Så han forholdt sig i ro imens han hørte på de omkringsiddendes snak. Han var altid på arbejde, idet han mente at information var den vigtigste kilde til Mørkets fremgang.
Ikke at det var noget han gik synderligt op i. Men nu havde han ligesom valgt livets vej, og han var ikke synderligt motiveret for at ændre hans livs omstændigheder. Men nøøøøøøj hvor han kedede sig. Han kiggede rundt. Skulle han lave lidt ballade? Eller ville den komme til ham? Sandheden var at han var alt for doven til reelt at skabe røre i mosen.