Hun går gennem en stor, sort metal port som er bedækket med store og flotte, lyserøde roser. I det hun går gennem porten, møder hun den dejligste og mest beroligende duft af alverdenens smukkeste blomster. Haven blev plantet da Satira flyttede ind hos Cassa. Et bevis på deres uendelig venskab, trods de har det forhold til hinanden som de har.
Satira går ind midt i haven, hvor der står et stort og smukt spring vand. Ved siden af det, står der en bænk som hun sætter sig hen på.
Hun sidder og tænker på alt det dårlige som er sket hende igennem livet og spicelt hvad angår. kærligheden. Hun rejser sig og sætter sig over på kanten af springvandet hvor hun sidder og laver cirkler i vandet med en finger. Satira føler sig efterhånden som luft i verdenen, eller en måtte som alle kan trampe på når de skal nogen steder. Hun føler at hun burde været rejst for længe siden og at ingen virkelig elsker hende længere.
Hun troede at Cassa elskede hende og solgte sin sjæl til Kazoya for at redde hans liv, men ikk engang der vil hans erkende at han stadig elsker hende, bare lidt. Af den grung, kan hun jo så egentligt være lige glad med hvad der sker hende. Hun er dømt på forhånd. Det eneste som kan redde hende, hvis Kazoya selv sætter hende fri, eller hvis en offre sig i hendes sted. Og det væreste er at hun ikk aner hvad der er sket med Cassa siden.
Da hun så endelig lukkede en anden ind i hendes hjerte, bedrog han hende. Han var sammen med hendes væreste fjende.
Sådan som hun har det lige nu, kan hun hverken se havens mange flotte farver eller dens himmelske duft, alt hun ser er kaos og had til alt.

Falco havde sniet sig ind på et område der osede af godskab, falco kommer til en port lavet af metal og går ind han ser en masse blomster og ryster på hovedet, han ser en pige på en bænk hvor efter han slikker sig om munden og bevæger sig hen imod hende, han trækker hans hætte over hovedet for at dækker hans ansigt.
hver blomst han gik forbi begynde farven at forsvinde i, falco sætter sig ved siden af satira og smiler " hej min pige " siger han på en skummel måde

Hun kigger blot på Falcon da han sætter sig ved siden af hende, men da hun opdager de hvisne blomster, bliver hun sur.
"Du ødelægger mine blomster!" Siger hun irreteret og kigger koldt på ham.
Hun er slet ikk i humør til at skal til at lege nu.

Falco fornæmmer hendes vrede " uhh vrede er godt " han ser over på blomsterne " tja muligvis, hvad vil du gør ved det" han ser på hende og slikker sig om munden " men sig mig hvad laver du sådan et sted ubeskyttet og alene " han smiler lidt om tanken om hvor let dette måltid bliver

Hun kigger ned i vandet da han spørg hvad hun vil gøre ved det, da hun ved at det eneste hun kan gøre, er at finde en som har jord evner, som kan genoplive hendes have.
Men da han spørg hvad hun laver på et ubeskyttet sted alene, kan hun ikk lade være med at smile. Roligt og stadig med et trist udtryk på anisigtet, drejer hun hovdet mod ham.
"Sig mig en gang... Er du overhovdet klar over hvor du er henne?" Hun rejser sig op og slår armene ud til siderne og kigger fra side til side og tilbage på ham.
"Denne have ligger på grunden til Cassa's palæ.. Her er intet ubeskyttet." Hun slår armene ned og uden at ændre sit triste og forsvarsløse udtryk, ser hun bare på ham, som om han er dum. Satira har kendt Cassa siden de boede i Danmark, (Dette er en spical tilladelse.) og kender alle hans tjenestejsfolk her på stedet.
Hun har måske ikk hørt fra Cassa længe, men hun snakker stadig med botleren James. Og med den viden hun har fra ham, har hun altid et kort på hånden, når hun er på denne grund.
Måske ser hun forsvarsløsud, men folk der kender hende, ved at skindet bedrager.

Falco smiler lidt til det satira siger " tsk jeg er ligeglad om det så var dronnings palæ, hvis nu det her sted er så godt hvorfor er der så ingen der har stoppet en ond person i at trænge ind i denne have " han ser på satira med et smil på læben " men altså jeg venter spændt på der vil ske noget elles må jeg jo sør for at der sker noget " han ser lidt på hende og afventer hende

Hun trækker kort på smilebåndet og ryster på hovdet af ham..
"Du er ikk rigtig klog."Hun rejser sig fra kanten af springvandet og stiller sig foran ham.
"Den eneste grund til at der ikk er sket dig noget, er fordi at jeg ikk har noget imod at der kommer folk ind i min have. Gode som onde."Hun kigger ham direkte ind i øjnene og ligger hovdet lidt på skrå. Hendes korte smil er forsvundet igen og igen ser hun svag og forsvagsløs ud.

hans smil blev bare mere tydeligt "jeg trivler, " det som hun sagde vidste han godt ikke passet for det gav jo ingen mening " nåh men hvad hedder min rednings kvinde så " sagde lumsk og så sig omkring der var godt nok mange blomster, Falco savnede sin søster lige nu, så kunne det have været sjovt det hele

Hun ryster atter på hovdet og går over til de hvisne roser bag ham..
"Redningskvinde bliver det ikk til. Men mit navn er Satira." Hun drejer hovdet og ser på ham hend over skulderen.
"Så vil det vel oss være mest fair, at jeg ved hvis bagdel jeg får sendt på komedie." Hun begynder at vise lidt selvtillid, men hendes forsvarsløse lignende ansigt fortsat uforandret.
Det lange røde hår danser i vinden og fremhæver hendes meget tydlige grønne øjne og blodrøde læber.

han rejser sig op og i et hurtigt ryk er han henne ved hende hvor han tager fat om hendes hals bag fra(?)
" mit navn er ikke værd at kende for sådan en som dig " væser han, hvor efter han trækker hans hugtænder, han slikker hende på halsen (?) og afventer lidt hende

Hun er ikk i det øjeblik forberedt på at han skulle nærme sig hende, så da Falcon tager fat om halsen på hende, stor rødmer hun.
"Det ville være rart at vide hvem jeg ender med at skulle udføre tortur på."
Hun drejer hovdet lidt og prøver at se på ham, men det lykkedes ikk. Hun står helt roligt og lige som man ville tro at hun ikk kunne rødme mere, slikker han hende op af halsen. Hun får et sus gennem hele kroppen, som får hende til at lukke øjnene og sukke kort. Hendes hjerte banker hurtigt og hårdt, hvorfor ved hun ikk, men det er ikk frygt.

som den kolde vampyr han er kan han rigtig mærke hende krop og hvordan den tager det hele på " nåhh det er jo ikke ligefrem fordi du har noget imod det " han smiler lidt " jamen du præver bare på det du vil " han sætter tænderne i hendes hals men kun for at suge lidt blod (?)

[Cassa er rejst fra palæet efter at mørkets lord har overtaget. Han har efterladt alle sine tjenestefolk, og sørget for at de har skabt en stærk beskyttende baierre, der gør det muligt for folk og fæ, som nu bor der, at være i sikkerhed..
DERFOR! hvis du er indtrænger af palæét, vil din karakter ikke kunne sætte en fod på gulvet uden at få stærke stød igennem benene, og luften vil føles som gift at indånde. Palæét er nærmest blevet levende, og læser folk om de har onde hensigter.

De som bor her, kan dog frit gå ind.

De som bor her, får ligeså at vide af tjenestefolkene, at Cassa ikke længere befinder sig på palæét. så hvis de har en besked til ham, må de fortælle det til James (butleren) så får han overbragt beskeden.

Ellers er alt som før.

(Har tilladt mig selv at kunne bestemme over Satira's have. Alle er velkomne, til Satira selv siger andet. I det folk ikk er velkomne længere, gælder Cassa's beskyttelse oss for haven. Så hurtigt som hun kan starte det, kan hun oss stoppe det igen.) ]

"Hvilken pige vil ikk kunne lide det?" Hun drejer hovdet væk og kigger ned i jorden, rødmende.
"Kommer du til at fortryde, men okay." Hun er smiler kort. "Så er du ikk velkommen her længere" Med det samme at hun har færdig gjort sin sætning, vil han ikk være i stand til at sætte tænderne i hende, pga. en kraftig støden der går dennem hans krop og pga. luften bliver ubærlig for ham at indånde. Helt aftomatisk vil han slippe hende og der flytter hun sig fra ham og vender sig om mod ham. Nu gløder hendes øjne en smugle, man kan rentfaktisk se flammerne i hendes smukke grønne øjne. Men hendes smil er en smugle trist, hun kan ikk lide at bruge dette kort, men det er desværre nødvendig for hende. "Jeg kan ikk forestille mig hvor ondt du må have det lige nu. Men du skal vide at jeg kan stoppe det igen, du skal bare selv sige til når du har fået nok" Pga. støden der løber gennem hans krop, vil han være nød til at bede om at få hende til at nedlægge barieren, så han kan komme væk fra palæet. Støden vil være så kraftig ved et vært væsen, at det vil krumme sig sammen og være ude af stand til at flygte.

han smiler lidt da hun siger at han vil fortryde det " ja det siger du jo " ide støden den kommer om igennem ham smiler han blot " tror mig der skal mere til at få mig ned med nakken," selvom han kunne mærke meget af smerten var falco ikke en der vidste det i stedet for blev han bare mere stædig og vil ikke give slip for hende.
han holder fat om hende stræmt og flytter hende væk fra den strøm som der måtte være i jorden, han flytter hende lidt ud fra palæet hvor der ikke er nogen mennesker eller noget.

[url=http://www.saphiri.dk/krystallandet3/viewtopic.php?f=42&t=6331]Satira bliver ført væk.[/url]