Nu igen, det var efterhånden ved at være en rutine sag for byvagten at opsøge Eamon Sortvind. Hvis ikke det var for at stjæle lidt her og der, var det for at lurer på kvinderne. Det var ikke nogen unik sag for dem, de havde erfaret lidt af det hele. Detsuden, ingen var værre end Augustus Junior i at belurer kvinder, skønt manden ikke luret. Han skabte blot floder af salv.

Men måske Eamons held var vendt, for det var ikke de centrale byvagter som fandt ham denne gang — eller havde fået fornøjelsen af at have med ham at gøre. Nej, Eskild havde trukket det korteste strå og han nød denne ære på alle de vulgære måder. Så da han i den sløve gang nærmede sig stalden hvor staldknægten befandt sig, lænede Eskild sig op ad dørkarmen og lagde armene i lette folder. "Det rygtes at du har planer om at nærme dig badehuset i dag for at beglo de afklædte kvinder" rygte eller ej, så kunne det meget vel ske, hvis ikke i dag så i morgen. 

Den blå uniform af byvagten emmede af autorisation. Hovmod og skødeløshed på en og samme tid. Eamon kunne have været så meget heldigere, af alle i byvagten var det næppe Eskild man gad at møde. Ikke fordi han var hård og retfærdig. 
Ligeglad var måske et ord de fleste kunne gå med, andre ville måske gå med ordene seksualiseret og krænkende. 
Men skulle den unge byvagt være ærlig, så var der da også noget fristende over en som Eamon. Måske det var Eskild held ikke at kunne se den markante næse, de smalle øjne eller den ranglede krop. 

Eamon prøvede bare at komme igennem dagene, han havde ikke meget at leve for, der var ikke rigtig nogen der bekymrede sig om ham, han havde næsten igen venner men værst af alt. Han var så nervøs for kvinder, at han ej turde andet end at betragte dem, kom de nær ville det unge menneske rødme og stikke af, måske netop derfor var der en del der ikke brød sig om ham? Han havde da et par gange fået tæsk, efter at have kigget på dem forkerte, men det kunne vel ikke kun være hans skyld? han var ikke vokset op i blandt hunkøn, aldrig lært hvordan de skulle behandles, men nu hvor han var ældre spillede hormonerne også ind, selvfølgelig havde hans krop brug for nærkontakt. 

Nu stod han i fuld gang med at strigle den ene hest, klargøre til den snart skulle rides på, han kælede for den og det var næsten tydeligt at han havde tættere bånd til dyr, end til alle andre. Hans ene kind var stadig blå efter gårsdagens lussing fra staldmesteren, fordi han var kommet for sent hjem efter tur med hestene. Eamon så frem til snart at få fri, så han kunne komme lidt væk, måske endda han havde råd til en øl? Men denne tanke nåde han ej langt med, freden blev forstyrret af en stemme. Det fik mennesket til at stoppe med at kæle for hesten, han drejede sig omkring for at se imod vagten, dette var en han ikke før havde snakket med. 

Eamon lod et svagt suk slippe, imens han børstede lidt snavs og hestehår af sit tøj " jeg har igen planer i dag sir" lød det, selvom ordene måske ikke var så overbevisende som de burde. Der var bare noget ved at betragte de smukke kroppe, der ofte fik lokket ham, men det kunne han jo ikke fortælle byvagten. " hvem kommer med sådan rygte?" tilføj han lidt undrende, hoved en smule på skrå dog sørgede han for at holde afstand, man kunne aldrig vide om der ville flade slag. Han valgte at fortsætte med at få sadlet hesten op, for blev det ikke gjort ville der vanke flere tæsk uden tvivl, og hans job her hang i forvejen i en tynd tråd.  

Måden hvorpå staldknægten kunne stå så tæt og kælende med det firbenet monstrøse dyr, ville han aldrig kunne forstå. Han var nok den eneste i byvagten som ikke besad en hest, det blev over hans liv. Hov.. vent nej. Der var en anden i vagten som heller ikke besad det store dyr, svampen Svampus. De tyve centimeter tillod vidst ikke at man kunne tøjle sådan et dyr. 

Opmærksomheden tilfaldt ham dog endelig. Men det var en så kedelige respons som nogen kunne få, at byvagten blot sukkede skuffende over det givende svar. Tsk, tsk, tsk. Hovedet blev vagt rystet på: "Det er vel næppe et rygte, hvis det er hændt mere end fem gange inden for de sidste par måneder, så er det bare en dårlig vane, Eamon". 
Brynene rynkede en lille anelse, som han fornemmede hvordan der blev taget sine forholdsregler for at holde afstanden. Tænk, troede han virkelig at Eskild ville gå så vidt at slå ham så uopfordret. Fysisk vold var ikke hans kop the, psysisk vold var noget andet. Det stak lidt til ham. 

"Men pas på der ikke kommer rygter om at du ligger med heste, så meget tid som du bruger på den enkelte hest," en snert af væmmelse var at ane på hans mimik som han sagde det. Det var vel sådan kentaur kom til, mennesker med syge tanker. 

Eamon var glad for hestene, de dømte ham aldrig på samme måde som alle andre, altid klar på at lytte havde han noget at fortælle. Nogle ville mene det var trist, men for ham havde det altid været sådan, helt fra lille arbejde han rundt omkring på gårde og dermed også mere van til dyr end folk. Manden lød skuffet over hans svar, dog kunne Eamon ikke se hvorfor han skulle sige sandheden, det ville bare bringe ham i flere problemer, han håbe på at kunne slippe fra dette møde let, senere hen drikke for at glemme det hele selvom det så nok ville fører til slåskamp. 

Han sikrede sig sadlen var spændt ordenligt, at hovedtøjet sad godt før han trådte ud fra selve boksen den stod i, da den netop nu var klar til snart at blive afhentet. Han lænede sig imod boksen væg lige ved siden ad lågen, for stadig at være på afstand af den fremmede, men som ordene lød gled brynene tættere sammen, og en let brummen kunne høres som i at han var utilfreds med netop dette. " jeg kan ikke gøre for at de er smukke" svarede han, måske en smule for flabet end han burde, men han følte sig angrebet og regerede derfor også lidt mindre fornuftigt. Den næste sætning og det udtryk vagten gav ham, fik vreden til at røre på sig i hans indre " JEG er IKKE sammen med dyrene på den måde! Aldrig " dette blev sagt med en hævet stemme, imens han rette sig mere op og stirrede vredt imod vagten. 

Vreden begyndte at brede sig i ham, han måtte ud og få luft før han ville gøre noget dumt, med en hurtig bevægelse vendte han rundt på hælen. Uden et eneste ord til manden, vandre han med faste skridt hen til den anden ende og ud ad en dør der, for at træde ud på den mindre plads. Her stoppede han ved en vandhane ved et stort vandtrug, tændte for det for at lade sine hænder fører vand i hovedet, prøvede at køle sig selv ned aldrig havde han været beskyldt for at gøre dyr ondt! Dog var mennesket klar over han nok ikke så nemt slap fra vagten, han slukkede for vandet for så at sætte sig på den brede kant af truget, næsten som han vendte på manden ville komme til syne igen. 

Et fryns forlod ham hovmodigt. "Smukke?" gentog han og kunne næsten ikke tro at manden var så svag at han ikke kunne høre hvor ynkeligt det lød. Kvinder var alt andet end smukke, de var demotiverende, deprimerende, destruerende og (pænt sagt) dumme. Eskild havde intet til overs for dem og kunne ikke se nogen forskel i kvinder fra køer, de som besad det ækle begær at røre deres bryster, de mælkeproducerende kirtler, det var kvalmende tanke for ham. 

Men staldknægten viste sig fra sin mere ilter side, og Eskild, jah Eskild nød det. Det var som et smide vand på et stort og varmt bål, det ville kun forværre det. Men som manden valgte at søge mod den anden udgang, fik Eskild skubbet sig fri fra dørkarmen og trådte stille efter, som han ikke havde bedre ting at tage sig til. Ikke at han havde det, ikke for nu hvert fald. "Tag en tudekiks, tror du virkelig jeg går op i den slags," spurgte han helt retorisk. Det ville ikke engang være Eskilds fornøjelse at starte sådan et rygte, det ville kræve for meget af ham. 

Byvagten trådte lidt videre hen, og vendte sig halvt mod Eamon, for at lade hænderne blive sat i siderne og fornemmede let den kommende sommer sol prikke til hans hud. "Men der er blevet indberettet at du tog noget i går som ikke var dit, måske det også forklare din kind," ikke at han selv kunne bekræfte eller afkræfte det, men det var blevet nævnt i krogene, og han tog hvad end han kunne få med sig og bruge det. 

Eamon var fascineret af det andet køn, men endnu ikke i stand til at tage kontakt, han tog sig ikke af vagtens bemærkning. Det fortalte bare at han ikke kunne sige mere, selvfølgelig fulgte manden efter ham, det var aldrig så let at slippe for dem dog virkede denne måske en smule mindre voldelig? Men han var endnu ikke sikker på dette, de havde det med at skifte humør. 
Det var også for det bedste at komme ud ad stalden, vagten skulle nødigt finde Eamon plads på høloftet, for under høet nær sovepladsen lå mange stjålne ting skjult. 

De næste ord der lød, fik endnu et suk frem før han trak en smule på skulderen " jeg ved ikke hvad du snakker om, og nej mærket kommer af et andet problem" var hvad den unge knægt fik sagt, endnu en løjen halvt for han havde stjålet mad og et par enkle krystaller. Han skulle til at sige mere igen, men de blev afbrudt af staldmesteren " jeg ser du har fat i knægten, kan i ikke for en gang skyld give ham en ordentlig lærestreg?? " lød det en smule gnavent fra den høje muskuløse herre. Eamon rejste sig op og rankede sig, men trådte længere væk fra staldmesteren og dermed tættere på vagten " NÅ jeg har ikke tid til snak, håber hesten er klargjort, og jeg vil ikke se dig før i morgen " med et kort truende blik rette imod Eamon før herren, bevægede sig imod stalden igen. 

Eamon stirrede efter ham dette hjalp ikke ligefrem hans sag, kløede sig en smule usikkert i nakken, denne dag kunne da snart ikke blive værre. Men det var en farlig tanke, især nu hvor der lige var faldet mere information, han skævede lidt imod vagten og var ikke helt sikker på hvad ben han skulle stå på, mest af alt havde han lyst til at løbe op og gemme sig...

Fortrinene indrammet stedet, der var ikke de ting som han ikke så. Men han var ligeglad med det meste af det, fyren kunne stjæle alt det han ville. Eskild havde ikke noget fortjeneste ved at indsamle det eller tage ham med på byvagten og smide ham i arresten. Ingen ville vel bemærke hans manglende tilstedeværelse, hvorfor så overhovedet bruge tid på det. Spild af tid og ressourcer. Men en lille hvid løgn forlod hans læber og Eskild kunne blot lave et enkelte nik med hovedet. Som han ville. Men freden blev hurtigt erstattet af en tung person, ikke blot af kropsbygning, men hele vejrtrækningen var tung og øredøvende for en som Eskild. Men han drejet hovedet den lille smule og så skævende mod staldmesteren og trak en anelse på skulderen. 

Men før Eskild kunne nå at give et svar, blev det en ny sætning tilføjet og afskeden manden smed afsted var lige så ynkværdig som staldknægtens forsøg på at lyve om hvor vidt han ikke havde planer om at lure på kvindekroppene. 

Han ventede til manden var væk - og for en gangs skyld kunne han unde dyret en beklagende tanke. Tænk at slæbe rundt på den mester af alle ting. "Og du sagde?" spurgte han dog og så ligeglad ned mod fyren. Havde han ikke lige sagt at der var en anden årsag til hans kind, men den løgn blev taget fra ham som solen smeltede sneen før tid. "Det er lige før det ville være en opgradering for dig at komme i arresten," men men men, det krævede at det var noget Eskild gad at gøre. 

Eamon var langt fra på staldmesterens gode liste, det virkede ret ofte til manden lod sin vrede, gå udover den unge dreng. Han stirrede efter manden, følte også med den stakkels hest der snart skulle rides ad ham, for han vidste udmærkede at der ikke var nogen god behandling, måske det også var derfor han ofte pelejede dem lidt ekstra? De begge så ud til at vente til manden igen var ude af syne, men knægtes tanker begyndte så at prøve at finde ud af, hvor han så skulle tilbringe sin nat, det var efterhånden et tilbagevend problem. Dog blev disse tanker afbrudt, da vagten igen snakkede til ham. 
Derfor vendte han blikket imod ham igen, kort rykkede brynene sig tættere sammen " Staldmesteren er skyld i mærket, ikke fordi jeg har stjålet" erkendte han, endnu engang en halv sandhed, men den ene løjen havde det med at tage den anden! Han sukkede dybt ærligt lød arresten, som et sted han kunne tilbringe natten måske ? " hvis det er muligt at overnatte der, vil jeg gerne dertil der er ikke ligefrem andre steder at gå hen, med mindre du vil tage mig senere i at belurer?" hans ord var måske en smule sarkastiske, men der var også en lidt opgivende tone i dem. En ting var sikkert han ville gerne væk fra staldområdet snart! Han begyndte at gå afsted, kunne ikke længere bare stå stille og snakke, vreden var på vej igen efter staldmesterens ord, det var ikke nemt at gøre den mand tilfreds. Eamon skævede tilbage, gættede på vagten ville gå med ham, måske endda sende ham i den rette retning? " ellers har du måske et sted at sove? så er du vel også sikker på jeg ikke laver mere?" disse ord blev sagt over skulderen, enlig håbede han ikke det blev hørt, men hvorfor skulle han være så heldig? Han sparkede lidt til et par småsten på jorden imens han gik, det var snart lige meget det hele klar over at forsvandt han, var der igen der ville mangle ham, en tanke der godt kunne gøre ondt. 
  

Det virkede ikke som en særlig troværdig løgn, men skulle Eskild virkelig bruge tid på at fortælle staldknægten at løgnen var uværdig at give. At der skulle bruges så mange andre gode indgangvinkler for at få en løgn til at være en god og troværdig løgn. Men samtalen tog en uventet drejning og han kunne ikke tilbage holde et selvtilfreds smil. 

"Kommer så sandelige an på hvad du belurer senere" svaret han med en lidt for drillende kommentar end hvad der var tiltænkt. Åh. Det nagede ham næsten at Issac Thorne ikke var for at opleve dette, men det næsten som tilfald dialogen, så var det måske alligevel godt at hans løjtnanten ikke var tilstede. For nu kom Eskild så ment i en suppedas han gerne havde set sig foruden. 
Ganske korrekt havde Eskild et sted den anden kunne sove, men det ville ikke ende som forventet. Primært handlede det også om at byvagten havde nok en anden part, som ikke ville bifalde at han havde flere eskapader. Det var slemt nok allerede nu, og det var endda ved at være så meget længere tid siden, men deres forhold var endnu påvirket. Eller.. Stian Hwan ville næppe tillade at Eskild betragtede det som et forhold. 

Han presset provokeret læberne sammen og trak overvejenden i kæben. "Åh, du frister mig på alle de forkerte måder, Eamon" beklaget han sig let og sukkede ud for at vende hele front figuren mod den anden. Ej, hvor det irriteret ham lige nu. Men fristelserne måtte høre op, han skulle ikke volde flere problemer for sig selv. 

Eamon stoppede op for at vende sig imod vagten, svarede der kom lidt drilsk forvirrede ham en smule, fik et svagt fnys til at lyde imens han skiftede lidt vægten på benene. Det næste der lød hjalp ligefrem ikke på forståelsen, og han trådte endda et skridt frem tættere på " hvad mener du? frister med hvad ?" han var ikke helt med på, det med at nogle mænd var mere til andre mænd, det var aldrig en tanke der før havde strejfet ham. Han lod en hånd løbe let igennem det en smule fedtede hår, mest af alt trængte knægten nok til et bad, men det var ikke ligefrem noget der skete så ofte som det burde, blikket så afventende imod vagten ej helt sikker på hvad han burde gøre af sig selv lige nu, kort sekund overvejede han om det ville være muligt at flygte? Men så igen manden havde endnu ikke gjort ham noget, måske dette bare forvirrede ham endnu mere da han var så van til at få tæsk, når han brød reglerne? " men hvis du ikke vil tage mig med, kan jeg vel bare gå nu ? " et forsøg på at slippe væk, selvom tvivlen stadig var på om det var så let? Han prøvede at forstå meningen med hvad fristelsen kunne være, men tankerne var for en stund blanke og fik ham blot til at klø sig lidt akavet i nakken, slippe et svagt suk. 

Armene kunne ikke rigtig finde en ro i at være lagt i folder, men han løftede dem ikke helt fra sin plads endnu. Det var for tidligt, men dog kunne han godt lide tanken og idéen om at staldknægten trådte et skridtere på ham, som han ikke selv kunne fornemme hvor galt det kunne gå hen og blive - men det var næsten ikke noget de burde tage op her. "Den villighed i at gå med at få en skide seng at sove i" kommenteret han små brysk, men med et selvtilfreds smil malet henover læberne. 

Fyren havde ganske åbenlyst det forkerte erhverv, han kunne nemt have gået hen og blive en lystdreng hvis det var hvad han ville. Han forstod sig på at gå den ekstra grænse for at skub lidt til de, som ville være villige til at betale ham for hvad end han kunne byde dem. 
Så livlig og lovløs i sin egen verden. 

Tsk tsk lød en anelse fra ham og han rystede på hovedet, som han trådte et skridt nærmere den anden så de blot stod med den lille arms længde mellem sig. Eskild løftede hånden op og lagde fingrene omkring den andens kæbe, spændt nok til at tommel og pegefinger presset lidt ind mod kinderne. "Du har jo allerede erkendt, at du ville lure, så måske vi skulle ligge ud med det.. medmindre vi skal drøfte om de krystaller som gemmer sig i stalden?" åh ja. Det var jo hans gemmested derinde, men Eskild var fuld af tomme ord for truslens skyld, men det var næppe noget nogen havde taget ham i før. Selv de som burde være skarpest lod sig manipulere for de trusler som trykkede. 

Eamon kunne måske være blevet andet end han var nu, men så igen han var bedre til dyr end til andre folk, ikke altid sikker på hvad han burde sige eller gøre, men heller aldrig rigtig blevet opdraget med mindre han gjorde noget galt. Han hævede let et bryn stadig svært ved helt at forstå sig på den anden mand, den bryske bemærkning gav bare mere undren " Det er vel bedre end at sove på hø?" var hvad knægten svarede måske mere flabet, end hvad han enlig mente selv, at træde tættere på så han ingen farer ved for igen vidste han ikke at mænd kunne tænde på mænd. 

Blikket fulgte den anden, som der blev rystede på hovedet før manden trådte nærmere på ham, og Eamon hjerte slog en smule hårde, som de nu var tættere på hinanden. Han stivnede en smule ved berøringen af hans kæbe, øjne kiggende undrende på vagten foran sig, glemte næsten i dette sekund at trække vejret normalt. Prøvede at forstå meningen bag ordene, nappede sig en smule usikkert i underlæben, før han slap et svagt suk " nej vi skal ikke finde mine ting" han fik endelig sagt noget. Det var mærkeligt så nervøs han pludselig blev i denne situation, prøvede en anelse at trække sig hoved fra manden, imens han trak en smule på skuldrene " hvad skal jeg lurer på? " det var ved at være tydeligt at knægten var grundigt forvirret, han var ikke sikker på vagten ønskede se ham lurer på kvinderne ? men det kunne også være han bare misforstod meningen? En ting var sikkert, han ønskede ikke denne mand, skulle se den lille samling af ting Eamon havde samlet det sidste stykke tid, mest af alt ville han stadig bare gerne langt væk fra stalden og hans staldmester.   

Grebet ved kæben strammede en anelse og han drejet let i håndledet for at se om han kunne tøjle den anden. Det ville ikke blive nemt, men af de to, havde Eskild noget at gå hjem til. Men der var vel en sandhed i det, ikke at han kunne bekræfte om det i virkelighed var sandt. "Det må du snakke med halvdyrene om" en stikkende kommentar om at de var dyr som hørte til på høet, uanset hvad dyr de måtte være. 

Eskild var tilsyneladende ikke blot sexistisk, men artistisk. Hvad der end måtte være til grunde for denne mangel på respekt for halvdyr og kvinder, var ikke noget han kunne redegøre for. De var bare understående og utiltalende. Hvordan nogen kunne begribe sig i et forhold til nogen af delene - og her havde han små stukket til den anden om at være til heste. 
Det gik godt for ham. 

Smilet voksede en anelse så tænderne så småt blev blottet: "Det er kært du troede, at de kunne gå uset hen for mig.. næsten lige så kært som du troede løgnene ville blive taget for den gode vare" sukkede han stille ud og trådte et skridt tættere på, så de næsten stod lidt for intim tætte. Næsen den lå næsten side om side med den andens. 
"Det må være hårdt at være så dum" 

Eamon stoppede helt op, som grebet blev strammet måske også fordi, at manden ramte den ene kind som var forslået efter staldmesteren. De fornærmende ord fik knægten, til at rykke brynene tættere sammen, som han overvejede om fyren kaldte ham et dyr? Hans vrede begyndte at vokse i det indre, jorden under dem rystede en ganske lille smule, som hans evne næsten automatisk reagerede på den vrede der var i ham. Måske en smule træt af altid at blive set ned på, det var ikke hans eget valg at bo på høloftet, men med den løn var der ikke meget andet for, selvom mange nætter efterhånden blev brugt andre steder, fordi han så ofte endte i problemer. 

Smilet der kom, fik ham til at stirre mere på den anden, ordene der lød hjalp ikke på den indre vrede " Så få min straf overstået" blev der sagt måske en anelse for spydigt, ikke tænkt over at byvagten havde mere magt over staldknægten. Men som fyren trådte tætter på stoppede jorden med at ryste, Eamon hjerte sprang et par slag over igen, hans blik flakkede en smule usikkert. Vagten var så tæt på, at han kunne mærke åndende som den sidste sætning blev sagt, ord der var lydt så mange gange før, dette blev nok heller ej sidste gang, at man kaldte ham for dum. Eamon fnøs en smule " jeg er bestemt ikke dum!" vrissede han tilbage næsten som en sur teenager. Tankerne begyndte igen prøvede at finde en vej ud, hans krop reagerede naturligt på at være tæt på en anden person, måske især fordi han sjældent var nær en anden, en svag dunken mærkede han endda et sted nede fra de nedre religioner, han prøvede at træde et skridt tilbage ønskede ikke manden, skulle bemærke bulen og de få sveddråber der samlede sig ved hårgrænsen. Igen næsten glemte han at trække vejret normalt, følte næsten tiden gik i stå...  

Undergrunden rumsteret som en sulten mave, men det skræmte ikke Eskild fra hans gerninger, det fortalte ham blot at staldknægten havde en form af jordevne. Manipulation af jord, hvorfor havde det unge skvat ikke bygget sig et ler og stenhus af den evne lige udenfor bymuren, taget sin hø og brugt det som madras og skabt sit hjem der. 
Potentialen og muligheden var der, men det krævede selvfølgelig at man kunne tænke sig til det, visualisere det for sig selv og gøre noget med sin evne. 

Men som afstanden mindskede, stoppede jorden med at rumstere og — var det et hjerteslag der gav sig. Badende i selvtilfredshed og et spirrende begær, rykket byvagten blot let hovedet overvejende til siden, som han så det hele an nu. Ikke blot ved at høre og røre, men fornemmede kroppens reaktion på det hele. Varmen der steg de forskellige steder. 

Eskild rykket hovedet tættere mod den andens, som han ville indlede et kys, men før det skete, lod han hovedet glide ved siden af den andens så hans læber lå ud fra det ene øre, mens han med en dæmpet hviskende stemme fortalte "Og her gik jeg og troede du var til kvinder, men næh.. du tænder på den mindste berøring" det var blot for at træde lidt i den andens andedam og skabe tvivl og så nogle fordærvede frø. Men det sagt, slap han den andens kæbe og trådte forbi ham, så deres skuldre stødte ind i hinanden. Men som han fik trådte to tre skridt bag om den anden, vendte Eskild hovedet en anelse til siden, tæt på at være i profil for den anden: "Du bad om en straf, og jeg skal nok finde på noget passende at straf dig med," lød det før han valgte at træde videre, tilbage ind i stalden. 

Knægten havde endnu ikke været seksuel aktiv med andre, end sig selv så den nærvær vagten kom med, fik hans krop til at råbe efter kontakten. Han følte næsten at kroppen forrådte hans sind, sådan som den begyndte at blive varmere, et hurtigt åndedræt blev taget. De blev endnu tættere ligesom han troede den andens læber ville mødes gled hovedet imod hans ører hvilket fik en klagende lyd til at slippe fri, hjertet slog afsted imens kroppen skreg på at blive rørt ved, selvom dette ikke var en kvinde men en mand. Det forvirrede den unge stalddreng, som kun havde troet at hans krop reagerede på kvinder, men nu åbenbart også mænd hvilket skabte en dybere tvivl i ham. 

Ordene de lød fik Eamon til at slippe et fortvivlet suk " jeeg .. jeeg.. haarr ikke været med nogen før" stemmen bar tydeligt præg, på kroppens lyst og ordene blev lettere stammende. Han skulle til at række en hånd imod vagten, men grebet om kæben blev sluppet før dens andens skulder stødte på ham, fik et svagt brum til at lyde næsten frustreret over ikke at få mere kontakt. Eamon tøvede som manden gik imod stalden igen, staldmesteren skulle nødigt se drengen allerede, men de så ud til han var reddet afsted, hvilket bare gav en smule ro. Eamon fulgte efter vagten med ind i stalden, prøvede at overveje hvad straffen kunne værre? det var ham dog umuligt at forudse " straf? du behøver ikke ?" som om hans ord ville få den anden på andre tanker, han nærmede sig vagten helt forsigtig lagde en hånd sig, imod mandens skulder knægtens krop stadig hungrende efter at mærke mere.  " hvad skal vi i stalden?" blev de sidste usikre ord der lød, før han stod tæt på den anden igen denne gang af eget valg. 

Sikken en klagende lyd der kunne gives for ikke at blive imødekommet for sit eget behov, men Eskild skulle ikke være den som gav ham den fornøjelse at få sine lyster opfyldt og afprøvet for den sags skyld. Ikke fordi han gerne gjorde det, for det gjorde han gerne. Med en ganske stor fornøjelse da også, men Stian var som sagt lidt i vejen for det. 
Og eftersom Eskild ikke ville sætte mere på spil mellem dem, tøjlede han sig selv for den anden og deres aftale. 

Uden at være helt så klar over det, undveg han den andens trang til at ligge en hånd på ham eller til ham for den sagsskyld. Eskild havde ikke synderligt travlt, men det virkede næsten som om den anden havde fået sådan en lyst til at tig. Kunne man virkelig håbe? "Så uberørt og så lysten for noget lettelse," kommenteret han en smule henkastet som han forsvandt ind i stalden og så at hest og mester var forlængst væk. 
Men han hørt den anden fulgte tro, fulgte efter og ville vide hvad de skulle, men som Eskild vendte sig om, stod de ganske tæt. Nånå. "Jeg ville blot passere igennem, men du har vidst ikke lyst til at være alene" og som han sagde det, lagde han hånden med et fast greb om den andens underliv. 

"Har du overvejet at blive lystdreng?" 

Eamon kunne slet ikke forstå sin krop, mest fordi han altid havde troet, at kvinder var det eneste han kunne være sammen med? Men jo mere han var her ved vagten, jo mere blev en tvivl sået dybt indeni ham. Sindet blev mere rodet end det allerede var, hvis overhovedet muligt, det var næsten som at få vendt op og ned på verden omkring ham. Hånden blev akavet trukket tilbage, som den missede sit mål om kontakt, gled i stedet igennem håret blikket rette fortvivlet på vagten. 
Ord han endnu engang ikke kunne finde meningen ved, fik knægten til at rykke brynene tættere sammen imens han kort nappede sig usikkert i underlæben, lysten påvirkede ham stadig ønskede mere berøring, måske endda også at lærer mere selvom han stadig ikke forstod, hvordan kroppen kunne reagere på denne måde overfor en mand, kun van til at blive lidt stiv ved synet af kvinderne når de klædte om henne i badehuset. 

Nu stod de igen tæt, en trang til at læne sig frem for at prøve at mærke den andens læber imod sine, men formåede dog at holde sig fra det, kun blikket skævede imod læberne næsten overvejende, hjertet igen bankende hårde imod brystet. " men jeg må ikke være her? staldmesteren vil ikke se mig før i morgen" hans ord stadig lige så forvirrende, men mere nåde han ikke før hånden lagde sig fast omkring Eamons manddom. Et støn slap næsten chokeret fra ham, glemte igen at trække vejret rigtig, bulen blev hårde ved berøringen og han dermed mere følsom " Jeg ved jo ikke hvordan man gør? jeg tror ikke folk vil have mig?" han var ikke synderlig selvsikker slet ikke i denne stund. Hånden ved underlivet fik sendt små stød igennem ham, lysten voksede og knægten var ikke klar over hvad han skulle gøre " hvad gør du ved mig? er mænd ikke kun sammen med kvinder?" igen afslørede han hvor lidt han vidste om dette der skete....

En underliggende trang til at terrorisere den anden, måtte han tage hvad han kunne for ikke at bryde de u-optegnede grænser han havde pålagt sig selv for en andens skyld. Men som hånden lå ved den andens manddom, kunne han mærke hvordan det gav liv fra sig dernede, ikke blot den dunkende varme og reaktion, men blodet som sitret. "Staldmesteren er her ikke, og jeg tvivler på han ved du har plads deroppe.. men det kan han jo finde ud af" små truede han for sig selv, ganske sjovt. Men han slap ikke den andens manddom, men rykkede let i hånden så fingrene gled under og kunne trække pungen med op i taget. Lige et ekstra lille pres. 

Et fryns og klukkende smil fik ham til at træk hånden, endnu med taget på den anden, tættere på sig selv. Så ganske uprofessionelt af ham. "Folk betaler gerne for at diktere hvordan ting skal gøres, selv for uerfarne og håbeløse kroppe" den nedre bydel havde jo alt og intet, så der var jo de ting han havde overhørt og beklageligvis også oplevet som forbipasserende. Men ikke sagt, at han ville skulle begynde at opleve staldknægten, det måtte andre gerne få lov til. 

Men grebet strammedes en anelse: "Mænd er med mænd, kvinder med kvinder, der er desværre så mange muligheder, men personligt?" og igen stod de næsten ganske tæt, dog var han årvågen for om der skulle ske noget fra den andens side af: "Finder jeg kvinder gustne," sagt med lavmælt stemme, næsten som en lille kompliment til den anden. 

Eamon var som stivnet i mandens greb, det dunkede så meget at han ikke kunne holde et svagt støn inden, men de truende ord fik knægten til at se næsten bange ud. Vagten havde ret staldmesteren vidste ikke at knægten sov på høloftet, det ville bare ende ud i endnu flere tæsk hvis det blev opdaget " du må ikke sige det til ham, jeg vil gøre alt, du må bare ikke sige det" han tiggede om nåde, at miste sin soveplads var ikke en tanke han kunne bærer. 

Men som grebet ændrede sig, kunne han ikke sige mere andet end, at slippe et par dybe støn som hele hans manddom nu var i den andens greb. Fik ham til næsten at skælve en smule, vejtrækningen afslørede så tydeligt hvor meget kroppen hungrede efter kontakten. Kroppen fulgte med som de nu stod endnu tættere, blikket flakkede en smule stadig usikker, måske endda en anelse bange for det ukendte der lige nu skete. " men jeg er ikke pæn nok" svarede han med en skælvende stemme, lysten brændte i ham så meget det næsten gjorde ondt. 

Som grebet strammede sig, gispede knægten af en blanding af nydelse og frygt. Der var ingen tvivl om han nu var ganske stiv og klar, selvom han ikke selv kunne kontrollere det, blikket hvilede underende på den stadig fremmed vagt, som der blev forklaret noget knægten for første gang hørte om. Det forvirrede ham skulle han så nu til, også at kigge på mænd? eller hans sind var et stort rod, som de nu stod endnu tættere skulle han til at læne sig frem, men stoppede tøvende ej klar over hvad han måtte gøre eller kunne gøre? Igen kritiserede han kvinder, men denne gang tog staldknægten sig ikke så meget af det, for manden havde åbnet et ny dør, han ikke før havde kendt til. Hvis vagten ikke snart slap sit tag, var der en ret stor risiko for knægten ville komme... En hånd lagde sig forsigtig imod den andens overarm, men uden at gøre mere end at lade den hvile sig.