Krystallandet
Charmander 11.10.2023 16:44
Det var en fejl. En god en af slagsen. Varm og mindeværdig
De burde være for gamle til det her, men som de langsomt nærmede deres midt fyrre,
var der endnu rig mulighed for at mødes hvor fortiden aldrig syntes at sluttede.
De burde være for gamle til det her, men som de langsomt nærmede deres midt fyrre,
var der endnu rig mulighed for at mødes hvor fortiden aldrig syntes at sluttede.
De var faldet i søvn, de havde haft besøgt deres gamle gemmested. Det havde været en normal dag, så normal det nu engang kunne være når man altså ved med Frederik Ludvik. Luren de var endt med i minen var bare en mindre deltajle. Det trætte efterspil for den lange rejse.
Skænderier havde været lagt lidt på hylden, hvorfor det måske alt sammen virkede så urealistisk som en drøm fra Leons side af. Men som han lå med hovedet mod Frederiks skulder, var der noget som stak ud. Men det var nok bare måden de sad på. Frederik var jo mere robust, arbejdet kunne ses og mærkes på ham. At han virkede hårdere og fyldigere end normalt var nok bare udmattelses for dagens aktiviter. " Muhmm..mhm " summede det ud af Leon og han åbnede øjnene træt, som de klæbede sig fast med søvn, men han fik åbnet dem.
Blikket blev lidt vendt mod Frederik, men et hurtigt ryk kom på ham, som han syntes at se en sort mule. Det måtte være drømmen. Men som han blinkede arrigt nogen gange spærre han øjnene voldsomt op og smed sig væk fra Frederik. " Umuuhligt! " og han greb febrilsk på sin egen mule. Hans egen (hvide) mule!?
Leon havde for travlt med at mærke sit eget ansigt an, end at tage hensyn til Frederik og hans store horn og små øre. For værst af alt nok, lignede Frederik sit vanlige sure jeg selv i den ko form.
Skænderier havde været lagt lidt på hylden, hvorfor det måske alt sammen virkede så urealistisk som en drøm fra Leons side af. Men som han lå med hovedet mod Frederiks skulder, var der noget som stak ud. Men det var nok bare måden de sad på. Frederik var jo mere robust, arbejdet kunne ses og mærkes på ham. At han virkede hårdere og fyldigere end normalt var nok bare udmattelses for dagens aktiviter. " Muhmm..mhm " summede det ud af Leon og han åbnede øjnene træt, som de klæbede sig fast med søvn, men han fik åbnet dem.
Blikket blev lidt vendt mod Frederik, men et hurtigt ryk kom på ham, som han syntes at se en sort mule. Det måtte være drømmen. Men som han blinkede arrigt nogen gange spærre han øjnene voldsomt op og smed sig væk fra Frederik. " Umuuhligt! " og han greb febrilsk på sin egen mule. Hans egen (hvide) mule!?
Leon havde for travlt med at mærke sit eget ansigt an, end at tage hensyn til Frederik og hans store horn og små øre. For værst af alt nok, lignede Frederik sit vanlige sure jeg selv i den ko form.
