Ciel Trauwan 13.05.2011 21:57
Månen stod højt på himlen, skyerne listede si over himlen og vinden dansede uden for vinduerne i beboelsesfløjen, og en ensom ravn sejlede på vinden direkte over imod vinduerne på et af de tomme værelser. Et par intelligente sorte øjne kiggede plirrende over imod et specielt vindue, sikrede sig dets positionm og sejlede så op på et taget lige over værelset. En vind snoede sig om ravnen lige så snart at den var landet og blade snoede sig om den og skjulte den. Der hvor ravnen før havde siddet sad nu et kvinde dukket sammen til en klump. Langsomt strakte hun armene ud til siden og kørte dem så hurtigt rundt i små cirkler foran sig. Vinden begyndte at piske og blive hurtigere og skarpere. snart kunne man ikke se ret langt foran sig og blade, små sten og grene fløj rundt. en sveddråbe gled ned over Ravns mørkegrå pande, men med et selvtilfreds grin gled hun langsomt ned på maven og derfra videre ud over kanten af taget så hun hang kun i fødderne med hovedet nedad, mens hun sørgrede for at luften indeni værelset åbnede låsen på vinduet, og snart kunne hun åbne det uden problemer.
fra ravnen var landet og til vinuet var åbent var det kun gået lidt over 2 minutter og Ravn nåede lige at svinge sig ind i værelset før en vagt kom til syne. stille lukkede vinduet sig uden at hun rørte ved det, mens at hun sad sammenkrummet under vindueskarmen. Hun begyndte så at kravle langsomt og lydløst ove imod døren. det var vigtigt ikke at lave den mindste smule støj, for så kunne vagterne opdage hende. Ude på gangen kunne hun ingen høre så langsomt åbnede hun døren og trådte ud på gangen. hun var klædt i en mørkegrøn kofte, en mørkegrøn strudhætte, et par slidte sorte bukser og et par lige så slidte brune lette støvler, af den slags som elvere plejede at gå med.
langsomt var hendes hurtige og stille skridt hende hen imod det rum som hun havde udvalgt sig som mål i løbet af hendes mange tidligere flyveture omkring denne her fløj. Der var mørkt inde i værelset, og døren var velsmurt, så hun vidste at hun ville være svær at opdage nu. Med en sammenkrummet krop listede hun hen foran spejlet i rummet og fik fat i smykkeskrinet. hun tjekkede ikke hvad der var i, men hældte bare indholdet forsigtigt over i en lille læder pose ved hendes side.