Mainia sukkede og gik rundt om sig selv, mens hun forsigtigt nynnede.
Hun kastede et blik ind mod havnen og smilede for sig selv.
Der var dejlig stille og fredeligt nede ved vandet.
Plads til at tænke, plads til at være sig selv.
Mainia brugte meget af sin tid på at tænke. Hun rakte ned og lod
noget sand sive mellem fingrene, mens hun atter smilede.
Sandet kildede hendes fingre, men det var en rar fornemmelse.
Hun spejdede igen ind mod havnen for at se, om der var nogle i nærheden,
hun måske kunne falde i snak med, men umiddelbart kunne hun ikke se nogen.

Alexander stod i midten af den travle havn, han ventede en stor muskuløs mand kom hen til ham, og Alexander fulgte efter ham, de gik hen til et større skib, og Alexander blev bedt om at vente, der gik ikke længe før manden kom ud med et smuk sølv rosenkrans og et smukt armbånd i nogenlunde sammestil.
Alexander stak sin hånd ned i en taske, og fandt en lille læder taske op, han åbnede den og tællede efter, inden han kastede dem hen til manden, og tog imod de 2 nye værdigenstande han havde skaffet.
Han bevægede sig nu væk fra havnen. (lidt ringe svar, men mangler kreativitit ^^ men han kommer imod dig nu :P)

Mainia så op, da en ung mand på omtrent hendes egen alder kom gående imod hende oppe fra havnen.
Hun smilede skævt ved sig selv, og betragtede sandet, mens hun ventede, at han skulle komme nærmere,
så hun kunne præsentere sig. Hun var trods alt ikke særlig kendt heromkring ... Endnu.

Alexander stod nu lige foran pigen, og smilede lidt, mon ikke han skulle prøve at charmere hende en smule? han havde trodsalt lige færdiggjort det eneste han faktisk umiddelbart havde planlagt for i aften, så det kunne jo være lidt sjovt, kvindeligt selvskab var bestemt heller aldrig nogensinde skadet noget trosalt.
Goddag Frøken, hvad laver en smuk sag som dem her helt alene? kunne jeg evt byde på en frokost? Forresten mit Navn er Alexander, Alexander schwartz
Sagde han og smilede til hende og bukkede en anelse, det var sjældent han faktisk direkte invitere piger på frokost men idag ville han gøre en undtagelse, de mange afmærkninger på hans krop var meget tydeligt, specielt fordi han idag havde en kortærmet skjorte på, så både dem ved hans øjne og dem ned ad hans side var tydelige for enhver, det hjalp når man skulle handle med folk der ikke var helt fine i kanten

Mainia sendte fyren et smil.
"Jeg hedder Mainia," sagde hun og betragtede ham lidt.
I sit stille sind foretog hun en dyb indånding, inden hun fik samling på sig selv.
"Jeg gik mig en tur for at ... Nå, ja, for at tænke lidt," smilede hun.
Hun kastede et blik rundt i havnen, inden hun igen svarede. Så trak hun på skuldrene.
,,Jo, frokost lyder da dejligt," sagde hun, og kastede sit sorte, krøllede hår om bag skuldrene.

Alexander smilede kraftigt til pigen. "sikke et smukt navn,og vi har jo ihvertfald alle sammen brug for at gå og lige samle tankerne engang imellem"
Alexander tænkte sig om, hvor mon de skulle tage hen, der var jo mange fine steder, men umiddelpart på pigen virkede hun ikke som typen som ville have en fin frokost, og det var heller ikke meningen, han tænkte noget lidt hyggeligt, og han kendte faktisk et rigtig fint sted, lettere ukendt men faktisk rigtig god frisk mad og betjeningen er slet ikke ringe.
Håber ikke det er for pludseligt, men jeg var faktisk på vej til at få mig noget at spise, og maden bliver så meget bedre med sødt og kænt selvskab"

Mainia smilede en smule forlegent.
Hun var på en måde glad for fyrens opmærksomhed, for hun kendte ikke ret mange i området,
da hendes plejemor praktisk talt havde holdt hende skjult, indtil hun endelig nåede de 17, og fik vristet sig fri
af plejemors greb, så hun kunne bevæge sig frit rundt i Krystallandet. Og Alexander virkede da sød nok.
"Det er skam okay, jeg var faktisk begyndt at blive en smule sulten" sagde hun og lo en smule nervøst.

Alexander smilede sødt og indikerede at hun skulle følge efter ham

(jeg skipper til restauranten hvis det er okay :) bliver hurtigt dødt hvis vi skal snakke om ingenting på vej derhen ^^)

Alexander hilste pænt på tjeneren, ikke særlig personligt men det var tydeligt at tjeneren kendte Alexander, og de fik da også det aller bedste bord i restauranten, det havde jo nok noget med den mængde drikkepenge Alexander gav, men det jo hjalp jo trosalt også.
Tjeneren skyndte sig videre og inden længe stod Alexanders sædvanlige rødvin foran dem på bordet, og et glas blev stillet ved hver af dem, Alexander bad også om en flaske vand, han kendte jo ikke pigen og det var bestemt ikke alle der kunne nyde et godt glas rødvin. så de fik også begge to et helt normalt vandglads. De blev hver givet et menu kort og tjeneren forlod dem så de kunne træffe deres valg, Alexander skimmede hurtigt menuen for at se om der var noget nyt, han havde ihvertfald tænkt sig at spørge tjeneren hvad han ville foreslå, Alexander var endnu ikke blevet skuffet endnu.
"Jeg var ikke sikker på om de kan lide rødvin, så der er skam også vand hvis de er, og de skal endelig ikke tænke over hvad de bestille, bestil det de nu engang lyster" Sagde han og smilede kærligt til hende med sine isblå øjne.

(fair nok ^^)

Mainia satte sig ned overfor Alexander og skævede rundt i restauranten.
Hun skimmede hurtigt stedet og blev enig med sig selv om, at her da virkede rart nok.
Hun var glad for, at Alexander også havde bedt om vand, for hun var lidt usikkert på vinen.
Jo, hun kunne da sagtens nyde en god vin, men hun foretrak også at have et alternativ.
Hun opfattede vin som en lidt "finere" drik, og hun opfattede bestemt ikke sig selv som "fin."
"Jo, vin kan da være meget godt en gang imellem," smålo hun. "Men jo, det er også godt
med lidt vand ved siden af." Hun lod blikket flakke, før hun atter betragtede ham og bed mærke i,
at hans øjne var nærmest isblå, ligesom hendes egne. Hun rystede lidt på hovedet, så hendes
sorte krøller fandt sig lidt bedre til rette, og gav sig til at nærstudere menukortet.