Hun drejede ind på en lille holdeplads, fordi hun ved vejkanten spottede en smule vild mynte og det kunne jo sælges. Derfor blev karavanen parkeret, før hun kunne kravle ned fra sin plads. Rette let på den hvide bluse og de blå bukser, før hun næsten i gadedrenge hop gik tilbage imod der, hvor hun havde spottet urten, imens hun nynnede en munter melodi og smilede stort.
Nimel lod sig bukke ned for at begynde at plukke, hun nød denne del af landet, her var så fredfyld håbede på at kunne få solgt lidt mere inde i byen, overvejede om hun skulle blive ved holdepladsen resten af dagen, måske gå lidt på opdagelse og håbe hun ej ville farer for meget vild. Travlt optaget af at plukke bemærkede hun ikke karavanen i det fjerne, nynnede forsat imens hun sørgede for at få hele planten med sig op, rødderne kunne jo også bruges havde hun fundet ud af.,