Det er sent på aftenen. Himlen er korngul og sorte fugle synger trist for den nedgående sol. Skoven bliver lidt dunklere, som mørket falder på og indhyller de livløse træer. Folk ville normalt ikke færdes på denne tid af dagen et så stille sted, men der var nogen som gjorde det af nød, hvis de skulle skynde sig hjem, og de blev ofte ofre for skikkelser, gemt i skoven, med onde hensigter. Andre befandt sig i skoven fordi de ikke mente, at der var noget at frygte. Der ikke var noget at frygte... det mente de ihvertfald. Det mente Damia også.
Damia dukkede op et stykke fra det træ Kravenoh benfandt sig i. Hun vred sig løs af træets bark indtil hun atter var et helt menneske, hvorpå hun sparng ned fra træet hun var dukket op i. Damia strækker sin elegante, slanke krop. Guldmønterne klirrer i den lille skindpose, som hun holder. Det var dagens rov og der var penge nok til to uger, som hun kunne leve for. Staklen hun røvede den fra havde ikke en chance, tænkte hun stolt af sig selv.
Om hendes overkrop er der svunget en azurblå kappe, der bliver holdt sammen af en sølvbroche med små hvide sten. Under kappen bærer Damia en simpel sort kjole, uden ærmer og foran går den ned i en dyb V udskæring. Den bare hud er prydet af en halskæde med en sort, sten vedhæng.
Damia er ikke helt klar over, hvor hun befinder sig, men her er stille. Forsigtigt stryger hun en finger over et sår på benet, som hun havde fået fra fyrens kniv. Hun knurrer irriteret, "han fik hvad han fortjente!,,
- Avatar og profil billede lavet af mig
Krystallandet
