunne gøre. "Og jeg kan se, det forholder sig sådan omvendt også ... Ak ja, måske burde du gifte dig med ham," Han lo svagt, "for jeg tvivler på dit hjerte nogensinde kan rumme lignende kærlighed for nogen mand, om så han var dig værdig." En særlig hengivenhed hvilede i hans blik, der igen gled tilbage til Tit mens han sagde det sidste, og han gjorde sit bedste for at kæle for ham.

Witch Bitch 11.08.2011 21:30
Gabrielle sukkede dybt, tilfreds. "Jo, det gør jeg. Uden tvivl." Hun kunne ikke lade være med at smile. "At gifte mig med ham ville nok være lidt drastisk," lo hun. "Og hvis skæbnen vil det skal jeg nok finde et menneske en dag. Det ville være en anden form for kærlighed, men alligevel meget lig." Lige her og nu var Tit bestemt den eneste hun elskede, men ingen vidste så godt som hun, at man ikke kunne spå om fremtiden.Det var så småt begyndt at blive mørkere. Ikke helt solnedgang endnu, men der var ikke længe til. Det var dog ikke nogen Gabrielle selv tog nogen notits af. Hun holdt af at leve i nuet og ikke have alt for faste mønstre.
Hun undlod at kommentere for meget på det han sagde, for uden at vide det havde han ramt et ømt punkt. Ikke at det var noget hun ville dele, men tanken om hun nogensinde ville binde sig til et andet menneske var en tanke der tit plagede hende.
Hun så op på George igen. "Hvor i landet bor du?" Nysgerrigheden var tilbage i hendes øjne, hendes hoved let på skrå.
George 11.08.2011 21:38
Han smilede stille og bare betragtede hende uden at kommentere det første. Han ville ikke ødelægge nogle drømme med sit eget sortsyn på tilværelsen. Det var dejligt forfriskende at finde en med så lyst et syn på livet, på trods af en dyster beskæftigelse."Lige for tidenbor jeg i Lord Cassa Novas gamle palæ. Jeg opgav mit hus, da min hustru stak af, fordi der var så mange minder, og jeg har ikke brug for meget andet end en seng. Ikke at jeg er der hver nat alligevel. Jeg holder af at overnatte i det fri ... Og du selv?" Han smilede venligt stadigvæk og betragtede hende uden at lade sorgen påvirke sig denne gang, mens han kort huskede på det store hus, han havde bygget med sine bare næver for at kunne huse sin familie.

Witch Bitch 11.08.2011 21:46
Gabrielle så på George mens han endnu engang fortalte om brudstykker af sin svære fortid. Hun så ham direkte i øjnene, betragtede ham. Samtidig kælede hun stadig Tit, lettere åndsfraværende. Tit selv havde stadig lukkede øjne og nød situationen. Rolighed, afslapning og kæl - hvem kunne ønske sig et bedre liv som tiger?"Jeg ved hvad du mener," svarede hun med et smil mens hun stadig så ham i øjnene. "Jeg har heller ikke brug for meget andet end en seng. Jeg bor ikke langt herfra, faktisk tættere på end hovedstaden. Men jeg er sjældent hjemme." Måske forstod han at hun mente Medanien, men hvis ikke, havde hun ikke tænkt sig at komme nærmere ind på det. Det var trods alt en hemmelighed, hendes præcise adresse.
George 11.08.2011 21:57
Han nikkede blot og spurgte ikke nærmere. Hun ønskede nok ikke, han skulle vide det, siden hun ikke sagde det, men han forestillede sig, hun boede i en skjult hytte et sted i skoven her. Han mødte hendes blik, så dybt ind i hendes smukke øjne og følte til sin overraskelse sit hjerte springe et slag over. Han trak skævt på smilebåndet uden at være klar over det, og kunne ikke løsrive sit blik. Han ledte efter noget at sige."Du er måske også tilhænger af at sove under åben himmel?" spurgte han til sidst, stadig uden at kunne se væk, mens hans fingre bevægede sig i tigerens pels uden at han rigtigt at være bevidst om bevægelserne.
Han bemærkede knapt, det var vedat blive mørkt, eller at skyggerne blev lange. Og for første gang i lang tid var han i stand til at glemme sin fortid fuldstændigt; alle sine dårlige valg, alle ulykkerne, det hele. Blot ved at se ind i et par smukke, beroligende øjne.

Witch Bitch 11.08.2011 22:06
Hvor lang tid der gik mens de bare så hinanden i øjnene, det anede hun ikke, og egentligt var hun ligeglad. Hun mærkede hvordan hendes kinder endnu engang fik mere farve, men var ude af stand til at se væk, tryllebundet som hun var. Hun smilede skævt, en smule usikkert, men ikke fordi hun var utryg."Tit er god til at holde en varm om natten, så ja. Vi foretrækker at sove ude. For det meste rejser jeg landet rundt på forskellige opgaver, og det kan ikke betale sig at tage hjem og sove. Meget af det foregår forresten om natten, så -" Endnu engang stoppede hun sin talestrøm og så undskyldende på George. Det var ikke hendes mening at snakke så meget, og slet ikke om noget der gjorde de fleste mennesker dårligt tilpas. Normalt var hun ligeglad, men ikke lige nu. Hun havde lidt svært ved at vænne sig til at han vidst ikke var sådan lige til at skræmme væk.
George 11.08.2011 22:16
Han vidste ikke hvor, det førte hen, men han kunne stadig ikke fjerne blikket. Hans egne, næsten sorte øjne lyste svagt gyldent op, og det overraskede ham en smule, hendes ord ikke skulle gøre ham utilpas."Det kan jeg forestille mig, han er. Og du er jo ganske sikker med ham ved din side ..." Han tøvede kort, men valgte så at svare på det sidste også. "Jeg er glad for, du vælger at arbejde om natten. Både for din egen sikkerhed og for ikke at lade deres opgaver føle smerte," sagde han, som talte de stadig om hans blomster. "Det ville have bekymret mig, hvis du gik omkring dit job i dagtimerne." Han smilede og fastholdt stadig hendes blik intenst. Det gik først nu op for ham, han havde lagt sin hånd over hendes, mens han talte om hendes sikkerhed i jobbet. En let rødme steg i hans kinder, og han fjernede den hurtigt og brød omsider blikket, mens han genert rømmede sig let.

Witch Bitch 11.08.2011 22:26
Gabrielle mærkede hans varme hånd på sin, men hun flyttede ikke sin hånd. Det var en beroligende følelse. Dog kunne hun ikke lade være med at grine lidt af hans bekymringer for hendes sikkerhed, men nåede ikke at svare på det før han trak hånden til sig og brød øjenkontakten. Det var som om at hun først nu kunne kigge væk. Hun blinkede og så lige så forlegent ned i jorden.Efter et par sekunder løftede hun blikket og så undersøgende på ham. "Jeg har ikke brug for mørkets sikkerhed, men jeg er nødt til at vente til folk er gået i seng eller er alene. Det ser ret mistænkeligt ud hvis nogen falder død om på gaden, og det er tydeligt det ikke var et hjertestop." Hun rødmede igen, men blev ved med at se på ham. "Når det gælder min egen sikkerhed har jeg andre og bedre midler en mørke." Hun overvejede om hun skulle forklare nærmere hvad hun mente, eller om det ville være dråben der fik bægeret til at flyde over, og han så ville blive skræmt. Ikke at det var skræmmende i sig selv, men det gav hende visse fordele.
George 11.08.2011 22:36
Han smiler varmt og ser nysgerrigt på hende ved hendes sidste kommentar, har indtil da næsten ikke turdet se på hende.Han ønskede ikke at spørge hende direkte, i tilfælde af, hun helst ikke ville fortælle hvad disse midler var, men han var tydeligvis meget interesseret. Han trak vejret underligt tungt ved tanken om, hun kunne være i fare, og det betød faktisk mere for ham end han selv havde troet, at få at vide hvad, de midler var."hvordan holder du dig sikker?" spurgte han til sidst, hans stemme meget lav, bekymret og varm; næsten uimodståelig. Han var hverken skræmt eller noget der lignede, men han kom til at tænke på, det kunne være netop den tanke, der ville forhindre hende i at fortælle ham noget.
"Jeg lover dig, jeg vil ikke blive skræmt," tilføjede han og smilede indsmigrende og oprigtigt.

Witch Bitch 11.08.2011 22:45
Gabrielle overvejede situationen et par sekunder, mens hun endnu engang fangede hans blik. "Hvis du er sikker," drillede hun og blinkede til ham, før hun ganske langsomt forsvandt lige for synet af ham. Hun blev bare mere og mere utydelig, indtil hun var fuldstændigt usynlig. Hun kunne gøre det meget hurtigere, men på denne måde håbede hun at han ikke fik alt for stort en chok.Tit puffede til hende med snuden, før han rejste sig, gik et par meter væk, og rullede sig sammen som en stor, pelset kugle.
Gabrielle flyttede lidt på sig - nu også komplet lydløs - og satte sig direkte foran George, tøvende. Langsomt og forsigtigt, bange for at skræmme ham, lænede hun sig frem og lagde sin kind mod hans. Hun ville have kysset ham på kinden, men turde ikke. Hun måtte kvæle et fnis. Tilfældigt menneske der skulle slås ihjel? Intet problem. Men det her var hun ikke særligt bekendt med.
George 11.08.2011 22:50
At hun kune gøre sig usynlig, skræmte ham ikke det mindste, men get gibbede i ham, da hun rørte hans kind. Han så lige der hvor hendes øje måtte være og rakte langsomt hånden op for at lægge den mod hendes kind, hvor han troede, den måtte være. Han var lige så rolig og sikker som hele tiden, og hans hånd ikke så meget som rystede, da han rakte op efter hendes ansigt."Og det skulle skræmme mig?" hviskede han stille, "så skal du nok ikke se min anden evne ..." han søgte hendes blik, selvom han ikke kunne se hende, og havde knapt reageret, da dyret krøllede sig sammen væk fra ham.

Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 12
Lige nu: 0 | I dag: 12