Der forlød rygter omkring i byen at Phillippe Jahnson havde den kunsteriske frihed til at udforme og kreerer de fineste træudskærninger. Det havde fanget den unge byvagts interesse en god del, hvorfor han lod sig - i sin fritid - begive sig mod grænsen mellem det centrale og det nedre distrikt til Phillippes Snedkeri. 

Hånden blev kort til den solide træder, før han lod sig træde ind. Værkstedet var tydeligt indrammet for hvad en snedker normalt ville have, skønt han blot kunne få en hård skitse fornemmelse af hvad der var og ikke var.
Eskild lod sig nænsomt tappe let med skospidsen for at indramme det hele en anelse mere for sig selv. Hvor bordene stod, mulige ekstra rum lå, udstyret og værktøjet. 

"Jeg hører, at du har til evne at udforme et fint håndværk der kan være med til at øge ens sanseoplevelse," lod han sig vagt melde i rummet. Han havde ikke nogen skam i at gå direkte til sagerne, men han kunne lige så godt melde rosen videre til snedkeren. At hans ry er kommet ham i forkøbet (eller bagkøbet nok snarere). 

Måske var det hans næse, som spillede et puds med ham, men duften af olie af en art hængte sig trækkende i næsen. Men selvfølgelig, for at gøre træudskærningerne brugbare for mennesket åbne passager, skulle det være glat og glansfuldt.
Medgørligt. 

 Den langhårede snedker sad denne dag ved spisebordet og arbejdede. Der var ikke flyttet rundt, ingen store stykker træ til en skulptur nogle stedet at se. Phillippe sad blot og var dybt koncentreret i at lave arbejdstegninger til Hr. Silene seneste bestilling. Phillippe havde knap og nap nået at være tilbage fra Tusmørkely i en dag, før bordelejeren var kommet forbi. Det havde været for at anklage hans for unoder med hans ansatte, men trods Phillippes elendige evner til at lyve, var det lykkedes ham at komme uden om det. I stedet havde han fået en bestilling på et stort kryds man kunne spændes op på. Det var en spændende - og pirrende - opgave. Så selvfølgelig havde snedkeren givet sig i kast med den. 

 Optaget som Phillippe var registrere han ikke døren blev åbnet. Det lille stykke kul han havde mellem fingrene gled over papiret som han tegnede streger. Først da en stemme lød i værkstedet løftede snedkeren blikket fra papiret, lagde kullet fra sig og skubbede stolen bagud som han rejste sig. 
 " Velkommen til! " Hilste han og nikkede lidt som han overvejede hvad den anden havde sagt. Han kløede sig lidt i skægget, hvilket efterlod en lille kulplet på hans kind, han var nemlig ikke helt sikker på hvad den anden snakkede om. Det lød som noget man skulle til en alkymist efter. Men det var vel ikke et håndværk? Brynene rynkede sig lidt. 
 " Jeg er ikke helt sikker på hvad du hentyder til? " Det var ikke fordi Phillippe var forlegen over det mere uanstændige arbejde han havde lavet til bordellet, han kunne bare ikke helt gennemskue hvad den anden snakkede om. 

Stolen der skrattet bag sig og elementet i den andens hånd der ramte bordet, var indikationen på, at han havde hans opmærksomhed. Men det virkede næsten helt formelt at få et velkommen til, når han selv blot havde lagt ud med en - måske - kryptisk besked. 

Lidt overvejende lod Eskild sig støtte op til et af de mange arbejdsborde, med let håndføling for, at han ikke ramte noget, han ikke skulle rammes ind i eller stikkes af. Han lod en finger klø sig let i nakken og hørte sin sætning for sig selv. Ganske forståeligt egentligt. "Nej, det forstår jeg egentlig godt," erkendte han lidt tørt og trak kort på skuldrene før han lod sig glide let længere frem på fødderne, så han virkelig lænede sig tilbage og havde en måske lidt for afslappet tilværelse i rummet. 

"Du laver seksuelle objekter, ikke sandt?" spurgte han lettere ligegyldigt i sin tone, men alligevel med et nysgerrigheds præg. "Har du nogen færdige eksempler af hvad du har lavet eller?"

 Mens den mørkhårede.. mand? Phillippe lod blikket glide ned over den anden. Jo, mand. Mens den anden mand fik taget sig sammen til at forklare bedre hvad han søgte, trådte Phillippe sig fri af bordet og stillede sig så han lænede sig op af enden af det. 
 Da kunden endelig kom til sagen pressede Phillippe læberne sammen, mens et smil fik mundvigene til at trække sig op. Så andre havde hørt om hans ordre til bordellet?
 " Ah, voksen legetøjet? " Phillippe skubbede sig ud fra bordet igen og gik hen for at åbne den ene af skufferne i kommoden der stod langs væggen. Han havde ikke lave flere siden bordellets bestilling, men den gang havde han lavet flere end der var ønsket, fordi han havde leget lidt med forskellige størrelser. Nu var der fem tilbage; 2 små, 2 der virkede meget store og en der var lidt mindre. 

 " Jeg har kun de her til numsen, i forskellige størrelser. " sagde Phillippe mens han satte dem frem på bordet så den anden kunne se dem an. Mærke dem, hvis han ville det.
 " Hvis du skulle have interesse i andre størrelser, eller ønsker noget andet, skal jeg se hvad jeg kan gøre. " Han var ikke bleg for at give sig i kast med at fremstille andre, lignende varer, hvis det var noget der var ønske om.

Et brummende mhmm forlod ham som en bekræftelse på at det var hvad han refereret til. Det tog dog ikke mange sekunder før han kunne lytte med til, at der blev rumsteret en anelse. Det lød til at der blev taget nogle forskellige dele frem, men det var først da de blev sat på bordet, at han kunne visualisere dem for sig selv. Eskild lod sig skubbe fri for arbejdsbordet og gik en til det andet bord og løftede en af dem op. Mærkede nænsomt omkring den. 

"Kan du lave noget.. ville det være muligt at få noget i form af kugler på lædersnor?" det var blot en lille tanke han havde haft, selvfølgelig var der andre alternativer, fallos udformet legetøj var også en ting at kunne gå med. Men nu var det jo ikke ham, som var snedkeren og kendte kunstens grænser. 

Den mindste af de tre, blev udskiftet med den mellem af dem, og han lod fingrene glide let omkring, som hvis han stod i scenariet og skulle få fornemmelsen af hvordan den var at have i sig. Sådan stod han hvert fald lidt med fingrene om den.   

 Phillippe trådte et skridt tilbage efter at have sat trælegetøjet på bordet, så de ikke ville stå helt op af hinanden hvis den anden kom hen for at kigge på dem. Snedkeren så på ham da han gik i gang med at inspicere dem, og imens kom med en forespørgsel. Begge af Phillippes bryn løftede sig i overraskelse, men hans hjerne begyndte straks på at overveje muligheder. 
 " Hmm.. Det skulle være til. Jeg.. går ud fra det er til samme brug som dem jeg allerede har? " Spurgte han lidt tøvende. Han ville jo heller ikke antage, men det virkede som underlig ting at forslå, hvis det var tiltænkt som en perlekæde til hans mors hals. 

 " Har du gjort dig nogle tanker om størrelsen på kulgerne, eller afstanden? " Spurgte han overvejende og skiftede vægten lidt mellem benene. Han skulle nok ud skaffe sig noget lædersnor der var stærkt nok til ikke bare lige at det gik over.. 
 " Eller hvor lang den skal være? Hvor mange kugler skal der være? " Det var sikkert mange spørgsmål, og det kunne sagtens være den anden slet ikke havde gjort sig nogle tanker om noget af det. Phillippe var også klar til selv at tage alle beslutningerne, måske det endda ville kræve lidt eksperimentering. Tanken fik Phillippes hjerte til at slå lidt hurtigere og fik det til kort at spænde op i hans underliv. 

Som den mellemeste af dem lå i hans fingre, presset han den let igennem pegenfingeren der var knuget let mod tommelfingerens side. Lidt en lille leg, det var dog langt fra hvordan det ville føles det andet sted, men det gav en fornemmelse af størrelsen man havde med at gøre. Men han lod sin opmærksomhed falde mod snedkeren på ny som gav sit tøvende spørgsmål til Eskild, der lidt lod hovedet falde uforstående til siden: "Ja. Numsen som det eneste," svaret han lidt løst. 
Var det virkelig en nødvendighed at være så åben, Eskild? Men måske det kunne lette arbejdet lidt for snedkeren hvis han vidste, at det blot handlet om anus og intet andet. 

Men endelig kom der nogle gode spørgsmål afsted, noget som skulle reflekteres en anelse over - men selvfølgelig kom Eskild forbedret. Som den dygtige elev han burde have været. "Hvis muligt, som omkring samme størrelse som den mindste numseprop, og en med størrelse op til den sidste. Så tre kugler," kommenteret han og lod den mellem-størrelse numseprops spids stå oprets mellem hans fingre, før han lod den blive lagt på bordet igen. 

"To-tre centimeter mellemrum mellem kugler," tilføjet han, men med en lidt vævende tone. Afstandsmåling var så meget nemmere når det gjalt noget han kunne røre ved, så at stå og forestille sig det, var ham lidt svært. "Men jeg er åben for alle dine input," indskød han lidt efter. 
Emnet påvirket ham på ingen måde, men selvfølgelig kunne han ikke undgå at fornemme hjerteslaget på den anden .. hvorfor hovedet forblev koldt og afklaret. 

  Lige så stille nikkede Phillippe mens han gik over til kommoden og fandt et nyt stykker pergament, som en fjerpind og blæk. Kullet var nu bedst til skitser, og knap så meget til at skrive. med pergamentet henne på bordet noterede han stikord ned til sig selv, så han fik det hele med, og ikke endte med at glemme små detaljer, som måske er altafgørende for kundens tilfredshed. 
 " Udelukkende til numsen," mumlede som han noterede ned, så den anden havde mulighed for at rette han hvis han forstod forkert.  

 Det grå blik flyttede sig han på den sorthårede mand, mens han lyttede til han fortælle. Han blev lidt usikker på hvad præcist han ønskede, og brynene rynkede sig tænkende. Han skyndte sig dog at flytte blikket tilbage ned på pergamentet for at notere det næste ned.
 " To-tre centimeter afstand, det lyder som en rimelig afstand.." Lød det overvejende fra snedkeren som han så det for sit indre. Phillippe så tilbage op på kunden og smallede tænkende øjnene. 
 " Så to.. ehm.. kæder, en med den mindste størrelse, og en hvor de bliver større for hver kugle? Og tre kugler på hver? " opsummerede Phillippe som han forstod hvad der var blevet sagt. Han betragtede den anden lidt. Der var noget lidt underligt fjernt over ham, han havde også lagt mærke til det, som an undersøgte legetøjet. Phillippe lagde dog ikke mere i det, måske han bare var typen der så bedre med fingrene. Der skulle mærke på alt, for at kunne bestemme sig. 

Der var ingen indvendelser fra Eskild, som han hørte hvordan det blev mumlet i noteringens navn. Det var jo, hvad det var. Skulle der da opstår misforståelser for nu, men på den anden side, hvorfor ligge ud med at spørge ind til sexlegetøj og så få lavet mors perlehalskæde? Hvem kunne være så idiotisk at gøre det i den rækkefølge. 

Men som den afventende gæst han var, lod han blot opmærksomheden flyde omkring rummet. De havde været ganske at stå med i hånden, passende størrelse og glidende følelse. Det var jo, hvad der skulle til. Selvfølgelig var det vel næppe som et legeme, men det kunne være en god opstarter. Løsne musklerne en anelse. "Nej, bare to af de mindste og så en mellem, og så en anden kæde med mellem og stor," svaret han og viftede lidt febrilsk med hånden, det var tankerne som kom til udtryk nu. "Så to kæder, men den ene med tre kugler og den anden med kun to," for at opsummere og sikre sig, at de var enige om hvad der var tale om. 

Men hænderne lod sig hæfte om bordkanten på ny og han lod det matte blik væve ned i gulvet som det var det mest interessante i hele verden. "Nogen personlige anbefaler?" 

 Det var en besynderlig samtale at have så naturligt, men for Philippe var det bare endnu et job. Et specielt og unikt stykke arbejde. Men uanset hvad jobbet gik ud på, var det vigtigt at få styr på detaljerne, for det skulle jo gerne ende ud med at være hvad kunden ønskede. 
 Derfor lyttede Phillippe også nøje med, da den anden forklarede hvad han havde ment. Det gav mening. Phillippe nikkede lidt og lænede sig ind over pergamentet med pennen i hånden for at notere ned. 
 " To kæder, en med to kugler, en mellem og en stor, og en med tre kugler, to små og en mellem.  " Phillippe nikkede for sig selv og så lidt på det han havde skrevet og overvejede om der var andre ting han havde brug for at vide. 

 Inden han nåede at tænke for meget over det, blev der dog spurgt ind til hvad Phillippe ville anbefale. Spørgsmålet fik hans bryn til at løfte sig, og han rettede sig på fra sin foroverbøjet position og lænede sig op mod bordet, mens han tænkte. Var der noget fra da han brugte legetøjet med Nicola han kunne bruge nu? Phillippe brummede lidt.
 " Tænker De der skal være et håndtag af en art? Eller bare et langt stykke læder, så man kan trække dem ud igen? " Phillippes bryn var rynket og blikket en smule fjernt, mens han selv overvejede hvad der måske ville være bedst. En tanke slog ham, som sikkert ville hjemsøge hans tanker hvis ikke han fik spurgt, så Phillippe så hen på kunden.
 " Hvorfor egentlig 2 og 3 kugler?  " Phillippe lagde hovedet lidt på skrå og foldene armene lidt foran brystkassen.
 " Altså, hvorfor ikke flere? " han trak på skulderne.

Det virkede hele så naturligt og hjemmeligt at snakke om. Alt der intet forfjamsket eller pinligt var over det, hvilket man normalt ikke altid kunne opleve hos andre. Manden var jo ideel til sådan et værk, når han tilligemed kunne stå og få sine egne fantasier til at pulse med hans underliv for blot et øjeblik.

"Er det ikke nemmeste med blot en let lokke om læderen til at kunne trække det ud?" det ville vel give god mening med et håndtag, men det virkede også som en unødvendighed at have med sig, ville det ikke bare komme i vejen og blive til gene for pungen? "Jeg tror, håndtaget vil give for meget opmærksomhed ved pungen, men hvis det er din anbefaling, så på den ene, vel" trak han let på skulderen som det blev tilføjet. Manden havde jo egne erfaringer, alt andet ville være bekymrende. 

Brynene blev let presset sammen, før en rynke i panden blev dannet. "Udelukkende for nydelsen og forbedrede røven til at modtage det der skal i den," kuglerne skulle jo blot være en optakt til en kælen leg og udvide hullet, så man selv slap for at arbejde sig igennem det. 

 Hele det vovede område var nyt, og derfor var det ikke så meget at sætte ting op i mod. Philippe vidste ikke hvad der var godt og skidt, hvad der fungerede og ikke gjorde. Alt han kunne var at antage og gætte indtil det var lavet og afprøvet. Især med helt nye ting. Derfor kunne han heller ikke andet end at trække på skuldrene til den andens ord. Det lød til at de to mænd sagtens kunne ende ud i en længere debat om, hvorfor og hvorfor ikke forskellige ting virkede som en god ide, men i sidste ende ville det være kunden der bestemte. 
 " Jeg tror De måske har ret, et håndtag kunne måske godt gå hen og blive generende. " sagde han, og drejede kroppen lidt for - noget grimmere end det andet han havde skrevet - at tilføje der skulle et stykke læder med en lykke som "håndtag". Måske Phillippe også tænkte lidt for meget over det æstetiske i det. Det var vel ikke meningen af sådanne ting skulle være smukke at se på. 

 Phillippe så tilbage hen på kunden og nikkede lidt til forklaringen. Den var ikke ligefrem super tilfredsstillende, for det gav ikke rigtig mening for Phillippe. Nu havde han selvfølgelig ingen anelse om hvordan dette produkt ville føles at bruge, men han forstillede sig at jo flere kugler der var på, jo bedre føltes det, så hvis det var for nydelsens skyld, hvorfor ikke gøre mere?
 " Tænker De ikke, at flere kugler ville øge nydelsen? " Måske Phillippe bare tænkte for meget over det, eller tog helt fejl. 

Observante kunder ville overse hvordan det blev håndteret, men han følte lidt med på hvordan stemningen lød og hvordan ordene forlod den andens mund. Det handlede ikke om at give Eskild ret bare fordi han var kunden, men fordi det gav mest logisk mening. "Den ville blot støde til mod pungen, og men hvis du har en anden tanke til det, så lav den ene med dit design og forslag" på den måde kunne de vel begge få deres teorier testet, omend det betød at Eskild skulle vende retur og fortælle om hvordan det fungeret for ham. 

Lyden af hvordan han fik rettet sine egne noter til, var hvad der flød i mellem dem, men det varede kun så længe indtil han fik et godt spørgsmål. "Måske, men planen er jo, at jeg selv skal ind, de skal blot være opvarmerne," det virkede alligevel en anelse underligt at sige det så .. ærligt. Men det var hvad der var planen for det. At gøre modparten klar til det. "Selvfølgelig, hvis det er til en egens selvtilfredsstillelse, ville det måske give mening med flere kugler," 

 Phillippe pausede i sin notering, og kiggede hen på den sorthårede mand, nikkede langsomt og overvejende. mens han tænkte over hvad han skulle skrive ned og svare. Det var fint for ham at gøre som kunden efterspurgte, og bad om først, men det han sagde nu? Hvis du har en anden tanke.. Han brummede lidt og så smile til ham. 
 " Jeg ser på det, " han vendte opmærksomheden mod pergamentet og skrev ned at afprøve lidt med et håndtag. Det kunne være han skulle gøre som til bordellet, lave mere end bestilt og lade kunden bestemme. Måske han endda kunne sælge mere end bestilt.

 Blot være opvarmere. Phillippe nikkede lidt til det, og kunne vel godt se hvorfor der så ikke behøvede at være flere kugler på. Han syntes dog også det kunne - burde - være dejligt og nydende for parteren. Måske han barer var lidt for meget af en tilfredsstiller.
 " Det giver vel mening, " svarede han og nikkede lidt, selvom han ikke helt var overbevist. 
 " Jeg skal nok få lavet Deres bestilling! Ønsker De at se tegningerne når jeg har en ide omkring designet, eller blot hente dem når de er færdige? " Phillippe lagde fjerpennen fra sig, og rettede sig op, med armene foldet over brystkassen og blikket rettet mod den anden.

Hvor vidt de havde en helt fælles forståelse for emnet, var han ikke sikker på. Men det virkede sådan og snedkeren havde et ry for sin evne, så han frygtede ikke spor for varen der var bestilt. Eskild lagde troligt sine krystaller til hvad end der kom ud af dette. 
Et bekræftende nik blev givet og han lod det blive der. 

Dialogen var ærlig på alt for mange plan, afslørende for seksualitet og eget behov og lyst niveau. Det kunne måske skræmme andre, men nu havde de vel begge stedfastet af selv snedkeren havde sine egne perverse tanker og det hang endnu ved hos Eskild. Måske der intet havde været at se, men han havde kunne fornemme det med blodets gang. Tilbudet om at se tegningerne, fik Eskild til at træk lidt på skuldren: "Nej, jeg stoler blindt på dine evner," den lå vel lige til højre benet. 

"Hvor længe skal du bruge og betalingen?" 
Så snart det svar var givet, kunne der enten betales og så forlade værkstedet - eller bare forlader værkstedet og vende retur når tiden var passeret til afhentningen af hans vare. 

 De var ved at være ved handels ende, og hvis Philippe var ærlig, så han frem til at komme i gang med opgaven. Det kriblede helt i fingrene. Og da Phillippe fik hvad han tog som frit slag på designet, nikkede han til det med et lettere tilfreds smil. Man klagede ikke over at kunne gøre som man ville. 

 " Giv mig.. tre uger, så skulle jeg gerne have bestillingen klar. " Phillippe nikkede en kende overvejende og rejste sig fra sin halvsiddende position på bordkanten, og skulle til at række hånden frem da en tanke slog ham.
 " De må undskylde min distræthed, men hvad navn skal jeg lave bestillingen i? " Spurgte Phillippe en kende undskyldende med hånden i nakken, inden opmærksomheden faldt tilbage til pergamentet hvor han var klar til at skrive navnet ned.

 " Det er en meget interessant opgave, synes jeg. " Tilføjede han efter at have noteret navnet ned, og som en halv undskyldning for hvorfor han var lidt distræt. Da Phillippe rettede sig op igen, var det denne gang for ordentlig at række hånden frem og afslutte handlen for nu.
 " I forhold til betalingen, så er det fint hvis vi afregner når du kommer og henter.  " Phillippe sendte ham et venligt smil.

Enigheden nåede ingen ende, men handlen nåede sin ende. Det var måske blot passende, hvis Eskild forsvandt timevis for blot at stå herinde, ville det blot give forkerte signaler. Men på den anden side, ingen havde registeret det alligevel. Hans private hverdagsliv var noget så ensformigt, at ingen rigtig registeret ham. Han var en skygge af sig selv uden sin uniform, eller det fortalte han da sig selv. 

Tre uger, det var en passende tidsperiode at forvente. 
"Eskild Havasi" svaret han som en bekræftelse for at tid var fint, såvel at orden kunne bare sættes i hans navn. (Endnu) Uberørt af situationen og hvordan den anden end måtte se ud i ansigtet for omstændighederne, trak Eskild ikke en mine for sig, som han ikke lod sig på virke af hvad andre normalt ville reagere på. 

Og der, der kom en reaktion fra hans side af. Et bryn blev løftet og han åbnede mund i et 'aha'. Det var da alligevel en givende information af en art. 
Men Eskild rykkede i blikket og rakte hånden frem og tog i mod den andens som en afsluttende kontrakt på det hele. "Så fint, skulle du falde over at lave et sæt til dig selv, så bare sæt det på regningen," kommentaren kunne tages på mange måder, og måske enkelte ville tage det ilde op, men han tvivlede med denne mand. Et eller andet sted, så havde han jo også sine interesser, og det var jo faldet Eskild ind at noget trak i snerkeren, siden han selv haft en pervers lille reaktion tidligere. 

Men kommentaren var en afsluttende hilsen, for hvorfor ikke lade sig overraske? Men han trak på smilebåndet, tog hånden til sig og trak sig fra værkstedet. 

 Phillippe fik skrevet navnet ned, og lagde pennen fra sig. Så var der ikke andet at gøre end at gå i gang. Det kunne han dog ikke gøre før han var alene, og han havde også lige et andet projekt han skulle gøre færdig først. De fik givet hånd, lukket aftalen og de var klar til at gå hver til sit. Hr. Havasi kom dog med en kommentar der fik Phillippe til at løfte det ene bryn, og gå lidt i stå med at trække hånden til sig et kort øjeblik. 
 " Oh.. okay, " lød det lidt overrasket fra ham, som han lod hånden komme ned langs siden. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det. Det var ikke et tilbud han havde fået... nogensinde, ikke fordi han ikke før havde lavet til sig selv, men at kunden ligefrem ville betale for det. Phillippe endte dog blot med at nikke farvel til Eskild, og fulgte han halvt ud af døren. 

Tre uger var passeret og august var ved at nå sin vejs ende. Ventetiden havde været lang, fristelserne og tankerne havde kredset så voldsomt omkring de kugler, at han bare så frem til at have dem i sin favn, fornemme dem og få en tanke om hvordan det dog måtte føles. 

Men han kom efter en vagt, så vagtjakken var blevet bundet om livet og han havde trukket håret op i en halvhjertet knold for så at træde ind i snedkerens domæne og hjem. Han kunne vel prise sig lykkelige over ikke at have aften tjansen, solen ville så højt og bagende. Men det ændret ikke på det faktum, at han havde det varmt. 
"Phillippe" hilste han som han fik trasket ind i rummet hvor de i sin tid havde lavet aftalen. Men stille indså Eskild hvordan manden nogenlunde så ud, som han kunne føle læderforklædet i sin tæthed, men alligevel løshed omkring mandens krop som han stod og fejede. "Jeg forstår godt, hvorfor folk sukker ved blot nævnelsen af dit navn" kommenteret han stille med en form af beundring over det. Manden var jo som hugget ud af træ. 

 Det gråblå blik løftede sig fra opgaven da døren åbnede sig, og Phillippe lod blikket glide over manden der kom ind. Det ene bryn løftede lidt. En byvagt? Så havde han da også set det med. Men hvem var han også at dømme?
 " Hr. Havasi, " hilste han med et imødekommende smil, inden han fejede bunken han havde samlet ind til siden og satte kosten fra sig. 

 Overrasket slap en let latter ud ved Eskilds næste ord. Det var ikke lige hvad Phillippe havde forventet at høre, men han klagede da bestemt ikke! Alligevel valgte han at holde sig i skindet, og opføre sig professionelt. Han havde lyst til at høre om den anden kunne lide han så, men han var på arbejde, og der hørte det ikke til. 
 " Ja så?" blev i stedet det eneste han sagde til det, mens han gav sig til at finde legetøjet til Eskild. 
 " Et øjeblik, så finder jeg Deres bestilling, " Phillippe åbnede en af skufferne i den store kommode nær brændeovnen og hev flere kuglekæder op. På bordet lagde han dem ud, en efter en. De første to var hvad der var blevet bestilt. En med to kugler, hvor den ene var stor og den anden lidt mindre, og en med tre kugler, to små og en lidt større. Begge to havde et langt stykke læder stor efter sig, der var bundet til en lykke på en flot måde, hvor man lige kunne have hånden i. Kuglerne var blevet godt glatte, og flot runde, selvom det var en svær ting der nå fuldstændig, når det blev gjort i hånden, og for at sikre sig at kuglerne ikke flyttede på sig, var der lavet en knude på læderet før og efter kuglerne. 
 Udover de to bestilte kuglekæder, lå der tre ekstra. En der mindede meget om den med tre kugler, men med et smalt håndtag der var formet så det lå godt i hånden, en med 5 kugler, der blev større og større jo længere med man kom, med blot en lykke som håndtag og den sidste med 7 kugler, alle i størrelse der lå mellem de små og mellem størrelse kugler. Kuglerne var en del tættere på hinanden, der var næsten kun plads til knuderne der holdt kuglerne fra at flytte sig. Den havde også et lille håndtag.
 " Jeg tillod mig at eksperimentere lidt yderligere, " forklarede han og kløede sig lidt i nakken med et skævt, smil.