☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Rubinien « Sarghos

En uopfordret opfølgning

Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 16.07.2023 10:01
Gå til post-link
Sarghos eller blot Rubinien generelt var ikke et sted som Lazarus havde besøgt mange gange. Der var flere ting som han afskydede ved dette sted. Varmen var kun en ting, men også den værste. Han forventede at Dorian havde vin at byde på, også selvom han kom uanmeldt til denne del af landet. Lazarus hørte til oppe nordpå, det var derfor at han havde valgt at holde sig fokus på fortet i Norden, hvor sneen dalede så tykt og kulden gøs om hans krop - ligesom han elskede det. 
Nu var tropperne langsomt gledet væk fra deres fort og tilbage til Obsidianøerne, og Lazarus havde søgt andre steder hen. Regnede folk med at han at gad og sidde på den ø, endnu engang? 

Efter hans snak med Ethian, som ikke havde afledt ret meget potentiel viden for Lazarus, eftersom at Ethian ikke havde været meget villig til at fortælle eller åbne op, måske havde Dorian en anden holdning. Man kunne håbe, der var i hvert fald masser at tage fat i når han først ville nå frem og komme ind i hans hjem. 
Nysgerrigheden havde spirret efter hans tale med Ethian, især fordi at han fortalte så lidt, men af hvad Lazarus selv havde fået at vide igennem andre, så var der noget at dykke ned i og at lade nysgerrigheden spire op omkring.

Med et fast og solidt bank på døren var Lazarus nået frem og ventede nu på at Dorian ville dukke og op lukke ham indenfor.
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 17.07.2023 18:15
Gå til post-link
Det var ikke ofte at Dorian fik besøg. Men en gang imellem skete det da, at nogle fandt vej til den ikke videre imponerende facade af en dør. Alligevel følte han et lille ryk glide igennem ham, da et enkelt, fast og solidt bank lød fra gaden. Gæster. 

Hånden gled overvejende over dørhåndtaget i nogle sekunder, imens han halvt om halvt lyttede efter hvad - eller hvem - der stod udenfor. Ikke nogen løse samtaler, så det måtte være en enkelt person. Hånden gled kortvarigt op i det korte hår, rystede det en anelse på plads, inden at han klistrede et smil over læberne og åbnede døren en anelse. 
Ah. Det blege ansigt virkede næsten som en måne i natten, indrammet af det sorte hår. Jah lidt atypisk så han ud, imellem de ellers mørklødede mennesker der boede i byen - Lazarus. Og et genkendeligt glimt lagde sig over de sorte øjne. "Ahh..." gled det over læberne. Dorian åbnede samtidigt også døren mere velkommende, hånden slået velkommende ind til entreen. "Korporal" sagt med et lille nik. 
Sikken en tidspunkt. Af alle han ville møde fra Mørket, efter de katastrofer der havde ramt dem... var en af de sidste nok Lazarus.
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 18.07.2023 08:43
Gå til post-link
Der  var mange grunde til ikke at søge imod Rubinen og til Dorians flugt sted, men af og til kom der presserende opgaver som gjorde det nødvendigt. Der var ting der var nødvendige at vende med Dorian, selvom det ikke var ofte at de to lod deres ord mængle mellem hinanden. Men nu stod han overfor hans dør og ventede på at Dorian ville åbne og lukke ham indenfor. Forhåbentlig havde han det koldere indenfor, men han tvivlede. Hvordan skulle det bære sig ad? Lazarus vidste at folk hernede brugte slaver eller tjenestefolk til at lade store vifter sprede en koldere luft rundt. 

"Hr. Solace" Lød det fra ham, som Dorian kom til synes og hilste på Lazarus. Der var nok andre som Dorian ville have besøg af, Ethian måske? "At De kan holde det ud at være bosiddende i dette klima" Han hugede slet ikke st være hernede. "Har De et øjeblik til et par ord" Det kom ikke ud son et spørgsmål men blot en forventning om at blive lukket ind, så de kunne tale de mange ting igennem. Lazarus tvivlede slet ikke på at Dorian allerede kendte til mødet med Ethian eller omkring Lazarus kendskab til Rhoslyn. Den unge kvinde som Ethian selv havde nydt flere gange. 
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 18.07.2023 21:52
Gå til post-link
Det var en lille stikpille af en kommentar, men nu engang rigtigt nok, og han grinte sagte. Solen og sandet var et hårdt klima. Det brændte ens hud, og blæste sandkorn i øjnene - og om natten kunne det blive foruroligende koldt. Ørkenlandet var lidt af et valg. Men der var nogle gode ting i det. Flotte oaser, en kultur med smag for skønhed og et stolt folk. "Det har sine fordele" især hvis man ikke blev brandmærket af solen - så var det ganske mageligt. 
Ordene slog an til at døren gled op, og korporalen kom ind. Dorian nikkede en enkelt gang, men virkede udadtil ikke stødt over den direkte facon. Hvordan kunne han sige nej, når han havde rejst langt for at komme helt til Sarghos? 

"Jeg har skam tid. Kom ind, lad os gå ovenpå" og han lukkede med et lille klik døren bagved den anden halvdæmon, og låste døren. Så skete det endelig. 
Lige siden Ethian Sawyer var dukket op i hans dagligstue, havde det været forventet. Og efter at have hørt hvad præstelærlingen havde at sige, og hvor 'sat i den varme stol' han var blevet... han følte selv han havde reageret meget pænt. Mange følelser blandede sig desværre ind i selve oplevelsen, mest af alt en lidt stødt harme, over... jah det gad han ikke overveje for længe.. Og selvom han bestemt ikke havde været glad, var det dagene efter lykkes ham at køle mere af, og overveje hvad han skulle sige, når den anden unægtelig ville dukke op. 

Dagligstuen var luftig stue, med højt til loftet. Vinduerne var afrundede, og små søjler holdt det kuppelformede tag, som udgjorde loftet. Man kunne dog tydeligt se at det var gamle vægmaling som udgjorde de sirlige, falmede detaljer langs kanterne. Stedet var gammelt, og Dorian holdt det ganske vidst ved lige, men havde ikke midlerne til at istandsætte alt. Men det var pænt holdt - ikke forfærdelig meget anderledes end da han fik tildelt det, for lang tid siden. 
"Kan jeg tilbyde dig noget at drikke?" tilbød han, en hånd slået ud imod en tæppedekoreret form for skammel, ved siden af det lille 'sofabord', og greb to glas fra en hylde tæt på. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 23.07.2023 17:40
Gå til post-link
Det måtte så sandelig have sine fordele som diplomaten fik det frem sagt. Der var en stor forskel på ham og Dorian, det var der slet ikke nogen tvivl om og deres hang til forskelligt klima var nok kun en lille del af alt dette her. Men Rubinien var alt hvad Lazarus ikke var, og et sted som han ikke ønskede at befinde sig mere end højst nødvendigt.
Dorian slog døren op for Lazarus så han kunne træde inden for. Der var ingen grund til at holde tilbage hvorfor han var ankommet, det sagde nok sig selv at det ikke var for at hyggesnakke, så han havde påført sig en direkte facon.

"Det lyder godt. Ja, lad os" Om man befandt sig det ene eller andet sted i dette klima, så ville det unægteligt være varmt. Dorian lukkede døren efter at Lazarus var kommet indenfor. Mon ikke at han var ventet? At Dorian blot havde ventet på den dag at han ville komme forbi hans hjem i Rubinien? Der skulle ikke herske nogen tvivl om at Ethian allerede havde sladret og at det var til Dorian han var smuttet, efter at han havde forladt kroværelset hvor Lazarus havde trukket ham ind for at vide mere om deres ekspader. 

Stuen bar præg af arkitekturen hernede i Rubinien og Lazarus havde nok heller ikke forventet andet. Han måtte dog give dem at arkitekturen hernede var flot og inspirende på mange måder, anderledes. De gamle vægmalerier var nydelige og vedligholdt, men manglede måske lige det sidste puds for at blive stå helt skarpt. Han satte sig på den lille skammel, som Dorian slog armen ud imod. "Vin ville være passende" Lød det roligt fra ham som han søgte den andens blik. "Men vi kan vel lige så godt starte, selvom du sørger for lidt drikkelse" Der var ingen grund til smalltalk. Hvad skulle de tale om? "Jeg går vel ud fra at du har haft besøg af Ethian?" 
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 25.07.2023 11:53
Gå til post-link
Vin var at forvente, og Dorian var hurtig til at finde en flaske frem. Det var trods alt et vinrigt land, og hvad man ikke fik købt, blev transporteret af karavaner der slog et smut forbi byen. Og i varmen blev det en frugtet rødvin, som Dorian med et lille klonk satte på bordet imellem dem, inden at han satte sig ned i skrædderstilling på skamlen. 
"... jah" smilede han ganske bekræftende, og hev proppen af flasken med et lille plop. Jah, han havde haft besøg af Ethian. 

Hvert glas blev hældt op, og han tog lige nogle sekunder til at overveje indgangsvinklen, og lænede sig mageligt tilbage, ryggen rank da der ikke var noget ryglæn. "Han var meget oprørt. Meget forvirret også - jeg må indrømme, at jeg også blev forvirret.." tilføjede han, bevidst om ikke at lyde for skarp i sin undren. Det havde tage lidt tid lige at slippe sin ejerfornemmelse.
Hovedet gled efterfølgende lidt på skrå. "Hvad var grunden til at du opsøgte ham? Han nævnte selv noget med en spion, som havde opsøgt ham, men jeg har intet hørt fra Spionmesteren om det" alt hvad handlede om 'de to', om Ethian og ham, skulle de tidsnok komme ind på. 
Jah måske var halvdæmonen også, bagved det velkommende ydre, en anelse nysgerrig, på at finde ud af hvem af dem, som nævnte det først. En elefant i en glasbutik, eller hvordan det menneskelige ordsprog nu engang havde formuleret det. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 25.07.2023 21:13
Gå til post-link
Rubinien var kendt for deres vine men det var ikke meget havde drukket meget af vinen herfra, så at han forslag blev accepteret var selvfølgelig tilfredsstillende. Den, forhåbentligt, søde rødvin blev sat i mellem dem. "Jah" Var hvad der lød fra Dorian. Et bestemt overvejdende "Jah" som om han tænkte over hvilken vej han skulle gå ned af eller om der ville komme mere efter dette? 
Begge glas blev fyldt op, som Dorian også fik sat sig til rette over for Lazarus. Det var ikke et møbel som Lazarus havde den store kendskab til og det at mangle et ryglæn og sidde behageligt, var noget han måtte kæmpe med til en start. 

Ethian havde været oprørt over hans besøg? "Han var oprørt?" Måske havde Lazarus gået til den unge fyr lidt hårdhændet og kunne have grebet det an på en lidt anden måde, selvfølgelig kunne han det. Samtidig så var det Dorian som måske vidste mere om hvad der skete mellem dem, men Ethian var den uskyldige i dette her - men uden tvivl også den blinde. "Jeg var blot i Dianthos af andre anliggender.." Startede han roligt og smagte på den røde vin. Bestemt værd at drikke. "Der var flere grund til at jeg tog fat i Ethian.." Rhoslyn, rygterne om Dorians eksperimenter, ".. Men forvirret har han nok været, for jeg spurgte ind til Ethian omkring denne spion, da han selv fortalte mig om personen, men han havde intet at kunne berette om. Nu er Ethian jo selv en spion, men på mig lød det til at han slet ikke kendte spionmesteren" Hvilket havde undret Ethian, for det burde være Nael som gav ham ordre, "Men ordre omkring spionage kommer måske ikke fra Nael?"
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 07.08.2023 15:29
Gå til post-link
Dorians mørke blik havde en høflig ro omkring sig, og han lyttede skam til den anden halvdæmon. Men var han helt rolig, under overfladen? Næppe. Han forventede ikke at det ville ende i alt for voldsomme uenigheder, så lidt tiltro til sine egne evner som mægler, havde han trods alt ikke. Men det var trods alt en anden halvdæmon. 
Det kunne både binde dem sammen, eller gøre det helt modsatte. Lad tiden arbejde for dig, Dorian. 

Brynene rynkede en anelse overvejende ved afrundingen på hans ord, og med det lille 'hmpf' rystede han på hovedet. "De har ikke haft meget kontakt. Han er lige sat i tjeneste, han er.." og halvdæmonens hoved tippede på skrå. ".. en lille fisk. Jeg tror ikke den spion vores lille varulv snakkede med, har været et planlagt møde. Fra nogle" og Dorian lukkede øjnene. Visualierede den aften Ethian havde fortalt ham om spionen, og mindedes at det ikke havde været noget der var aftalt. I hvert fald ikke igennem ham. 
Han havde sendt en rapport om det. Hvis nogle udgav sig for at være noget de ikke var, og stadigvæk var i stand til at pin-pointe mørkets rigtige spion, kunne det være sabotage indefra. 

Vinen havde en frisk smag, en kant af druens sødme, og de sorte øjne gled op igen, efter tåren. "I forhold til om han kender Nael? Nej. Det virkede ikke vigtigt, givet hvor.. ny han er i felten. Blev han fanget indenfor de første par år, var det mit - vores - sikkerhedsnet. Han ved ikke noget, han ikke behøver.." knægten var en dukke, og tanken vækkede en gnist af morskab i det mørke blik hos Dorian, der betragtede korporalen. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 08.08.2023 07:46
Gå til post-link
Lazarus var sikker på at der kunne komme noget spændende ud af dette møde alt efter hvordan samtalen gled og hvilke informationer som blev delt. Det var ikke meget tid eller mange samtaler som Lazarus havde delt med Dorian igennem tiden, men det virkede alligevel til at de på en eller anden måde hurtigt kom på en bølgelængde som var til at forstå.  

Det som Dorian nu kom med overraskede slet ikke Lazarus, for eftersom at Ethian ikke havde kendt til Nael, så var alt dette gået udenom spionmesteren og om det så var en god ting eller ej, det var svært at sige på nuværende tidspunkt. Der var der nok behov for flere informationer, men han var klar over hvilken vej det her gik. "Mmh.. Jeg forstår hvad du mener, Dorian" Kom det roligt fra ham, som han søgte glasset med vinen. "Jeg tvivler også på at den spion som han har mødt, er noget som er sat i værk af os selv. Men hvem det var ved jeg ikke" Det var jo alligevel sjældent at spionerne kendte hinanden eller vidste hvem der var spioner, så det var et større spørgsmål om hvem og hvordan denne person kendte Ethian, "Men du har ikke kunne få mere ud af ham om hvem det kunne være? I forhold til ud fra en beskrivelse?"

Det var bestemt en god vin og det var ikke meget af vinen hernede fra, som Lazarus havde smagt. Men ofte var vin blot en kvalitets vare. "Selvfølgelig.." Svarede han tænkende og søgte den andens blik, "Jeg forstår og i så fald vil der selvfølgelig ikke være grund til at Nael bliver indblandet" Drengen var Dorians værk og noget som kun han havde stået bag og dermed var der ingen grund til at Nael blev indblandet, når Dorian styrede drengen i forhold til hans lyster. ".. Men jeg kunne forstå på nogle af mørkets vagter og Ethian selv, at i har forsøgt jeg med eksperimenter?"
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 12.08.2023 15:46
Gå til post-link
Beskrivelse? Dorian nikkede sagte, de bløde læber trukket op i et lidt mere enigt smil, da han tilføjede. "Jovidst. Jeg aflagde rapport for nogle uger tilbage" og han tappede nogle af de lange negle, lidt melodisk imod glassets hvælving. Ligeså meget af rastløs vane, som en delikat, dårlig vane. Det vækkede dog en ro i halvdæmonen, da hans... måde at håndtere tingene på, ikke virkede til at falde i skidt jord, og han trak med en doven bevægelse benene op under sig, så han sad i skrædderstilling på den bløde skammel de hver især sad på. Godt, så langt så godt. 

Da snakken dog faldt på eksperimenter... tætnedes brynene i den solbrune pande, og Dorian rankede sig en anelse. De sorte øjne fik et... i hvert fald opmærksomt glimt til sig, da munden åbnedes. Opmærksomt, men også lidt for tilfreds, bagved det natsorte hav af regnbuehinder, når han overvejede hvad årene havde bragt ham. Og hvordan det havde formet (hans) menneske. "Ah jah..." startede han ud med, og tog sig endnu en forfriskende tår af den røde væske. Læberne slap, og rødvinen tippede op imod glasset, da han slyngede den rundt i en tænksomt mine. Trak tiden, imens han manede sine forbehold til ro. Så bessiderisk som han var... han burde slappe mere af. "Vi har forsøgt at pacificere hans varulveform. Igennem det, har vi fundet flere og flere remedier, som kan bedøve et så stort et bæst..." overvejende, langsomt og dreven var den mørke stemme, der mindedes hvor... voldsomt, det så endelig var, når det gik galt. 
Hans egen evne havde reddet ham et større utal af gange, i den sammenhæng. 

Men nu hvor han havde uddybet, om ikke andet bare en smule. Jah så kunne han ikke længere dy sig. "Det har stået på i flere år. Men hvorfor spørger du?" 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 16.08.2023 09:25
Gå til post-link
Så Dorian havde aflagt rapport? Utroligt at knægten kunne huske over for Dorian men ikke overfor Lazarus, selvom hans besøg hos Ethian var kortere tid efter møde med denne spion. Nuvel. "Ah, du har lagt rapport" Kom det blot for ham og lod blikket falde mod de klikkende negle mod glasset i hans hånd, "Skal det betyde at du er kommet tættere på hvem det var eller ud fra beskrivelsen vidste hvem det var?" Om Dorian i det hele taget vidste ret meget om deres spioner. De var jo spioner og skulle helst holde hemmeligt hvem der personer var. 

Han fulgte hele tiden den andens blik for at aflæse det og for at komme ham nær de tanker om rumsterede inde bagved. Der var ingen tvivl om at denne mand var eftertænksom og vendte de fleste ting inden de forlod hans læber. Det var selvfølgelig også det bedste.
Nu var Lazarus i en position hvor hans grene og rødder ud i Mørkets afkroge både var lange og dybe, og hans kontakter strakte sig vidt og informationer var ofte nemme at få når det kom til stykket.
Lazarus lod lige som Dorian sine læber mærke glasset endnu engang som den røde væske gled ind mellem dem. Udsøgt vin, endnu engang. 
I Lazarus øjne var det sjældent at man eksperimenterede på egne i sådan et omfang som de gjorde sig i, uagtet hvilke det forsøg eller resultater det ville indbringe. Så ville det vel være bedre at tage en udefra? Varulve var der nok af i landet. "Så hville resultater har det givet at udføre disse eksperimenter.. på en vores egne?" Det var han da meget interesseret i.

Hvorfor han spurgte? "Primært nysgerrighed, da det kom for mine ører at dette stod på"
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 23.08.2023 14:45
Gå til post-link
Hånden vinkede lidt afværgende foran dem, da der blev spurgt ind til om han var kommet nærmere et svar. Ham? Næppe, det var ikke hans boldgade, og Dorian kunne på sine mere træls sider... være nok så ligeglad med hvad eller hvem der havde kontaktet Mørket. Så snart Ethian ikke længere var i nogen farezone, havde hans fokus forduftet som duggen på en sommermorgen; det måtte der være nogle lidt længere oppe i systemet, som tog sig af. Håbede han da. 
Nej, han var samtalen. Han var kommunikationen, og den skarpe tunge der skar igennem - og kun hvis det blev nødvendigt. Han var ikke budbringer. 

Men han yndede ikke den anden dæmon at spørge. 
Og heldigvis, vidste han heller ikke at Lazarus måske ikke syntes det var den bedste idé, sådan at køre sine forsøg på en af sine egne. Ellers havde han nok gået lidt mere stille med dørene, da han gav sig til at uddybe. 

"Resultater? Han er utrolig underdanig. Mennesker er sjældent svære at få lirket om fingeren, men det element af kontrol det giver, at være hans eneste 'holdepunkt' i forbandelsen, særligt efter en hård nat... det har været gavnende" og Dorians læber krængedes op i et ganske nydeligt smil. Forræderisk blidt, så man bort fra de skarpere tænder der kom til syne af det. "Jeg kender hans grænser, jeg har ikke dræbt ham ved et uheld, endnu.." og et lilleskuldertræk fulgte med. "Jeg kender hans kropsprog, han kan ikke lyve overfor mig" en virkelig arrogant tanke, men han regnede simpelthen ikke med at Ethian turde. Og sidst, men ikke mindst. 
"Og så har det knyttet ham til mig. Jeg kan ikke forklare dig hvordan, men..." og hans blik gled en anelse opad imens han overvejede den virkelighed det stakkels menneske levede i. Han fortjente bedre, men ikke hvis det stod til halvdæmonen. Der var han det bedste sted, som han kunne være. Han ville trods alt altid have en værge, lige meget hvor alene, stærk eller glad han følte sig, ville han altid være Dorians. 
"... Mørket" jeg "... ville ikke have et så godt tag i ham, foruden eksperimenterne. De har hamret en måde at leve på, ind i ham. Han ved ikke engang at han har andre muligheder, sådan som det er nu.." og han ville heller ikke have andet end Dorian selv. Troede han da. 
Den dag verdenen så anderledes ud... ville blive en sort dag for dem begge. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 24.08.2023 09:12
Gå til post-link
Den afværgende hånd gav ham alt hvad han behøvede at vide. Det kunne dog undre ham hvorfor Dorian ikke havde den nysgerrighed som Lazarus ville have for at finde ud af hvem denne spion, som havde taget kontakt til Ethian var? Lazarus ville have taget sagen hele vejen, for at finde ud af det. Hans nysgerrighed var ikke sådan at slippe af med eller stille så nemt. Men det kunne han jo ikke tage sig af. Han var nysgerrig på et svar, men i og med at Dorian intet havde var der ikke meget at komme efter. 

Alt efter hvilke svar Dorian ville komme med ville Lazarus få et lille indblik i deres hemmelighed, for selvom de måske ikke gik så stille med dørene, som Lazarus ville have gjort, så var der noget nysgerrigt over de beslutninger som lå bag. Lazarus var loyal til mørket, men samtidig så gik han så meget sine egne veje, at han nok ikke kunne klandre Dorian for at gøre det samme. 
Ud fra første møde med Ethian så var det tydeligt for Lazarus at Dorian havde et fast greb om denne unge mand, og at han næsten var mere loyal overfor Dorian end mørket. Det var fascinerende, men det var tydeligt at se at Ethian var en fyr som havde været nem at forme og få lirket om fingeren. Han var følsom, det havde han allerede oplevet. 
"Han virker meget følsom, så at han er underdanig kommer slet ikke bag på mig. Han virker som et let valg for dig, Dorian" Smilet bredte sig langsomt på hans læber, for at vise at han alligevel fandt det fascinerende. "Særligt efter en hård nat" som han kunne sige det. "Det er vel kun godt at du endnu ikke har dræbt ham ved et uheld.." Alt efter hvad Dorian ønskede at få ud af det her? Var han så eksperimenterende eller var han så knyttet til knægten at han ikke ville gå langt nok? Ville han kunne ofre ham for eksperimenterne? "Det er meget interessant at have en person så tæt på, at man kan manipulere med denne på den måde som du gør, Dorian" 
Han var ved at have en idé om hvad der foregik og hvorfor Dorian gjorde som han gjorde. Det virkede næsten ikke til at det var eksperimenterne, men personen som han var draget af, men eksperimenterne holdt dem knyttet. "Hm.. Hvis det er eksperimenterne som holder ham tæt knyttet til mørket.. Men har han sine prioriteter i orden, når det kommer til hans job som spion? Jeg ved ikke hvad han er sat i Dianthos for, men jeg har en viden som gør at jeg føler at hans han prioriteter ikke er som de skal være og at han har alt andet i tankerne end jobbet" 
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 29.08.2023 23:11
Gå til post-link
Det havde skam også taget meget tålmodighed fra hans side. År hvor at Ethian ikke havde været mere end et barn, og tidspunkter hans temperament var blevet testet. Det havde krævet noget.. andet af ham, og han havde måske ikke været den bedste til at møde varulvens behov. Og i mange andre dynamikker, ville det nok være endt katastrofalt i takt med at han blev ældre, og mere.. sin egen person. 
Men han forstod Ethian - alle de små hemmeligheder han ikke havde. Til en hvis grad selvfølgelig. Og nok også fordi at han havde gjort så... voldsomme ting ved den anden igennem tidens løb, og han stadigvæk kom tilbage. 
Jah nok på grund af det, kunne han ikke dræbe ham ved noget så sølle som et uheld. 

Det ville joh være spildt arbejde. 

Desuden, så fodrede det også lidt af et magtkompleks, som han ikke helt ville indrømme. 
Lidt nikkende lyttede Dorian, de mørke øjne hvilende over den anden halvdæmon. Og et underholdt, måske endda også tvivlende smil trak op, da han ikke heelt kunne vurdere, hvorvidt det var.. jalousi, han hørte i stemmen? 
Ikke over varulven, selvfølgelig. Men over ikke selv at have sin egen lille eksistens at forme. Det føltes fantastisk. 
"Det er alt sammen takket være Mørket selv" smilede han næsten uden en alt for selvtilfreds mine, hovedet en anelse på skrå da han kort efter registrerede den andens bekymring. "Jaså? Og hvilken viden er det?" imens hovedet prøvede at genspille alt der havde været anderledes ved Ethian, siden hans 'udstationering'. Hende præstelærlingen, sprang mere i øjnene end så meget andet - det var en af de få relationer, der stod på hver sin side af grøften. Lys og mørke - Ethian kunne falde til tvivl. Men det kunne hun også. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 06.09.2023 08:18
Gå til post-link
Det var noget med Ethian havde været i Dorians greb siden han var lille, hvilket havde givet Dorian al den tid han har haft brug for og lyst til, til at forme Ethian som han selv ønskede at det skulle være. Det var næsten fascinerende, at have så stor en magt på en person som han havde. Der var ingen tvivl om at Ethian var Dorian loyal, det havde han selv oplevet på egen krop, da han havde opsøgt ham. Han havde ikke været meget for at opnå op og tale omkring sig selv eller det forhold de havde, og til sidst kulmineret i at han var forsvundet, uden tvivl ned til Dorian for at fortælle ham om mødet. 
Så selvfølgelig ville Dorian ikke skade eller eksperimentere mere end lige til kanten, og ende med at den unge fyr mistede sit liv. Så ville han lige pludselig stå med et forklarings problem, overfor resten af Mørket.

På flere måder så lignede de nok meget hinanden, Lazarus måde at interessere sig og lade sig opsluge at andre mennesker lignede Dorians egen. At kunne forme en person til at være så tæt på sig selv virkede fascinerende og attraktiv, og han var måske allerede i gang med den unge Rhoslyn, som deres samtale nu langsomt gled over på. 
"Jeg ved ikke om han har lettet sit hjerte og fortalt om sin "kærlighed" til en ung præstelærling?" Måske havde han, måske havde han ikke? Hvis de var så tætte på ville det måske gøre Dorian jaloux at det var med andre han tilbragte tiden. Det var ingen hemmelighed at Mørket havde en trang til sex, det havde Lazarus bestemt også selv, men en spion i hans alder, en spion som ikke kunne svare på hvad hans opgaver i Dianthos var, kunne tydeligvis ikke skille tingene ad. "Han har tydeligvis svært ved at skille tingene ad, men det kan også  være svært når han ikke ved hvad hans opgave i Dianthos er. At han ligger og fjoller rundt, har vi alle gjort, men nu har han gjort pigen gravid"
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 19.09.2023 17:53
Gå til post-link
Han brød sig ikke om tanken, at Ethian kunne have... hemmeligheder for ham. At knægten ikke fortalte ham alt, at han ikke var det forbillede, som man ikke kunne lyve for. Han var menneskets verden, og mennesket kun en lille bitte del af hans. Enhver der sagde andet, ville få en så fornærmet harme at føle, at det måske i virkeligheden var en løgn fra Dorians side. Men ikke desto mindre - det var en umulighed. Derfor føltes det fantastisk da han var på forkant med informationerne om præstelærlingen. 
Og som en spand isvand i ansigtet, da han efterfølgende tilføjede at hun var gravid. 

Åh. 
Det havde han ikke sagt. 
Ikke at Ethian nødvendigvis vidste det - det var nok sådan, det i virkeligheden hang sammen - men fornuftige pointer nåede ikke langt i ørkendæmonens rationale. 

Dorians selvfede ansigt fortrak sig i sekundet efter, en tordensky i de sorte øjne der slog lyn, og han hvæsede. "Hans opgave er at komme tæt på dem. Infiltrere deres rækker - tillid er første skridt. Men gravid?" og øjnene smalledes. 
Modsat mange dæmoner, var Dorian nemlig ikke ligeglad med svangerskabet. Selve undfangelsen var en smuk, smuk ting, og livet det bragte, var.. jah i mangel på bedre ord, egentlig helligt. Men. Det var ikke meningen at det skulle ske nu. 
Selvfølgelig havde han da regnet med det i sin ikke-fortalte plan for Ethian - det var tilrettelagt. Men nu gik han udenfor det liv Dorian havde planlagt, og det fik børsterne til at rejse sig, og stemmen til at hæves. 
"Hmmhmm..." og han trak vejret lidt dybere ind, for at mane sin vrede og temperament til ro. Mest af alt for at Lazarus ikke så det som en sejr, sådan at hylle ham ud af den. Om ikke andet, så for nogle sekunder. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 01.10.2023 07:19
Gå til post-link
Lazarus var usikker på om Ethian overhovedet vidste det, han tvivlede stærkt. Pigen havde fjernet sig selv fra præsterne og fundet et nyt sted at være, hos børnehjemmet. Alt sammen efter det der var sket med Ethian - og hvad der konkret var sket, var Lazarus måske ikke helt sikker på. Men det virkede tydeligt at Dorian ikke var tilfreds med at der var blevet holdt hemmeligheder for ham - så måske var det en god idé at cleare Ethians mæle og fortælle at han nok ikke var klar over det. Men han var tydeligt gået for langt i forhold til Rhos. Ladet sine følelser få for meget plads, og ikke passe nok på.

De sorte øjne, den vrede og hvæssende stemme var alt hvad han havde regnet med at der nu ville komme. Ethian havde gået bag ryggen på Dorian, og Dorian som regnede med at han kontrollen over Ethian. "Da jeg talte med ham, virkede han næsten  usikker på hvad hans opgave i området var" Det var hvert fald det billede han havde fået, "Han havde ikke fundet ud af meget, og om der har været flere interesse end blot hans opgave, er næsten tydelig" Hans blik fulgte Dorian som det virkede til at dette ikke var noget han havde regnet med at skulle ske - hvem havde også det? "Ethian har nok ikke haft mulighed for at vide det. Kvinden er ikke hos præsterne længere, men har søgt andet steds hen - muligvis på grund af Ethian" For at slippe væk fra ham. Det var hvert fald sådan Lazarus havde forstået det. Der lå sikkert en hel del bag deres forhold en Lazarus egentligt havde nået at forstå, men vreden var ikke til at tage fejl af og indikerede at noget ikke var som det skulle.
Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 30.10.2023 12:47
Gå til post-link
Der var mange ting man kunne gøre sig klog på, og derfra uendeligt mange versioner af hvad der egentlig var sandheden. Men at Ethian og Lazarus ikke ligefrem var kommet godt ind på livet af hinanden, blev efterhånden tydeligt. Og ligeså... træls, hårdhændet og forfærdelig han kunne være imod mennesket, var der også en stærk, beskyttende trang i Dorian. Selvsamme trang der fæstnede menneskets kæder med jernhånd og sølvbeslag, var samme trang der fik ham til at knurrer beskuttende, når alt var hans skyld. 
Selvfølgelig var det hans skyld, han var bare et menneske. Han kunne sjældent gøre for det. 

Hvilket også gjorde deres ansvar, det mere tydeligt. Fejlede Etian, fejlede Dorian. Og indirekte, fejlede Mørket vel - ikke at han selv tænkte den tanke. 

Ørkendæmonens øjne smalledes. Med en lidt lavmælt, advarende brummen, rystede han på hovedet. "Han har ikke haft tid til at finde ud af nok, endnu. Spioners arbejde tager, trods deres individuelle evner, tid..." At hakke ned på hans lille ulv, var ikke løsningen. Eller måske mere ærligt formuleret, det var hans ting at gøre - ikke Lazarus. Hans territorie, hans legetøj og hans ulv. 

"Men nej, han ved det ikke..." ellers ville han have fået det af vide. "Hun er ubetydelig". Dorian gnubbede den glatte kind en anelse, og som kom han pludselig i tanke om noget, rankede han sig en anelse i sin siddestilling. "Hvorfor opsøgte du ham?" hvad ligger bag din interesse? 
Jovidst, han havde nævnt eksperimenterne, og det med den ukendte spion. Men Dorian syntes at mærke, hvordan der også lå noget andet i luften. Og han kunne ikke greje, om det var... for Lazarus egen, for Dorians eller for præstindens skyld, at han i første omgang havde fundet Ethian. Han vidste bare, at det havde hyllet den kære knægt en smule ud af det. 
Lazarus

Lazarus

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 165 år

Højde / 172 cm

Efterlyst af Lyset

Nao 01.11.2023 21:29
Gå til post-link
Lazarus havde ingen relation til Ethian, andet end at han forventede af ham, som han gjorde af et hvert medlem af mørket; at de gjorde deres bedste i kampen om at få Lyset af magten, og selv efter mødet med Ethian havde han ingen relation med ham og så ingen grund til at have det, ikke når han vidste at Rhoslyn var ude af billedet for Ethian. Hvor dybt relationen med Ethian og Dorian var kunne Lazarus kun gisne om, men var da ved at komme et skridt tættere på, selvom det egentligt ikke vedkom ham, hvad de rendte og lavede, så længe at de begge gjorde deres job - at Dorian så udførte eksperimenter på Ethian, havde han forsøgt at fortælle Ethian ikke var helt efter bogen, men tydeligt forblændet af Dorian.

"Selvfølgelig tager spion arbejde tid" Konkluderede han sammen stammende. Det handlede mere om Ethian var en god spion, om han havde teknikerne, om han gik mere op i det at være sammen med Dorian eller andre end arbejdet, der var mange ting som spillede ind i Lazarus tanker. Nael forstod at træne spionerne, han var trodsalt deres spionmester. 
Han er ubetydelig, "Hvis du siger det.." Var det lige de ord som han sagde? Det virkede til at Ethian var alt andet end ubetydelig for Dorian. Hvem skulle han så udøve sine eksperimenter på? 
"Hvorfor jeg opsøgte ham?" Var vel i bund og grund ligegyldigt, han han ikke fået fortalt Ethian ret meget omkring Rhoslyn, men blot spurgt ind til ham og Dorian. "Grunden er vel ubetydelig. Jeg kendte til ham via. den unge præstinde. Jeg havde flere grunde til besøg i Dianthos" Han havde haft flere interessante møder, især med Cassiopeia og ikke mindst Rhoslyn.



Dorian Deloras Solace

Dorian Deloras Solace

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon/Topalis-folk

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 273 år

Højde / 187 cm

Lux 08.11.2023 21:12
Gå til post-link
Det prikkede til Dorian, på samme måde som hvis man strøg en kat imod pelsen. Det var ikke forbudt, men det føltes... forkert. Når det næsten føltes som at Lazarus brugte hans eget ord imod ham, grunden var ubetydelig... jah så var der noget i gære. 
Så som en blodhund der fangede en fært, bevægede Dorian sig en anelse stift. Strakte sin ryg, hovedet en anelse på skrå og øjnene smalle sprækker af mistro. Jeg tror ikke på dig. 
Og som så mange andre af sin art og race, var halvdæmonen forfærdelig jaloux anlagt. Nok til at det kun skulle mistænkes én gang, at Lazarus ville have mere end han lagde op til -  og så hang det fast. Så.. var det måske derfor? 

Ethian var hans. 

Og den anden halvdæmon ramte hovedet på sømmet, når han tænkte at Ethian ikke var ubetydelig for sanddæmonen - fordi det var han ikke. Han betød nok til at Dorians ejerfornemmelse pustede sig op. "Irriterer han dig?" Fordi det havde han skam gjort hos Dorian, der i starten. Hvis det handlede om at straffe ham, kunne de godt finde ud af noget sammen, intet problem. Men. Ikke ham og halvdæmonen, alene. Nej. 
Smidigt foldede de krydsede ben sig ud, og han rejste sig i en glidende bevægelse. "Eller... er det hende kvinden, som interessere dig? Deres relation, er det den der gør dig..." sagt med et lidt stivere smil, og han ledte efter det rigtige ord, men ytrede det ikke endnu. 
1 1


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Dragonflower, Krystal Administrator
Lige nu: 2 | I dag: 12