Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Uheldene havde hobede sig op omkring den unge Isarilærling. Mon de snart kom til en ende, så han atter kunne fokusere på sit præstelæren som det primære. Det var hvert fald håbet for den kommende tid.

Med lærlingekåben svunget henover den ene skulder med en finger i krogen, for det ikke faldt ned, slentrede han vaklevorn op af brostenene. Solen var gået ned for længst og månen havde skinnet i nogle få timer. Den var ved at fase hen i sin halvmåneform, før den ville ende ud i nymåne. Så der var ingen problemer i månefasen, eller med vejret eller i bylivet som var gået i seng. De fleste hvert fald. Han havde startet dagen ud med at være på biblioteket og læse op på det forsømte, men som maven havde rumlet og hungret efter mad, tog han til den nærmeste kro. Alt havde været med de reneste hensigter og forudsætninger. Men idet han trådte ind ad døren til kroen, var det kun gået ned ad bakke.

En travl krofatter havde skænket ham en lidt for stærk mjød til hans lette måltid. Det var hverken tid eller sted at begynde at rette på folk for det. Så han havde givet sig i kast med den. Smagt den an og tyggede lidt på det.

Den tomme mave led mere last end gavn af mjøden. Det gled næsten direkte i blodet, trods for det lette måltid. Men der var mere mjød end mad. Så. Der var startskuddet til den snalret præstelærling. Den friske luft blussede blot op for tilstanden. At han kunne gå var en gåde for guderne. Alle de kantsten han havde trådt ned fra uden at falde, de osede af vrede bag sig.

Stille som han førte den ene fod foran den anden,  begyndte han at fløjte en munter melodi. Skjorte ærmet var folder op til albuerne og sad hulter til bulter i bukserne. “Hvor tungt mon en fuld spand med vand er…  Mere end tre tempelbøger med garanti!” Snakket han med sig selv, som der var andre til stede. Ah. Han nærmede sig den hellige bydel og dermed templerne.

Fløjten blev dog, men han trådte langsommere, som han skulle være stille.
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 01.04.2023 17:24
Det var nu ikke fordi, at Rhoslyn gik op i snakkene der foregik i templets kroge. Flere af nonnerne kunne snakke som vandfald, og trods det ikke virkede særlig helligt: så var det altid sladder, af den ene eller anden kaliber. Men når snakken havde drejet sig om Ethian, havde det været svært ikke at lytte. En af de ældre præstinder havde endda fortalt, at Rhoslyn burde passe på, for Ethian ville sikkert lokke hende på afveje. 
Dog var det ikke noget som den blide kvinde kunne tro på. Ethian var sød, sjov og var en fantastisk samtale partner. Så hvordan kunne han dog prøve og føre hende på afveje? Nej hun valgte det eneste rigtige i følge hende selv, vende det døve øre til og bruge sin tid med dem, som hun ønskede at bruge tid på. 

Men, her til aften var samtale emnet igen om den unge præstelærling. Ethian Sawyer var ikke dukket op, efter han var taget til biblioteket for at studerer. Så hvor var han dog taget hen bag efter? Nok for at gå med det forkerte selvskab. 

Rhoslyn havde netop stoppet hendes meditation for at vende sig mod sengen. Da hørte hun en fløjten, og lige så stille bevægede hun sig ud, gangene stod tommen, men der var den igen. Iført en enkelt natkjole begav hun sig længere ud til hun nåede indgangen til sovesalen. Og der gik han, slingrende fra side til side. 
Med hurtige skridt, løb hun barfodet hen til Ethian “Ethian, hvad er der dog sket?!” Hendes bekymring tydelig i stemmen, som hun prøvede at hjælpe ham med at balancere den tunge krop.
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Al snak i krogene kunne forventes som værende skidt. Men selvfølgelig var han uvidende omkring det, det fandt aldrig sted når han var i nærheden. Ethian var både blind og døv for noget som skete lige for næsen af ham. 

Stille som en fløjtende mus kom han ind ad dørene, yderst opmærksom på at lukke dørene stille bag sig. Men fløjten fik kun små stop, som han glemte melodien og skulle genstarte den på ny. Han havde ruten med sig i kroppen, så set krævede ikke meget hukommelse at gå vejene han skulle. Fløjt for fløjt, ville han nok ende med at vække nogen. Men han stoppede kort op og vendt sig lidt omkring. Så den mørke dekoration an. “Der mangler noget lys herinde..” kunne han kun konstatere for sig selv. Det var dog lige indtil en velkendt stemme bød ham velkommen! 

Han svajede en anelse til siden og smilede helt ved synet af hende. “Rhoslyn! Shhh” tyssede han på dem og lagde kort en foran hendes mund som indikation. 

Sket? Jeg tror, krofatter gav mig det forkerte krus og han så travl ud, så jeg tænkt at jeg ville smage mjødens indhold an” fortalte han med en lavmælt stemme, tæt på grænsen til hvisken. Han holdt endnu kåben over skulderen med den ene hånd, men den anden lod han let røre ved hendes hår. Det var næsten som silke. Var det ikke? Hans smil forblev og øjnene så helt fortryllet på håret. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 01.04.2023 19:21
Rhoslyns øjne blev store, da han tyssede på hende. Måtte de andre ikke vågne? I hendes lille sind, så hun jo intet galt i, at han kom sådan hjem. Tænk hvis der havde sket ham noget forfærdeligt, så var det vel bedre at han - oh, hvad var det dog for en lugt? Den var bask og syrlig på en og samme tid. Måske en anelse røget, hvilket betød han havde været i et rum, med åben ild. Måske tobak? Der var et svagt minde om en far, der måske havde røget pibe. 

Håret der normalt var tæt bundet i fletninger, var i givet stund i en kæmpe fletning der hang ned over den ene skulder. Mest så hun ikke skulle brugte timer den næste dag, på at redde ugler ud af håret. 
Årh Ethian, du ender i problemer hvis de andre ser dig sådan” hun daskede blidt hånden væk, mens hun med en lavmælt latter begyndte at hive ham ned af gangen mod hvad hun håbede måtte være hans værelse. For hvor om alt var, vidste hun jo slet ikke hvor han sov. 
Ethian, hvilket er dit rum?” Hviskede hun blidt, og trådte er skridt tilbage, for at sikre han nu stadig var med.
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Hendes reaktion til hans duft fik ham til at lugte sig selv på overarmen og med et skar han selv en grimasse. Det stak langt væk af tobaks os og han havde blot været omgivet af røgen, men den havde klæbet sig til ham som villige kvinde gjorde til rige mænd. 

Hånden faldt væk fra hendes bløde læber og han prøvede lidt at finde et stå punkt, men før han kunne nå at finde balancen for det havde hun sat gang i deres færden ned til hvor hans rum var. "Jeg kan godt lide når du siger mit navn sådan," lo han mildt og kunne ikke gøre op med sig selv om hvad hendes hvisken betød. Ethian blinkede lidt stille for sig selv og fik indhentet hende med lidt besvær og lagde let armen omkring skulderen på hende for at følge hendes tempo. Som en af årsagerne til det. 

"Mit rum?" ville hun med ham ind da?

Ah, det var jo lige her. Han fik åbnet døren derind til og så ind i det mørke rum der lå ødet hen, som det ikke havde set lys i evigheder. "Her" fortalte han som han trådte ind og lod armen glide af hende. Han fik lagt kåben henover træstole og han så i mod døråbningen hvor han havde efterladt hende, før han valgte at få tændt noget stearinlys. Rummet i sig selv var meget klassisk, mindet om alle de andres. Det rådet over en kommode, en knage, et træbord, træstol og en seng. Han trådt lidt omkring i rummet, som om han ikke helt vidste hvor han selv skulle stå. Med lidt forvirret øjne så han mod sine fingre der skulle knappe ham selv op, men det var som om fingrene ikke kunne koordinere det. Den ene hånd var en knap for højt oppe hver gang. Hjælp mig, sagde mimikken lidt. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 01.04.2023 22:53
"Sssh Ethian, sådan noget må du ikke sige højt" hviskede hun hæst, og mærkede næsten hvordan det snorrede i hendes hals, da han sagde sådan noget til hende. Hvad mente han overhoved med, at han godt kunne lide hun sagde hans navn på den måde? Var det unormalt, forkert måske? Eller var det en god ting?

Det var ikke langt hun nåede, før at han igen var i nærheden, denne gang med hans arm omkring hendes skulder. Hvad ville de andre dog ikke tænke, når de så dem således! Så i hendes stille sind, sendte hun en bøn om, at værelset måtte være tæt på. Og som om Isari så ind i hendes hjerte, og vidste at det var en bøn der måtte høres.
Med et let puf skubbede hun ham ind, lukkede døren bag dem. Her blev hun for en stund stående, med den ene hånd mod den ru træoverflade, og den anden mod den kølige metal hængsel der sikrede at døren ikke ville åbne. Hvad i alverden havde hun rodet sig ud i? Kinderne og ørene brændte, da det gik op for hende, at hun i given stund havde lukket sig selv inde, i en mands rum. Da hun vendte sig rundt for at erklærer, at hun nu havde gjort hendes pligt, og hun ville forlade ham øjeblikkelig. Kunne hun se hans blik, der nærmest tiggede om hjælp. Hvad i alverden havde han dog fundet på bunden af det krus, der gjorde han pludselig ikke en gang kunne åbne sin egen skjorte.
"Utroligt, du er da værre end børnene nede på børnehjemmet" mumlede hun en anelse mere streng, end hun normalt ville tale til ham. Med rolige og faste hænder, bragte hun ham hen og sidde på sengen. "Sid stille så jeg kan få den åbnet" mumlede, hun og begyndte lige så forsigtig at åbne hver knap i skjorten. Heldigvis havde hun givet nok frivillige timer i børnehjemmet, til at vide hvordan man i det mindste skulle håndtere et barn. I hendes naive og uskyldige sind, var det i hvert fald hvordan hun prøvede at kategoriserer det, som der skete lige nu.  
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Hviskenden og tyssende, de var ude på dybt vand. Tempelkvinderne ville uden tvivl spændende ham fast og give ham en lektie for livet, mens præstene nok ville gå til råd omkring hans plads hos dem. Men hans plads var endnu ny og de kunne ikke helt gå og vise dem fra deres dårlige sider ved at vælge den værste straf som det første. Ethian fik slet ikke svaret på hendes kommentar til det. Skulle han være ærlig, så erindret han ikke helt hvad han selv havde sagt. 

"Hvad gør børnene da?" spurgte han som han blev sat på sengekanten. Hænderne lå mellem benene og han så op på hende som hun var Isari selv. Øjnene der var nøddebrune i det mørke skær kunne ikke lade vær med at betage hende. Forkert og helt uartigt lod han hænderne blive placeret ved hendes lænd og hovedet presset mod hendes mave region. "Hvorfor er du så pæn" spurgte han ind i hendes mave og lod hænderne knuge sig tættere ind i hende. 

Han sad der med benene spredt ad for hun kunne stå og knappe op for ham, og hans største problem var ikke længere at han ikke knappe op selv, men at hun var så zalans sød, pæn og kvinde af Isari.  
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 01.04.2023 23:53
"De..." sætningen flød ud, som var det vand i sand. Hjertet dunkede mod hendes brystben, da hun mærkede hans hænder mod hendes lænd. Da hun ikke stod i andet end bare føder, og en simpel nat kjole kunne hun mærke varmen. Varmen der kom fra hænderne, og endnu mere da hans hoved pludselig lå mod hendes mave. 
Det var pludselig ikke kun hans hænder, og hoved der bragte varme i hende. Den spredte sig voldsomt, helt ud i hendes kolde tæer og fingrespidser der mistede grebet omkring en af knapperne. Han gjorde det ikke nemmere for hende, ved at læne sig sådan frem. Ej hellere, når han hviskede de næste ord. Hænderne fik fat i stoffet, og hun mærkede hvordan det løftede sig omkring hendes hofter. Det var ikke længere som den dag, hvor han drilsk havde taget fat i hendes klæder for at tørre sig af. Dette fik hendes puls op, og varmen til at danne fugtige overflader i hænderne. I det spæde lys fra stearinet han havde tændt, gjorde pludselig hans ansigstræk langt mere fremtrædende før. Eller også var det fordi, at han lige havde kaldt hende pæn. "Så, Ethian, du... jeg kan ikke knappe dem op, hvis du..." i et fortvivlet forsøg på at få ham senge klar, så hurtigt som muligt, fjernede hun hans hænder, puffede blidt hans hoved tilbage, og satte sig ned på knæ foran ham i stedet. Så måtte han lægge hoved på hendes, hvis han ikke længere kunne holde det selv, og hun måtte arbejde på knapperne så hurtigt hun kunne.
Igen fremviste sig uskyldigheden i den unge præstindelærling, der ikke selv forstod, hvad det var for en position hun satte sig selv i, ved at sætte sig ned på knæ mellem hans spredte ben. Ej hellere, hvilke tanker det kunne skabe en ung, fuld mands tanker.  
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

De talte nok begge for døve øre. Han talte hvert fald helt uden at høre sig selv og sine formuleringer til hende, og hendes var som indhyllet i silke bånd og slør. Hans hænder kunne fornemme hendes kropsvarme fra natkjolen som hans fingre lod sig omringe af i sit tag på hende. Det var en farlig dans, skønt den var så blid og nænsom. Rosenbusken var udskiftet med orkideer og blommetræet blomstring. Han kunne aldrig blive træt af det, det var søde mod det sure, lyset i mørket, sangen i vinden. 

Han trak hendes duft til sig, som livets ungdomskilde afhang af hende. Men det gjorde den ikke. Han rynkede brynene let sammen og så fornyet op på hende som hun puffet ham let tilbage og satte sig på hug foran ham. "Hvis jeg hvad?" spurgte han. Kroppen hang en anelse, men ikke af træthed på helt samme måde, men som selv samme tvivl ramte ham. Vandet i hans indre brød op til storm og han mærkede hvordan varmen bredte sig i hans kinder. Hun sad på hug foran ham, og han sad på sengekanten foran hende. Hun var så fin. Så fint som hun sad der. Nej, hold lige en pause. tænkte han, men i samme tanke, studsede han sig også over hvad hun nu lavede inde hos ham. Hvorfor hun hjalp ham ud af tøjet? 

Ethian glemt måske i et kort øjeblik hvor de var og hvad de var, før han lod en finger føre en løssluppen tot hår væk fra hendes ansigt og om bag øret og lod fingrene glide med om bag øret indtil de ramte kæbe linjen og han løftede let hendes hovedet så deres øjne kunne mødes. En fristelse bød sig selv velkommen, og han ville tage i mod den fristelse. En fristelse som han kontrolleret og ikke blev kontrolleret af. Kunne han nå at lade sin mund ramme hendes eller ville hun træk sig væk inden da? 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 00:31
"Stædige knapper" hviskede hun hæst, og forstod udenmærket godt selv hvorfor, at det var så svært for hende. Eller, det prøvede hun at overbevise sig selv om, vel vidende at hun ingen anelse havde om, hvorfor det pludselig var så svært for hende. Fordi hun forstod slet ikke hvor varmen kom fra, hvorfor han fin hendes hjerte i sådan et tempo ej hellere varmen i hendes kinder. Hun havde ingen forståelse for disse ting, hun havde aldrig blevet ført ind bag tæppet af gængse kropslige ting. Hvordan det virkede når to der var tiltrukket mødtes, og følte sig draget af hinanden. 
Hun nåede halvvejs, da han pludselig lod fingrene danse hen over hendes hår. Blikket rettet sig dog ikke, på trods af den kildende fornemmelse der gled som rislende vand, ned af hendes rygsøjle. 

"Er alt okay?" hviskede hun, da hans fingre bød hendes hoved til at løfte sig. Deres øjne mødtes. De blålige mod de kaffefarvede øjne, med spæde strøg af det smukkeste løvgrønne. Dem der kunne være så mørke og stadig som karamel hvis lyset ramte rigtigt. 
Så skete der noget, der fik hende slået fast i hendes position. Øjne der blev større som hans hoved bevægede sig tættere på, "Ethian" var alt hun nåede og hviske før bløde fordrukne læber ramte hendes. Lynet slå ned, og der sad hun uvidende omkring, hvad der netop var sket. Hvad var et kys, når man kun havde set det hos elskende der viede deres liv ti hinanden? Eller to unge mennesker, der løb rundt i tempelhaverne? Hvad betød det, hvad gjorde det, hvilket løfte indebar det. Kunne de overhoved dele et, som værende de mennesker de var. 
Men alle disse tanker opstod, og selvom de gjorde flyttede præstindelærlingen sig ikke fra præstelærlingen. Alt hun vidste, var at lige i dette øjeblik, føltes det ikke forkert—det frembragte blot følelser, hun ikke anede hvad var, eller hvordan hun skulle tage stilling til dem.
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Hendes slanke finger snittede ham kun lige på huden som hun fik knappet op, omend hun sloges mere med knapperne end han nok ville have gjort. Han kunne ikke råde bod på deres handlinger for natten, selvom hun i al sandhed blot hjalp ham i en uheldig situation. En situationen han burde og skulle have undværet for alt i livet, men han ønskede ikke konflikter og det satte ham i disse situationer. Såvel som med kunstneren Corinth. Han hjalp i sin gode tro og endt med at ligge model til noget ingen burde opleve. På kroen ville han ikke klemme citronen og risikere at gøre sig uvenner med kroejeren i sin travlhed. 
Isari satte sine mænd og kvinder på prøve, men var det virkelig en prøvelse det her? 

Med en finger halvt snoret om håret, tryllebåndet i en forbindelse med hende. Han kunne ikke dy sig selv, han krop hungret mere og mere for hende i sin fuldhed. Den kunne ikke gå med rationaliteten, den gik med lysten og begæret. Siden de havde moret sig den morgen havde den summede for hende. Det var urene tanker som han havde slået hen og ihjel når end han kunne. Men det krævede en ædru og upåvirket hjerne.

Hungrende for følelser og berøringen af gensidig interesse, var et milepæl for ham. Følelsen af hendes bløde læber og ømheden der lå i det, fik ham til at føre den anden hånd om på lænden af hende. Isari ville binde sig selv for øjnene nu, hun måtte vel kunne forstå hvad der skete i hendes hjem. Om det var et forsøg på at få hende op at sidde hos ham eller om det var et forsøg på at træk op i hendes natkjole, måtte tiden vise. Men han ville bare have hende. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 00:59
Kysset. Blidheden, ømheden—uforståelsen. Den forsvandt, det øjeblik at hænder vandrede, og det gik op for den unge kvinde hvad der skete. Nej, det var ikke sådan at præstinder og præster, nonner eller munke skulle begære sig med hinanden. Dette var forbudt, og hvad de gjorde var ilde set! Hvad mere var, var at de var i huset for Isari og hun—dette, det måtte de ikke! 
Åh, og han var jo fuld, vidste ikke hvad han gjorde. Betød dette, at hun i givet stund havde udnyttet ham? Fået ham til tro, at hun ville indgå i denne skyldige synd?
I et forsøg på, at skubbe ham væk, lagde hun blidt hendes hænder omkring hans håndled og prøvede at fjerne dem fra hendes krop. "Ethian" prøvede hun igen, hendes stemme stakåndet og uforstående overfor hvad der skete i dette øjeblik. Hvad end der var endt, som havde sendt ham i dette stadie måtte være en andens gerning. Hendes Ethian var uskyldig, blød og kærlig. Ikke en som der ville gå imod de løfter han havde lagt, og de der måtte tvivle ham, skulle gøres til skamme. Det kunne de ikke, hvis hun ikke var stærk nok for dem begge.
"Det må vi ikke, det er hvad end du fik på kroen der snakker for dig, du vil mig slet ikke på den her måde, det, det må vi ikke" hun prøvede at være så forstående i hendes måde at formulere på. Hun ønskede ikke at skælde ud, eller straffe og skade ham for at gøre noget, han tydeligvis ikke kunne styre. De ville sammen angre når solen stod op, bede om tilgivelse for deres svaghed. "Kom, lad mig få dig ud af dit tøj og i seng, ja? Jeg skal nok passe på dig, men vi kan ikke, ikke det andet" og som de ord forlod hende, mærkede hun stadig hvordan berøringen af hans læber mod hendes, havde brandt sig fast og fik urene tanker til at indtræffe sig hos hende. Angre, det var hvad hun måtte i morgen.
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Shara var en gudinde der husede de forkerte elementer set for en Isaripræster. Det hørte ingen steder hjemme at lade sig friste og give sig hen til andre end hende. Men et eller andet sted, lod han også døren stå på klem helt bevidst. Isari elskede alle sine børn, men at holdeholde sine børn for at bringe liv i verden, som ville bære hendes symbol og værdier tæt på livet. Var det ikke meningen med at tilbede hende. 

Med læberne på millimeters afstand og følelsen af den stakåndet optræden gavnede ikke de rene tanker, det havde den stik modsatte effekt hos ham. Som hun lagt salt på maven af ham og havde sin tequila i hånden og citron skiven på hold. Hendes måde at sige hans navn var slikket for at få salten væk, mens hendes afstandstagen var tequila snottet og citronen. Hvad der kom efter det, var allerede sket. "Den her måde?" papegøjede han hende og så fortvivlet på hende. Var det så forkert at træde i den sorte sø der havde åbnet sig for ham. 
"Rhoslyn," lyden af hendes navn fik ham til at se ned ad sig selv, og blev kort mindet om øjet Corinth efterlod i ham med sin blæk. Det var ikke grimt, men han brød sig ikke om at blive afmærket som en andens objekt. (Ha! Too late, Ethian.) Men det var heldigvis ikke det eneste blæk han havde på sig, armene var malet med forskellige mønstre. Han vidste dog det var et lille problem for nogle af templets folk. 

Han lagde hånden mod hendes maven og så på hende, ønskede ikke afstanden med hende. "Jeg beder dig, hold mund og gå med hjertet," nok hang smagen af den stærke mjød endnu i hans mund, men han ville huske det meste af aftenen, det var han ikke spor i tvivl. Stille lod han hoved nærme hendes igen, men frem for at tage hendes læber fra hende, lod han sig plante blide kys ved hendes hals. Hånden som havde ligget ved hendes mave blev trukket til sig selv, og han fik trukket den ud af den halvåbne skjorte. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 09:34
Hun var så optaget af, at få ham ud af hans tøj. At hun ikke ænsede hendes fejl, måske en dag hun ville lærer, at verden var fuld af overraskelser. Og ikke alle overraskelser var lige gode, især ikke når man stod i en situation man aldrig havde prøvet før. Men ikke kun det, at det ikke var noget hun ikke havde prøvet før. Nej, det var en situation hun aldrig havde forestillet sig, set for sig, eller forstod sig på.

Et gisp efterlod hende, tydeligvis overrasket over hans handling. Bløde læber ramte hendes hud, der måtte smage af den lavendel sæbe hun brugte, da hun det havde været hendes ugentlige bad denne dag. Hans ord forstod hun ikke, for gik hun ikke altid med hendes hjerte? Det var det hun lyttede til, det som drev hende i den retning hun ønskede at gå.
Men i stedet for at skubbe ham væk den her gang, tvang hun sig selv til ikke at tænke på, hvordan maven snoede sig sammen. Den kildende fornemmelse det frembragte fra læberne ned gennem halsen. Nej, i stedet fokuserede den unge kvinde på, at få ham ud af tøjet. Rejste sig selv op, og hvis han ønskede at fortsætte, måtte han jo følge med. Forhåbenligt når han var klar til at blive lagt i sengen, ville han have indset at det han gjorde, ikke var i overensstemmelse med de ting de blev lært.
Hendes blik var fast rettet mod hvad hendes hænder lavede, og selvom hun så kunsten, blækken som var sivet ind i den flotte solbrune hud. Da kommenterede hun ikke, og tillod sig selv ikke, at tænke over hvad det betød og kunne være. 
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Ethian lod sig skubbe væk og kom længere tilbage i sit sæde på sengen og lod det trætte blik falde til siden. En afvisning der ikke kunne gå uset hen. Beskeden var tydeligt, men trods for det - blev hun endnu derinde for at hjælpe ham. Det var ved at blive en nødvendighed, der var ingen grund til t hjælpe ham ud af tøjet, når han bare skulle ligges i seng som et andet barn. 
Lavendelsmagen sad dybt i hende og han havde følelsen af smagen på læberne endnu. 

Blikket gled en anelse op på hende, som hun rejste sig op for at få hjulpet ham med det sidste af sin skjorte. Men det var også teten til at selv skulle op og stå for at få sine bukser af. Skjorten kom helt af ham, og han lod hende stå med stoffet, det fungeret som deres hinde. 
Han presset ungen mod undermundens tænder og lod hovedet falde en anelse forover som han så ned mod det lille mellemrum mellem dem. Ethian samlede sine hænder ved snøren af stof der holdt bukserne tæt siddende om hoften på ham, men ind i mellem sit kiggen ned der, så han fra tid til anden mod hende. Var det Sharas gøren at hun var så fin, skulle han virkelig i gennem flere prøvelser, prøvelser han ikke kunne gøre noget ved, foruden at falde i og skuffe dem og sig selv. 

Han holdt let om snøren ved livet med den ene hånd og lod den anden blive ført om bag nakken af sig selv. "Undskyld," mumlet han og sank en klump af fortrydelse. Selvfølgelig ville han så gerne mærke hende, ligge med hende og nyde hende. Men hun havde ret, det var ikke måde her. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 10:27
Da trøjen var i hendes hænder, knugede hun den tæt ind til sig. Den duftede af ham, og selvom den var besudlet af røgen fra kroen og den tætte duft a dyb honning mjød. Da kunne hun stadig dufte ham. Den smukkeste brændte salvie, som hun uden at tænke over det, var begyndt at holde af. Og med trøjen i hænderne, lagde hun mærke til duften af noget andet. En sommerfuglebusk i flor, hvordan man kunne dufte af det, kunne hun næsten ikke begribe. Men det gjorde noget ved hende. Hendes tanker kom dog hurtigt væk fra duften, som hun betragtede manden, den nedbrudte sjæl, stående foran sig. Hvad var der dog hent med ham, siden han følte behovet for at indgå i disse synder. 
Men da, kunne Rhoslyn ikke helt lade tankerne vandre til de breve som hun havde udvekslet med Isaiah. Man skulle ikke lade sig styre af e gudindens lov, man var sin egen person. Og pludselig blev hun rystet til hendes grundvold, da hun så hvad næsten så ud til at være en ødelagt Ethian foran sig. Hvor var den hjælp han behøvede, havde hun virkelig været så blind, at hun ikke havde set ham drukne? 
"Du har intet at undskylde for, jeg beklager jeg ikke så, at du var ved at drukne" hviskede hun, hendes stemme rystede af skyldfølelse. "Kom, lad os få dig i seng" bukserne måtte blive på for nu, ellers bevægede de sig igen mod et farvand hvor de ikke måtte befinde sig. Men bølgerne truede med at trække dem fra sikkerheden af deres tro. 
Med forsigtige hænder, skubbede hun ham ned at ligge. Men i stedet for at forlade ham, lagde hun sig ved siden af ham i sengen. Det blev trængt, men sådan måtte være nu, da hun lagde armene omkring hans skuldre og krammede ham ind til sig. "Det hele skal nok gå
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

"...at du var ved at drukne... 

Hvis blot det var tilfældet set i bagspejlet. Han var allerede sunket til bunds. Kviksandet havde fortæret ham for nu og spyttet ham ud til det næste som skulle fortære ham - og det var stille gået hen og blevet den sorte tjære så af Corinth. Det var ikke den mand skyld - helt udelukkende. Venligheden havde bragt ham i den situation, og det var venligheden som skulle få ham ud af den, det var blot om spørgmål om hvordan han skulle håndtere det. "Jeg er ikke en dårlig fyr.. det er bare dårlige nætter" nætter, dage, uger, måneder — timer, sekunder. 

Han holdt bukserne oppe som hun fik ham guidet ned og ligge, som han var så inhabil at hun skulle træffe beslutningerne for ham. Men det var ikke det udelukkende tilfælde var det vel? Ethian rykkede længere ind på siden af sengen og lod hende ligge sig — og lagde armen ved sin maven i samværd med den anden som endelige slap buksernes kant. Lidt overvejende så han op i loftet og følte sig stille mere og mere i sit vanlige jeg, men det skulle nok slå ham hen senere. Han lagde sig om på siden og så på hende, mens den ene hånde lod en finger glide omkring på hendes mave som det var en skøjte bane, før han blev omsluttet i et kram af hende. Øjnene var som stivnede i deres tilstand og han lod hånden glide omkring taljen på hende i krammet. "Du siger det som om, jeg ikke allerede ved det" alt skulle nok gå okay. 

Hensigtsmæssig holdt han sit underliv fra hende. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 11:22
Det knuste den unge kvindes hjerte. At han følte sig nødsaget til at fortælle hende, at han ikke var en dårlig fyr. Det havde hun aldrig tænkt om ham, hvordan kunne hun dog det, når hun aldrig havde lyttet til de andre som sagde det. 
Med blide strøg, lod hun sine fingre skubbe hans krøllede hår væk fra hans ansigt. “Jeg ved du er god, Ethian, jeg har aldrig troet andet” det var ganske tydeligt at høre, hvordan hun var påvirker af situtationen. Nærværet; hans hænder som vandrede og gav hende kuldegysninger. Måske hun skulle have forladt ham mens hun havde chancen, men hvordan kunne hun, når han havde brug for hende? 
Rhoslyn sank klumpen der formede sig i hendes hals. Tankerne flød sammen, og igen blev hun overvældet af skyld, da tankerne forsvandt væk fra lyset og tættere mod manden ved hendes side. 
Hvad er der sket? Vil du snakke om det?” prøvede hun forsigtigt, hvor efter hun løsnede sine arme, så hun kunne betragte konturen af hans ansigt. Alle de tanker han fik hende til at overveje, ting som aldrig havde været et problem. Men med snakken om, hvorvidt man skulle kigge på guderne med nye øjne, men med hvilke øjne? Hvad ville så være acceptabelt. Og hvis man skulle tilgive og omfavne alle, hvorfor så ikke de følelser dom Ethian havde? 
Du må ikke tro, du er forkert, jeg holder af dig, præcis som du er.”
Ethian Sawyer

Ethian Sawyer

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Varulv

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 178 cm

Fokusset forlod ikke sin post, som hun føre hans hår væk fra øjnene. Det var en genskabning af da han havde ført lidt af hendes hår væk fra ansigtet. Den ene blide handling blev erstattet med den anden blide handling. De kørte i blide stryg af ring, afkørslen var forbigået og han kunne kun fortsætte ud af landevejen med hende som sidemand. Det var det eneste rigtige at gøre for nu. Hun havde lagt sig hos ham, han havde ikke nogen gøren i det. Det ved jeg godt, burde han næsten have sagt, men han kunne ikke få ordene til at forlade ham, de var som båndet fast til svælget. 

"Jeg kan ikke tale om tingene, Rose" der var en begrænsning for ham, en begrænsning af hvor meget han kunne sige. For hun så forbi så mange ting, uden selv at vide det. Han kunne nemt lyve for hende som alle andre, men hun så alle brudstykkerne som de flød på jorden for næsen af hende. Måske hun var i det rigtige hus af de forkerte årsager. 

Atter med afstand mellem dem, så meget som nu engang var muligt. "Har du aldrig følt fristelse for at vide hvordan græsset er på den anden side" spurgte han med en små overvejende stemme og lod sin hånd falde på undermaven af hendes. Faldt, men alligevel på nippet til at bryde en grænse der hidtil var blevet holdt hen af hende. Måske spørgsmålet var forvirrende og tæt på at være på grænsen til det misforstående. Men hun havde sine egne fristelser, som han havde sine. Sex var en ting, men det frie liv var det andet. 
Rhoslyn

Rhoslyn

Hjælper i Dianthos børnehjem

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Sparks 02.04.2023 11:52
Tørheden indtraf sig i munden, da han spurgte hende, om hun aldrig havde ville opleve eller vide, hvad der var på den anden side. 
Hjertet slog et slag over, før den trommede mod brystet og stemmerne hviskede forførerende i hendes øre. 
Vil du ikke vide hvad du går glip af?
Så var der den anden stemme, der blev langsomt tøvende ind til den forstummede. Husk hvorfor du er her, hvorfor du har viet dit liv til Isari. Men stemme kunne ikke høres længere. 
“Hvordan mener du, hvad er der på den anden side? Jeg har levet mit liv her, det er mit liv, min verden, jeg kender ikke andet” kom der hæst, og frygten indtraf i hendes hjerte. Havde folk ret? Var dette forkert? Var alt dette… ikke hvad det burde være?
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat