Det var nærmest en deprimerende aften, med tåge og lidt småregn. Kulden havde fået mange til, at blive indenfor. Man kunne dog ikke tage fejl, af de mange pirater som vandrede rundt. Smuglerhavnen var et glimrende sted for mange, men ikke ligefrem for hun dæmonen Lilith. Hvad skulle hun også bruge hendes dyrebare tid på, sådan et sted som den havn. På den anden side kunne en dæmon som hende altid finde på noget, at lave. Hun havde snoet en stakkels pirat rundt om sin finger, så han havde sejlet hende hen til smuglerhavnen. Mest også fordi piraten nævnte, at der var nogle glimrende skatte hun kunne få fingrene i.

Tanken kunne Lilith godt lide, og da skibet endelig fandt plads, hoppede hun af skibet og ned på broen i nærheden”Sikke et deprimerende sted… Det er helt perfekt” lød det tilfreds fra hende, som hun strøg nogle fingre igennem det lange røde hår. Hendes udseende ville nok tiltrække meget opmærksomhed, men det var hun vant til så det betød intet. Desuden kunne hun jo godt lide opmærksomhed. Hun kunne se piraten nærme sig hende, og hun greb fat rundt om kraven på ham, for at hive ham tættere på sig. Lod et bredt smil vokse på ansigtet, før hun fik fat i det lille kort over de skatte piraten havde nævnt man kunne finde her i smuglerhavnen, og i nærheden”Jeg siger tak for kortet, og det hyggelige lift” hun vendte rundt, og skulle til at gå.

Først måtte hun gøre noget ved påklædningen. Den lange kjole var slet ikke hendes stil, og hvem kunne vide hvem man ville møde. Ikke tale om, at hun havde tænkt sig at fremvise sin tiltrækkende krop og charmere med sit udseende, i en alt for lang kjole. Hun rev i stoffet, så det gik i stykker, og gjorde hvad hun kunne for, at kjolen blev kortere. Da hun endelig var tilfreds, kiggede hun på kortet i et øjeblik, og skænkede ikke piraten et blink. Hun afgav et vink fra sig, og begyndte at gå videre”Glem mig nu ikke du gode mand” Det luskede smil voksede og hun lod blikket glide lidt rundt i omgivelserne. Hvor skulle hun starte jagten på skattene. Det ville sikkert ende galt med en dæmon som hende et sted som det her, og dog... Man kunne aldrig vide, hvad hun kunne finde på. 

Den eneste grund til at Deavás var tvunget til at blive i området, var med forventningen om at Mizech ville dukke op med den sidste ting, drageblod. Men drengen havde endnu ikke vist sig, så nu var han blevet utålmodigt og havde derfor besluttet sig for at løbe et ærinde i smuglerhavnen. Et sted, som ikke mange kendte til, medmindre man havde forbindelserne i orden og vidste, hvad man kunne bruge stedet til. Han havde en aftale med en pirat, som havde fundet noget besynderligt ved kysten for nogle dage siden, noget han kunne bruge i sine eksperimenter. Han havde lige afsluttet handlen, lagt æsken i lommen og drejet omkring for at begive sig tilbage til Tusmørkely, da han fik øje på en velkendt dæmon. Lilith. Hvad var chancen for at støde på mor og søn? Så tæt på hinanden.

Han lo let ved tanken, før at han stak hænderne i lommen og bevægede sig efter hende. Deavás gav sig ikke rigtig tilkende, som han kunne se, at hun var begravet i noget der lignede et kort. Mon hun var på jagt efter noget? Forhåbentlig ikke en af de mange skatte, som piraterne lokkede folk herud med. Deavás fulgte roligt efter hende, men forventede lidt at hun på et tidspunkt ville bemærke ham. For han gjorde ikke sit for at holde sig skjult. Tværtimod faktisk. Så var spørgsmålet bare om Lilith skulle konfronteres med sin uduelige søn eller om han skulle nyde hendes selskab lidt? Bare for at mindes de gode gamle dage. Før hun besluttede at sætte et barn til verden.

Duften var ikke til at tage fejl af, og det luskede smil bredte sig over ansigtet. Tænk at hun virkelig skulle støde ind i ham igen. Før hun valgte at tilslutte sig folkemængden vendte hun rundt, for at stå med fronten til Deavás. Den ene hånd placerede hun ved sin hofte, som hun betragtede ham nøje. Jovist han lignede sig selv, hvilket vel altid var godt. Men hvad han mon lavede her i smuglerhavnen, vidste hun ikke. Hun havde ikke selv ret meget at lave her, men det kunne en dæmon som hende jo sagtens ændre på.

”Lang tid siden Deavás” hun lænede sig ind imod hans ansigt og det luskede smil blive siddende, som de gyldne øjne mødte hans i et øjeblik”Eller skal jeg nærmere sige… Godt at se dig igen min kære” hun kunne ikke undgå at drille lidt, som hun lod en finger glide rundt på hans brystkasse i cirkler. Der gik dog ikke lang tid før hun trak sig tilbage, og fjernede blikket fra ham. Blikket faldt ud mod havnen, mest for at regne ud, om hvordan Deavás var ankommet. Havde han været her i lang tid? Hun vidste det ikke, men det var vel ikke så vigtigt. Fingeren fjernede hun fra hans brystkasse, som hun trådte tilbage og nærmest allerede var klar til at gå videre. Der var vel skatte der skulle findes, hvis det her kort fra piraten var noget hun kunne stole på.

Efter allerede at have taget få skridt frem, stoppede hun op og drejede halvt rundt for at kigge på Deavás. Smilet forsvandt ikke, og hun holdte fortsat en hånd ved sin hofte”Jeg gætter på, at du ikke gider stå her alene og kigge på skibe… Kommer du med?” det var vel en meget god invitation synes hun selv. Hun afventede tålmodigt hans svar, før hun ville gå videre. Hun var også lige ankommet, så hvis hele stedet ikke faldt i hendes smag, kunne hun vel godt tilføje lidt krydderi og skabe lidt hygge.

Det tog ikke lang tid før at Deavás tilstedeværelse blev bemærket af den kvindelige dæmon, men det var jo også tanken med at følge efter hende på denne måde. Han havde ikke forsøgt at holde sig skjult og ærlig talt, så var der ingen grund til det. Det var jo bare Lilith. Hun var for det meste harmløs, når man fulgte hendes syge ideer og vilde tankegang. Men hvilken dæmon kunne ikke klare den opgave? Han var i hvert fald ikke bleg for at tilbyde hende noget selskab, så længe hun ikke forsøgte at få ham i fedtefadet i Smuglerhavnen, for det var bestemt ikke sted, hvor man helst ville samle på venner end fjender. Men bekymrede den slags Lilith?

Hun kom tæt på, som altid, men han flyttede sig ikke, som han støttede hendes vægt, da hun lænede sig imod ham. Der lå et konstant smil over hans læber, som han lod blikket glide ind i hendes. Langsomt nikkede han til hendes ord, som hun talte. Det var faktisk længe siden, måske endda for længe siden. Han havde endnu ikke fortalt hende om hans første møde med hendes søn og nu kom han lige fra hans andet. Men det behøvede hun jo ikke bekymre sig med. Mizech betød jo tydeligvis mere i hendes bog end hans, hvorfor skulle hun ellers have gennemført graviditeten? "Forsøger du, at smigre dig ind på mig, igen?" spurgte han køligt, som han lod blikket glide ned på sin brystkasse og den hånd hun førte rundt. 

Lilith havde aldrig været den tålmodige typer, altså en klar modsætning til ham, som hun begyndte at gå og vendte rundt for at lokke ham med sig. Han trak ganske let på skulderen, som blikket vandrede ned over hendes bryst, hoften der stak ud og de bare ben, som den kort kjole umuligt kunne skjule i den nuværende form. Måske den havde gjort det tidligere, hvis man skulle bedømme den forrevne look. "Det kommer an på, om du har planer om at lede efter en tosset skat eller ej?" spurgte han ledende, som han nikkede imod kortet, hun havde i hånden. Han valgte dog alligevel at følge efter hende, og tilbød ligefrem sin arm med et lusket smil på læben.

Kortet i hånden ville sikkert ikke gavne noget som helst, men det ville ikke skade at undersøge det en smule. På den anden side kunne Lilith ikke undgå at blive skeptisk omkring det, mest også fordi hun godt vidste at nærmest alle pirater var gode til at lyve, og den mand hun havde hygget sig med på skibet, havde sikkert også løjet omkring kortet. Måske skulle hun bare brænde det eller give det til en stakkels hjælpeløs sjæl, fordi hvad skulle hun bruge det til. Der var sikkert ingen skatte, og hvis der havde mange pirater sikkert søgt efter det, eller fundet det.

”Lidt charme klager du ikke over min kære” hun blinkede til ham, som hun lod det brede smil blive siddende på ansigtet. Hun fik kort lavet et lille kast med det lange røde hår, og fortsatte med at gå. Folkemængden virkede ikke stor, men det kunne godt være at mange var indenfor, eller var rejst eller noget andet. Hvad vidste hun, og hun bekymrede sig ikke over det. Deavás’ spørgsmål fik hende til at sukke dybt over det håbløse kort, som sikkert ikke kunne bruges til hendes fordel”Der er sikkert ingen skatte at finde… Jeg stoler ikke på den pirat eller det kort her” hun lod bevidst øjnene glide hen over det, og lagde mærke til afmærkninger på kortet. Der var nogle få underlige tegninger også, og det var spild af hendes tid, hvis hun skulle følge kortet.

Hun havde sin hånd rundt om hans arm som han havde tilbudt, og stoppede op henne ved en bod skråt overfor dem. Hvor lang tid siden sidst, havde de gået rundt som de gjorde nu. Det var nok generelt alt for lang tid siden sidst, og hun huskede tydeligt samtalen før deres veje blev skilt”Har du tænkt dig, at fortælle mig hvad du af alle dæmoner, laver her i smuglerhavnen” hun kunne vel lige så spørge ham, som hun lod blikket hvile på ham. Et skævt lusket smil kom frem som hun vendte rundt for at stå med fronten til ham”Har du ledt efter mig min kære… Måske følt dig ensom, eller” hun afbrød sig selv med vilje, for at læne sig ind imod ham uden at fjerne øjenkontakten. Løftede den frie hånd op imod hans ansigt. Lod en finger strejfe hans læber”Måske du trængte til et eventyr” fortsatte hun sine ord, som hun afventede hans respons. 

Pirater var aldrig til at stole på, men hvornår kunne man stole på dæmoner? Så de var sikkert lige gode om det. Men alligevel ville pirater ikke have de store problemer med at snyde alt og alle, så hvis Lilith gik i skattejagts fælden, så havde piraterne fået en sejr, ikke sandt? Deavás ville ikke lade sig snyde, som han dog alligevel fulgte med Lilith, blot for at se, hvornår det ville gå op for hende, kortet ville lede hende på afveje, eller ind i en fælde i en mørk gyde? "Aldrig," svarede han med et lusket smil, hun havde da bestemt ret. Han havde ikke problemer med charme, hvis den var rettet imod ham med de rette intentioner. Heldigvis var hende og ham næsten altid ene om hvor tingene skulle føre hende. Hvilket han satsede på denne aften også var tilfældet. "Vi kunne også udspørge piraten.. måske han har noget gemt ombord af værdi?" Spurgte han skummelt, som de fleste pirater havde et gemmested til deres værdifulde genstande. Det ville være synd, hvis hun var taget den lange vej, og ikke fik noget ud af besværet.

Hendes spørgsmål bragte et hemmelighedsfuldt smil frem på hans læber, sammen med det udspekulerede glimt i øjnene. "Jeg fordriver tiden, indtil en kilde har fundet den sidste del af en opgave" svarede han roligt, der lå flere ting gemt i ordene, som kilden var hendes søn og opgaven var en mindre mission for at teste drengens værdi. Men han kunne sagtens undvære noget tid til hende, hvis det var det, hun fiskede efter. 

Idéen om at udspørge piraten kunne Lilith godt lide, det var vel også meget sjovere end bare at traske rundt, uden at have noget morskab. På den anden side hun kunne sagtens lave noget ballade, og more sig både alene og sammen med andre, og heldigvis havde hun selskab af Deavás, så det skulle nok blive en interessant og hyggelig aften. Skibet piraten havde, hvor hun havde været ombord kunne sikkert godt indeholde  noget af værdi, og tanken om det fik et tilfreds smil til at komme frem på ansigtet”Det synes jeg lyder som en glimrende idé” svarede hun som hun vendte rundt, for at gå hen imod skibet, og hun lod sin hånd hvile sig rundt om hans arm.

Pirat manden ville sikkert være ved sit skib, eller ombord fortsat. Lilith var ret sikker på at han nok ikke var taget afsted endnu, måske fordi han ønskede lidt mere hygge sammen med hende, eller ønskede at se mere til hende. Uanset hvad skulle skibet undersøges, og nu var de jo to herlige dæmoner til at gøre netop det. Måske ikke ligefrem de bedste dæmoner, men det var en mindre detalje. Hvem behøvede også vide det? Imens hun trådte tættere mod havnen hvor skibet ville være, lyttede hun til ordene som kom ud af Deavás’ mund. Hovedet tiltede hun en smule, og lod blikket falde hen på ham”En kilde siger du…  En kilde jeg måske kender ret godt” nævnte hun med et skævt smil og med en bevidst kæk tone. Der var sikkert meget mere gemt bagved ordene, men en kilde kunne nemt betyde deres søn, men det kunne også være noget andet. Lilith afventede svar, som hun fastholde blikket på ham imens hun trådte endnu tættere på havnen hvor piraten og skibet ville være.

Selvom hendes blik hvilede sig på Deavás, så kunne hun sagtens se hvor hun gik henne. Det var intet problem, og hvis deres søn var i nærheden, skulle aftenen nok blive endnu mere interessant. Bare tanken om det fik det skæve smil til at vokse, og hun lod den frie hånd finde vej op til det ene horn. Strøg nogle fingre hen over det, som hun både følte sig spændt over, om de ville finde noget på skibet af værdi, og om deres søn mon havde igangværende planer med Deavás”Det her bliver sjovt..”fløj det ud ad hendes mund i en halvt hviskende stemme, og et farligt glimt i øjnene.

Det var ikke fordi Deavás havde noget udestående med piraten, men han ville sikkert være et nemt offer, hvis Lilith allerede havde forført ham én gang. Så ville det sikkert ikke være et problem at hun tog en ven med. De var farlige sammen men bestemt også hver for sig, selvom Deavás udmærket vidste, at han skulle være varsom omkring Lilith, ellers ville han selv havne i fedtefadet og det havde han ikke brug for. Slet ikke lige nu, hvis Mizech valgte at opsøge ham, før han selv fandt ham. Han lo køligt at Lilith's ord, som hun ikke var afvisende overfor hans forslag og straks ændrede kursen tilbage til havnen. Han fulgte bare med, imens at han lod blikket vandre ned på hendes røv. Som den svajede fra side til side. Lige til at spise. Uden rigtig at besvare hendes ord. Det var vel ikke nødvendigt.

Han rynkede en anelse på brynene, som hendes spørgsmål lod til at have mere mening, end hvad hun gav udtryk for. Havde hun regnet den ud? Hvordan var det overhovedet muligt.. han sukkede let, som han greb fat i hendes arm of skubbede hende imod den nærmeste husmur, for at fange hende imod den kolde facade, før at han pressede sig selv imod hende. "Du tænker for meget," lo han, før at han pressede deres læber sammen i et krævende kys. Det generede ham ikke, at de stod på åben gade, så længe at han kunne distrahere hende. Så kunne de forbipasserende kigge nok så meget.

"Glem piraten og lad os gøre som i de gamle dage" hviskede han ind i hendes øre, før at han bed hende i øreflippen og lod hænderne vandre ned til hendes røv. Det var primært en taktik for at få hende på andre tanker, samtidig med at han aldrig ville sige nej til hendes krop. Så længe det ikke betød endnu en horeunge.

Følelsen af hendes ryg som rørte den muren, fik hende til at hurtigt smile lusket. Ingen ord forlod hendes mund, før hendes bløde og sikkert fristende læber mødte Deavás’ i et krævende kys – Kunne man bebrejde ham for at ville kysse hende. Var der en ting Lilith altid havde været ret sikker på, så var det at hvis Deavás ville noget, og have noget så gjorde han gerne sit for at få fingrene i det. Hun klagede bestemt ikke over at lade sig kysse, og især ikke når der var gået lang tid siden deres læber sidst havde krydset hinanden.

Bevidst holdte hun kysset, og det generede heller ikke hende, at de stod på åben gade, så ville folk kigge så havde de masser af mulighed for det. Det var vel også et ganske flot og glimrende syn for de forbigående og folk som stirrede, og Lilith gjorde gerne sit for, at lade folk kigge så meget de ville. En dæmon som hende var ligeglad, hun gjorde hvad hun ville og havde lyst til. Desuden kendte hun jo også Deavás, måske ikke vildt meget, men nok til at vide at han selv var ligeglad.

”Mhmm… Et fristende tilbud jeg ikke kan sige nej til” fik hun fremstammet, for ikke at brumme lidt tilfreds over at blive bidt i øreflippen. I hendes hoved var piraten ikke vigtig, langt fra. Hun ville også hellere lege lidt og hygge sig med Deavás, når chancen var der. At han selv havde indledt til det, havde hun intet imod. Men hun kunne ikke undgå, at spekulere lidt om det mon var bevidst. Var den luskede han dæmon ude på noget, andet end at nyde hendes krop. Lilith løftede den ene hånd, og greb fat rundt om hans frie hånd”Min kære af alle steder, så vælger du en husmur… Med et ellers kedeligt publikum” hviskede hun imod hans læber, som øjnene gled ind i hans. Hun guidede hans hånd ned imod hendes underliv, som hun fik et lusket og legende smil frem.

Der stod sjældent noget i vejen for at Deavás tog, hvad han gerne ville have. Og det så ud til at gælde for Lilith også, som hun ikke forhindrede ham i at plante sine læber imod hende. Kysset blev hurtigt gengældt, som han pressede hende yderligere imod væggen uden nogen som helst bekymring for at den måtte være kold. Så måtte hun forsøge at protestere og se om han faktisk ville gøre noget ved det. Ikke lige nu, som han grådigt tvang sig adgang til hendes mund og legede lidt med hendes tunge, før at han flyttede sig for at bide hende i øreflippen. Selvom de beskæftigede sig med vidt forskellige ting i dagligdagen, så havde de ikke nogen problemer med at spore sig ind på hinanden, når deres veje endelig krydsede. Hvilket de forbipasserende kunne bevidne fra første række.

Han smilte køligt af hendes ord. Han havde bestemt ikke forventet, at hun ville sige nej til tilbuddet og derfor holdt han hende også fanget imod muren, med en hånd imod hendes mave, og en anden lige over hendes skulder. "Det forventede jeg heller ikke, at du kunne" svarede han lystigt, som han atter søgte hendes læber i et krævende og dybt kys. Han pressede hende hårdt imod muren, før at hendes hånd greb fat om hans og straks førte den ned imellem hendes ben. Deavás kunne ikke lade vær med at smile ind i kysset, som han spredte hendes læber med fingrene og strøg en finger ganske let og pirrende imellem læberne, før at han pressede fingrene ind i hende. For hans skyld måtte hun gerne være tør, så fingrene rev hende en smule, indtil at han havde fået hende varmet op. Hendes ord fik ham til at placere sin mund imod hendes nakke, som han bed hende og brummede lettere tilfreds. "Hvad vil du gøre ved det?" Han talte imod hendes hals, før at han sugede huden ind i sin mund for at efterlade et tydeligt mærke på hendes hals. Ikke noget der ville være evigt. 

Følelsen af hendes egen tunge som legede med hans, fik hende til at lukke de gule øjne, mest også for at nyde det lidt mere. Lilith behøvede ikke indrømmede at hun havde savnet hans kys, og nærvær. Deavás kunne sikkert godt mærke det på hende, og den kolde husmur som mødte hendes ryg, fik hende til at smile lidt tilfreds under deres kys.

Som de nedre læber blev spredte med hans fingre, bed hun lystent i hans underlæbe, og i et øjeblik åbnede hun øjnene. Betragtede hans ansigt med et større tilfreds ansigt, og kunne hun andet. Det var bestemt en meget god udsigt i hendes øjne, og som hun tydeligt kunne mærke, hvordan han pressede fingrene op i hende, måtte hun brumme lidt tilfreds.

”Mhmm… Du har altid været god med dine fingre” hviskede hun imod hans læber, som hun nød ret meget alt det han gjorde lige nu. Som Lilith huskede havde han altid været god til, at tænde op for hende, og kende hendes krop. Spørgsmålet fik hende til at åbne de gule øjne, og hun måtte bide sig selv lystent i sin egen underlæbe. Den ene hånd lagde hun rundt om hans nakke, for at lade to fingre glide rundt i cirkler på hans nakke. Ja hvad ville hun gøre ved det, hun tiltede hovedet en smule for at lade komme til sin hals bedre”Sørge for, at vi ikke forlader smuglerhavnen før vi har markeret vores territorium” hviskede hun med et lusket smil på ansigt.

Nok befandt de sig på åben gade, men Deavás bemærkede det ikke rigtig, som Lilith gav sig hen til ham. Han var i fuld kontrol, som hun fulgte hans intentioner og lod læberne skille. I mere end én forstand, som han smilte imod hendes læber, da han mærkede hvordan hendes skød bød hans fingre velkommen. Tungen dansede over hendes læber, før at han førte den ind i munden på hende og trak den til sig, da hun bed sammen omkring hans underlæbe. Deres blikke mødtes igen, som han flyttede hånden fra husmuren ned mod hendes bryst. Et hårdt klem var alt hvad hun fik, før at han strøg hende ned over maven. Han måtte holde sig selv tilbage, for ikke at flå hendes tøj af midt på gaden. 

Et suk slap hans læber, som han pressede fingrene ind i hende og førte dem rundt i en cirkel. Han spredte fingrene for at presse dem imod hendes indvendige vægge, hvad end han kunne gøre for at pirre hende yderligere. Hendes ord fik ham til at løfte blikket imod hende, de gyldne øjne så sultent på hendes, som han pressede sig selv imod hende. Han var bestemt også opstemt. "Din krop taler et tydeligt sprog" svarede han lystigt, som han pressede sin håndflade imod hendes klit. Han fulgte bare hendes signaler, som kroppen udmærket kunne fortælle ham, hvad den ville have ham til.

Hendes forslag fik ham til sulten at stjæle et kys fra hendes læber, før at han lagde hovedet imod hendes ører. "Hvorfor markerer du ikke området med dine væsker?" Hviskede han opstemt, som han bed hende i øreflippen igen og pressede yderligere på med sine fingre. Bevægelserne blev hyppigere og hårdere, som han førte den anden hånd op til hendes bryst og begyndte at klemme om hendes brystvorte. Uden på tøjet. Han ville ikke lade hende få den fulde nydelse. Endnu. Ikke før han selv kunne få mere ud af det.

Det ville være en stor løgn, hvis hun sagde at hun ikke havde savnet hans berøringer. Men nu var det jo også lang tid siden, at hun havde set og hygget sig med Deavás. De havde meget at indhente, og måden han rørte ved hendes krop, kunne hun godt lide men det havde hun altid godt kunne lide. Et tilfreds lavt støn forlod hendes mund, som hun kunne mærke hans fingre, og måden han bevægede dem på. Det sultent blik fra ham blev mødt med et lusket smil, som Lilith slet ikke kunne undgå at lade sig smile, og især ikke som hun hørte hans ord.

”Det er meget heldigt du kender det sprog min kære”hviskede hun imod hans læber, som blikket gled langsomt ned over hans tiltrækkende ansigt. Hovedet tiltede hun og lod de gule øjne glide lidt længere ned ad Deavás. Lysten til at rive hans tøj af var stor, og hun var ligeglad med om der var publikum eller ej. De stjålne kys, og måden de lige nu var i gang med at røre ved hinanden, fik kun tændt endnu mere op for Lilith. Der kom allerede en masse idéer frem i hendes hoved, som mest omhandlede alt hun kunne gøre ved Deavás. Intet ondt fordi havde hun overhovedet gjort ham ondt før, det var ikke noget hun kunne huske.

Spørgsmålet om at markere området med hendes væsker, fik kun det luskede smil til at vokse, som hun godt kunne lide, hvordan han bed hende i øreflippen, og måden han pressede på med sine fingre. Et støn forlod hendes mund, som hun lagde hovedet lidt tilbage, så baghovedet mødte husmuren. Hun løftede det ene ben, for at bevidst lade benet kæle sig blidt og en smule lokkende op ad ham. Mest også kun for at lade ham mærke hende endnu mere. Hun bed sig fristende i underlæben, som hun lod en hånd hvile sig imod husmuren, imens den anden hånd fandt vej ned ad Deavás’ brystkasse”En skam at dit tøj måske bliver ødelagt… Medmindre du frivilligt selv tager det af” hun hviskede som blikket tydeligt fulgte hendes egen hånd som gled lidt længere ned ad hans brystkasse.

Det kunne godt være at Deavás var der, i Tusmørkedalen, for at teste hendes søns færdigheder indenfor organisationen, men der var bestemt ikke noget der forbød ham, at hygge sig samtidig. Særligt ikke når Lilith sjældent sagde fra eller nej til hans ivrige lyst. Hendes krop var næsten til fri afbenyttelse, hvis man tænkte på, at de befandt sig på åben gade og det ikke lod til at røre hende. Heller ikke at han rørte, legede med hendes folder, masserede hendes indre med iver. Han smilte af hendes støn, imens at han pressede fingrene så langt op i hende, som overhovedet muligt. Kjolen var efterhånden skubbet så langt op over hendes lår, at den ikke dækkede meget, men det gav blot ham bedre andre til den bare hud og varmen fra hendes indre.

Havde de gjort dette på åben gade i Dianthos, så ville byvagterne straks have forhindret dem i at fortsætte, men i smuglerhavnen var der ikke de store holdninger til orden og ro. For hvem ville invitere ordensmagten ind i en by, hvor der blev begået handler på hvert gadehjørne. Så hor var næppe noget nyt, selvom Deavás ikke ville afvise et muligt behov for at trække hende til siden og væk fra den åbne gade. Men først når hun tiggede om mere. For lige nu legede han blot med hendes køn, lod tumlen presse imod hendes klit, imens at to andre fingre bevægede sig ind og ud. Han brummede lidt af hendes ord. Hendes kropssprog var tydeligt, som hun ikke lod til at have noget imod behandlingen. Det havde han bestemt heller ikke, som han var i færd med at spise hende med øjnene og nogle enkelte bid hist og her imod hendes læber, halsen og kravebenet. Kroppen måtte have mere.

Smilet voksede, som Lilith kærtegnede hans ben med sit eget. Som en respons til det, valgte han at presse endnu en finger op i hende, lod sine knoer ramme imod hendes klit og pressede på i et konstant tryk. Hendes ord fik ham til at vende blikket imod hende. "Så skylder du mig noget nyt" lo han køligt, da han ikke var lige så skødesløs med sit tøj, som hun havde vist sig at være med hende. Hvis han bedømte den iturevne kjole korrekt. Hun kunne selvfølgelig også have revet sig på noget. Han bukkede sig ganske let ned, for at gribe fat omkring hendes lår, før at han løftede hende op og placerede hendes ben omkring sig, både for støtte, men også for at presse sit hårde lem imod hendes køn. Så trak han hende væk fra husmuren, blot for at hamre hende ind i den igen med et dyrisk støn.