Cathrine Green 11.02.2010 22:56
Vales tanker blev revet væk fra den skønne mø, idet der lød til at blive postyr i nærheden. Nogen var blevet slået til jorden? Vale kendte den lyd godt nok til at vide at, enten; prøvede en eller anden taber at score hans uregerlige ældste lillesøster, (hvilket oftes resulterede i afvisning, i form af slag, fra søsterens side) eller også var det problemer. Hvis den første, var det bare at få hevet hende væk, uden hun ødelagde for meget, så de fik forbud mod at være i byen (ja det var sket før) og hvis det sidste, var det oftes bedst at komme væk i en fart.
Vale kikkede efter Pyrrha. Hun var der ikke. Han følte lidt skam. Hvis han bare forsvandt, og hun var her alene, hvis der blev problemer? Der måtte ikke ske Pyrrha noget, og hun var for lille til at klare sig selv. Vale besluttede at finde ud af hvad problemet var. Han kikkede til siden.
En meget fint klædt, velplejet, og pletfri mand, fangede hans opmærksomhed. Han trak mundvigen i et frastødt udtryk. Hvis der var noget han ikke brød sig om, var det nok fine mennesker, der troede de var bedre end andre, og derfor hakkede på folk som ham. Han overvejede at hjælpe tiggeren, men igen. Problemer skulle helst ikke gå ud over ham, hvis han kunne undgå det.
Vales tankestrøm havde resulteret i en mindre koncentration om hans hår, hvilket havde gjort det endnu mere filtret og pjusket at se på, idet hans illusion om at det var glat, var blevet en del svagere.