Dette er nok en af de mest smukkeste rum der er blevet set på pallæet, siden at Morgoths far har forladt det. Rummet er rent og alt står som det aldrig var blevet brugt.
Rummets farver er lysegrå, kolde og klare. Alt er selvfølgelig noget af det dyreste man kan finde, da intet er for godt til beboerne.
Alt er blevet holdt i sølv-hvide farve, og nogle få ting i mamor, så man føler at rummet er langt større end det egentlig er.

Døren går op og Morgoth kommer trippende ind med Horisont i hælende. For et par minutter siden, lande de nede Hallen efter at have transporteret sig fra stranden og hertil.
Morgoth skæver rundt i lokalet, ja alt er som det plejer. Uberørt og rendt.
Han skæver imod Horisont, med et roligt blik lagt over sine øjne. Han peger med en spinkel finger imod badekarret, som nærmest går i et med gulvet da det er nedgravet et det, og vandet begynder at sive frem fra en hane. Han vender blikket imod en af skabene, og en sæbepolæt flyver udderfra og falde med et plub* ned i vandet. En kryddret lygt danner sig i lokalet, afslappende og afstressende.
Han vender blikket imod Horisont, rækker armen ud i lokalet,
"Håndklæderne ligger derover," sagde han og pegede imod et stort glasskab, hvor man syntes at kunne ane nogle stof klumber indenbag dørene.
Han har allerede trukket 'strømpebukserne' ned over knæerne, og smidt skoene og dem ned ved siden af sig. Den øverste del er gledet ned omkring hans hofter, så hans bare overkrop er kommet til syne. han vandre roligt hen til badekarret, hvor han sætter sig på hug og stikker en prøvende finger ned i vandet. Udemærket, vandet er ikke for varmt eller for koldt.

Stille og roligt, med et lille smil plantet på læberne følger Horisont efter Morgoth ind i det store badeværelse. Hun stopper op et lille stykke derinde og står bare og glaner på alle de smukke ting. Så smukt og så stort. Hun glipper let med øjnene da badekarret bliver fyldt op med vand og en sæbepolet, mens en ubestemmelig krydret duft fylder badeværelset. Hun går hen til skabet med hndklæder og tager to af de bløde hvide klæder, hun lukker kort øjnene i og vender sig om. Blot for at stirre på Morgoth der er ved at smide tøjet. Så han havde været bogstavelig!? Hun rødmer kraftigt og ser væk, forsøger at undgå at se på den mand hun så højt elskers smukke næsten helt afklædte krop.
Hun synker en klump, mens hun en smule nølende selv løsner den gennemblødte, grønne kjoles snørrer ved brystet, så hun kan trække den op over hovedet. I dag har hun til forskel fra de fleste andre dage ikke noget korset eller corsage på. Derfor er hendes barm fuldt synlig, indtil hun har bukket sig ned efter det ene håndklæde og bundet det om sig.
Selvom Morgoth har set hende sådan før, finder hun det stadig en smule pinligt, men også spændende, rigtigt stimulerende for hendes sanser. Med et par spark får hun de bløde dådyr-skind sko af sine fødder.

Han rettede sig op fra sin siddende stilling, så han igen stod fuldt oprejst. Han rynkede brynene let, vendte blikket over skuldren imod Horisont. Heldigt for Horisont, nåede han ikke at se hende afklædt, men med håndklædet omkring sig. Han regnede stærkt med at Horisont vidste at han mendte et seriøst, med at tage et varmt bad sammen. Men hvis hun sagde fra, ville han forstå hende og lade hende gennemføre badet selv.
Han pustede imod en lang tåt fra hans hår, som hang og irriterede ham ved at kilde hans underlæbe. Han trak den irritabelt ombag det ene øre, for at så trække håret op i en hestehale og lade håret falde om på den ene skuldre.
Stilheden gled over rummet, da ingen af dem så ud til at sige noget. Morgoth var ikke spor flov, han havde set kvinde kroppe mange gange, og han regnede egentlig også med at Horisont var ligeglad. Hun havde set ham nøgen.. Ehm, et par gange. Eller det troede han da?
Han skævede atter engang imod hende, skimtede hendes røde kinder og kiggede så hurtigt den anden vej igen. Hov, hvad var det? Hun rødmede. Men der var jo intet at rødme over? Tvært imod.

Stilhed. De eneste lyde der afbrød badeværelsets rungende stillhed var vandet, og Hori og Morgoths bevægelser. Hun bøjede sig ned og fik taget hendes mamelukker ned, nu nøgen, hvis man da så bort fra håndklædet der var svøb omkring hende. Stille trippede hun hen til Morgoth, nærmest opslugt i synet af hans brystkasse, så fin og yndig, så helt og fuldkomment perfekt. Hun vædede kort sine læber, inden hun rakte en hånd frem og gav sig til at kærtegne hans brystkasse, dog stadig mens hun forsøgte at holde kontrol på sig selv og vise bare lidt værdighed. Selvom hun udemærket var klar over at Morgoth med garanti havde hørt de rygter der sværmede rundt i byen om hende. Men hun var ligeglad, hun elskede ham og hvis han også elskede hende ville han nok blæse rygterne et godt stykke. Hvertfald ikke bringe en debat op omkring det, ikke endnu.

Han vendte blikket frem imod hende, da hun lagde sin hånd imod hans brystkasse. Et lille smil bredte sig på hans læber, og derefter lagde han hånden imod hendes og knugede den let indtil sig. Han slap den alligevel, og trak den fra sit bryst, da han vandrede lidt væk og trak det sidste af sig tøj af sig. I et kort stykke tid forsvandt han, men pludselig var han da igen, og var allerede igang med at kravle ned i vandet. Vandet nåede ham op omkring hofterne, så langt var han kommet ned i vandet.
Han lod sig drive ned og sidde og trak derefter benene op til sig så der var mere plads til den anden.
Han trak armene op fra vandet, og rakte dem frem imod den anden og spredte så benene,
,,Kom,'' sagde han med et blidt smil, han hævede øjenbrynene

Hun smilede skævt, men kærligt til ham. Da han gik væk for at tage resten af sit tøj af lod hun håndklædet falde. Da hendes blik endnu engang blev rettet imod badekarret med det fristende varme vand og slæbebobler, gippede det let i hende.Hun havde slet ikke registreret at han allerede var gået hen og på vej i vandet. Forsigtigt betragtede hun ham, inden hun stille kravlede ned til ham i vandet, med et gys af fryd over det varme vand, satte hun sig ned imellem hans indbydene ben og lælnede sig forsigtigt til rette imod hans brystkasse.

( OK det kom til at lyde forkert )


(( For pokker da Rebecca.. Det her er unfair imod alle de tegninger jeg har tegnet, og imod min tegneevne... * dummelsga til becca * OMG!! O_O min lillesøster har fundet ud af at bevæge hendes bryster xD ))

Han lagde armene omkrin hende og lændte sit hovede frem, hvor han lagde sin hage imod hendes skuldre. Forsigtigt lagde han sin næse imod hendes hår, hvor han indånede den søde lugt af hende. Han smilte blot sageligt og indåndede polettens duft, der var brudt ud i hele lokalet.
Stilheden lagde sig atter over dem igen, men denne gang gjorde det ikke noget. Det var helt fint, for ham i hvert fald.
Nu var den kolde fornemmelse i hans krop snart forduftet, og blevet ersattet af det varme vand der var overalt på hans krop. Han åbnede øjnene og betragtede Horisont ansigt, eller den side han kunne se for håret. Han trak en hånd op fra vandet, og lagde den imod hendes kind, og trykkede blidt hendes ansigt imod hans. Der lød en mild, og ganske lavmæld latter, fra ham og han kyssede blidt hendes hår.

(Hvad? Hvad har jeg nu gjort? xD ... Okay, det er underligt! Det er kun mænd der kan gøre det. Sådan store muskuløse mænd. Ö)

Hun drejede sit ansigt halvvejs hen imod ham grundet hans berøringer. Hun smilede oprigtig lykkelig og nød lyden af ans dæmpede latter. Ikke så anstrengende at gennemskue og forstå som de mange andre gange han havde leet. En bleg hånd gled op om hans ansigt og nussede ham i nakken. Hun havde lyst til så meget med ham, lige nu og her, men hendes instinkt sagde hende at hun skulle tage tingene som de kom. Hverfald med Morgoth, for han var langtfra som alle de andre mænd hun havde haft med at gøre. Det var nærmest som om der var et usynligt bånd der bandt dem sammen, som en hemmelig kemi end ikke den stærkeste og største magi ville kunne gennemske og bryde.

(( du har givet mig et herresødt billede af de to på nethinden..og det irriterer mig at min tegnekundkab ikke er god nok til at kunne egne det.. og ja min søster er sær, hun er vildt stærk i forhold til mig.. Jeg er bare familiens sorte får. I bogstaveligste forstand ))

Han lagde en forsigtig hånd imod hendes ansigt, drejede det nær sig og lændte sig så forover. Nu måtte han simpelthen, ellers ville han aldrig få det gjort. Han trak sig nærmere hende, og kyssede hende så. Han trykkede sine læber frem imod hende, og lagde alt i det enkelte kys han ville give hende. Han rynkede brynene let sammen, og lagde den anden arm omkring hendes liv. Under vandet vel og mærke.
Det var underligt, så stille der egentlig var i lokalet. Men det var ikke det enste sted der var så stille. På resten af palæet var der lige så stille. Det var jo nærmest forladt, udover at der en enkelt gang kom en kok eller en husholdske for at gøre rendt. Men de kom aldrig levende derfra, da Morgoth ikke kunne have at nogen havde nærmet ham sig. Specielt ikke hans private ejendom. De kunne havde fundet noget, som gjorde at han straks skulle tilbage til Borgen. Tilbage i den forbandede celle. Tanken gjorde ham utrolig vred, så vred at han kunne finde på at smadre et helt lokale.
Men lige nu lå den tanke ham ikke nær, den var ikke engang strejfet ham i løbet af dagen. Specielt ikke nu da han sad sammen med Horisont. Den kvinde han elskede, og altid ville gøre. Også selvom han nok ikke helt ville indrømme det, for sig selv eller andre. Måske ikke så meget i hvert fald.

(ej, prøv nu at tegne dem alligevel. ^^ hvis du ikke prøver, lærer du ikke mere. Så bare kom igang!. xD)

Horisont tænkte sig ikke om to gange før hun besvarede hans hede, kærllige kys med et eget, mindst ligeså kærligt og hedt. Hvor hun dog elskede ham, uanset hvor mange gange hun havde været oppe at skændes og toppes med ham elskede hun ham utroligt meget. Hun kunne finde sig selv tilgive ham for næsten hver eneste fejltagelse han havde gjordt. Forsigtigt vendte hun sig helt om i vandet så hun sad ansigt til ansigt med Morgoth, bare sad der og så på ham med disse, sine bedårende dybgrønne øjne, der kunne få de fleste mænd til at blinke en ekstra gang, men som kun tillod en at komme ind bag facaden af travl, hidsig moder. Og det var den person hun sad overfor lige nu. Hun lænede sig frem og nappede ham blidt i læberne, mens den ene hånd søgte ned under vandet og endte med at falde till ro, placeret på hans hofter og blidt kælende for ham.

(( du har vel ret... ><.. men hey xD.. Jeg har lært en bedre måde at tegne øjne på ^^; ooog... hvor er nøkki nuttet!! * sidde og aww'e * ))

Da hun slap kysset, tog han sig selv i at sidde med læberne fremme, som da han kyssede hende. Han rystede svagt på hovedet af sig selv, eller rettere sin latterliggørelse, og åbnede øjnene for at se nærmere på Horisont. Han kunne ikke lade være med at smile, da hun syntes at blive langt mere kælen end før. Han lod smilet glide fra sig, da hun nappede ham i underlæben og slap grebet omkring hendes hofter. Han lod et afslappet ansigtsudtryk falder over hans ansigt, da hun begyndte at kæretegnde hans sider. Man skulle tro han virkede ret ligeglad, men hvis man kendte ham godt - hvilket Horisont gjorde - kunne man sagtens se han nød det. I fulde drav.
Han rynkede brynene let sammen og løftede hans arme, som hurtigt gemte sig i vandet igen, hvorefter han lagde hænderne imod hendes side, tæt under hendes armhuler. Han sendte hende et sigende smil, og brummede let da hun bed ham i underlæben. Han lændte sig frem fra sin sidde plads, og omfavnede hvor han lagde sine læber imod hendes kraveben. Der kyssede hen hende, og kysset fulgte sig længere ned... - ikke undet vandet, selvfølgelig!.

(Uuuh, det er så fedt når men finder nye måder. Man bliver helt stolt af sig selv. xD Haha, ej hvor godt. ^^)

Morgoth havde ret i sin mistanke om Horisonts pludselige kælenhed. Det var som om at det kys han havde givet hende, havde været knappen til at han havde givet hende tilladelse til at vise at hun elskede ham og at hun var helt og holdent hans. Uanset hvad!
Hun smilede skævt til ham da han begyndte at gengælde hendes kærtegn. Hun lagde hovedet en anelse bagover så halsen blev straks i sin fulde pragt, mens en gysen af nydelse fór igennem hendes krop. Han var så meget bedre end de andre mænd hun havde haft med at gøre, nok fordi hun nærede ægte følelser for Morgoth hvilket hun ikke havde gjordt ved en eneste af de andre. Stille søgte hendes hænder længere ned ved hans hofter, stadig mens de fortsatte med at kærtegne ham, og endte et sted på indersiden af hans inderlår. Eventyrlystne fingre!


(( Ja, men til gengæld er det som om min evne til at tegne læber er gået i koma/sort. Det ligner jeg-ved-ikke-hvad når jeg forsøger at tegne læber nu >< .. xD.. Det er lige gået op for mig; Hori er kok for lysets dronning og Morgoth er mørkets kriger.. det kan meget let godt gå hen og ende galt ;) ))

Han smilte imod hendes bløde hud, og mærkede hvordan hendes fingre flygtigt flyttede sig fra hans hofter, og videre ned til hans mere private steder. Han rynkede brynene let sammen, og knækkede let i ryggen da han mærkede dem. Kyssende stoppede i kort tid, men forsatte derefter. Hans tænder syntes at vokse lidt, og lagde sig imod hendes silkebløde hud. Uden at frembringe nogle former for sår, på huden overhovedet.
Forsigtigt lagde han en hånd imod det bagerste af hendes skuldreblade, altså dem på ryggen, og trykkede hende frem imod sig. Han sukkede let, og rettede sig op. Han så frem imod hendes øjne, og lagde sine læber imod siden af hendes hals. Spidsen af hans tunge kæretegnede punktet omkring hendes pulsåre, og led stille frem og tilbage.
Som Horisont selv, virkede han pludselig også langt mere kælen. Det skyldes den små grænse overskridende kæretegn, der gjorde han havde svært ved at styre sig.

(Det kender jeg godt!, det bliver ofte bare til en strej og ikke mere. Men det ser også findt ud. ^^ Morgoth er Mørkets kriger ja, men ikke på den måde at han lader sig styrer af Mørkets Lord. Han er det kun, for at kunne komme tæt på Lysets Dronning. :b
Forresten, hvis det med Morgoth og Horisont flytter, burde vi nok skifte emne på PB xD hvis vi altså vil køre det så langt ud, eller gør vi noget vi ikke må. xD)

Med et lille skvub fra vandet i karret, lod hun ham skubbe hende fremover, ligeså stille imod ham. Hun gøs endnu engang af fryd, så stille og blidt, men dog samtidig med en undertone af rå styrke, det var hvad hun mærkede da hans tænder ramte hendes fine hud. Hun mærkede en lille snurren i sine egne spidse tænder, men forsøgte dog at ignorere det. Hun lagde hovedet en smule ned og kyssede ham på den bløde mørke hår. Et lille minde gled gennem hendes tanker, mindet om da Morgoth var fanget i krystalpaladsets kælder, på grund af sit forsøg på at myrde hende. Hvertfald af hvad Horisont havde opfattet. Hun havde været stædig nok til selv at gå ned til den fangede Morgoth med føde til ham, selvom han havde opført sig meget psykotisk og ikke lignede sit almindelige jeg. Han havde grebet om de elektriske tremmer og fået stød, hurtigt havde hun selv været der og forsøgt at få elektriciteten væk fra ham. Det var den måde hendes hår blev dens nuværende gyldenblonde farve.. Egenligt lidt spøjst at tænke over.
Hun åbnede munden let for at sige noget, men hun kunne ikke helt finde ud af hvad det var hun villle sige så hun lukkede den igen med et lille smæld.

((uh oh,, jeg fik tegnet tegningen af dem i badet selvom deres ansigter blev lidt.. Eeeh.. Ja ^^;; Har faktisk også taget et meeeeget vovet skridt og tegnet dem i brudetøj.. xD... Og ja du har nok ret i at vi nok bør skifte emnet på PB x'D ))

Han kyssede hende et enkelt gang på halsen, og slap så grebet omkring hende. Han smilte frem imod hende, på sin egen grumme - men sagelige måde - og lændte sig tilbage imod kanten af badet. Han trak armene op fra vandet, og lod dem så glide ned omkring hendes skuldre og kæretegnende videre ned omkring hendes overarm også videre ned. Da han nåede til hendes hofter, trak han hende nærmere sig, og lagde hænderne omkring hendes lænd,
,,Sådan her har vi aldrig siddet før," mumlede han til hende, og lod blikket falde imod hendes kraveben. Han flyttede det op imod hendes øjne, lod sine glide led sammen så de virkede langt mere afslappet.

(Uuuuuh, hvis mig deeet. :b - og fra NU starter vi over PB. xD)

Hun rødmede, klædeligt over hans ord. " Nej, det har vi ikke.." Svarede hun og lænede sit hovede en smule på skrå, sagligt stirrende på hans hulrum ved kravebenet. Forsigtigt lænede hun sig frem og lod hendes slanke tunge kærtegne hulrummet, indtil hun lod den glide længere op, lige akkrat til hans adamsæble. " Vi har nok aldrig rigtigt givet det en chance." Mumlede hun, en anelse utydeligt, men godt klar over at hans skarpe ører godt kunne opfatte det. Som en kælen lille kat, gned hun sit hovede imod hans kæbe, for til sidst at plante et kys så blidt, og stille som et par sommerfuglevinge ri sommerheden, på hans kind.

(Eller, måske når vi kommer frem til det perverse.. hvis vi kommer så langt, o.o)

Han hævede brynene, og smilte hvorefter han så frem for sig. Han lod smilet glide af læberne, da han mærkede hende tunge imod hans hals. Han sank let en klump, og vendte blikket frem imod hende. Hans hænder gled op af hendes nøgne ryg, og lod spidserne af sine negle rører blidt imod dem. Nu da hans negle er sort metal, gav de nogle små hudafskrabninger nær hendes rygrad. Lidt ligesom hvis man klødte hårdt nok, med normale negle.
Han lagde den ene hånd imod hendes hår, og den anden imod hendes lænd. Han nussede den ned imod hendes hovedbund, hvor han blidt masserede hendes baghovede. Han mumlede et eller andet, og lændte sig frem for at kysse hendes pande.
Horisont havde ret i hendes ord, ja de havde aldrig rigtig haft muligheden for at gøre dette. Men det var også først nu, efter meget langtid, deres rigtige følelser for hinanden var dukket frem.

(Efter langtids skriven, i PB)

Han spærrede øjnene let op, da hun omfavnede ham og gengældte det halv hede kys. Han rynkede brynene sammen, og trak armene ned omkring hendes hofter og trykkede hende blidt imod sig. Sikke dog en dejlig dag, han egentlig havde haft. Han havde startet med at så op klokken fire, reddet sig en lang tur og set solen stå op i bjergene, senere hen havde han gået en tur ved stranden - mødt Horisont der - også dette. Det var egentlig første gang, han havde haft sex, med en som han elskede. De sidste gange havde det været..... Lig, som han havde røvet fra kirkegårdene, eller en han hurtigt havde fundet som offer.
Han nussede hende i sidderne, med et tilfreds smil lagt over læberne. Han fniste, eller på den måde mænd nu gør det, og kyssede hende endnu engang. Derefter trak han ansigtet fra hende, for at se på hende. Han hævede øjenbrynene da han så hendes rødmen, hvor var hun smuk. Han lagde en hånd stryge igennem hendes våde hår, og lagde en imod hendes kind. Hans tommelfinger nussede hende, imens hans øjne betragtede hendes ansigt. Hun havde det kønneste former i ansigtet, hendes læber, hendes næse og hendes øjne! for guds skyld da!
Han brummede let, rykkede på sig og lod sig falde tilbage imod den anden side. Hans lange sorte har lod sig glide igennem vandet, og trak sig omkring hans allerede våde skuldre. Han lagde en støttende albue imod kanten af badekarret, og satte hånden imod siden af ansigtet. Der sad han og studerede hende, uden at sige en lyd.
Han vidste egentlig hellere ikke hvad han skulle sige, hvad var der egentlig og sige? Han havde allerede fortalt det til hende.
Han rynkede brynene og vendte øjnene imod vandet. Pludselig mindede hun ham om nogen. Hans forsvundet søster. Tinúviel. Hvor henne i verden var hun? Forsvundet som en sølle vind. Det mindes ham pludselig om, hvor meget hun egentlig hadede ham. Han skar tænder og lod armen synke ned i vandet igen, han vendte øjnene op imod Horisont igen. Det gjorde ham vred, og sørgmodig. Det var nok det eneste der kunne gøre ham fortvivlet. At hans eneste søster, hadede ham. Hadede ham på den måde, som ingen andre gjorde.
Det mindede ham om Cassa. Det forbanede svin! Det kunne fik ham pludselig til at smile. Han huskede Cassas vrede ansigt, eller rettere skrigende, da han bed brystet af ham da han var forvandlet kvinde. Det mormede ham næsten.
Han kunne have grint højt, hvis Horisont ikke var ved ham. Han vidste hun var hans ven, og undlod dermed at gøre det og smilte blot blidt frem imod hende. Han plaskede let med hånden i vandet, og sukkede så for at rejste sig fra vandet - med ryggen til Horisont. Han rakte hånden frem og et håndklæde faldte i det. Han lod det svøpe om sig, og rejste sig derefter fra karret og vandrede frem imod spejlet. Han så på sig selv, han rynkede brynene da han så sig selv uden sminke. Hans øjne var små, og læberne tynde og usensuelle. Han fnøs let, og greb omkring en karm for at redde sit hår.

Der sad hun overfor ham i vandet, opfyldt med en fredelighed hun slet ikke havde troet hun kunne føle. Det lange, bølgende hår smøg sig kælent omkring hendes nøgne krop, og endte i vandet i en lille vildmark af gyldne lokker. Hendes mørke øjne mødte Morgoths stikkende blå. Et kort øjeblik lukkede hun øjnene i da hans hænder blidt kærtegnede hendes ansigt efter et kys så blidt og let som en sommerbrise i April.
Nysgerrigt betragtede hun ham som han lælnede sig tilbage og syntes at være i sin egen lille verden. Hvad mon han tænkte på? Tænkte han på hvad de lige havde lavet, eller om de mon kunne have en mulig fremtid sammen foran sig? Hun blev vækket op af sine egne tanker da Morgoth med en pjasken fra vandet rejse sig op og fik et håndklæde til at svæve ham i møde. Hun smilede skævt. Samme egenskab som hun vidste at Cassa havde.
I en rolig, glidene bevægelse fulgte hun hans eksempel og rejste sig op fra karret, for at gå hen og samle det håndklæde op som hun før havde brugt til at skjule sine bare dele med. Det våde hår hang omkring hende, imens krøllerne syntes at være flere nu hvor håret var vådt. Hendes hår var egentligt blevet langt, det gik hende næsten til knæhaserne, hvilket var et stykke, selvom hun var af en voernaturlig race.

Da hans hår ikke hang i kladser og knuder, lagde han karmen fra sig og trak et par enkelte tåtter bag øjerne. Han rynkede brynene og betragtede atter engang sit ansigt. Han lagde hånden imod sin kind, følte efter skægstuppe. Nej ikke en eneste, også selvom det var flere uger siden han havde baberet sig. Det var det gode ved at være halv demon, ingen hår problemer på kroppen - efter man selv havde fjernet dem.
Han sukkede let, og vandrede hen til et skab hvor han trak ud i en skuffe. Han løftede op i nogle klæder og trak dem fri dernede fra. Det var to kåber, af det blødeste silke. En enkel til ham selv, og den anden til Horisont. Han lukkede skuffen, og lod kåberne svæve i luften ved siden af ham så hans hænder var fri. Han lod hånklædet falde, og greb den ene af dem og trak i den. Han bandt båndety der sad i den, løst omkring sig og greb omkring den anden kåbe.
Han trippede hen til Horisont og rakte dem frem imod hende,
,,Her, den kan benyttes indtil det andet tøj er tørt," sagde han og vendte blikket imod hendes øjne.
Tøjet - både hendes og Morgoths - var allerede forsvundet, og igang med at tørre og vaske sig selv. Hvordan det var gået til, skyldtes Morgoth selv. Han kunne lidt med de magiske krafter han besad. Eller, han kunne en del.