Må jeg bede om Deres hånd?

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 12.02.2025 20:49

Sted: Udenfor bymuren, i udkanten af den nærmeste skov
Tid: Lige før solnedgang

Det var sikrest at betragte den store by fra afstand, når man som Cailen, ikke var velkommen i en by som denne. Egentlig ville han nok ikke være velkommen nogen steder. Med alle de fordomme der omhandlede vampyrer og deres forbandelse, så ville det nok være for meget at forlange, at nogen ville byde ham velkommen i deres hjem. Men ak, Cailen var slet ikke interesseret i storbyen, tværtimod så havde han planer om at gå udenom, men turen blev så meget længere end hvad godt var. Et suk forlod hans læber, som han holdte sig skjult bagved træerne og sørgede for at solens stråler allerede nåede længere end til spidsen af hans sko.

Solen havde ikke længere samme magt som tidligere på dagen, nu hvor skyggerne var lange og mørket var nært forstående. Inden længe ville portene sikkert blive lukket til byen og så ville freden atter sænke sig. Så skulle det være muligt for en enlig sjæl at følge muren rundt. Medmindre at han kunne skaffe et lydigt selskab, som kunne sørge for dække over hans eksistens og dermed give ham adgang til byen. Det ville være at foretrække at skære dage af den lange rejse, for der var jo også nogen, som ventede ham derhjemme..

En rumlen forstyrrede hans tankegang, som han vendte blikket nedad. Det var ikke sult, der fik maven til at rumstere, men det kræ han havde været nød til at sætte tænderne i for at genvinde sine kræfter tidligere på døgnet. Dagen var bare et forfærdeligt tidspunkt at rejse på, derfor havde han været nød til at slå lejr i en grotte. Et hjem for nogle små kræ. De havde ikke taget hans indtrængen med oprejst pande og lugten havde da også fået ham til at genoverveje sit valg. Indtil solen dukkede op igennem træerne. Så var han ligesom tvunget til at søge tilflugt.

Han rystede på hovedet for at slå mindet bort, imens at han holdt sig skjult bag den tykke stamme og ventede, tålmodigt.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 09:54

*jeg når det aldrig nu.... jeg når det aldrig*
Meira havde været på løbetur i skoven fordi hun ikke havde patienter at tage på aftentur idag. så hun brugte fritiden til at løbe en tur så hun kunne få trænet sin krop. hun havde dog ikke forestillet sig at skulle tage sig af en ræv der var fanget i en ræve fælde, den havde været så skræmt og fyldt med mistro at det havde taget lang tid at få den fri uden at komme alvorligt tilskade.
Meira ville gerne nå ind af porten inden den lukkede for natten. men det kunne hun næsten se på himlen hun aldrig ville nå. Meira løb alt hun kunne. hendes rødehår var i en hestehale og hendes puls bragede der ud af. i stress og fordi hun løb.

Meira var halv elver og halvt menneske, noget ikke alle så som noget godt. hun løb direkte mod porten men kunne se på lang afstand den lukkede nu. hun kom 2 min forsent. hun løb lige ind mod porten og slå sine hænder på porten i frustration, hun bande inden i.*sådan noget møg. * tænkte hun og vendte ryggen til porten og lød sig glide ned og side, Meira var for godhjertet. hun havde reddet en ræv men kom for sent til porten pga det.

Meira tog sine knæ op til hovedet og lagde hovedet ned på dem og armende om der. *så kom jeg forsent alligevel, sådan noget Zaladin* huntrak vejret hurtigt da hun havde løbet så hurtigt. hun havde shorts på lavet af cowboystof, en løs trøje som hang ned over den ene skuldre og en sport undertrøje på så hendes byster ikke hoppede op og ned når hun var på løbetur. men det ville hun være nød til at havde på med sved lugt og det hele nu hvor hun var kommet forsent.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 13.02.2025 10:07

En højlydt banken fik Cailen til at løfte blikket, som en skikkelse strøg forbi træerne med kursen direkte imod porten. Han vendte blikket og hvilede hænderne imod stammen, som portene blev lukket i, lige for næsen af skikkelsen. At dømme ud fra hendes banken og den høje hjerterytme, så måtte hun være noget så frustreret over at være endt på den forkerte side af porten. Vel og mærke for natten.. At dømme ud fra hendes påklædning, så havde hun været ude for at løbe en tur. Det tydede hendes puls også på, som han bed tænderne sammen i takt med at hendes hjerte bankede derudaf. Han kunne ikke, kunne han? Da ikke så tæt på hovedstaden? Cailen bandede stille af sig selv, som han skubbede sig bort fra træet og stille bevægede sig imod porten med den ene hånd begravet i bukselommen foran.

Han stoppede op foran hende, som han rakte en hånd frem. "Kom De også for sent?" spurgte han høfligt, der hvilede et roligt smil over hans læber, som han gjorde alt for at skjule hugtænderne med det smalle smil. Han skævede imod porten og tilbage imod porten. Han gjorde sit for at ligne en, der ledte efter en løsning eller et dække for nattens mulm og mørke. "Beklager, men jeg vil ikke anbefale, at De tilbringer natten foran porten" fortsatte han med et skævt smil, som hugtænderne havde trukket sig tilbage. Lyden af hendes bankende hjerte var dog særligt berusende, måske fordi han stadig kunne mærke hans sidste måltid rumstere i maven. Et rigtigt måltid ville berolige mavens indhold. Det var fristende, men først måtte han have hende væk fra porten og udsynet fra muren.

Blikket vandrede stille hen over hendes skikkelse, før at det blev fanget omkring hendes halspulsåre, der pulserede så lystigt i hendes hals. Fra hendes vinkel så det måske nærmere ud som om at han kiggede længere ned. Han rømmede sig da også hurtigt, før at han trådte et skridt tilbage, så hun ikke følte sig fanget imod porten. "Jeg er ikke så kendt i området, så jeg farede lidt vild på vej mod byen.. da jeg fik øje på Dem og troede De kunne vise vej, måske" forklarede han nådigt, som han skævede op på den høje port. "Navnet er Cailen, frøken?"

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 10:17

Meira vidste hverken ud eller ind lige nu. hun vidste ikke hvordan hun skulle komme hjem nu. alle portene lukkede jo på denne tid. hun fik dog et chok da en stemme pludselig lød foran hende. hun så hurtigt op og så en, faktisk meget atraktiv, person foran hende. han holdte en hånd frem. hun blinkede lidt og så op mod portens top. hun så på ham og rakte forsigtigt sin hånd mod ham. hun kom op at stå og så på ham nej det var nok dumt at sove lige her. men hun vidste ikke hvor hun skulle tage hen ellers.

"De har nok ret. det er dumt at sove her. men jeg kender ikke nogle uden for porten eller nogle kroer eller noget som helst." sagde hun roligt og rykkede sig stille lidt væk fra porten da han trådte tilbage. hun var da glad for at hun kunne ha hjulpet ham med at finde til porten selv om de begge kom forsent til porten. hun hørte hans navn og smilte. "Meira. hyggeligt at møde Dem Cailen," hun trak vejret lidt hurtigt fordi hun ikke havde haft tid til at slappe af i pulsen eller noget. hun så op på muren og sukkede.

"det kunne ha lykkes for mig vis ikke Mikkel havde været fanget. jeg måtte jo hjælpe ham" hviskede hun lidt til sig selv og sukkede og så på Cailen og smilte. "bor De også i byen? synes aldrig jeg har set Dem før" spurgte hun som hun jo ikke vidste om han var vandre eller byboer.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 13.02.2025 10:34

Forskrækkelsen stod som malet i hendes ansigt, sammen med det faktum at hendes puls steg bare en anelse, da det gik op for hende, at hun ikke var alene om at være fanget på den forkerte side af porten. Han forsøgte at trække sig, så hun ikke blev utryg ved hans selskab eller det faktum at han havde taget kontakt og ikke gjort opmærksom på sin tilstedeværelse, før at han var helt tæt på. "Det må De undskylde, jeg ville ikke forskrække Dem" undskyldte han hurtigt, som han forsøgte at trække sig, så hun stadig havde plads til at bevæge sig.

"Så er vi to, nådigefrøken" lo han lettere nervøst, som han ikke lod til at vide, hvad han selv skulle stille op, nu hvor han ikke kunne komme ind i byen. Han så sig over skulderen, som blikket vandrede over træerne, før at han vendte blikket tilbage imod Meira. Han skulle lige til at foreslå, at de kunne trække sig tilbage til skovbrynet, da hun præsenterede sig selv, hvilket fik ham til at bukke hovedet. "Jeg ville ønske, at vi havde mødt hinanden under bedre omstændigheder, Frøken Meira" svarede han med et suk, for at understrege at han ville have nydt hendes selskab, hvis de ikke begge var fanget herude.

"Mikkel? Er der nogen, som har brug for hjælp?" spurgte han lettere forundret, måske var hun ikke alene? Han forsøgte at skjule sin skuffelse, selvom hun måske kunne tolke det som om at de da måtte hjælpe Mikkel, hvis det blev nødvendigt. "Desværre ikke, jeg havde planer om at rejse igennem byen for at spare nogle dages rejse" forklarede han med et suk. Turen rundt om byen ville forlænge rejsen med dage..

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 14:52

hun nejede lidt da han undskyld for at forskrække hende. "det er i orden. jeg tror jeg var fokuseret på andet" sagde hun roligt og smilte venligt da han gik lidt tilbage så hun ikke var fange. men da han kaldte hende nådigefrøken rødmede hun lidt. det blev hun aldrig kaldt. hun var trods alt ikke en adelig.

da han talte igen fandt hun ham blot mere og mere charmerende. han var da virkelig en charmør. "i lige måde hr Cailen" sagde hun og grinte lidt.

da han svarede på det med mikkel så hun så ham og grinte en lille latter. "ja Mikkel. som i Mikkel ræv" sagde hun og man kunne se hun fandt det sjovt at han sådan kiggede lidt efter en anden der måske var i fare. men som mange kaldte ræve så sagde hun det mest fordi hun jo havde talt med ræven. ja talt. det lød underligt men hun kunne jo tale med dyr.
Meira så på ham og nikkede da han fortalte det ville spare dages rejse. "det har De selvfølgelig ret i. igennem byen er hurtigere end rundt om." sagde hun og strøjj en pandelok om bag sine halv elver øre og så ned i jorden lidt forlegen. hun fandt han gange charmerene selv om hun kun lige havde mødt ham. men nok fordi hun aldrig havde mødt en der kaldte hende nådigefrøken eller fordi hun aldrig havde modt en vampyrs charme.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 13.02.2025 15:14

Cailen løftede den ene hånd op imod nakken, som han strøg sig let over håret og så en smule forvirret ud. Det var alt sammen en facade, men hun lod til at falde for hans person. Hun forsøgte i hvert fald ikke at trække sig fra ham. Han lo let, som hun mente at hun må have været optaget af noget andet. Det var forståeligt, hun var lige blevet lukket ude af hovedstaden og var nu fanget sammen med ham. Ikke at hun vidste hvilken betydning det kunne få for hende.

"Gør jeg Dem utilpas?" Spurgte han fortvivlet, som farven i hendes kinder blev mere og mere intens. Opdragelsen som adelig havde vist sig nyttig mere end én gang i hans liv og idag var tydeligvis ikke nogen undtagelse. Hvilket var rart, når tingene gik som planlagt. Hendes næste ord fik ham til at placere hånden foran sin mund. "Pinligt!" Lo han lettere nervøst, som han havde spillet på, at han var sikker på, at der måtte være en anden derude. Men i virkeligheden havde hun lige bekræftet overfor ham, at hun var alene. Helt alene. Det var helt igennem fantastisk!

"Så enten venter jeg på portene åbner igen, eller så begynder jeg den lange vej rundt" svarede han med et suk, han vendte sig imod hende kort tid efter. "Men jeg har det ikke godt med at efterlade Dem herude.. selv"

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 15:25

nej hun anede hvad for en betydning det havde at hun var alene med ham her ude. måske hun skulle lærer at være mere forsigtigt. men hun så gerne det gode i folk. også dem hun ikke kendte... eller især dem hun ikke kendte. for vis nu man fik en ny ven ved sådan et tilfælle ville det ikke skade hende.

da han spurgte om han gjorde hende utilpas tog hun en hånd til sine kinder og mærkede hvor varme de var hun ville gere sige nej men noget i hende sagde ja. "n..nej. jeg tror bare det er løbeturens slutning der kommer frem i mig" hun måtte yve her for ikke at afsløre at hun fandt ham ganske charmerende. men da han så talte om det var pinligt at han ikke havde gættet det var en ræv gjorde hende ikke noget. hun smilte forsigtigt og så på ham. da han jo ikke var helt værst seende. men hun vidste ikke han pynsede på noget nu hvor hun var alene. faktisk var hun ret van til at være alene. hun arbejdede alene. boede alene. og ja. var nærmest konstant alene.

"øh men De behøver ikke bekymre dem om mig, jeg finder nok ly et eller andet sted tæt på" hun vidste bare ikke hvor. hun ville jo ikke standse ham vis han skulle videre. selv om det ville ærve hende en lille smule. det var sjældent hun mødte nogle der så så godt ud.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 13.02.2025 15:51

Det pludselig bevægelse med hendes hånd foran hendes kinder, fik helt naturligt hans blik til at vandre hen over hendes ansigt. Ned til pulsåren i hendes hals, før at han atter fandt hendes blik igen. "De gjorde alt hvad De kunne for at nå porten i tide, måske De vil med hen i ly af træerne?" Foreslog han, før at han tilbød sin arm til hende. Armen var let bøjet, som en gentleman, der ønskede at lede sin date på vej. Hvis blæsten tog til, så ville de være noget så udsatte foran porten. Så var det bedre at gå i ly af skoven ikke så langt derfra.

"Min opdragelse forbyder mig at efterlade Dem alene for natten, hvis De ikke har noget imod selskab til solen bryder frem igen?" Spurgte han høfligt, som han sendte hende et venligt smil. Der dukkede en lille glimt op i hans øjne, som han lod blikket vandre over imod træerne. Han måtte have hende væk fra muren og i ly for vagternes udsyn. Men samtidig skulle de heller ikke kunne høre hende. Men ville det overhovedet være muligt at finde et privat sted? Uden forstyrrelser.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 19:53

hun så mod skoven. Meira så op på himlen for at vurdere vejret. det var ikke regn under opsejling. hun så på ham igen da han nu havde en arm mod hende. hun bed sig lidt i læben uden at bide hul og så op på ham. han var da en rigtig gentelmand. troede hun!!!

Meira tog sin arm over hans og nikkede venligt med et varmt blik. "det vil jeg da ikke ha noget imod. måske De ville kunne fortælle hvor De er på vej hen igennem Dianthos" sagde hun nysgerigt. hun opdagede lige nu hvor smukke hans øjne var i stjerne lyset. hendes grønne øjne lignede en skov i sig selv. hendes hår så rødt som ræven og hendes hud så blød som en elvers.

Meira så ud på skoven og lyttede for en gang skyld ikke til naturens stemme. hun lyttede til ham. hun havde slukket sin evne lige nu hvilket måske var farligt da dyrene kunne lugte hans vampyr lugt og hun ikke kunne.

Meira smilte forsigtigt og fulgte ham ind mod skoven for at finde ly et sted. det kunne godt være det ville blive ubehageligt om natten ude i skoven. hvem vidste?!

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 13.02.2025 20:07

Mon kvinden forsøgte at skjule sin iver, det gik dog ikke forbi Cailen's næse, at hun endte med at bide sig i underlæben. Smurte han mon for tykt på? Måske ville han være nødsaget til at holde lidt igen. For at hun ikke lige pludselig ville dåne over hans opførsel. Tanken strejfede ham dog kun kort, som han indtil videre ikke så nogen grund til at ændre på sin opførsel. For det behagede hende jo tydeligvis? Han lagde derfor blidt sin hånd ovenpå hendes, det var både for hendes skyld, men også hans. Blodet pulserede lige under den varme hud, selvom hans hånd måske ville føles en anelse kold. Men mon ikke vejret kunne tage skylden for lidt kolde fingre.

Han smilte høfligt til hende, før at han vidste hende tilbage imod skoven. Hvor de begge var kommet fra, imens at han overvejede hendes øje og lod blikket vandre mod himlen. "Hjem, hjem til Smarana, Frøken Meira" svarede han høfligt, det var ikke løgn. For det var jo der han havde valgt at slå sig ned, efter at hans familie havde vendt ham ryggen for flere hundrede år siden. Men det kunne hun jo ikke vide. Ej forstå uden at han skulle forklare sig yderligere. Han stoppede kort op, vendte sig imod hende og kiggede hende dybt ind i øjnene. "Bor De alene i hovedstaden?" spurgte han roligt, som for at gengælde hendes spørgsmål med et andet. Ikke at det var et problem at besvare eventuelle spørgsmål. Han havde løjet sig ud af værre situationer før.

Til sidst vendte han blikket tilbage imod skoven, som han førte hende ind i ly af træerne og sikrede sig at udsynet fra muren var begrænset. Man skulle i hvert fald lede efter dem, før at de ville få øje på deres skikkelser i mørket. Cailen havde ikke problemer med at se i nattens mulm og mørke, men måske Meira ikke var velsignet med samme egenskaber og derfor ville være tvunget til at læne sig mere op ad ham? "Jeg er ikke særlig kendt i området, men måske vi kan finde en hytte eller et læ skjul et sted?" foreslog han prøvende, da de umuligt kunne holde sig varme under træerne.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 13.02.2025 20:22

hun så ham bare som charmerende og gentleman. noget hun sjældent mødte i byen. de var for det meste fulde skiderrikker. hun så ned på hans hånd da han lagde den over hendes og undrede sig over den var som is. var han gået så langt at han havde endt i kulde i de led som var synlige. lige som når man mærkede på is koldt vand og så mærkede sine egner hænder, så var de også iskolde.

Meira lyttede til ham og tænkte ikke videre omkring hans iskolde hånd. "Smarana, det har jeg aldrig hørt om. er det smukt?"] spurgte hun da han pludselig så ind i hendes øjen og spurgte om hun boede alene. "ja eller nej... jeg bor tæt på mit arbejde så er næsten aldrig alene." hun mente selvfølgelig sine patienter, dyrene, men det vidste han jo ikke. hun så på ham og vidste hun ikek ville døne for sådan var hun jo ikke. hun var tyben der holdte benene på jorden lige meget hvem hun stod over for. det ville også være dumt at falde om vis man feks så blod eller noget klamt. det var jo ikke smart som dyrlæge.

Meira tænkte hurtigt. havde hun mon set et ly eller hytte et sted på sin løbetur. "jeg er ikke sikker på at der var på den rute jeg tog. men måske vi kunne gå en anden vej og se der" forslog hun lidt imens hun overvejede om der fandtes hytter uden nogle der boede der. hun vidste der lå en grotte langt væk. men det var måske for langt væk. hmmm hytte... hytte... hvor kunne der ligge en hytte.

hun pegede til højre for dem og der kunne man ane en stig. "det er den stig jeg kom af. så der ved jeg der ikke er en hytte." fortalte hun roligt og det var en rute hun tit løb.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 14.02.2025 08:49

Hendes hånd var varm og behagelig, huden blød og fin, som silke under de kolde fingre. Cailen var tvunget til at holde sig selv tilbage fra at lade dem vandre over hendes hud og blot hvile på hendes hånd, som en gentleman ville gøre. Men det andet var fristende, lokkende og muligvis også uundgåeligt. Hendes ord distraherede ham dog, som han kiggede hende i øjnene igen. "Jeg finder det, fredeligt og frodigt" forklarede han stille, som han vendte blikket imod byen igen. Hans vej hjem var endnu lang, men han kunne sagtens tilbagelægge turen hurtigt, hvis han kunne være sikker på, at ingen bemærkede hans hurtige færden. Men det var langt sikre at skaffe sig selskab på vejen. En mand og kvinde var langt mindre mistænkelig end en enlig mand på vejene. Ud oppakning.

"Det lyder kompliceret?" lo han let, som hun ikke lød til at være sikker på, om hun var alene eller ej. Han kunne selvfølgelig ikke vide, hvad hun lavede til dagligt og det var måske for meget at spørge om allerede nu. Hendes væsen var ganske behageligt og hun lod ikke til at have nogle bekymrende spørgsmål. Hvor han skulle tænke kreativt. I hvert fald ikke endnu. Det kunne selvfølgelig nå at ændre sig, de var jo ikke noget til det sjove endnu. Eller sjovt for ham og knap så behageligt for hende.

Hans blik vandrede tilbage imod skoven og de mange stier, som ledte imod porten ved Dianthos. Én af dem måtte kunne føre dem længere ind og måske hen til en hytte, men samtidig så var han ikke sikker på, at han kunne vente til de havde fundet et sådan ly for natten. Han foretrak selvfølgelig privatliv, da ingen skulle kende hans sande identitet, men samtidig så var der en foruroligende fornemmelse i maven, som blev ved med at genere ham. "Skal vi prøve stien til højre så?" spurgte han varmt, som hun allerede havde udelukket den anden. Han sendte hende et varmt smil og gav hendes hånd et klem.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 14.02.2025 19:17

fredeligt og frodigt. det lød som et dejligt sted. der måtte også være mange dyr. magiske og ej. lige meget hvad ville Meira gerne lærer mere om magiske dyr. dem fandt man ikke så tit i bøger eller i byer. hun så på ham og smilte til ham da han så ud til at mindes sit hjem med glæde.
"det lyder skønt." sagde hun roligt til ham

da han lo kløede hun sig i nakken. hun var van til folk kendte hendes profetien eller erhvert var det nærmere. "det kan man sige. jeg er alene når jeg ikke tager mig af mine patienter. de kan jo ikke klare sig alene." hun grinte lidt og så rundt efter et ly da det begyndte at blive koldt for hende. "mine patienter er også nogle folks kæreste eje." hun mente det var nemt at gætte så at det var dyr.

hun så mod højre og kunne ikke rigtigt se noget som helst der inde da skoven var tættere der. da han gav hende et klem så hun på ham og smilte. "ja lad os det" hun var begyndt at små ryste på hånden fordi hun frøs lidt. aften var ikke just sommervarm. så hun frøs faktisk lidt nu i sær i hendes løbetøj. hun kunne også ha haft taget en trøje om livet, men næ nej man ville jo kunne nå hjem inden porten lukkede.... eller nej det kunne man så ikke. Meira bandede af sig selv inden i. hun burde være mere forberedt.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 14.02.2025 20:08

Byen var en by, som alt andet, det eneste stedet gjorde var at skabe en passe for hans levevis, men samtidig også et dække for hans.. tilstand. Ingen bekymrede sig om en bestyrer af et børnehjem og ofte blev børnene skiftet ud, før at de kunne nå at stille spørgsmål. Så han havde ikke de store bekymringer med at bo i byen, så længe han holdt sig fra problemerne. Eller undlod at lade dem følge ham hjem. "Det er det virkeligt" lød det lettere charmerende, som følte han et savn til stedet lige nu. Men han rystede nemt følelsen af sig og forsøgte at fokusere på at finde ly for natten. Eller i hvert fald for eventuelle natlige aktiviteter. Med en vampyr.

"Undskyld, hvis jeg spørger for meget, men hvem er Deres patienter?" spurgte han forundret, som han ikke lige frem kunne tyde det ud af hendes ord. Hvad mente hun med folks kæreste eje? Ægtefæller? Børn? Eller noget helt tredje. Man kunne jo ikke ligefrem sige, at han følte noget lignende for nogen, så det var svært at sætte sig ind i. Han gav dog hendes hånd et klem, som han førte hende langs med stien mod højre. Ikke at han selv vidste hvor den førte hen, men de kom da længere væk fra bymuren og naturens lyde skræmte ham ikke ligefrem. Da han mærkede hendes rystelser, gik det lige pludselig op for ham, at mørket nok havde trukket temperaturen ned. Derfor slap han kortvarigt hendes hånd for at trække jakken af sine skuldre og lægge den over hendes. Et billigt trick, men det virkede for det meste.

"De fryser jo. Kom lad os søge ly derover" foreslog han, som han bemærkede en tæt busk ikke langt fra dem. Den var omgivet af træer og kunne måske give dem nok ly til at hun ville kunne holde varmen.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 15.02.2025 14:58

Meira mente også at ens hjem skulle være fuldt med fred og være dejligt for sjælen. hun kunne se på ham at han nød sit hjem. sådan som han beskrev det. Meira havde det sådan ed skoven faktisk. hun følte sig altid dejlig fredfyldt i skoven frem for byen. men hun kunne ikke sætte en finger på hvad der fik hende til at søge skoven så tit. nok fordi hun var en halv elver. men det vidste hun jo ikke helt om var grunden til det.
hun nikkede til ham da han spurgte omkring hendes patienter. "det troede jeg de forstod, alle de slags dyr væsner ejer og tager sig af. lige fra en kanin til en hest og nogle gange de mere magiske dyr" hun mente folks kæreste eje var ens kæledyr. børn var kød og blod, og ægtefællen var vel så ens halvdel.

hun mærkede et klem igen og denne gang var hun halvkold. hun mærkede han trak sine hænder fra sig og stoppede op. han tog sin jakke af og lagde om hendes skuldre rødmede hun med et varmt smil. "tusind tak Hr Cailen." hun smilte til ham og så mod den vej han pegede og kunne ikke rigtigt se det store i mørket. "De må virkelig ha skarpe øjne. for jeg kan ikke se noget der ovre" sagde hun roligt og knep øjnene sammen. det var nærmest sort for hende fordi træerne stod så tæt og busken kunne hun ikke engang se. men hun nikkede og fulgte ham med der over. "fryser De ikke Hr Cailen. uden jakke. De havde nemlig selv ret kolde hænder. så tænker De da også må fryse lidt." sagde hun forsigtigt og undrede sig over at han ikke rystede med så kold en hånd.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 15.02.2025 20:34

For ham var hverdagen et dække, intet andet, men det var der selvfølgelig ikke nogen grund til at hun fik at vide. Det lød langt mere idyllisk og perfekt, at Cailen nød den fredfyldte atmosfære derhjemme end at han brugte det som et dække. Desuden så var børnene da også en behagelige distraktion, når humøret ikke var så godt. De kunne aldrig bringe et smil frem på hans læber og derfor kunne han måske godt sætte sig ind i Meira' opfattelse omkring hendes patienter. Han lo ganske let af hendes ord, som de tydeligvis havde talt forbi hinanden. "Så De tager sig af samtlige dyr, hvis de har brug for hjælp?" spurgte han for at udspecificere hendes profession. Det gav mening, at dyrene betød noget for hende, og måske endda havde det med at stjæle hendes fokus for det var nok de færreste, der ville lade en mand, som ham, komme helt tæt på, medmindre man savnede noget voksen kontakt.

Det var det mindste han kunne gøre, at give hende sin frakke, når han egentlig ikke havde brug for den. Selvfølgelig ville det være dumt at forklare hende, hvorfor han ikke havde brug for den. Så ville hendes tanker hurtigt nå til vejs ende og deres lille samtale ville krybe til kors. Hans smil var varmt og høfligt, som han sikrede sig at jakken blev omkring hendes skuldre. Hendes kommentar fik ham til at rømme sig en smule. Det var en god pointe.. Det var de færreste væsner, som rent faktisk kunne se i mørket. Udover vampyrer og dæmoner.. Til en start. "Man lærer lidt af hvert, når stearinlysene går ud derhjemme, når man arbejder til langt ud på natten" lo han stille, de lange nætter kunne hurtigt resultere i at lyset gik ud og at man derfor måtte befærde sig i mørket. Alligevel valgte han at følge hende hen imod buskene. Man bemærkede hurtigt den manglende vind, som de kom i læ fra træerne og buskene. "Det gør jeg gerne, hvis De kan holde varmen, Frøken" svarede han uden at bekymre sig over svaret. Til tider måtte man jo ofre sig for skønjomfruen, ikke sandt?

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 16.02.2025 11:51

hun bed sig i læben over hans kommentar. ja det lød meget rigtigt og dog så forkert at hun tog sig af samtlige dyr. men det var jo det hun gjorde. hun sank en klumb og nikkede, "ja det er nok det jeg gør, jeg kan ikke rigtigt lade vær. de har jo ikke en stemme for mennesker, så jeg taler tit for dem" hun så på ham med et smil og vidste at det ville lyde helt underligt men med hendes evne var hun jo den der gav dyr en stemme.

Meira kunne tale med dyr så snart hun startede sin evne. hvilket jo var praktisk i hendes erhverv. som dyrlæge.

da han forklarede hvorfor han var god til at se i mørke nikkede hun. det gav mening, hun tænkte ikke over at det måske var lidt mærkeligt at arbejde uden lys men det var nok fordi hendes erhverv jo krævede hun altid havde lys og gjorde tingene rigtigt og ikke gættede frem i mørke. vis hun gjorde det ville hun måske gøre noget forkert. "det giver vel mening" sagde hun roligt til ham.
øh hvor var han galant. at ville fryse for at hun kunne holde varmen. hun smilte varmt til ham og kom over til buskene hvor der var læ. hun så rundt på jorden. ikke efter noget specielt men for ikke at sætte sig i et dyrs afføring eller deres hjem. nogle ræve kunne jo godt finde på at bo sådan nogle steder som her. "De er virkelig galant Hr, Cailen, det møder man ikke så tit i Dianthos by." fortalte hun og vidste jo at mange der var selvoptaget eller fulde, nærmest konstant.

Cailen

Bestyrer et børnehjem i Smarana

Retmæssig Ond

Race / Vampyr

Lokation / Turmelinien

Alder / 1917 år

Højde / 192 cm

Black Phoenix 16.02.2025 13:11

Det var ment i en god tanke, at Meira tog sig af de dyr, der havde brug for hendes hjælp. Det var bare sjældent at andre bekymrede sig om andre end deres egne dyr. Cailen kunne faktisk ikke være mere ligeglad, men det fortalte han selvfølgelig ikke til hende, når han skulle forestille sig at være en gentleman, hvilket hun lod til at æde råt. "Så må De endelig ikke stoppe igen" konkluderede han stille, som hun måske var den eneste, der kunne forstå sig på dyrene. Han kunne jo ikke vide, at hun faktisk talte dyrenes sprog. Det var jo ikke en normal evne at have i landet, så han havde endnu ikke haft nogen grund til at tænke i de baner.

Det var en længere forklaring at forsøge at redde trådene ud, når det kom til at kunne se i mørket. Derfor blev forklaringen også en smule kringlet. Men det lod til at hun slugte den og ikke spurgte mere ind til det. For så var han nok blevet tvunget til at bruge sine evner, for at få hende til at glemme emnet og tale om noget helt helt andet. Noget, som havde lagt ham på sinde, fra det øjeblik at porten var blevet lukket lige foran hende. Men i stedet smilte han høfligt til hende, som de endte bagved buskene og han trak jakken tættere omkring hendes skuldre, så hun ikke blev udsat for den kolde luft, der stille blæste igennem skoven. Heldigvis var der ikke tale om stormvejr. Men blot en almindelig, stille og rolig aften.
En genert latter forlod hans læber, som hun roste ham eller sendte et kompliment i hans retning. Derpå valgte han at bukke hovedet ganske let. "Det er sødt af Dem" svarede han, som han tog imod komplimentet og satte sig ned ved siden af hende. Han rakte armen ud for at invitere hende tættere på. "Vi må jo stå sammen indtil portene åbner igen" fortsatte han med et mindre suk. Han kunne jo ligeså godt vendte på at porten ville åbne, nu hvor de havde slået sig ned der. I stedet for at begive sig rundt om storbyen.

Meira Mavourneen

Dyrlæge

Neutral God

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 180 cm

Mong 16.02.2025 19:00

hun var måske lidt for godtroende. men naiv kunne man vel også kalde hende. hun stod lidt med hans jakke da han tog den tættere om hende. hun smilte forlegent og da han satte sig satte hun sig roligt ved siden af som han inviterede til at side tættere på sig. hun så slet ikke noget ondt i ham... endnu.

Meira nikkede og kom med et lille gab. hun kunne mærke aften tage til, hun var nemlig udkørt og træt nu. hun så på vejen mod porten. hun kunne se lidt af stien de havde gået på men ikke porten. "undskyld vis jeg gaber, har været oppe siden... AAHH, siden morgengryet var på vej" sagde hun og kunne mærke trætheden i sine øjne. de blev tunge.

ja hun spurgte ikke ind til det ed mørket da hun ikke vidste om hans evner måske var nattesyn? det kunne det vel være vis han tit arbejdede i mørke. men Meira var heller ikke bekendt med alle væsners særlige evner eller egenskaber.

1 2

1 1

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Krystal , Tatti, jack
Lige nu: 3 | I dag: 9

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Må jeg bede om Deres hånd?

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Cailen

Meira Mavourneen

Gæst