Natten var snart ved at nå sin ende, selv gaderne lå rimelig øde hen, på nær et par enkle folk der var på vej til at skulle starte en ny arbejdsdag. Bageren vinkede kort til den kvindelige skikkelse, der vandre ned ad gaden uden rigtig at have travlt, hun havde netop det meste af natten tilbragt tid, hos en adelig herre oppe i den øvre bydel. At han var gift og lå sammen med hende, kunne vel ej være hendes problem? Det var ham der betalte hende gode penge, og det var ej hende der skulle hører på kvindens brok når hun ville finde de med vilje efterlade trusser. Det kunne vel tolkes som dårlig forretning for hende, men nej for manden skulle aldrig være hendes kunde igen, han havde været alt for fikseret på kun hendes barm, til at der overhovedet var sket noget for hende. 

Hun smilede venligt til bagerne, som hun passerede ham og fortsatte afsted imod sit hjem, ved beboelseskvarteret men der var igen grund til at skynde sig. Dagen efter havde hun for engang skyld valgt at tage fri, så den skulle nydes med lidt forkælelse det havde hun dog allerede købt lidt lækkert, tidligere på dagen så forhåbentlig var det ikke nødvendigt at forlade sit hjem. Hendes skikkelse var klædt i en nydelig mørkerød kjole, med korset der fik barmen løftet og samlet en smule, den var en smule kort lige under låret. Det fine hår sat op så hun ej fik det i hovedet under arbejde, sminke var der ikke for det behøvede hun ej. Hun vandre selvsikker ned ad gaden, kroppen letter elegant og smidig, som hun gik afsted tydeligt sikker på hun selv var køn. 
De olivengrønne øjne, betragte omgivelserne som hun kort stoppede op for at sikre sig, pungen stadig lå i den lille dametaske der hang over den ene skulder. 

Rosalind smilede en smule tilfreds for sig selv, dagens fangst betød at hun snart kunne købe flere kjoler, det var vigtigt at have et lager for til tider, var mænd lidt voldsomme ved dem. Hun stoppede op for at betragte en kat, der doven luntede op ad den næsten øde gade, bemærkede ikke en mandelig skikkelse i det fjerne. Det var heller ikke ligefrem fordi hun var nervøs for at gå alene på gaderne, det gjorde hun så ofte og hun var da endnu sluppet rimeligt fra farer. 

På trods af de gentagende gange med besøg til Dianthos, lærte Neculai aldrig gaderne bedre at kende. Han forstod kort og geografi i naturen, hvor han kunne navigere ved at man sagde at ham der bor oppe af bjerget hvor floden løber forbi, og fårene går frit. Arkitektur derimod, var en anden sag. Husene, i de lavere dele af Dianthos havde alle de samme træk, og selvom Neculai havde hørt efter da Morgan havde fortalt ham hvordan at han kunne finde tilbage til hans hjem, havde Neculai en sanse for at han var gået forkert og at tiden igen ikke var på hans side. 

Hvorfor kunne der ikke bare være steder med opsatte bykort i de lavere dele? En guid til de som ikke kom til byen så ofte ville hjælp meget på at komme rundt når man komme udefra. 

Neculai var sikker på at han var gået i ring, han mente at have set heldbredshuset to gange i løbet at hans søgen efter den rette gade som ville lede ham til Morgans hjem længere nede i byen, men det var ikke lykkes og som natten træk imod de tynde timer begyndte hans indre ur at fortælle ham, at han igen skulle lede efter et sted at hvile indtil at solen igen gik ned. Det var katten, som krydsede hans vej, der fik Neculai til at forlade hans tanker om at vende hjem til Morgan. I stedet, så han op fra katten imod den modsatte gade, hvor en kvinde gik imod retning som han var kommet fra. 

Han sukkede kort, før han bevægede sig over på gadens anden side. 

"Undskyld mig frøken, jeg sikker på at de gerne vil hjem hurtig men de kunne vel ikke fortælle mig, hvordan jeg finde bedst ned til bymuren og boligkvarteret der omkring?" spurgte han, om ikke andet kunne hun altid give ham en retning og derfra var der nok chancen for finde et sted at vente dagen ud. Neculai havde ikke klædt sig til at han skulle være ude i dagens lys, han kunne godt gå udenfor men det betød at han klæder skulle være solsikker og det havde ikke været i hans tanker da han gik imod heldbredshuset tidligere på aften. Derimod var han stadig iført en passende skjorte i mørkegrøn uld, bukser at løst mørket stof, et forklæde som var blev en smule beskidt fra hans besøg, men som skulle vaske ved hjemkomst og hans rejsetask som indeholdt en duft af forskellige urter. 

"Jeg er ikke bekendt med byen på mange måder, og det med finde rundt når alle husene ligner hinden hjælper mig ikke meget her til nat," selvom han så nat som dag, hjalp det ham ikke med genkende bygninger.  

Fokuseret på at betragte katten, bemærkede hun ej den fremmede før han henvendte sig, og hun måtte give et lidt overrasket gisp før blikket rette sig imod ham. De grønne øjne studerede ham undrende, det var ikke normalt for folk at være ude på denne tid, men så igen hun var selv ude, så det gik vel ud på et? Hun endte dog ud med, at trække i et varmt smil og af ren vane var blikket nok en smule forførende næsten lokkende, det var ofte noget hun slet ikke tænkte over. Hun rykkede brynene tætter sammen, som hun kort lige skulle orientere sig, før hun kunne hæve hånden og pege i en retning, dog vendte blikket imod ham igen " den vej og så lige ud, men det er en pæn spadseretur" svarede hun så venligt med en varm rolig stemme.  
Rosalind var til tider for modig, til hvad godt var, et skridt blev taget imod ham før hendes hånd lagde sig imod hans brystkasse. De grønne øjne søgte hans, imens hun nappe sig let i underlæben " det var da en skam, men måske til mit held?" svarede hun næsten lokkende. 

Hun havde en tildens til at lege lidt for tæt på ilden, men endnu ikke brændt sig hårdt nok til at stoppe, han var ikke ligefrem hendes normale type, men det stoppede hende ej for at prøve? Hendes fingre pillede let ved hans skjorte. " de vil ikke heller med mig hjem? jeg bor lige her ved siden af" kort lod hun den frie hånd pege, før hun trak den ned og sendte ham et smil. Fingrende stadig pillende ved skjorten, hun var tydeligvis meget yngre end ham, selvom hun dog var rolig slog hjertet en smule hurtigere af ren spænding. "hvis ikke kan jeg tilbyde dem, at vise dem den rette vej?" ikke fordi hun håbede det var hvad han valgte, men det måtte vel tilbydes af høflighed. Rosalind trådte et skridt tilbage, og så lidt afventende på ham han skulle dog ikke være for længe om at tænke, fordi solen ville snart begynde at titte frem, himlen allerede ved at blive lysere. 

Det lille gisp, fangede han kort og Neculai overvejede en kort undskyldning om hvordan det ikke havde været hans mening at skærme hende. Men han holdte ordne tilbage, som hun begyndte at give en smule retnings sans. Dog gave hendes ord om en længere gåtur en kort genovervejelse i hans tanker. "Så, efter deres mening er det bedre at jeg venter et andet sted?" sagde han kort før blikket blev rettet op imod nattehimlen, hvor Neculai let kunne identificer hvor meget tid han havde igen. 

Han afbrød alle de tanker da hun lagde den ene hånd på hans brystkasse, begyndt han automatisk at trække vejret som et menneske ville. At lade som om at han stadig var et menneske, kom naturlig til udtryk når andre racer rørte den del af hans krop, og var hun ikke opmærksom lod hun nok ikke mærke til de manglende hjerteslag. De grønne øjne fik skabet kontakt til hans, og øjnene knib en smule sammen i et kort øjeblik. Tydelig som det var, at hun var okay med tage en fremmet med ind i hendes hjem, og at Neculai selv kunne gætte sig til detaljerne i at blive inviteret ind. Kom det lidt bag på ham, at hun ikke tænkt over hvad han var, og hvad en åben invitation til en vampyr betød. Det, ellers også var hun bare nysgerrig lige indtil at opdagede hvad der glemte sig bagved hans læber.  

Heldig ligefrem. 

Som om det var tom flirt i hendes ord, var forslaget som hun kom med lidt overraskende. Om hun havde en ide om hvad han var, var han ikke sikker på. Men chancen før at han fandt et bedre sted at vente dagen ude var minimal, hvis ikke umulig uden god betaling først. Neculai så kort op med himlen igen, og han traf et valg som han ikke havde trukket siden han side var i Dianthos til midvinter ballet. "Er de sikker frøken? Jeg vil nøde masse mig på, da jeg ikke kan gå udenfor igen før solnedgang," hvis hun kunne døje med hans selskab så længe, ville han ikke brokke sig overhoved. 

En af hans hænder bevægede sig langsomt op for at flytte hendes hånd fra hans bryst, men han kom i tanke om at det var længe siden at han havde drukket og at hans hænder ville være kolde som kølig rum. Neculai træk hånden tilbage, og han lavet et kort smil. "Vis vej, frøken," kom det fra ham før han tilbød hende hans venstre arm hvor der var fri plads til gå ved siden af. 

Måske hun burde have overvejet hvad han var, men så igen blot fordi han var vampyr betød det vel ikke at han var farlig? De fleste kunne vel styrer deres trang? Hun havde ikke så meget viden lige på det punkt, men havde da efterhånden været sammen med en del forskellige væsner. Hendes overraskelse var hurtigt overstået, katten allerede glemt nu hvor der var noget mere interessant.
Blikket rettet imod ham " for dit eget bedste så ja, det heller ikke til at vide hvilke typer man finder på denne tid" sjovt som hun nævnte det, og selv stod foran en der kunne dræbe hende så nemt, skulle han ønske det men nej hun var ikke bange af sig. 
 
Hånden imod brystkassen var en helt normal vane for hende, hun bemærkede ikke hvordan han pludselig bevægede brystkassen, noget af tøjet skjule det så også en smule for hende. Deres blikke mødtes  hendes frygtløse og næsten lokkende, som var hun det farlige væsen af dem, selvom hun ikke var til megen farer andet end for sig selv. Rosalind frygtede ikke vampyrer som sådan, og ærligt virkede han ikke ligefrem farlig lige nu, at invitere folk i sit hjem havde før sket så mange gange, at hun til tider kunne glemme faren ved at fremmede vidste hvor hun boede. Den frie hånd gled kort op for at skubbe en løsreven hårtot bag øret, imens hun let nappe sig tænksomt i læben, som der var stilhed imellem dem dog uden at fjerne sig fra ham. Han tvivlede en smule på hendes tilbud, et let bryn skød op og hun sendte ham et varmt smil mere " ser de jeg har fri i morgen, så lidt selskab ville ej være dårligt, så hvorfor ikke tilbyde at hjælpe dem?" hendes ord ærlige, som hun mente det og regnede ikke med at de ikke nok skulle få tiden til at gå, der var vel rigelig ting at lave eller snakke om? 

Kort bemærkede hun som han trak hånden til sig igen, dog valgte hun ej at sige noget til dette, men fjernede selv sin hånd fra ham, før et tilfreds smil bredte sig som han bad hende vise vej. Armen gled imod hans gestus, før hun rolig viste ham vej til sit eget hjem " mit navn er Rosalind, men de kan bare kalde mig Rosa" det var vel bedre lige at præsentere sig, før man tog en med sig hjem? 

Inden længe var de nået til hendes opgang, hun slap ham blidt for at kunne få låst døren op, og førte ham vider op af trapperne til de nåde hendes hoveddør. Her låste hun op før hun lod ham træde ind for så at gå efter og låse døren bag dem, der var kommet en del låse på døren, efter et par mænd havde opsøgte hende uopfordret. 
Rosalind lod sig træde ud af de lidt høje sko, før hun gik længere ind i rummet som bestod af en stue med te køkken, et spisebord, en lille bogreol, en sofa gruppe for ej at glemme en violin, inde ved siden af lå et soveværelse men badeværelse var nede i gården, så der stod blot en spand ved hoveddøren. Hun gik med det samme ud til køkkenet for at kigge efter en af de ny indkøbte vinflasker " bare føl dem hjemme, kan jeg byde på et glas vin eller andet?" spurgte hun, som hun kort kiggede imod ham sendte et venligt smil. 
Hjemmet bar måske enkle præg om, at hun før i tiden havde levet i rigdom, der var dog også en smule rodet for et par kjoler lå på den ene sofa, sammen med lidt undergevandter, ikke at hun var flov over det. 

Et eller andet fortalt ham at han nok burde have ledt efter et andet sted, og det ordne der fulgte som gjord ham opmærksom på at hun nok havde en ide om hvad han var, men på samme tid var hendes bekymring unødvendig med mindre at bygvagterne fik kontakt med ham. Et hver andet menneske, som havde dårlig intentioner blev hurtig skræmt væk hvis han blottede tænderne nok. Neculai holdt et fnis tilbage, og smil var kontrolleret før han rystede på en smule. "Min kære frøken, jeg tror mere det en hver anden manden, som frygter at møde mig i natten, men de lokale by vagter er nok ikke glade ved synet af mig," han kunne nok godt slippe væk, men det ville også betyde at vagterne blot ville være på udkig sener efter ham, og Neculai havde ikke tænkt sig at føre dem til Morgan og Miska. 

Det var et sød tilbyd, hvis ikke en smule naivt men Neculai kendte ikke mange mennesker der åbenlyst tillod hans slags i deres hjem. Hvordan at healeren havde undgået at opdage ham, var kun fordi han havde haft blod længe nok til de ikke havde stille spørgsmål. Nu hvor maskeraden var forbi, og blodet var opbrugt i hans krop, begyndt han langsomt at se bleg ud igen. Dødelig bleg, et ting på at der var noget glat hvis det forkerte person spurgte ind til det. Han var stadig en smule mistroisk efter at han havde takke ja, for hun kunne med lethed løbe skrigende fra sit hjem og kalde på guderne og hver en manden om at der var en vampyr inde i hendes hjem sener, og det ville være umulig for ham at slippe væk. "Nu må de tage det forkert, men min mistro til folks handlinger er altid lidt store, i sær når det kommer til min egen sikkerhed i dagtimerne," udenfor tysmørkedalen kunne han ikke flugte, eller bevæges sig frit på alle døgnets timer.
"Rosa," kom det korte, som han lød hende før an. Han skulle have sagt nej, men tanken om gå for længe indtil at solopgangen ville tvinge ham ind andre steder, var ikke velkommen. Så, han måtte blot holde fast i ideen om at der ikke pluslige ville ske noget som helst der kunne stille ham i fare. "Et kønt navn, jeg hedde Neculai," fortalt han hende kort, hvor han kom fra havde ingen relevans og han skulle han fortalt han hellere ikke. 

Han flugte hende med rolige skidt, indtil at de nåde en indgang som igen lignede samtlige af de andre bygning han havde gået forbi. Koncentrerede han sig en smule, bød nattens lyde på mange sovende lyde fra de andre lejligheder som de kom ind i opgangen. Men her og der talte de først stemmer lavt, og minde ham om at dagligdagslivet snart ville gå igang igen i mens han sad indenfor. 
Han gik dog med hele vejen op til en dør der igen kunne være en hver anden mands dør, og da hun låse op lod han hende gå først i lidt tid før han selv trådt indenfor og kiggede rundt. Med hans nattesyn, kunne han se alle detaljer uden at hun måde tænde lyset op først. Han gjorde som hun havde, og bandt skoene op, for stille dem til side nær døren. Byens mange lugte efterlad på dem, og han blev igen glad for at han ikke selv boede i byen. Sokkeklædte fødder kom i kontakt med gulvet, og Neculai fandt en stol hvor han kunne efterlad hans task, som gav lyde fra sig de små flasker kom i kontakt med stolens overfalde. 

Hendes stemme fangede ham, og han så hende imod hende. Et høflig smil krydsede hans læber "Ah, jeg må takke nej, jeg spiser og drikke ikke," sagde han kort, han kunne godt men han havde ikke lyst til hun skulle opleve hvordan det hele blot ville komme op igen. Savnede han mad engang i mellem, helt sikkert. Han havde dufte mange vidunderlige ting i natten, som han gerne ville have smagt hvis mulighed stadig havde været der.  


 

Det var netop den helt rette han var kommet til, fordi hun netop ikke var bange eller ville flygte fra ham, selvfølgelig kunne han måske undres over hendes mod? Hun lagde hovedet let på skrå, som blikket betragtede hans " jeg er sikker på de ikke forvolder så mange problemer sir, de virker ikke ligefrem som et rovdyr" måske hun med dette ord, fortalte hun vidste hvad han var, men for hende så hun det ej som en dårlig ting. Men det fik hende også til at indse at de snart måtte videre, han skulle nødigt ende som støv, det ville næsten være en skam. 

Han havde alt ret til at være mistroisk, andre ville måske stikke ham, lokke ham i en fælde, eller noget værre en dette, men nej hun havde igen bagtanker med sin handling. Det var ikke ligefrem fordi hun ikke før havde været nær en vampyr, denne mand virkede dog langt mere i kontrol, men han så også meget ældre ud.  De grønne øjne gled over den ligblege krop, men i stedet for væmmelse var der blot nysgerrighed i de unge øjne. " jeg forstår dem udmærket, men jeg har i sandhed igen planer om at stikke dem, det eneste jeg ønsker er blot dit selskab" erkendte hun så roligt som muligt, det var så overbevisende som hun nu kunne lyde, før blikket rette sig tilbage imod hans, og hun let fugte den fyldige underlæbe. Hun lod sig føre dem afsted " Neculai godt at møde dem sir" svarede hun høfligt tilbage. 
Før de så begge gik i stilhed, som de var på vej til hendes hjem " jeg har haft en vampyr på besøg før, hvis det kan berolige dem lidt" tilføj hun før hun fik dem indenfor. Hun trådte ind og fik tændt lyset et tog lidt tid før det kom, imens fik hun skoene af det var nu rart efter en lang dag, de bare føder førte hende derefter til køkkenet. 

Hun vendte sig om imod ham som han svarede hende, og nikkede let selvfølgelig det havde hun da glemt, et smil spredte sig dog tænksomt på sine læber. Hun satte flasken fra sig før hun gik hen foran ham, blikket fokuseret på ham " hvis jeg drak lidt vin, ville de så kunne smage det i mit blod?" måske et ret ligefrem spørgsmål, men det var noget hun havde overvejet? Hun rystede en smule på hovedet af sig selv, og slap et suk " jeg beklager, jeg burde ikke presse mig sådan på dem, der er en ren vane" hun rødmede en anelse, det gjorde hende vel blot kønnere? 
Derefter trådt hun et par skridt væk fra ham, før hun gik hen til et spejl der stod ved den ene væg, for at tage hårsnoren ud, så de lange brune lokker lagde sig ned ved hendes ryg. Det var dejligt befriende efter en lang dag oppe, det var utroligt hun kunne være så rolig omkring en fremmed vampyr, men hun opførte sig som hun plejede, det lå ikke rigtig til hende at dømme folk. 

Rosalind vendte tilbage til ham, blikket studerede ham nysgerrigt, hun var ikke sikker på hvad han var interesseret i, men på en måde skulle de vel få tiden til at gå sammen? og indtil videre var det langt fra fordi hun var træt, kunne sikkert holde sig vågen en time eller to. Hun sænkede blikket for ikke at overstirre, nappe sig let i læben var det sært at håbe på han ville smage hende? Måske hun i sandhed tændte en smule på smerte. 

Hun kunne tilsyneladende få et bred smil frem på hans læber, og noget en halv latter dertil. "Er du en ekspert i min natur nu, Rosa?" komme det med en blid tone, han drillede hende ikke, han var faktisk interesseret i at vide hvor langt hendes egen erfaring gik når det kom til vampyrer og deres natur. "Men så igen, som andre af min art, er jeg fuldt i stand til at lege at jeg stadig er et menneske. Dermed kan jeg vinde manges tiltro, og der efter slå til når det rette øjeblik finder sted," havde han været yngre havde det ikke været lige så let at falde ind i dagligdagsbillede. Alle de ting som der havde været nødvendige for at hans dødelig krop kunne fungere, eksisterede ikke længere i den krop han havde nu, og at huske på de ting var noget som han lærte. At trække vejret nu, virkede næsten fjernet udover når han mødte andre mennesker. 

"Og de ikke bange for konsekvenserne, hvis det en dag opdages at du har givet en vampyr husly?" han var udmærket klar over at by vagterne ikke så det i godt lys, hvis man hjalp de som byen ikke ønskede i mellem dem. "Ikke fordi jeg ønsker at skærme dem, men jeg har set hvad der ske med folk der hjælper vores slags, de bliver udstødt af deres samfund, fordi folk ser os som en plage de ikke kan slippe af med," eller sådan havde det været i mindre samfund, gav du ikke besked om at dit barn var bidt af varulve, stod du til lige så alvorlig staf som barnet selv. Han var blevet kaldt mange ting, når folk havde opdaget hvad han var, selv hvis han havde hjulpet dem inden. 

At blive fortalt at der havde været en anden vampyr i hendes hjem før ham, fik lidt af stivheden ud af hans krop, hans skuldre faldt en smule som der kom lidt ro ind over hans tanker. Hvis en anden vampyr gik derfra, kunne han sikkert også gå igen ved solnedgang uden at der var fare for at han ville ende hos by vagterne. "Ah, så det var måske ikke helt forkert at jeg kaldte dem en ekspert på område?" mindre ekspert hvad mennesker angik. 

Ved spørgsmålet der kom der efter, kom der en lille latter ud af ham, han tog skidt fremad for at kommer tættere på hende. "Jeg kan godt smage, hvis et menneske har været påvirket af vin eller andre ting, når jeg drikker fra dem. Men, for svare på dit spørgsmål, ja det giver en smule bitterhed i blodet og hvis vi taler om en der her helt væk vil jeg selv blive meget fuld indtil at min krop har opbrugt blodet.. Jeg kan endda få noget der mindre om tømmermænd der efter, indtil at jeg indtager rent blod igen," alkohol var langt fra den værste effekt som Neculai havde smagt, folk der tog narkotika var ikke hans smag. Han blinkede dog en gang eller to ved hendes undskyldning, for den meget nærgående natur. Det havde ikke genert ham, det var tydelig at hun var vant til rolle hvor man charmede mænd for at få noget igen. "Intet problem, jeg finder det blot interessant, at de er meget nærgående.. Jeg er selv lidt af en kujon med at opsøgte andre, især hvis det drejer sig om et måltid, eller intim kontakt," det var faktisk et mirakel når lykkes for ham at virke åbenlys og hans mod kom mere frem når andre havde en nærgående natur som ville i spil med ham. 

Han lod hende gå, og han så til imens at hun løsnede håret. 

"Var spørgsmålet om vinen, i virkeligheden fordi at de interesseret i at føle hvordan et bid føles fra min mund?" med et par skidt, var han over ved hende og hans næse og mund fandt vej ned i håret som han gav et svag snus før en hånd kom op og hvilede på den ene skuldre. Et lille skidt fik ham lidt tilbage så han bedre kunne studere hendes ansøgt. "Eller, skal jeg give dem andre lektioner om, hvordan at vi er forskellige fra mennesker, Rosa?" begge hans hænder bevægede sig at egen vilje og blidt havde han lukket hende fast imod hans egen krop. 

  

Han virkede til at bløde en smule op, det passede hende fint et smil spredte sig let imod de fyldige læber " jeg ved ikke alverdens, men jeg ved ikke blev født som vampyrer, og at i lever af blod" forklarede hun sig. Måske hun enlig burde sætte sig lidt mere ind i de andre racer, nu hvor hun oftere stødte på andre end mennesker, så som en ørkenelver samt dæmon. En ting var sikkert man kunne sige hendes krop, var ved at være van til meget selvom hun stadig kun, havde været i denne branche i 3 år og var ikke mere end blot 20 år. Lyttede opmærksomt til ham, som han forklarede det var viden hun senere hen kunne benytte sig af, ud fra hendes bud måtte han dog være sulten fordi han var mere bleg, havde set hvordan den andens vampyrs hud havde skiftet farve efter indtagelse. 

Et let suk slap hendes læber " jeg frygter dem ikke, og skulle de komme efter mig kender jeg et par stykker af dem, det er jeg sikker på de ikke ønsker at få delt ud" hun blinkede en smule frækt til ham som en hentydning, til hvad de nok ikke ønskede slap ud. Havde endda været sammen med en løjtnant, så hun følte sig rimeligt godt stillet, men så igen hvem vidste overhovedet hun havde besøg af vampyrer? På en måde var det også sjovere at lege på kanten, hun smilede en smule skævt " desuden er jeg i forvejen udstødt fra familien, så der er ikke rigtigt noget der holder mig bundet her" tilføj hun ærligt. Ak ja hendes far var en velhavende mand, og havde ønsket at hun senere skulle giftes væk, men havde fundet hende i en ung alder med en sølle køkkendreng, det kunne han ikke have men ærligt var hun bedre tjent uden dem, de havde aldrig elsket hende, kun tanken om et barn. 

Det var rart at se ham slappe lidt mere af, hun var trods alt ikke ude på at stikke ham eller andet, havde blot hjulpet ham så han kunne komme igennem dagen. Han trådte tættere på og hun blev blot stående, mødte hans blik som han forklarede før hendes bryn rykkede lidt tættere sammen. Han var lidt af en kujon? det fik hovedet til at glide let på sned, måske hun kunne lokke ham en smule? der var noget spændende ved ham, næsten noget andre måske ville væmmes over når man tænkte på den aldres forsket der måtte være imellem dem, men hun dømte ikke folk på alder, de fleste væsner var langt ældre ende hende. Et par enkle nik slap hende, nappe sig en smule tænksomt i læben. 

Hun fokuserede på at få løsnet sit hår, det var så befriende hårrødderne var næsten ømme, hans ord fik automatisk et smil frem og et glimt i øjet. Mærkede ham komme tætter på sig som hun vendte sig imod ham, sukkede svagt som han snuste til hendes hår. Før hun mærkede hans kølige hånd imod sin skulder, og hun blev trukket tæt på ham med et svagt gisp dog ikke dårligt. Blikket fokuserede på ham igen, en hånd lagde sig imod hans brystkasse for igen at pille lidt ved knapperne " mhhh hvad hvis jeg ville begge dele? de har sikkert meget de kan lærer mig?" hendes stemme var næsten spindende som en kat, den lidt frække attitude kom op i hende, viste at hun ikke blot var en god kvinde. 
Hendes hoved rykkede sig imod hans ører " det ville være trist hvis min gæst skulle gå sulten hjem? det ville næsten gøre mig til en dårlig vært" efter disse ord nappe hun drilsk hans øreflip før hun trak hovedet tilbage for at kunne møde hans blik. Den frie hånd fandt vej til hans kæbe for blidt at stryge den, hun lod tungen svagt fugte underlæben" men jeg kan godt være lidt af en udfordring, men det er de vel med på?" efter disse ord slap hendes hænder ham, lod ham træffe et valg om, han ville gå videre? spændingen fik hendes hjerte til at slå bare en smule hurtigere. 

Rosa fortalt ham toppen at isbjerg, eller det var nok ikke alle mennesker der vidste at en vampyr ikke var født væsen. "Så, er min antagelse, at du forstå at et bid alene fra os ikke er nok til at gøre et menneske, eller andre væsner til vampyrer, vi skal begge udveksle vores blod med hinanden, for at en ny vampyr kan blive til," mange mennesker havde troet at bidet i sig selv var nok, men det forstod ikke at blod var essensen for hele forbandelsen. Han kunne huske mange landsby tøser som troede at en vampyr blev skabt af en jomfru blev bidt, men om person var jomfru eller ej var helt ligegyldig. 

Det kom et tænksomt udtryk over Neculais ansigt da hun fortalt ham at hun allerede var udstødt fra egen familie, men i en by som Dianthos kunne han kun forstille sig hvad konsekvenserne var for være bekendt med en vampyr, uden at nævne det til andre. Hvordan hans venner i byen holdte sig ude af problemer, var et mysterium, men Morgan var altid en manipuler af natur, og Neculai var sikker på at han kunne snakke sig selv ud af alle problemer som han mødte som vampyr. "Så, i teorenen hvis den rette person kom forbi og spurgte om du ville med bort til andre dele af landet, ville du så sige ja?" han var ikke ude efter tilbyde muligheder, men han kendte alt for godt følelsen af ensomhed fra flere århundrede som vampyr. 

Han så hende kort an, og det var nok højde forskellen som fik ham til buk hoved en smule ned. "Mange ting, men der en som du aldrig vil kunne forstå så længe du er et menneske, og det er hvordan at trøsten efter blod aldrig kan blive stillet. Den kan blive stoppet i et døgn, hvis jeg drak at blodet fra din krop, men den vil altid vende tilbage igen og den tilfredsstilles ikke som når i mennesker drikker, øl, vin, vand eller andet," han kunne drikke forevig og han ville aldrig blive stille tilfreds så længe han forsatte med liv de uddøde liv. "En udfordring, sige du?" hvis et smil kunne bliver mere som et rovdyr, ville det blive unaturlig. Han dreje dog hoved imod hendes hånd som stryge imod hans kind, og hurtig dreje han munden mod indersiden af hendes hånd som han kyssede kort før hænderne forsvandt helt. "Jeg lukker dig ind på en lille hemmelighed mere, men vi vampyrer sover ikke, så hvis du vil have en udfordring, så se om du kan køre mig træt eller noget der minder om," søvn, hvile eller hvad man nu kaldet det, var ikke længere et behov. Neculai lukkede dog engang i mellem hans øjne, og lod som om at han var i en tilstand af hvile når han havde muligheden. 

Med de ord, lægende Neculai sig ned af og han lod de kølige læber møde hendes pande og der efter bevægede han sig langsomt ned af indtil at han fandt hendes mund. Spidserne af hans hudtænder kom frem, og han nippede kort til hendes læber.  

Rosa måtte nikke til hans ord, hun havde lært fra Dimitri at hun ikke blev forvandlet med mindre han ville det, men helt præcist hvordan var hun ikke sikker på, andet end at han ikke ønskede det fordi hun så ikke kunne bruges mere. " ja jeg forstår dog vidste jeg ikke helt hvordan, fik blot at vide at i skulle ønske at forvandle" forklarede hun sig, måske der på sigt var penge i at være bloddoner? den tanke havde da strejfet hende selvom det var en farlig leg. 

Hun betragtede ham som han så betænksom ud, spørgsmålet fik hende til at tænke lidt selv, på en måde var det befriende at være med en mand, der var mere begavet det gav hende mulighed for lidt mere spændende samtaler, end hvad hun ellers til tider stødte på. Han var i sandhed spændende for hende " i teorien ja, men det ville også betyde jeg må opgive faste kunder, hvilket jo vil fjerne min indtægt så" erkendte hun, gætte på han allerede vidste at hun var en af byens lystpiger, dog ikke knytte til et bordel men arbejde som det passede hende, på sin vis godt men også skidt. Der var en større farer ved at være alene, ikke kunne tilkalde hjælp, men hun klarede sig da fint? men før eller siden ville hun nok ramme ind i den forkerte, en som hende ville sælge godt i en slavehandel. 

Rosa så op på ham han var højere end hende, hun lyttede til ham og prøvede at forstå det var spændende, brynene gled let sammen " nej de har nok ret, men på en måde kan det måske sammenlignes med min egen evige hunger efter hud, nærvær og opmærksomhed" hun delte måske for meget med ham, men så igen det var på en måde rart og hun havde en ide om han ville kunne forstå. Hånden strøg imod hans kind så kold imod hendes varme fingre, det var en helt særlig følelse. 
Hun nikkede og betragte hans smil blive lidt mere dyrisk, som de kolde læber rørte håndfladen måtte hun slippe et suk, det vækkede allerede lysten i hende endnu mere. 

En udfordring sagde hun aldrig nej til, dog nåde hun ikke helt at svarer før hans læber var imod hendes pande og hun måtte sukke igen. En hånd lagde sig imod hans talje mærkede hvordan hans læber kort mødte hendes og de skarpe tænder imod hendes underlæbe. Om hun kunne gøre ham træt var ikke sikkert, men det var da et forsøg værd. 
Hun lod sin krop komme tætter på ham, som hans læber flyttede sig fingrene fandt vej til knapperne i skjorten for denne gang at begynde at åbne dem, blikket fokuseret på ham et smil på læben " jeg vil prøve mit bedste, men lov mig de blot er helt dem selv her, jeg er ikke sårbar" efter disse ord søgte hun selv hans læber til at indbyde i et kys, alt imens hun langsomt førte dem til en bar væg hvor hun lod sin ryg hvile imod, så han kunne presse hende skulle det ønskes. Hun fortsatte med knapperne til der ikke var flere, før en varm hånd ville søge imod den bare kolde hud, et støn slippe helt naturligt fra hende. 

Ønske ligefrem, han kunne selv sige om han havde ønsket det eller om det blot havde været hans frygte for døden som havde ført til at han havde lade sig forvandle. Måske var det en kombination, eller os havde han bare været bange for at der ikke vente noget på den anden side, når han døde. "Jeg ved ikke om det sandt, men viljen til at leve skal være stærke, ellers kan forvandlingen gå glat, og man vil dø i stedet for," billeder fra hans til med de andre vampyrer i tusmørkedalen, gik kort forbi i hans tanker, og med dem, masse vise af døde kroppe som aldrig genopstod som vampyrer. 

"Ah," svaret han kort men eftertænksomt. "Mange kloge mennesker, vil nok sige at penge ikke gør en lykkelig, men de gør dog at man kan nyde livet, og leve som man ønsker," og det var nok mere vigtige ind i mellem, at være lykkelig var nok den mest svære ting i livet. "Jeg kan godt forstå, hvorfor de vælger livet her Rosa," der var ikke lige så meget at komme efter udenfor storbyerne, ikke hvis det var penge man søgte udover i særlige dele af landet. Men de som fandt rigdommen andre steder, virkede til at have den i forvejen. 

En simple omrejsende healer som ham, ville aldrig komme dertil. 

Han strøg de tanker til side, han ledet nemlig ikke efter en filosofisk debat med han selv, ikke nu. 

Nærværd var nok en af de ting som et hvert væsen forstod, alle havde brug for hudkontakt men det behøvede ikke at være seksuelt, bare det at få et karm var nok. Men Neculai forstod mening bag hende ord. På det punkt kunne han godt se Miska i Rosa, for hun havde det samme behov, at have nærkontakt med andre, selv hvis det ført til sandaløs opførsel fra hendes side.  
Han sagde dog ikke mere, som hendes læber bevægede sig imod hans egen bemærkede han kun en smule af hvad hendes hænder foretog sig. Det var varmen der flugte fra hendes hånd med den bare brysthud, som fik Neculai til at afbryde kysset igen. Han lavede en tilfreds lyd, før han igen bød ved at før dem begge hen mod sofaen. Han trak hende med hende, så hun kunne tag plads på hans skød, og derfra gik hans læber bevist fra hendes læber og hen langes kinden indtil at han mødt halsen. Hans læber blottede sig kort, og hugtænderne fik lov til løbe frit ned af halsen. Det var lidt en skam, at hun allerede havde taget håret ned for aften, for han kunne have nydt den svag duft af blod mere, da halsen havde været blottet. Men det standsede ham ikke, og Neculai nippede hende først på halsen uden at bruge de spidse hungtænder helt. 

"Ved du," mumlede han kort som hans mund kom væk fra hendes hals "At nogen folk, ser os vampyrer som en metafor for oral sex?" fordi de netop brugte munden til begge, og med lige stor passion, hvis der altså var tale om en vampyr der havde kødlige lyster ved siden af blod. Hans mund vendt tilbage til halsen, og en arm lod sig selv holde fast i hende. 
Han bed igen, nok til at lade mærke blive synlig på hendes hals. Men han flyttede dog læberne længere ned til hvor at hendes kjole ville kunne skjule hans bid, som nok blev nær skuldrene i stedet for halsen.  

Rosa gøs en smule ved tanken, hun ønskede ikke at leve på den måde, men det virkede til han så måtte have haft et ønske om det. Nikkede en smule til ham " det lyder mere indviklet end hvad jeg havde regnet med" måtte hun erkende, dog sagt høfligt og måske hun ikke behøvede vide hvorfor han havde haft det ønske? og alligevel var hun vel nysgerrig.
Hun lod hovedet glide let på sned som han svarede hende, dette emne bedre end det mere dystre " men så igen jeg er meget nysgerrig anlagt, og måske en dag det ville være på tide at se mere af landet" måtte hun dog også indrømme men det ville være et stort skridt, samt nok en smule farligt for en kvinde som hende.  Hun sendte ham et let smil " så skulle de en dag mangle en rejsepartner, ja så kunne jeg måske lokkes" det var vel et fint tilbud, for hans vedkommende ville det betyde han havde mad med sig. 

Rosa havde altid hungret efter opmærksomhed, måske fordi hun som barn ikke var blevet set meget, hun havde mest bare været passet af tjeneste folk. Hendes hudhunger var kommet med tiden, for hende en måde at føle sig værdsat for en stund, ikke sundt men hun var stadig ung og havde meget at lærer endnu. Deres ord sluttede fordi hun forenede deres læber, hun gav sig fuldkommen hen til ham imens hånden mærkede den kolde brystkasse, lod det ikke påvirke hende negativt, der var noget anderledes ved følelsen. Hun smilede let som han kort stoppet kysset for at virke tilfreds, før hun igen mærkede dem imod sine og lod ham fører dem til sofaen. 
Her fik hun placeret sig på hans skød, et let suk slap allerede fra hende som hun nu sad på ham,  hun mærkede hvordan læberne rykkede sig til kinden og videre imod halsen, automatisk trak hun håret til mod modsatte side for at give ham mere plads.

Som hugtænderne løb over huden, fik hun gåsehud men det var ren nydelse og et suk slap hende, blikket fulgte ham så godt det kunne, den ene hånd lagde sig imod hans ben nær han ædlere dele. Men som han fjernede sig så hun kort næsten skuffet ud, til ordene lød og et letter frækt smil gled over læben " mhhh det har jeg ikke, men det måske noget de lærer mig mere omkring?" lød det en smule kækt fra hende, hun mærkede dog hans tænder igen og måtte stønne svagt, hovedet gled let tilbage " de må bide hvor de vil, jeg healer hurtigt" hviskede hun næsten tiggende. Han måtte hellere end gerne bide i halsen eller hvor ellers han ønskede det, hendes krop var hans denne stund. Den anden hånd lagde sig imod hans skulder nær nakken fingrene let nussende. 
Åh hvorfor tændte han hende allerede så meget? hendes krop sitrede næsten efter ham, hendes åndedræt allerede påvirket af lyst, selvom hun dog stadig var rolig, og der var igen frygt at spotte...

Hans standsede kort hans kys, og hun lyttede til hvad hun sagde. Hans ord hang kort fast i halsen, og han løftede hoved væk fra hendes skuldre som hun kom med forslaget om at rejse sammen en dag. "Jeg rejser jo kun om natten, det er ikke en ideel måde for et menneske at rejse på, især ikke i de dele af landet som jeg kalder mit hjem," men skulle de komme til tusmørkedalen, var der håb forud. "Som du nok ved, er tuskmørkedalen et kendt sted for vampyrer, fordi vi solen ikke kommer ned i dalen. Men det betyder også, at mange andre mørke væsner har søgt tilflugt i dalen. Det er svært at anbefale at tage dertil alene, men kommer jeg igen til Dianthos snart, kan du jo overvejer om du vil med næste gang, turen er ikke lang dertil, men den er bedre sammen med en væsen af natten," om ikke andet kendte han nok steder på vej til dalen som de kunne stoppe ved, så han kunne hvile om dagen og hun kunne sove, og gør alt hvad et menneske nu ellers havde brug for. 

Tilfreds med hans svar, lod hans læberne vende tilbage til hendes skuldre, og han kom med kort fnis. Måske skulle han finde et helt andet sted og lade tænderne synke ned i huden, et sted hvor andre ville kunne finde det sener og vide at han havde været der. Et intime sted, brystet måske? Eller indre låret hvor andre mænd kunne se det tydelig næste gang de var samme med hende. 
Uanset hvad, ville det også været der til når den anden vampyr mødt hende, og hvem end de var ville kunne se at han havde sat et lille mærke. 

"Ah, men leder jeg næsten efter det rette sted af bide dem, med mindre du har et forslag Rosa?" spurgte han. Han tog altid imod forslag, især når de ledte til dæmpning af noget af hans trøst efter blod. "Men, det skal være et sted hvor det kun ses når dine kjoler kommer af," smilet som kom frem på hans læber viste et fuld sæt af blege tænder, og især de store hugtænder. 

Rosa kiggede på ham som han, fjernede sit hovedet fra hendes hals, som han begyndte at forklarer lyttede hun nysgerrigt med og lagde hovedet lidt på skrå. De grønne øjne så betænksomme ud, før et smil gled over de fyldige læber " Neculai jeg er ofte mest vågen om aftenen og natten, det ville ej være et problem for mig" erkendte hun, de fleste kunder var jo folk med arbejde som derfor måtte vente med at være med hende, til de havde fri og det var langt nemmere at skaffe kunder på de sene tider. Hun nikkede dog ved de næste ord, der skulle ikke meget overvejelse til, hun ville elske at rejse lidt med ham og sikker på de begge kunne få noget godt nærvær ud af sådan en tur. Måske hun burde være bange når han fortalte om de mange mørke væsner der boede der, men nej hun frygtede det ikke på forhånd " jeg vil meget gerne med dem, næste gang hvis de kunne have lyst til mit selskab, se det lidt som du har en madpakke med dig?" hun drillede ham en smule, men det var kærligt ment og viste bare hvor lidt hun frygtede ham. 

Hun sukkede igen som hans læber vendte tilbage til skulderen, det korte fint fik hende til at skæve imod ham, lidt undrende over hvad han fandt så sjovt? Hendes ene hånd strøg ham let ved skulderen, blot for at have noget at bruge dem til. Deres blikke mødtes igen, hun smilede en smule skævt ved hans ord, det lød allerede mere spændende at blive bidt andre steder. "måske de bedre ved det, hvis kjolen kom af? men hvorfor nøjes med et sted? når de kunne markere flere?" hun lokkede ham, og endnu engang legede hun med ilden. Rosalind fjernede sin hånd fra ham, kort for at lad sig rejse op foran ham til hendes fingre fandt vej til korsettet, og bandt det fingernemt op alt imens de grønne øjne så på ham. Hendes krop begyndte at bevæge sig dansende foran ham, som hun begyndte at trække kjolen af sin krop, tøvede ej med at trække sit undertøj med af for at blotte sig helt for ham. 

Nu stående helt blottet for ham, med sine smukke former og den fine hud, hendes læber trak i et smil som hun satte sig ned på hans skød igen, nu fuldkommen nøgen men tydeligt selvsikker over hendes egen krop, følte sig fuldkommen tilpas i den. Rosa lænede sig kort frem for at placere et kys imod hans ører " bid mig så mange steder de ønsker, jeg vil gerne mærke dem" hviskede hun lokkende. Den ene hånd strøg let over hans blotte kolde overkrop, nu måtte han kunne føle varmen fra hendes underliv som hun sad der på ham, de grønne øjne dybt i hans let nappe sig i læben som hun trak hovedet tilbage og nu måtte afvente hvilke lyster han måtte have sig. En ting var sikkert, hun var klar til at mærke ham. 

Hans fornøjelse med læberne imod hendes hud, standsede kort som han lyttede til hendes ord. Og før han træk hoved helt væk, efterlod han et kort kys på huden. 

Ah, men det at leve i en by betød mindre fare i natten, udenfor byen var natten noget helt andet. "Min kære, det jeg mente var nu at byen er et sikkert sted at gå alene om natten, ude i naturen, hvor der ikke altid er vagter på landevejen, kan det ske røveri, overfald, kidnapning og mange andre ting. Nok kender jeg vejen alene til Tusmørkedalen, men jeg har ikke taget andre med, udover andre vampyrer," lige så snart at der var tale om andre, blev det en helt anden rejse. Den næste gang, han var ikke sikkert på hvordan at han igen sat bene indenfor Dianthos murer. Neculai længde hoved tilbage, og hans udtryk viste at han var igang med gennemtænke en plan. Han kom dog til at lave et grine som kom ud af tanken om hvordan det ville se ud hvis han fortalt de andre vampyrer at han havde en privat blodbank. "Tror du, at mine venner vil lad mig sulte på vejen?" sagde han i en flask chokeret stemme, men smilet på hans mund gjord det svært at holde masken. "Du vil få brug for din styrke Rosa, jeg er ikke urimelige og der vil være søger for blod til mig, før jeg forlader byen. Det er selskabet, som jeg ikke kan tage med da det bedst hvis mine venner forlader byen sammen, mens jeg går alene. Eller, hvis du tager med, er vi to," det ville nok få byvagterne til at kig mere den anden vej, hvis det virkede til at han havde taget selskab med når han gik ud af byen om natten. 

For nu, lod han rejseplannerne blive i hans bagtanker, som hun forslog at der var flere steder som han kunne vælge fra. Da hun rejste sig fra han skød, lod Neculai ryggen falde tilbage imod sofaryggen og hans øjne studerede hendes bevægelser med det samme udtryk som en kat gav en mus når den skulle til at lege med maden. Hvis hans hjerte stadig havde været i stand til at slå, havde det nok slået hurtigere som hun lå lagene af tøj forsvinde. 

Selvsikkerhed, var altid noget der kunne betage ham. Især fordi at han selv ikke så meget i hans krop, ikke med den alder som han havde noget som menneske, og dermed var efterlad som nu. Med hår der havde mere grå end mørkhed tilbage, og et ansigt der viste sine tegn på alder, kunne Neculai godt mærke hans alder. Hun tog plads igen, og Neculai lod automatisk hans arme bevæge sig op langs lårene, til hofte benet og videre op på taljen hvor hans hænder stoppede som hans øjne var igang med drikke alle detaljer ind.

Kysset nær hans ord, or ordne der efter fik ham til at trække vejret dybt og grådig.  

Han sagde ikke noget, som han længde kroppen en smule imod hendes, og hans læber kyssede hendes brystben nær halsen. Der blev han kort som han indhaleret den svag duft blod som befandt sig under huden. Varmen som kom fra hende, var altid en af de ting der kun fange Neculai. Han vidste udmærket godt, at så snart at han havde drukket fra hende, ville de dele den varme, men lige nu måtte hans hud føles mere som en kølelig vinter dag, hvor det endnu ikke var koldt nok til at sneen havde ankommet. 

Han lukkede igen begge de mørke øjne, før han begyndt en række af kys som gik ned over brystbenet og imod hendes bryster, hvor han mund fandt vej til det ene bryst som han kort kærtegnet med hans med hans læner, før hans lukkede munden brystvorten i stilhed. Han gave et legesygt sug, før tænderne igen kom frem, og han bed en smule ned i huden til de mindst dråber af blod kom frem, derfra slikkede han kort blodet væk indtil at det ikke længere kom frem. Alt i mens at hans mund havde været optaget, havde hans arm bevæget sig frit, og den var blev ved hoftebenet, mens den anden gave en balle et eksperimentalt klem. En tilfreds lyd forlod hans læber, og kort kunne se de blodig tænder. Han bevægede munden tilbage opad for igen at nå til halsen, hvor hans læber blottede sig igen, og hvor skuldrene mødt halsen på højre side af hendes krop, lod Neculai endelig hans tænder synke ned i huden.  

Rosa lyttede til hans forklaring, hun havde rejst før men det var sjældent langt, ofte mest hvis en kunde havde lejet hende for et par dage ud af byen, det var nemlig en service hun tilbød dog ikke hvem som helst. Men der var noget spændende ved at skulle rejse med ham, fordi det ville være en helt anden måde, men sikker på hun nok skulle underholde dem begge, måske han i sandhed havde brug for lidt mere selskab? " men de ville være villig til at forsøge?" hun ville oprigtigt gerne med ham.  Hun kunne ej lade være med at grine en smule, som han lod sig være chokeret, dog kunne det så tydeligt ses at han næsten ikke kunne holde masken " jeg troede det var deres plan, ikke at fodre dem?" gav hun drilsk tilbage, måtte dog trække i et varmt smil, hendes ene hånd gled let op til hans kæbe, for at nusse den en smule med to fingre " mhh jeg skal nok være stærk, men tænk over det min kære? jeg gør dem gerne ved selskab, det ville måske endda være en smule ret for dem? " hun spandt næsten en smule for ham, kort placerede et kys imod hans mundvig før hun rejste sig. 

Hun lod sig blotte for ham, samtidig med at hun ærligt nød at være i centrum, det var på denne måde hun havde det bedst med sig selv. Han var særlig i forhold til så mange andre hun før havde mødt, måske andre ville føle dette møde forkert, men der var noget der trak i hende. Man skulle også føle sin egen mavefornemmelse, det var hvad hun havde lært af igennem tiden, lige nu var den på ingen måder usikker omkring ham. Så man i de grønne øjne ville der igen frygt være, de var lystende og nysgerrige, selvsikre, som kunne hun klare alt. Tøjet endte i en bunke på gulvet, kort blev skubbet væk med foden for ikke at træde i det senere, skulle de måske have lyst til at være andre steder i boligen så som den store seng. 

Rosa satte sig på hans skød igen, vampyrens øjne gled stadig over den nøgne hud, så fin og ung igen tegn på hendes ellers hårde erhverv, som ellers godt kunne sætte dybe spor når nogle kunder havde det med at lave deres mærker. For hende var det et held at hun kunne heale, det gjorde det muligt for hende at heale imens hun sov og dermed altid fremstod flot, men hans mærker ønskede hun at lade blive til han ikke længere var nær hende, havde en ide om det ville behage ham. 

Hun måtte sukke som hans læber fandt hud igen, hvert et lille kys sendte en varme igennem hende, fik hjertet til at slå og lysten til at stige. Den kolde krop gav hende gåsehud men på den gode måde, hendes blik fulgte ham som han rejste rundt på kroppen, og lod sig nyde hans behandling af hende. Som munden fandt vej til hendes bryster, måtte hun slippe et støn og den ene hånd lagde sig igen nær hans manddom af ren vane, strøg fingeren blidt imod stoffet der dækkede for ham. 
Øjnene gled i som han kælede for den ene nippel, måtte sukke før hun mærkede hans tænder kort hvilket gav et nydende støn og hun svajede en smule i ryggen. 

Hænderne der gled imod kroppen, sendte mere lyst igennem hende vejrtrækningen snart påvirket af hans kærtegn, og et smil bredte sig som han gav den ene balle et klem. Blikket gled op som hans læber søgte imod halsen, men hun var ej bange for at se de skarpe blodige tænder, den frie hånd lagde sig op imod hans skulder. Rosalind måtte gispe nydende som hans tænder brød igennem huden, blev endnu engang bekræftet i at bid var noget hun tændte meget på. 
Blikket lod sig hvile imod ham, betragtede hvordan han drak af hende imens hånden fortsat kælede en smule for ham, øjnene måtte dog glide i, imens suk slap som han begyndte at drikke. Blodet meget sødeligt og ifølge en af de andre vampyrer, noget man kunne blive afhængig af. Hun stolede dog allerede meget på denne mand, lod ham drikke som han ønskede.  

Med tænderne ned huden, kom han i tanke om at han ikke kunne svare hende tilbage i øjeblikket. Eller han kunne godt, men det ville blive lidt af et griseri, selvom tanken om se blodet løbe frit var fristende nok alene. Så, han lavet et bekræftende mmm uden at åbne munden for meget. Han kunne have komme med en eller anden sarkastisk kommentar sener, og Neculai lukkede øjne for blot at nyde varmen fra blodet som løb frit i hans mund før han grådig slugte det ned. Han var ikke ude efter meget, at udsætte hende for større blodtab var ikke tanken. Plus, hun var ikke hans mad, blot en lille snack før han igen kunne drikke løs, når han var kommet tilbage til de andre. Rolig fik han tænderne fri fra huden, og hans tunge slikkede på de to små sår til han var sikker på at de ikke ville bløde frit igen når hans mund forsvandt fra hendes hals. 

Da han rettede hoved en smule tilbage, flyttede han kort den ene hånde op for fjerne hvad der måtte være af raster af blod som havde undsluppet hans læber, og han slikkede kort en finger ren for rest blod. "Frist mig nu ikke for meget, det bliver allerede svære nu hvor jeg har smagt dig," ungdommelighed tilføjede ofte noget til smagen af blod, det samme gjord et sind som endnu ikke var plaget at livets mange kampe. "Jo flere gange jeg drikker fra den samme person, jo svære har jeg ved at stoppe, og det hjælper ikke nå de er ung," sagde han kort. Neculai var stille i lidt tid, og hans udtryk sagde meget om at han var ved tænke. "Men, hvis du gerne vil give mig selskab, siger jeg ikke nej til det. Vejen kan godt blive kedelig alene," han nød altid godt selskab, især det der kunne vække den dovne han kat del af ham. At kunne brande dagslyset væk i en varm seng, var tiltalende på mange måder. 

I mens at han havde talt, havde det ikke gået op for ham at hendes hænder hvilede nær hans kønsorganer. Det var da hende finger strøg hen over stoffet, at hans glemte alt om rejse samtalen, og en lyde kom dybt fra hans hals om hans øjne kort lukkede sig. Med blod i hans krop, reagerede han på en helt anden måde, og hans krop tog hurtig interesse i hvad hendes hænder fortog sig. 

Uden at tænke over det, kom den ene hånd op for hvile på hendes hånd som var over hans manddom, og med lukkede øjne guide hans hendes hånd i retning med hvilket slags bevægelser og pres som han bedst kunne lide igennem bukserne, indtil at han selv blev for utålmodig til at lade det forsætte. Neculai havde overvejet om han skulle rejse sig op, men i stedet for, knappede han blot bukserne op for at frigive lidt af det pres som stoffet lade imod hans organ, og et tilfreds suk undslip hans læber da luft og deres samlede hænder lukkede sig om ham. De mørke øjne var åbne igen, og havde der været en anden farve havde det nok været let at se hvordan propillerne var vokset store på kort tid. "Ah, så meget som jeg nyder vores samarbejde, så vil jeg gerne vide hvad de kan lide?" noget dybere var hans stemme blevet som rusen var blod blandet sig med hans egen lyst for bare samle hende op og gå dirket til værk inde i soveværelse. 
 

 

Hun nød følelsen af ham der drak af hende, der var noget ved det der fik fugten til at stige, og hun måtte sukke et par gange mere. Et smil gled over læben ved hans lyd, nu kunne han ej svare hende eftersom hans tænder var dybt i hendes hud, det var så fristende at bede ham om at bide hende mere, dog var hun tydeligt klar over dette også var en farlig leg fordi det aldrig var helt til at stole på en vampyr, selvom hun stolede på ham uden helt at vide hvorfor. 

Rosa måtte sukke som tænderne gled ud igen, betragtede ham som han rengjorde efter sit lille måltid, der var noget så lokkende ved det. Det kunne gå hen og blive en farlige afhængighed fra hende, for en dag ville der måske være en som ikke stoppede, men tømte hendes krop, den tanke var dog så fjern lige nu selvom han endda advarede hende. Alligevel fandt et skævt næsten udfordrende smil frem på hendes læbe " men Neculai, jeg nyder når de drikke af mig, følelsen af det og den korte smerte fra tænderne" hendes ord var sande men også lokkende, for hun ville gerne mærke hans tænder igen, og igen. 
Hånden stoppede aldrig med at stryge imod hvad bukserne gemte på, betragtede ham som han kort så tænkende ud og slet ikke bemærkede at hun kælede for ham? " jeg vil rigtig gerne med dem, sikker på jeg nok skal kunne underholde dem" sagde hun en smule legende. 

Det begyndte til at virke som om, han opfangede hendes kærtegn håbe på han var villig nok, til at tage hende fordi det var faktisk hvad hendes egen krop ønskede. Hun kunne mærke lysten og lyden han lavede fik et let støn frem. Hun så hvordan blikket gled i, mærkede hans hånd ovenpå sin og lod den fører. Han fortalte tydeligt hvordan han ønskede berøringen det var noget hun godt kunne lide, når mænd havde en ide om hvad de ønskede sig af hende. 

Dog varede det ikke længe før han blev utålmodig, blikket skævede ned som han kort knappe op og hun så et kort glimt af hans manddom. Før hun  mærkede deres hænder omslutte det, og lod sig bevæge op og ned ad skaftet som han ønskede sig. Et suk slap nydende fra hende, mødet hans blik som øjnene igen gled op. Ordene der lød med den tone det fik gåsehuden frem igen, mærkede hvordan hjertet bankede og kroppen tiggede efter hans nærvær, at han for en stund ville elske hende og give den opmærksomhed hun altid hungrede så dybt efter. 

Rosa måtte nappe sig let i læben, kort lige tænke hvad hun enlig kunne lide fordi, hun var jo så van til mange ting at egen og kunders lyst ofte flød sammen som et. " jeg elsker, når det rigtig kan mærkes, når man ikke er bange for at lade det være hårdt eller gøre ondt" hun tændte på næsten for mange ting " smerte er en af mine store lyster min kærer, og jeg vil så gerne overgive mig fuldkommen til dig" hun lænede hovedet frem for at søge hans læber, ligeglad med de smagte af eget blod. Hun indledte et grådigt kys og lod sin tunge glide ind til hans før hun stoppede og kyssede ham ud til øret for at nappe ham i øreflippen før hun hviskede frækt og næsten lokkende " tag mig hvor de vil, jeg er din for dagen at nyde, vi har mange timer at fordrive, og jeg vil gerne fordrive dem meget tæt med dig" før hovedet gled tilbage så hun igen kunne se på ham, lysten så tydeligt at se i de grønne unge øjne, samt et glimt af den indre hunger for at blive elsket.  

Så det var smerten som hun var betaget af? Rovdyret side, vistes sig kort på hans ansigt som han fik den information fra hende. Det kunne han arbejde med, at efterlad små mærke som nok skulle heale efter et par dage, måske endda et bid et andet sted på kroppen. Han standsede kort deres forenede hænder omkring hans manddom, og han træk vejret dybt for at få hans tanker tilbage på rette spor. "Påmind mig sener, om at vi må finde et tidspunkt at rejse afsted på, lige nu vil jeg hellere tænke på noget helt andet," deres afrejse kunne vente til sener, for først var der andet som han gerne ville udforske. 

Hvad end han havde tænkt sig at sige der efter, blev afbrudt af hendes læber imod hans. Der var noget grådighed, som han ikke havde forvente fra hendes side, som hendes tunge gave et ihærdig forsøg på at dominer ham kort, og et kort sekund gav en lidt efter. Med hvad hun havde saft før hen, blev det klar for ham at der var ting som han let kunne lokke hende med på. Ting som han normalt kun udsatte få for, da resultatet ikke altid passede med den menneskelig krop. Som hendes ansigt blev synlig for ham igen, kunne han ikke undgå og se en smule blod på hendes hage som var kommet fra kysset. På en eller anden måde havde det ikke smitte af på hans hud, og synet kunne have fået hans hjerte til at slå hurtig hvis det stadig havde været muligt. Hun havde nappet hans øreflip, og det havde trukket en svag lyd ud af ham. Hans ører havde aldrig være speciel senstive overfor den slags handling, men han kunne godt blive varmt op af kys og bid på halsen. 

"Hvis det er smerte de søger," sagde han kort, så var det hvad hun ville få. Med hånden som stadig havde være omkring hendes og hans manddom, løftede han begge deres hænder væk før han let skubbed hende ned i sofa puderne som han sad på, det var med hoved først indtil at der blot var hendes og ben som lå hed over hans skød. 

"Er de god til at tælle Rosa?" kom det fra ham, som han positionerede hende bedre, hendes baller og underliv med nem adgang og begge hans arm hvilede på hendes krop som han lagde armene en smule i kors. "Jeg vil have at du tællere hver gang når min håndfalde giver din røv et klask, tæller du forkert eller glemmer du hvor du kommer til, bliver det næste klask mere intensiv i styrken, når jeg stopper helt, få du en belønning som er hvad end du gerne vil have fra mig, er det forstået?" hans tone blev mørk, men smilet på hans løber gave nok af de vampyriske træk på hans ansigt. "Men, før jeg gå igang, vil jeg have at du finder på et ord som du kun bruge, hvis du virkelig vil have mig til at stoppe, det skal være noget som du normalt ikke bruge under sammenlege," et hverdags ord, eller bare noget som hun kunne være sikker på at han ville huske. 

Indtil at hun fandt sig et ord, legede hans finger med huden på hendes baller og finger snig sig mellem hendes bene indtil at hans fingere rør ved kønslæber. Med nyt blod i krop, betød det at hans sanser var stærkere og når han træk luft ind igennem næsen, kunne dufte hendes lyst tydelig. Han mærkede det også fingrene ved hendes underliv, vådheden som var kommet frem igennem deres handlinger. "En ting mere, du må ikke komme af nydelsen, før jeg giver dig lov til det," han skulle nok lade hende komme med tiden, men lige nu var det ikke det rette tidspunkt.