Tatti 03.07.2026 23:39
Hvad havde han dog tænkt på? Spørgsmålet havde kredset om hans hoved hele morgenen som en sulten måge.

Hvad. Havde. Han. Tænkt.

Viktor strammede grebet om frugtkurven og satte tempoet op ad stien mod gården. Der måtte være sket en fejl. En frygtelig fejl. En katastrofal fejl. Noget så omfattende, at Viktor oprigtigt overvejede, om det stadig var muligt at emigrere til et andet kontinent.

Det hele var begyndt for tre dage siden. Eller rettere sagt: det hele var begyndt den aften, han havde drukket for meget af sin fars whisky og fået den ualmindeligt dårlige idé at sætte sig ned og besvare et af Frederiks breve.

Normalt skrev Viktor udmærkede breve. Breve med mening. Breve der ikke risikerede at ødelægge hans liv. Denne gang havde han åbenbart skrevet flere. Problemet var blot, at det forkerte var blevet sendt.
Viktor mærkede kvalmen røre på sig igen. Det havde først været i morges, da han havde åbnet skrivebordsskuffen for at finde en skitseblok, at han opdagede fejlen. Det almindelige brev lå stadig dér. Pænt foldet. Forsynet med Frederiks navn. Og i samme øjeblik var blodet forsvundet fra hans ansigt. For hvis det brev stadig lå hjemme hos ham... Så var det andet blevet sendt.

Det andet.

Viktor lukkede øjnene et øjeblik. Haldis bevares. Han kunne ikke engang huske hele indholdet. Kun brudstykker.

'Jeg har brugt så meget tid på at overbevise mig selv om, at du blot er endnu et menneske.'

Viktor stødte næsten ind i et hegn.

'Det ville være betydeligt lettere, hvis du ville opføre dig som et.'

Han gav et lidende støn fra sig.

'I samtaler. I skitser. I drømme.'

Han vidste udmærket godt, hvorfor han havde skrevet det.
Det var betydeligt sværere at forklare, hvorfor han havde sendt det.

Hvad hvis Frederik havde læst det? Nej. Nej. Det havde han selvfølgelig ikke. Breve blev væk hele tiden. Postduer blev syge. Papir brød spontant i brand. Der fandtes adskillige rimelige forklaringer. Viktor klamrede sig til dem alle sammen, mens han fortsatte mod gården med en kurv fyldt med ferskner, blommer og andre fredstilbud. Hvis han var heldig, kunne han nå frem først. Hvis han var meget heldig, havde Frederik slet ikke åbnet brevet endnu.

Hvis han var uheldig...

Viktor satte farten op.
It's not in my nature to forgive bad behaviour – except when it's yours.