Simili trådte lettet ud fra træerne, og ud i morgnens nye lys, spidserne af hendes hår, der endnu var sorte, blev lyse så snart solens stråler ramte, og hendes tøj blev igen omdannet til den lette hvide kjole. Hun så sig hurtigt om og rømmede sig, selvom det var ganske tidligt, var hun ikke træt, det var hun af gode grunde aldrig.
I den ene hånd bar hun en lang sort stav, der ihærdigt holdt om en marmorkugle i forgreningen øverst, og i den anden bar hun som altid en solid bog. Hun tog en dyb indånding af den friske luft, der endnu duftede sødligt fra duggen, der endnu lå på græsset, før hun begyndte at gå mod byen

Midt i lysningen sad Caen iført en lang blå robe tydeligvis af den dyre slags. Sjælen Dec´kel var i kontrol over hans krop og han havde dermed skiftet udseende. Han var skaldet og havde gule øjne. Han bar Caens store taske over skulderen og en kniv i beltet omkring livet. Han sad stilfærdigt med benene krydset, tydeligvis havde han ikke sådan en god hørelse, han reagere ivertifald ikke på Similis ankomst, men han havde jo også lukket øjne. Han sad roligt og mediterede, fik styr på sine tankestrømme, det er vigtigt selvom at Dec´kel også fandt det som lidt spildetid. Hans tilstedeværelse var fuldkommen forringet. Han trak vejret tungt og højlydt, og var efterhånden godt og grundigt nede i hans egen underbevisthed, og derfor meget rolig, dog havde han kontrol nok til ikke at falde i søvn, han var trodsalt talentfuld indenfor sit fag.

Ved hans side lå en lilla bog og en fjerpen, samt et glas med nattesort blæk og et brunt perkament, som dog var blankt.
[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Simili opfangede en tilstedeværelse, som når nogle kigger på en, på trods af at hun havde ryggen til ham, og han ikke kiggede på hende. Hun vendte sig om og betraktede kort manden, tilsyneladene en skriver af en art. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham kort. På det punkt var hun både nysgerrig og hæmningsløs. Han så gansk velhavende ud, hvem var han mon. "Godmorgen, sikke tidligt De er oppe?" Hun talte pænt, det gjorde hun altid, man var vel dannet

Idé samme at hun talte til ham slog han øjnene op, al tale omkring ham gik direkte ind i hans hoved når han mediterede. Han så først lidt forskrækket på hende og tog sig til brystede men indskød med et imødekommende blik " Godmorgen Frøkken, ja man skal jo så nødigt gå glip af dagen, og her er så skønt om morgenen " Hans stemme var blød og tilnærmende, han talte så det gik lige i hovedet på hende. Han rejste sig af høflighed og bukkede let for hende, at dømme udfra hendes tøj var hun ikke fattig, og at dømme efter hendes tale og kropssprog var hun ikke en eller anden tyv der bare havde fået fat i nogle flotte klæder. Han begyndte allerede at analysere hende, og begyndte med det samme at forsøge at læse hendes fortid, dog mønstede han at gøre dette uden at det overhoved kunne ses.

Hans gule øjne kunne muligvis fremgå stødende, det gjorde det på mange.
[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun gav et lille gisp fra sig idet han slog øjnene på mod hende, den gule farve kom tilsyneladene bag på hende, dog var hun ikke mange splitsekundter om at komme til sig selv, hun havde godt nok læst om det, men aldrig set det. "Jo morgnerne er prægtige, især når duggen stadig ligger!" Hun nejede elegant tilbage, af høflighed og smilede kækt til ham og satte sig på en stor sten og kiggede mod solen der lige kiggede op ude i horisonten. "Må man spørge om Deres navn?" hendes personliughed var langt venligere end den var om natten, men det var ikke noget hun slt bemærkede. Hun lagde den tunge bog i skødet og lagde sin stav ved hendes side

Han så sig bedømmende omkring, alt var som det skulle være. Han smilede til hende, over hendes imødekommende adfærd, han begyndt allerede at have et godt billed af hendes personlighed. " Årh ja det er vidunderligt. " Erkendede han blankt, han havde enelig ikke det store til overs for natur, men det var da sikkert skønt for dem der satte ro og stilhed højest. " Jamen selvfølgelig! Mit navn er Dec´kel Radenda Prospel, Magikyndig. " Sagde han med en hurtig men forståeligt stemme, han var stolt over sit navn, det var meget specialt, langt, hans falske titel var dog længere. " Hvad omhandler deres bog om frøken? hvis man kan tillade sig at spørge " Spurgte han nysgerrigt, bøger lod til at være en fælles interesse for dem begge, at dømme efter hvad han kunne se i hendes sind.

[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun lyste lidt op da han var imødtekommende, det var ikke så tit man løb på sådanne folk herude. "Det er da et specielt, man ganske elegant navn!" hun talte ganske sandt, for hun havde aldrig hørt nogen lignende det før "Min bog omhandler forskellige racer og deres adfærd..!" hun stopper pludseligt op, og slår blikket ned på bogen, næ, det var da den forkerte "Næh, ser man det, dene her omhandler eleksirbrygning!" mumler hun undrende, før hun kommer i tanke om at hun i løbet af natten havde læst dn anden færdig, og hentet en ny. Handlingerne hun udførte som sin anden personlighed kunne til tider virke lidt slørrede

Dec´kel nikkede forstående selvom at han var inderligt forvirret, hun var svær at regne ud, da hun havde disse to skikkelser med hver deres personlighed, det vidste han ikke endnu og derfor virkede hendes indre en andelse mystisk " Ahh javel ja. Har du virkelig en bog der omhandler forskellige racer og deres adfærd?" Spurgte han nysgerrigt, det var da skæg, det var jo lige indenfor hans fag, fandtes der virkelig en bog om dette var den da et forsøg værd på ny lærdom, selvom at han nok var mere specialiseret end han troede. Han smilte muntert, hun var da venlig nok. Han bukkede sig ned og tog sin bog som han hurtigt bladrede rundt i, men så dog lidt mystisk op på hende som han skiftevist kikkede ind i hendes grønne øjne, og skimmede hans sider i bogen. Han lod til at være meget interesseret i at holde samtalen kørende selvom at det var lidt humoristisk midt i en lysning i skoven.
[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun nikkede ihærdigt "Eller, jeg lånte den på biblioteket, den er bare skrevet om generel adfærd, den er ikke specifiseret i det enkle, men den giver et godt overblik!" hun bladrede lidt rundt i den nye bog, hun havde ingen anelse om hvorfor hun havde lånt den, den var da ikke videre spændende. Hun slog den sammen og vendte blikket mod ham igen, og prøvede diskret at få et indblik i hans bog, men opgav til sidst og måtte krybe til korset "Hvad omhandler Deres bog, hvis De tillader?" hun lagde igen hovedet på skrå, mens hun lod en hånd løbe gennem det lysehår der gik hende til knæene

Han nikkede indgående under hendes snakken, tydeligt tegn på at han interesserede sig for emnet " Mjo-tjo, Primært er det bare notater og sådan, og så en smule omkring vigtige ting.. Hmm der står faktisk også nogle sidder har omkring musik. " Lo han som han gik på opdagelse i hans bog, som bestod af uddrag fra forskellige forfattere og skriver, filosoffer mm, hvor han havde 2 sider med noget der typisk interesserede de forskellige folk han mødte, musik, dans,våbenkunst, alle ting som folk brugte tid på var lagt op i kapitler i bogen, men præcenteret som var de to sider blot en lille del af hele bogen, dermed kunne Dec´kel jo blot sige at hele bogen handlede om det pågælgende emne. Han lagde hovedet på skrå og kløede sig bag øret, sikke dog en masse han havde skrevet, pudsigt. Nåhh! Han kikkede på på hende igen og spurgte irrelevant til det nuværende emne " Spiller de noget instrument frøkken?" Han smilte med samme nysgerrighed, hungrende efter lige det svar som hendes sind og hukommelse gav.
[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun strakte sig en anelse da han nævnte at bogen omhandlede musik, det var hun interesseret i, selvom hun havde læst utallige bøger om det pågældende emne, bogen virkede dog utrolig tyk når man tænkte på at det var var noter. "Årh jo, jeg spiller da lidt, men det er hovedsageligt på violin og harpe, desværre er instrumenter så upraktiske når man rejser!" Hun så lidt tænkende på ham, spørgsmålet var kommet bag på hende, hvordan vidste han at hun interesserede sig for musik? Hun rettede ryggen og lagde benene over kors, inden hun rettede på smykket hun bar på hovedet. Hvad mon i det hele taget han lavede så tidligt oppe?

" Åhh ja de har helt ret, det er jo ikke ligetil at slæbe en harpe over skulderen, sikke da nogle dejlige instumenter du har specialiseret dig i, harpespil er selv noget jeg finder meget interessant " Sagde han med en glædesrig stemme, og førte fingrende over en af linjerne i bogen. " Musikken er som en gave sendt fra guderne, hvis lys kan findes i selv de mørkeste tider, og kan vende sorg og fortvivlelse til lykke og glæde. Citat fra Lierus Eriar. " Han smagte på ordene, med et betænksomt kropssprog, det lød nu meget oprigtigt, han havde enelig aldrig faldet over dette citat, og derfor trak bogen også i hans opmærksomhed og koncentration, selvom at han bevarede sine mystiske øjre rettet mod Simili, med faste mellemrum. Han stod med en meters bredte mellem benene i en bevist, udstålende kropsstilling, så hans robe virkelig trådte i karakter. Den var fint syet, ren og ganske iøjefaldende, måske lidt for iøjefaldende, grundet at han var transformeret og at Dec´kels tøj dermed var fiktivt var der ikke så meget som en syning der var gået op eller en urenhed på roben.

Simili, flot navn, meget rent... Typisk godtroen, høflig.... Musikalsk intilligent, hold da op... Sociale færdigheder, vel lært, rig på livet men har meget igen...
Han samlede mere og mere information om hendes baggrund og personlighed som deres samtale fortsatte, men det gik langsommere end normalt, grundet hendes "andet jeg". når han gjorde samme øvelse på en tilfældig på en kro kunne han danne en fuld og nøjagtig analyse om alt ved personen samt baggrund og minder, tanker og ønsker, interesser mm. men det var som om at hun var forvirret på sig selv, hun elskede nogle ting, som enelig ikke passede ind, mørke, magt... hvad var det for noget, der var nogle blikker der manglede at falde på plads
[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun smilede lidt over citatet, det var noget hun selv kunne have sagt, der var dog grænser for hendes poetiske side. Hun bladrede kort meningsløst i eliksirbogen, det var da nogle sære ting at brygge indtages drikken vil offret med det samme sige sandheden, og sandheden kun. Hun måtte have lånt den ved en fejl, hun bladrede igen og fandt noget der lignede. Hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle opføre sig over for Dec'kels selskab, han virkede ganske jordbunden, men alligevel ret så klog. Til sidst rettede hun igen blikket mod ham med et hvidt smil "Jo harpespil er ganske dejligt, meget flydene!" sagde hun så til sidst, hun skævede kort ned til sin stav, men endte hurtigt blikket mod ham igen, for at være høflig, han var et meget interessant menneske, og sikkert lærerig

Han lukkede bogen i med et højlydt snæl " Nååh! Men nok om filosofiske citater, dem er der jo masser af men i de lange løb gir de ikke den store erfaring " Udbrød han bestemt og lod hans smidige fingre føle bogens opslagsmønster, som formede et øje. Han tog en dyb vejrtrækning før han begav sig til at pakke sine ting på hjorden sammen og ned i sin taske hvor de 5 krystaller ville være tydelige for et kort sekund. Sikke dog indviklet hun var. Han kom til at smile ved tanken, udfordringen syntes ham megt possitiv og spændende. " Harpespil er ivertifald meget tiltrækkende med dens toner, det er et flot instument " Konkluderede han med fokus på at tage tingende ordenligt ned i hans taske.

[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun smilede ham, havde vel egentlig ret "Nej, det gør man vel egentlig ikke, til gengæld kan de tit give en noget at tænke over!" hun strakte hals og fik øje på krystallene, de lignede noget hun set før, måske i en bog, noget i den stil i hvert fald "Er det.... sjælekrystaller?!" hun bed sig kort i læben, det var de færreste magere der var for at indrømme det, men hun kunne ikke styre sin nysgerrighed, sådan hvar hun bare.

Dec´kel kikkede med det samme op på hende da hun spurgte og sagde med en rolig stemme " Ja det er det Simili" Han vidste at hun nok ville blive forbavset over at han pludselig sagde hendes navn men hun havde jo også set krystalerne, skidt pyt, og hvad så. Hun lod til at være meget magikyndig, eller blot en flittig studerende, når hun kunne konkludere sådan noget ved et øjekast, sikke dygtig. Han fnøs let, som han strammede stroppen til tasken så den blev lukket helt. Lad os se hvor meget hun enelig ved...

[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun nikkede forstående, han var ikke blevet fornærmet eller tosset over at hun havde spurgt, eller hun nu vidste det med sikkerhed, hvor hun havde læst det kunne hun egentlig ikke huske, men hun var klar over hvordan sådanne så ud, ike fordi de som sådan ikke lignede alle andre krystaller, de havde bare en speciel aura. "Så.. hvor mange er der, hvis man må spørge?!" hun var ivrig efter at se sådanne i virkeligheden, men hun vidste bestemt ikke hvor smart det var, folk havde det med at kunne udvikle sig i den dårlige retning når man kom ind på livet af dem

Han nikkede bestemt og svarede " Fem, alle indeholder en sjæl... Grib" Sagde han roligt og åbnede tasken igen og kastede nøjagtigt og varsomt den røde krystal af dem over til hende, han kunne læse på hende at hun havde interesse i dem, så hvorfor ikke lade hende se dem lidt nærmere. " Jeg er en af de fem sjæle, Hvor Caen er mesteren over de fire krystaliske sjæle inklusiv mig. " Caen havde taget kontrollen i Dec´kel og dermed talte han igennem Dec´kel. Stemmen var både hårdere og mere fast i det, så hvert ord havde en begyndelse og en slutning hvor hver ord blev sagt med tryk. Dec´kel fik dog kontrollen igen nogle sekunder efter. Han rystede på hovedet og bed sig irreterende i læben * Kunne den forpestede rotte ikke bare blande sig udenom, når han ikke var krystallen!?* tænkte Dec´kel irreteret men så så blot afventende på Simili.

[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]

Hun greb overrasket krystallen med yderst forsigtighed, hun betraktede den kort mens hun vendte den i hænderne, hunkunne ikke rigtigt finde ud af om hun brød sig om at han kunne fange sjæle, men det var tilsyneladene kun meget stærke magere han var interesseret i, sådan så stenene i hvert fald ud, deres aura var stærk, i forhold til en almen sjæl.
"Hvilken interesse har han i jeres sjæle?" hun rømmede sig, hun kunne høre hvor dumt spørgsmålet lød, det var selvfølgelig enormt spændende, og gav en en enorm magt, men det var bestemt ikke noget hun selv ville begynde at rode med, ikke om dagen i hvert fald

" Han har lade os leve forevigt, tilgængeld skal vi leve under hans ønsker " Sagde Dec´kel upåvirket, og tilsydeladende tilpads nok ved samtalen, han havde ikke noget imod sin mester, kun når han afbrød ham i en samtale. Han smilede over hendes interesse " Du er da også interesseret Simili, du er også lærenem, og meget klog, man skal passe på med sit begær til viden, det kan bringe en i mange farer " Tonen var bestemt, respekfuld men lærerig, han vidste muligvis hvad han snakkede om, der var ivertifald ingen løgn at skue hos ham eller i hans udtagelser.

[img]http://i570.photobucket.com/albums/ss142/1juel/96397.jpg[/img]