Det var blevet ret festligt, men nede på jorden. Nogen stod og dansede der hvor der var mest plads, hvor andre sad i grupper og snakkede. På et tidspunkt spottede hun dog en ung kvinde i mængden. Hun lænede sig nærmere manden hun snakkede med, for at hviske noget til ham. Det fik manden til at se mod den unge kvinde og give hende et smil som de fik øjenkontakt, før Mathilde og manden så på hinanden igen og hviskede. De fleste ville kunne gætte at de snakkede om kvinden, men var det lige tydeligt for alle parter? Og hvad var den hviskende snak om? Som kroejeren passerede, fangede den mørkhårede mand ham, og bad ham servere kvinden noget at drikke.
1 2
Er der sket en misforståelse?
Fia 19.05.2023 21:58
Mathilda havde taget fra sin far i Turmelinien til Lazura. Hun havde nogle erindringer der krævede kommunikation på tværs af adelsfolk, men om aftenen, som det var nu, behøvede hun ikke at arbejde som hun skulle i dagtimerne. For nu stod hun med en af de mænd der arbejdede under hendes hus og snakkede. De grinede og hylede af morskab, klappede hinanden på skuldrene og virkede generelt til at være i et fremragende humør. Deres tøj skreg ikke adelighed. Det var praktisk og til at arbejde i, men på turen til Lazura var tøjet dog en anelse finere, og det var tydeligt på det stof der var blevet brugt til deres tøj. Det var bare noget andet. Mathildas hår var flettet bag hende; simpelt og uden alt muligt unødvendigt pynt. Manden hun snakkede med, havde flot mørkt hår og lyse øjne.Det var blevet ret festligt, men nede på jorden. Nogen stod og dansede der hvor der var mest plads, hvor andre sad i grupper og snakkede. På et tidspunkt spottede hun dog en ung kvinde i mængden. Hun lænede sig nærmere manden hun snakkede med, for at hviske noget til ham. Det fik manden til at se mod den unge kvinde og give hende et smil som de fik øjenkontakt, før Mathilde og manden så på hinanden igen og hviskede. De fleste ville kunne gætte at de snakkede om kvinden, men var det lige tydeligt for alle parter? Og hvad var den hviskende snak om? Som kroejeren passerede, fangede den mørkhårede mand ham, og bad ham servere kvinden noget at drikke.
Aria 19.05.2023 22:19
Camille gik yderst sjældent på kro, men Evander var ude og fiske og kom ikke tilbage de næste dage og hun var træt af bare at gå rundt der hjemme, så hvorfor ikke prøve noget nyt og more sig lidt til en forandring.Camille havde som altid en pæn kjole på, dog ikke så hun så meget adelig ud, det vidste hun godt kunne være farligt, men lidt afslørende og pæn gjorde vel ikke noget.
Det lange blonde hår var sat op men det falde alligevel pænt nedover hendes skuldre.
Camille havde stået lidt for sig selv og set rundt på folkene omkring sig, hun var ikke i tvivl om at hun normalt ikke kom i disse omgivelser, men det var nu meget hyggeligt, hun lod sit blik bevæge sig rundt i rummet og fik øjenkontakt med en mørkhåret mand som stod sammen med en kvinde, hun smilede lidt, gad vide om aftenen blev mere interessant.
Hendes tanker blev brudt af kroejeren som kom over til hende med noget at drikke og før hun nåede at spørger fik hun af vide at den kom fra den mørkhåret mand, hun smilede venligt til kroejeren og tog i mod glasset inden han gik igen.
Camille tog chancen og gik roligt over til manden "tak for drinken" sagde hun roligt, med en blid og venlig stemme, og med et venligt og roligt smil på læben som hun stod roligt med glasset i hånden, hun var van til at mænd forsøgte at komme i kontakt med hende på de underligste måder, men denne aften havde det vært svært at få nogen mænds opmærksomhed, så det gjorde hende glad at denne mand tog kontakt selvom det var igennem en kroejer.
Fia 19.05.2023 23:06
Der var bid. Et kækt smil spredte sig på Mathildas læber som hun så at kvinden tog imod drinken og små hviskende ord forlod hendes læber til at informere manden hun snakkede med, at de ville få selskab. Den blonde kvinde henvendte sig til Mathildas mandlige selskab. Det var næsten som forventet. ”Du takker den forkerte,” lød det uformelt fra manden som gestikulerede med et nik til siden; det var den rødhårede kvinde der havde betalt. Manden trak sig et skridt væk og gav den blonde kvinde et kort klap på skulderen.Det skæve smil blev på Mathildas læber. Hun rystede kort på hovedet ad manden. ”Han er ikke vant til at snakke med kønne kvinder,” fortalte hun, med en underliggende kompliment. ”Er De herfra?” spurgte hun mere formelt. Mathilda hadede at bruge de fine tiltaleformer og hadede alt hvor man kunne tage fejl. De, frøken, frue, prinsesse, komtesse, baronesse... Ja listen var lang, og hun hadede dem hver især. Men sådan som kvinden så ud, lignede det at hun lige skulle varmes lidt op med snak og lidt godt til ganen inden man kunne slippe de formelle tiltaleformer. Hun lagde hovedet let til side, mens hun rettede sin front mere mod den blonde kvinde. Forhåbentlig var kvinden ikke skræmt for vid og sans.
Aria 19.05.2023 23:24
Camille så meget forvirret på manden, havde hun taget fejl? eller havde kroejeren fejl informeret hende om hvem drinken var fra, dog blev hun meget undrende da manden gestikulerede mod den rødhåret kvinde han snakkede med og for første gang i hendes liv var Camille mundlam, hun havde aldrig oplevet at en kvinde gav hende en drink, og hun blev kun mere forbavset og undrende da kvinden gav hende en kompliment, det tog hende lige nogen sekunder at komme til sig selv igen "øhm, ja det er jeg... undskyld, jeg må indrømme jeg blev slået lidt ud af den.... men så er det vel Dem jeg bør takke for drinken" sagde hun roligt, men stadig tydeligt slået ud af den, hun havde dog et roligt smil på læberne endnu.Camille var van til komplimenter fra mænd, hun havde aldrig oplevet det fra en kvinde, normalt gjorde hun ikke andet end at tale dårligt om andre kvinder, få dem til at se skidt ud foran andre mænd så hun kunne tag dem til sig selv, men denne gang var hun slået helt ud af kurs, og hun kunne slet ikke sige noget dårligt eller nedladende til den kvinde som både købte hende en drink og gav hende en kompliment, hun havde tabt alt hvad hun før hen ville ha sagt.
Hun skulle nok lige ha et øjeblik til at samle sig helt igen, og tog en tår af sit glas for lige at fange hvad der foregik omkring hende lige nu.
Fia 20.05.2023 00:05
Der var noget fantastisk ved at se hvordan pigen var nødt til at tænke over hvad der lige var sket. Hendes forvirring sørgede blot for at det skæve smil blev på Mathildas læber. En lille klukken forlod hende som kvinden foran hende indrømmede overraskelsen. Hun trak let på skulderen da kvinden fandt sine ord til at takke for drinken. ”De behøver ikke takke. Der er flere af hvor de kommer fra,” fortalte hun og lod kort sin tunge glide over sine læber. Hun ville ikke have noget imod at give kvinden lidt at drikke – så længe det var forsvarligt.Mathilda lod hende få et øjeblik til at samle sig, ”De er ikke vant til at få opmærksomhed fra en kvinde?” undrede hun sig. Det var de fleste ikke, og det var da også meget få hvor at Mathilda faktisk havde mulighed for at have mere end blot en samtale med en kvinde. Hun ønskede ikke at dømme på forhånd, men hun havde en ide om at pigen foran sig var… Noget for sig selv. Man kunne næsten se hvordan hun var vant til at få hvad hun ville have, og det var gået i stykker det øjeblik manden med det mørke hår var gået.
Aria 21.05.2023 20:40
Camille nikkede roligt til det kvinden sagde, hun var stadig ikke helt ved sig selv og havde en indre kamp i sit hoved i øjeblikket, hun ville gerne hade kvinden som hun normalt ville gøre, men samtidig var hun smigret over at ha fået drink og komplementer fra en kvinde, det var meget nyt for hende og hun var ikke helt sikker på hvor hun skulle helt gøre af sig selv, men lige nu havde hun mest lyst til at se hvad der ellers ville kunne ske hvis hun blev hos denne mystiske kvinde.Camille rystede en smule på hovedet "nej, det ville være synd at sige.... jeg er blot van til komplimenter fra mænd... men jeg har hørt at der skulle være en første gang for alting" sagde hun roligt og dette var i hvert fald en første.
Camilles planer med den mørkhåret mand var helt klart gået i vasken da han gik og efterlod Camille med denne kvinde foran sig, men af en eller anden grund tog Camille sig selv i at blive, hun var nysgerrig på denne kvinde og ville gerne se hvad hun ellers kunne tilbyde.
Camille så på kvinden "så, må man spørger om Deres navn?" spurgte hun roligt, hun var meget formel, hun talte og virkede mere adelig end hun enlig var, ikke fordi hun var fattig, men hun var ikke adelig heller, ikke rigtigt i hvert fald, men det behøvede folk ikke vide.
Fia 27.05.2023 16:33
Der var et eller andet omkring ærlighed. Det klædte altid folk langt bedre, og det fik noget helt særligt frem på kvinden foran hende. Gav det hende en anden kulør eller et andet skær i øjnene? Det var i hvert ikke den samme kvinde, som havde henvendt sig til Mathildas tidligere samtalepartner.Der skulle være en første gang til alting. Mathilda var enig, og hver en ting man formåede at opleve gjorde en mere og mere i stand til at finde ud af hvad man foretrak. En ting var jo, at Mathilda holdt af hver en mandlig aktivitet og selskab. Andet var at hun havde erfaret at mænd samtidig slet ikke sagde hende noget når det kom til andet end selskab. Der skulle det være kvinder; hun kunne forstå hvorfor mænd var fascinerede af dem. Smil, kurver og de utallige måder en kvindes personlighed kunne udfolde sig.
”I så fald håber jeg ikke den første gang var alt for slem,” smilet var stadig skævt og kækt, og selv hvis hun mod forventning skulle fortælle at det var slemt, så ville det ikke kunne røre hendes selvsikkerhed.
”Mathilda,” introducerede hun sig, og sørgede for at have sin front ordentligt mod hende. Det var tydeligt nok at kvinden var formel. Om der var særlig grund til dette kunne altid diskuteres. Så og hørte man på Mathilda var det langt fra synligt at hun faktisk var adelig. Muskuløs kvinde med ar om hænderne fra hårdt arbejde skreg næsten i den modsatte retning. ”Og Deres navn?” spørgsmålet var roligt og bar en tydelig klang af interesse. Hvis kvinden præsenterede sig, ville Mathilda gå så langt at finde hendes hånd og føre den op og give den et blidt kys på håndryggen: ”En fornøjelse at møde Dem.” Som kvinde selv, vidste Mathilda tydeligt hvad der gav en følelse af respekt, og hvilken hilsen, der var mere velkommen end andre.
Aria 07.06.2023 19:43
Camille havde tit hørt at der var en første gang for alting, og hun havde på fornemmelsen at denne aften ville være fyldt med en masse første gange, hun havde aldrig haft så lang en samtale med en kvinde før som hun havde lige nu med den unge kvinde foran sig.Hun havde aldrig talt med en kvinde som virkede så maskulin før, men hvad var mest underligt for hende var at hun aldrig før havde fundet en kvinde så interessant som hun fandt denne kvinde.
Camille smilede roligt som kvinden håbede at denne første gang ikke var slem "indtil videre nej, jeg er spændt på hvad De ellers har og byde på" sagde hun roligt, men med et smil som hun brugte tit, men normalt aldrig mente, et lidt mere flirtende eller kærligt smil, det var svært at se.
Hun nikkede roligt som kvinden introducerede sig selv som Mathilda, Camille smilede roligt "Camille Kara Deville" præsenterede hun sig, det var bevidst at hun præsenterede sig med sit familie navn og ikke med sin til gifte navn, tænk hvis nogen kendte hendes mand, selvom hun var sikker på der ikke var nogen her han kendte.
Camille gjorde lidt store øjne da Mathilda kyssede hendes hånd, men kunne alligevel ikke lade vær med at smile over det "fornøjelsen er på min side" sagde hun roligt, Camille vidste ikke helt hvad der skete, men på en måde kunne hun godt li det.
Mathilda virkede mere som en gentelman end de fleste mænd Camille havde mødte og det undrende hende hvordan en kvinde kunne være det, men hun blev kun mere og mere interesseret i at se mere og blev meget nysgerrig på Mathilda.
Fia 09.06.2023 12:37
Et kækt og selvsikkert smil spillede sig på Mathildas læber som hun fik at vide at kvinden foran hende så frem til hvad hun ellers havde at byde på. Det var jo næsten som at sætte en buffet foran Mathilda.Mathilda sørgede for at huske hvert et navn som der blev præsenteret for hende. Mathilda selv sørgede jo for at hendes efternavn ikke blev sagt for højt foran kvinden, for mange kvinder ændrede sig gevaldigt når de fandt ud af der også lå en formue til efternavnet - og Mathilda søgte jo altid en der gengældte hendes følelser, uden en bekostning af penge.
Camille var let at læse for Mathilda. Næsten som alle andre kvinder forventede de mindst muligt af mænd, hvilket kun resulterede i at Mathilda ofte overvældede kvinder med de mindste gestusser, som egentlig blot hørte til når man behandlede et menneske ligeværdigt. Mathilda var overbevist om at Camille altid ville være let at læse, hvilket også var en af grundene til at der efterhånden ikke var noget der ville stoppe Mathilda - for kvinden overfor hende snakkede et tydeligt sprog.
Mathilda lod hende få sin hånd tilbage, “Kommer De herfra eller er De på rejse?” undrede hun sig med et roligt smil som hun lænede sin side lidt imod baren. Hun sørgede for at holde en stabil øjenkontakt; noget mænd ofte var dårlige til når en køn kvinde stod foran dem, for de var nysgerrige på om der var noget de kunne beundre velklædte.
Aria 09.06.2023 12:55
Camille kunne ikke finde ud af hvad det var med Mathilda der interesserede hende så meget, men der var noget over hende som fik Camille til at blive stående og ikke engang se efter mændende på kroen, hun så kun Mathilda i øjeblikket og hun vidste ikke hvorfor.Camille falde en smule ind i sine egne tanker, men blev revet ud af dem ved Mathildas spørgsmål "jeg er her fra, hvad med Dem?" sagde hun roligt og smilede roligt inden hun tog lidt og drikke, hun satte glasset på baren, men uden at slippe glasset og holde øjenkontakten med Mathilda.
Havde det vært en hvilken som helst anden kvinde som havde talt til Camille så var hun nok gået for længst, men Mathilda havde noget over sig som fik Camille til at blive.
Hun var nysgerrig og interesseret, men samtidig vidste hun heller ikke helt hvordan hun skulle tale med Mathilda, hun var trods alt ikke van til at snakke med kvinder, hun var van til at snakke med mænd.
Fia 09.06.2023 13:16
“Jeg er faktisk fra det sydvestlige Turmelinien,” fortalte hun, fortsat med smilet på sine læber. Der var noget fascinerende over at være vidne til, hvordan kvinden langsomt smeltede i samtalen, men samtidig uden at hun vidste hvad hun helt skulle gøre af sig selv. For Camille prøvede ikke at undgå samtalen. “Jeg bor faktisk ret tæt på Dianthos havn og Lindeskoven,” uddybede hun. Mathilda kunne selvfølgelig ikke regne med at kvinden kendte til hele krystallandet, men det kunne være at det gav et bedre indblik i hvilket miljø som Mathilda var vokset op i. Frodigt og masser af skov.“Har du været der før?” Undrede hun sig. Med alle de steder hun havde nævnt, krævede det at man var klar i spyttet og ikke blev forvirret. Selvfølgelig, der var jo chance for at Mathilda spurgte ind til om Camille havde været ved Lindeskoven eller Juvelen - men spørgsmålet var primært til Turmelinien. Selvfølgelig, så var hun også interesseret i Camilles rejser generelt. Kom hun ud og væk fra Azurien og så Krystallandet? Det var såmænd ikke fordi det var et krav til dem hun brugte tid med, men det havde stadig en betydning, om hun kom ud og hvor meget hun gjorde.
Aria 12.07.2023 00:00
Camille prøvede noget nyt, hun lyttede faktisk til hvad Mathilda fortalte, hun tænkte også en del om hun kendte stederne der blev nævnt.Hun nikkede en smule "jeg har vært i Dianthos en enkelt gang eller to, desværre er det begrænset hvor meget jeg kommer ud og rejse, jeg ville gerne se mere af krystallandet, men mine forældre bryder sig ikke om at rejser, og de syntes ikke jeg skal rejse rundt alene, så jeg kender desværre ikke rigtig til resten af det, men jeg har hørt om stederne før" forklarede hun roligt.
Det var begrænset hvor meget hun rejste rundt, det var mest hendes mand der rejste, men det behøvede hun trods alt ikke at fortælle, i øjeblikket lod hun trods alt som om hun ikke var gift, så hun sagde intet om sin mand overhovedet.
Camille tog en tår af sin drink og havde endnu ikke sluppet blikket fra Mathilda, ikke engang for at se på de mænd der var i lokalet, det var som om hendes blik havde sat sig fast på Mathilda og hun kunne ikke slippe blikket fra hende igen.
Fia 21.07.2023 17:07
Mathilda var dedikeret til samtalen med Camille, og der var ikke et eneste tidspunkt hvor hun tabte tråden eller fokus. “Årh, altså,” hun slikkede sin underlæbe kort, “Hvis det er, så vil jeg gerne rejse med dig,” forklarede hun med et lidt bredere smil på sine læber. “Jeg skal selvfølgelig nok præsentere mig for dine forældre, så de ved hvem du rejser med,” Om Mathilda prøvede at overtale Camille til at tage med hende rundt i Krystallandet, kunne være noget man fik ud af samtalen. Desuden, hvis Mathilda fik forældrene på enehånd, og fortalte hvem hun faktisk var, så kunne det være de ville føje sig. Men ligesom Camille, holdt hun en del af sin identitet skjult for at se hvad det hele kunne føre til.Den eneste faste aftale hun havde, var at hun havde lovet sin fader at tage til sommerballet i Dianthos, og hun var næsten sikker på, at Camille var typen der ville elske at være med til ballet. Så behøvede Mathilda heller ikke at tvinge sig selv til at danse med en eller anden gifteklar mand i slut tyverne. Så havde hun Camille at danse med… Eller, hvis Camille ikke var klar til at danse med Mathilda, så havde de mulighed for at stå og snakke sammen og opleve ballet sammen, selvom det langt fra var det første Mathilda ville være med til.
Aria 22.07.2023 22:30
Oh nej, der virkede det til at fælden var ved at klappe i, Mathilda skulle nok ikke tale med hendes forældre, det kunne virkelig ødelægge en masse, Mathilda vidste intet om at Camille var gift, og Camille havde virkelig ikke lyst til at hun skulle vide det.Selvom alt inde i Camille gik i panik, så var hun ganske rolig og smilede til Mathilda "det lyder som et sandt eventyr... men nu må vi se.... en aften af gangen" sagde hun roligt og smilede til hende inden hun tog en tår af sin drink.
Camille vidste at hun ikke kunne spille komedien for altid, men hvad var chancen for at hun mødte Mathilda igen efter denne aften? den var vel ikke så stor når Mathilda ikke kom her fra byen, så mon ikke hun kunne lade som om indtil aften var forbi og så gik de nok hver til sit, det var i hvert fald sådan Camille altid gjorde, selvom der var noget anderledes over Mathilda og hun kunne ikke helt finde ud af hvad eller hvorfor, men hun måtte vel bare blive hængende og se om hun kunne regne det ud.
Camille smilede til hende "så, Mathilda... nogen søskende?" spurgte hun roligt, mest for at skrifte samtale emne, men det behøvede Mathilda ikke at vide.
Fia 05.08.2023 14:35
Mathilda grinede lidt som Camille lod til at feje ideen lidt til siden for nu. “En aften af gangen,” gentog Mathilda for at bekræfte og tog en tår af sin drik, ligesom Camille.Mens de tog en tår kom en naturlig stilhed som var til at holde ud, men det spørgsmål som nåede at komme op, var måske i en kategori som Mathilda prøvede at undgå. Hun ville helst gerne holde snak om hendes familie på afstand, både grundet det knas og de problemer der var, men også grundet hun ikke ønskede at Camille skulle få et nys om hvad efternavnet faktisk bød på. “Nej. Det er kun mig. Og hvad med dig?” undrede hun og trak let på det skæve smil og prøvede at pakke problematikken om at hendes moder havde haft svært ved at blive gravid væk fra samtalen. Åh, alle de gange hvor hun havde fanget deres forældre i færd med at prøve at give Mathilda søskende… Det var jo traumatiserende i sig selv at se!
Aria 05.08.2023 15:03
Camille nikkede roligt som Mathilda gentog hvad hun sagde, for at bekræfte at det var det hun sagde.Hun nød faktisk Mathildas selskab og håbede da at de kunne bruge aften sammen.
Camille havde ikke noget i mod en naturlig stilhed, det var den akavet stilhed der generede hende, hun nikkede roligt til det Mathilda sagde "nej, jeg er selv enebarn" sagde hun roligt og smilede roligt til hende.
Hun kunne godt fornemme at dette ikke var det bedste samtale emne, især fordi det hurtigt kunne ændre sig og Camille var i tvivl om hun ville kunne holde løgnen hvis de blev ved med at tale om familie.
Camille så kort rundt inden hun så på Mathilda igen "danser du?" spurgte hun roligt, om ikke andet kunne de da danse lidt, det kunne da være meget sjovt, eller også var det bare Camilles måde at holde sig fra de farlige emner på, Camille så godt nogen andre der var ude og danse, men hun ville ikke forlade Mathilda, hun ville hellere blive hos hende og forhåbentlig få en god aften med hende.
Fia 05.08.2023 20:04
Mathilda klukkede let som Camille svarede. Havde hun vidst, hvordan de begge løj om deres sande identitet og efternavn, så havde hun nok nævnt, at de havde mere til fælles, end man måske lige havde troet. Det kunne både være en velsignelse og en forbandelse at være enebarn, for der blev lagt så meget ansvar på en, når man kun var den ene til at videreføre og man kunne ikke lave de samme fejl, som hvis man havde søskende.Mathilda overvejede, om hun skulle kommentere på det at være enebarn, eftersom de begge selv var det, men det kunne have udfoldet sig på så mange måder, så det var bare ikke til at sige, om Camille havde det på samme måde. Et øjeblik overvejede hun at spørge ind til relationen til hendes forældre, men i stedet nåede Camille at spørge om noget helt andet.
Spørgsmålet fik Mathildas bryn til at hæve sig. “Øh… To sekunder,” hun så tilbage på sin drink og tømte den, før hun rejste sig for at række hånden frem til Camille for at tage hendes hånd, som et bud op til dans. “Normalvis skal jeg have en del mere at drikke for at danse…” Hun så kort ud mod de få, der var ude og danse i forvejen. “Men jeg vil gerne danse med dig,” hvis ikke muligheden lå til sommerballet, så kunne hun i det mindste få muligheden her nu. Tog Camille hånden, ville Mathilda sørge for at trække hende ud til dansegulvet, som havde Mathilda selv været en formel herre, med Camilles hånd i Mathildas armslynge.
Aria 05.08.2023 20:11
Camille vidste ikke at Mathilda løj om sin identitet og den slags, ligeså vel som at Mathilda ikke vidste at Camille løj, men hun skulle også passe på, Camille ville ikke resikere at hun blev for ærlig hvis hun blev fuld, så hun måtte nok passe på med drinksne, hun ville ikke ødelægge hvad der på nuværende tidspunkt virkede til at blive en rigtig god aften.En blid og smuk latter forlod hendes læber da Mathilda tømte sit glas, Camille tømte roligt sit, tog Mathildas hånd og fulgte med ud på dansegulvet "det er jeg glad for" sagde hun roligt da Mathilda sagde hun gerne ville danse selvom hun nok ikke havde fået den mængde alkohol som hun snakkede om der skulle til.
Camille bemærkede godt blikkene på dem, men hun sagde ikke noget, hun var trods alt glad for opmærksomheden, og hvad var der galt i at to piger dansede sammen.
Man var ikke i tvivl om at Camille kunne danse, hendes bevægelser var meget elegante og nærmest svævende hen over gulvet, hun havde trods alt fået danse lektioner stort set hele sit liv, det kom med standen.
Fia 05.08.2023 23:07
Mathilda smilede som Camille valgte at følge med. Selvom Mathilda ikke prøvede at lægge skjul på sin seksualitet, så var der dog en snagende fornemmelse af at se hvordan dem der var i kroen kiggede på dem. Da de endelig nåede den mere åbne plads til at lade lemmerne bevæge sig, vendte hun sig mod Camille. “Har du haft danselektioner?” undrede hun sig med et skævt smil. Mathilda valgte at holde dansen til en lidt mere festlig side, end en adelig vals. Så kunne de to jævnaldrende kvinder danse om hinanden på en mere traditionel og borgerlig vis, der stadig var anstændigt velset. Såsom når de begge løftede højre hånd mod hinanden i ret vinkel og dannede en cirkel, før de skiftede retning. Der var da heller ikke en tvivl om at Mathilda gerne to den mandlige rolle, hvis der var en, mens de dansede. Der var et eller andet rart ved at føre en anden kvinde i en dans, og se hvordan man kunne samarbejde og lære hinandens bevægelser at kende. Havde Mathilda fået mere at drikke, havde hun nok stået med et stort smil og grinet. Selvfølgelig, så var det jo også oftest med hendes veninder, at hun dansede og ikke med en fremmed kvinde - men lige nu betød det ikke noget. Man kunne dog stadig se på Mathilda, at hun nød selskabet, med det brede tandsmil på hendes læber. Aria 06.08.2023 02:09
Camille fulgte med Mathilda ud på dansegulvet, hun lod Mathilda føre an, Camille vidste ikke så meget om borgerlige danse, men hun fangede det ret hurtigt, hun smilede lidt "er det så tydeligt?" spurgte hun lidt genert og smilede, hun havde fået mange års lektioner, men det havde givet pote før hen at kunne bevæge sig.Camille kendte lidt til den slags dans Mathilda dansede og kunne følge rimeligt med, men hun havde det for en gangs skyld sjovt i stedet for at alt skulle være så formelt og rigtigt, hun kunne godt li at de enlig lavede noget som ville blive set som forbudt de fleste steder, det var sjovt og hyggeligt, hun kunne godt li det.
1 2
Chatboks
IC-chat▽