Det nærmede sig middag og Henry havde brugt det meste af dagen i sit eget selskab, som han stod i sit atelier, placeret ved siden af hans kontor og soveværelset. Det var på anden sal Henry havde mest glæde af sit hjem, foruden de store marker fulde af vindruerankerne som han vidste blev til et af Krysstallandets allerbedste vine.
Henry var klædt i et af sine lækre og pæne sæt; med bukser, skjorte, vest og jakke. Det var altid sådan, om han så var i sit eget selskab eller ventede gæster. 
Det var alligevel ikke ofte at Henry havde gæster på gården, så derfor var det primært for hans egen skyld og ikke mindst fordi at sætte et eksempel overfor de personer som arbjedede på gråden; så de ikke var i tvivl om hvem der bestemt på gården.

Han førte penselen hen over lærredet som stod foran ham, som han var ved at male skoven uden for vinduet. Skoven som han det sidste stykke tid havde fjeret et stykke af, for at gøre plads til flere vindrueranker.
Ved siden af ham stod et glas og en flaske med whiskey og han havde allerede fået et par glas. Ikke noget som gjorde ham fuld eller lignende, men nok til at give ham en duft af alkoholen og nok til at han var i et gladere humør end normalt.
Det var et roligt bank på døren, som lød og trak ham ud af sit fokus. Henry kiggede mod døren og mødte efterfølgende blikket på en af tjenestepigerne, "Herre, Beklager at jeg forstyrre. Tjenestepigen Theresa fra Isenwald familien er ankommet" Et smil bredte sig på hans læber, som han lagde paletten og penselsen fra ham og forlod lokalet. 

Theresa var altid et rart ansigt at få besøg af. Theresa var en ung kvinde som han havde kendt længe, ligesom hendes familie. Flere handler var gået begge veje, og efter han havde hjulpet familien med at få Theresa i stand hos Isenwald, så havde han gjort dem en stor tjeneste. 
"Theresa!" Lød det venligt med en glad tone, som han bevægede sig ned ad trapperne og mødte den smukke unge kvinde, som stod i hans hall, "Dejligt at se dit ansigt, igen".  

Det var ovenud en normal procedure, at hun kunne blive sendt til Herregården ikke så langt fra Isenwald. Hun kendte ham ikke så personligt igen, skønt han havde hjulpet hende og haft handler med hendes moder. Alt hun faktisk kunne sige omkring Henry, var at han var en hjælpsom og betænksom mand. 

Hvorfor det ikke genert hende spor at blive sendt over til ham, for at afhente vin og lignende drikke. Det var jo et intern samarbejde familierne havde, og hun var blot en af de mange i kæden for at få tingene bragt frem og tilbage. Det rødblonde hår var bundet i en en løsthængende hestehale, hvor snoren der holdt håret sammen, hang vide mellem skulderpladerne af hende. Det havde sit fylde på en let bølget måde og enkelte totter af hår hang lidt løst her og der. Kjolen var hendes vante tjenestepige kjole, støvet olivengrøn med hvide polkaprikker bredt udover det hele. 

Theresa stod i hans foyer, hænderne pænt foldet under maven. "Hr. Fox," hilste hun og smilede let til ham. Hun tog sig ikke helt af lugten af alkohol, det var nogen gange en vanesag, og det kunne ske han lige havde fået et glas, hvorfor duften hang i ham. "Jeg skal hilse mange gange fra Fruen, hun er glad for at kunne få smagt nogen af Deres andre vine," der var ingen tvivl om at han lavede gode vine, dog måtte hun erkende, alkohol var ikke lige hendes smag. 
Det var på en måde så krads i halsen. 

Hun plejede vel næsten blot at få udleveret vinene fra hans folk, men der var vidst andre vine på tale i dag, hvorfor han tog i mod hende. Eller det blidt hun hvert fald sig selv ind. 

Henry nærmede sig hende langsomt, som han kom ned ad trappen og trådte hen til hende med et smil på læberne. Hun så nydelig ud som hun stod der i den plettede kjole, og med det bølgede hår som var sat i en løsthængende hestehale.
"Tak, Theresa. Du må selvfølgelig hilse igen, når du kommer hjem." Svarede han roligt med et smil, "Det er sandt, du er her for at hente mere vin?" Det havde han faktisk glemt, men nu hvor hun var her så skulle hun selvfølgelig have noget med hjem til familien Isenwald. Især hvis Fruen var så glad for det, som det virkede til at hun var.
"Jeg har fundet nogle lækre gamle vine, som jeg synes du skal tage med hjem til hende, så hun kan prøve dem" Kom det roligt fra ham med endnu et smil, som han nød endelig at have gæster i huset. Især når det var en ven af huset.

"Kom med" Han bevægede sig ud i køkkenet og åbnede en lem, som førte ned i hans personlige vin kælder. Det var ikke kun hans egne vine som stod hernede, men også hans personlige vinkælder. Alt det vin som de producerede og blev solgt, stod over i laden og dem skulle hun selvfølgelig også havde nogle med af, men Henry havde haft nogle tanker om bestemt vine, som han kunne forære Fruen. Det var af ældre årgange af hans egen produktion. Nogle af dem der var hernede, var fra da hans far og farfar producerede,
"Det er her jeg har min egen samling" Kom det roligt fra ham, som de bevægede sig ned ad trappen og han kunne vise det frem. Han regnede ikke med at hun havde nogen interesse i dette, så han fandt blot de vine som han havde haft i tankerne. 

"Selvfølgelig," forsikret hun ham og smilede med et let nik. Besked modtaget og lagret til senere. Theresa tog det ikke så tungt, at han gentog hendes årsag til hun var der, som han blot ville sikre sig, at der ikke var noget som var gået gjalt i kommunikationen mellem dem. 

"Det vil jeg gøre," bekræftede hun lige så stille og så blot på ham, som hvis hun havde været en af hans tjenestefolk. Afventende for ordre og modtagelse af varen hun skulle bringe med retur. Men han begyndte at bevæge sig, og han bad hende komme med, hvorfor hun stille fulgte efter ham, nogle få skridt bag ham. Hun lod blikket hvile inde for rækkeviden, af at hun kunne se hvor han gik hen og eventuel ville bede hende se, hvis det nu skulle ske. 

Therese så lidt forundret, men fulgte troligt med ned ad lemmen. Der var ikke bare et par enkelte vine, nej, det var dedikeret til vin i en temperatur som passet til vinene. Det var ikke spor køligt, men heller ikke helt varmt. "Er det alle med forskellige smage?" rødvin var en vel rødvin, såvel med en hvidvin men kunne der være så mange forskellige smage i en vin alligevel?

Hun trådte lidt ind i rummet og løftede let den ene hånd for at røre ved flasken, men lod vær og lod i stedet blot øjnene vandre lidt omkring.

Theresa var altid venlig og høflig i sin tale, det var næsten noget andet med hende, end hans egne tjenestefolk, dem var han ved at blive vant til. De gjorde som de skulle og det var det de var her til, men alligevel så var der noget over Theresa. Om hun huskede at hilse tilbage eller ej, det kom nok ud i et. Fruen ville nok vide at han havde hilst, og det samme havde han vidst hvis hun ikke havde sagt at hun havde hilst. 

Hun virkede bestemt til at hun havde fundet sig godt til rette i rollen som tjenestepige, hun virkede også som en dygtig en af slagsen. Det var tydeligt at se for ham, som hun stod der og ventede på ordre fra ham. Godt nok var hun deres tjenestepige, men hun var ikke hans, så i hans øjne kunne hun sagtens slappe mere af i hans nærvær. Han havde jo sine egne folk her i huset. 
Hun fulgte med som han bad hende om det, og havde næsten heller ikke regnet med alle, så pligtopfyldende som han havde hørt og oplevet at hun var. 

Hans blik hvilede på hende som han så det forundrede ansigtsudtyrk over vinkælderen. Han var selv meget imponeret, hver gang han så det. Der var for mange penge hernede, og mange specielle vine, som man ikke bare kunne få igen. Rummet var bygget til dette formål, og havde den rette temperatur. "Ja, det kan man godt sige" Svarede han roligt, "Det hele handler om den drue som er blevet brugt. Hvor meget vand den har fået, hvor meget sol den har fået. Der skal ikke meget til, før man får en hel anden smag" Vin var selvfølgelig en stor interesse, så han havde en stor viden omkring området. 
Han gik hen til hende og tog den vin ned som hun stod og kiggede på og rakte hende den, så hun kunne tage et kig på den.

Måden han fortalte om alle de små ting, fik hende til at træde et skridt væk fra vinene. Hun ville ikke turde komme for tæt på, hvis nu det kunne have en negativ effekt. Hænderne blev foldet om på ryggen ved lænden og hun vendte sig stille rundt og så mod ham med et behaget smil. "Det er tydeligt, at De har lagt en stor passion i dette, Hr." hun trådte lidt frem og ventede lidt på, at han ville tage teten og finde vinen til hende, medmindre han selv foretrak at få den med op ad kælderen her fra. 

"Jeg har aldrig fået takket Dem," lagde hun stille ud. "De hjælp min familie og jeg umådeligt meget ved at få mig i job hos dem for år tilbage," tænk det var syv år siden allerede, men hun havde aldrig helt for takket ham for muligheden, nok havde hendes mor gjort det, men Theresa ville også gerne selv give ham en verbal taknemlighed, hvorfor hun nævnte det nu. 

Theresa stod med rank ryg og lod blikket hvile let ved ham. 

Han var ikke bange for at hun skulle gøre noget forkert, sådan som han så hende trække væk fra de mange reoler med flasker. Med den ynde som hun havde, så virkede det næsten umuligt at der skulle ske noget. Han smilede tilbage til hende, som det rolige smil bølgede på hendes læber. "Det kan du tro. Nogen af dem er også far min far og farfars tid af, så det er mere en passion og samling, end at vi drikker dem" Grinede han roligt. 

Han vendte sig om imod hende og satte flasken som han stod med fra sig på et lille bord, og gav hende sin opmærksomhed. Hans smilede varmt, som hun fortalte og takkede for det han havde gjort, "Det skal du slet ikke takke for, Theresa. Jeg er blot glad for at hjælpe din familie og dig. Det var ved at være længe siden at han sidste havde set hendes forældre, og at han havde hjulpet Theresa med at finde et job og et hus at være i.
Hendes mor havde hjulpet ham meget med flere af de sæt tøj, som han havde hængende i hans skab, og på den måde havde de hjulpet hinanden. Han vidste at hendes mor følte at hun stod i en evig taknemmelighed overfor ham, efter at han havde hjulpet hende med det job. Isenwald var en rigtig god familie.

"Forresten.." Startede han roligt og gik tættere på hende, som hun stod der med rank ryg og med hænderne foldet på ryggen. Henry lod sin hånd glide aende ned ad hendes kind og fjerne en tot hår om bag øret. Hun var vokset op og blevet en utrolig smuk og attraktiv kvinde, hvilket man ikke kunne undgå at se. "Det er længe siden at jeg har talt med din mor. Men jeg er sikker på at du kan gøre mig en tjeneste, og betalt din mors gæld?" Han var fristet af hendes unge sind, hendes pæne jeg og hendes unge krop.

Det var aldrig rigtig gået op for hende, at hans familieforetagen gik så langt tilbage, men det gav vel god mening. De havde til tider hafte en vin der var mindst halvtreds år gammel, og han var ikke fyldt det endnu, det havde hun da erfaret, eftersom store fødselsdage blev fejret internt med slægter og familier til den store guldmedalje. 

De himmelblå øjne så mod flasken som han satte på bordet, før hun atter så i mod ham. Det varmede hende på mange måder, at han så sådan på det. At han var glad blot for at kunne hjælpe. Det var dog ikke gået forbi hendes næse, at hendes mor endnu, til tider, gav ham gode rabatter for det arbejde hun lavede, men som hun så det, handlede det vel blot om, at de kom god ud af det med hinanden og ved at hun lavede for ham, ville andre også benytte sig af hende. 
Men krystallerne var alligevel altid små, men det løb rundt nok for dem. 

Smilet famlet en anelse og hun så op på ham med øjnene, mens hovedet blot blev løftet en svag anelse. Forresten? Hjertet begyndte at hamre en anelse som hun mørkere hans fingre glide hen over hendes kind og en tot hår rykket bag øret. 

"Gæld?" gentog hun en anelse usikkert og så forvirret op på ham. Tjeneste, skulle hun da få moderen til at gøre noget mere arbejde for ham frit og kvit? Selvfølgelig hvis hun spurgte, skete det. Men på den anden side, ventede Isenwald også på hendes tilbagekomst. Men det ville være uhøfligt at afvise hans gæstfrihed: "Skal jeg bede min moder om at lave noget til Dem da?"  

Det havde altid været hans eget ønske at hjælpe familien, fordi at hendes moder havde hjulpet ham. Det var en ting som gik begge veje, så hun fik gode rabatter hos ham og omvendt, det var sådan de klarede tingene på og det var sådan de hjalpe hinanden. Han vidste godt at hendes familie ikke havde alt for meget at gøre godt med, det var også derfor at det var en af de familie som han før i tiden havde handlet mest med, for at hjælpe dem og sørget for at Theresa fik et godt job, hos en god familie. 

Henry vidste selvfølgelig godt at hun ikke havde meget med dette at gøre eller vidste hvad han talte om, det var det der gjorde hende så meget mere interessant og attraktiv. Han kunne mærke blodet pumpe rundt i hans krop, som han kom tæt på hende, mærkede hendes hud mod hans fingre og kunne dufte hendes søde duft som hang om hendes person. 
"Det er selvfølgelig ikke at nogen større betydning" Kom det rolig fra ham, som han tog et tættere skridt på hende og lukkede rummet mellem dem. 
Henry var en del højere end hende og hun gik ham til omkring brystet, så han måtte kigge ned på hende, for at fange det smukke og forvirrede blik som var malet over hendes ansigt.

"Nej, lad os endelige holde hende uden om dette, kære Theresa" Hans tone var varm og intimiderende. Han lagde en hånd på hendes hoved og lod den glide ned ad hendes baghoved og fangede hendes hestehale. Han legede lidt med den, inden han viklede den om hånden og trak i den, så hendes blik gled op og mødte hans, hvorefter han lod deres læber mødes i et krævende kys. 
"Jeg er sikker på at hvis du er en god pige, så kan vi klare det her selv" Kom det fra ham, som deres læber slap hinanden. Han lagde en hånd mod hendes bryst og skubbede hende op hårdt op ad væggen, et bart sted hvor der ingen reoler stod. Han skulle nødigt ødelægge nogle af flaskerne, ham selv.
"Du skal bare være sød overfor mig" Henry slap hendes hestehale, han havde hende i et solidt pres mod væggen, så hun ville ikke gå nogen steder. Herefter lod han den nu frie hånd bevæge sig ned ad hende og lod den forsvinde ind under kjolen og lagde den mod hendes underliv og mærkede varmen.

Det var en så unaturlig situation hun stod i, at hun ikke vidste hvordan hun skulle reagere, men på den anden side, kunne hun heller ikke tillade sig at reagere på nogen voldsom måde, han var en adelig og dette var hans hjem. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det første han sagde, trods for mellemrummet mellem dem forsvandt og hun kunne mærke hans tøj mod sit. 

Hendes blik lå ind i mod hans kraveben, som hun havde ladet hovedet falde en anelse forover og stirret frem for sig. Han var højere og brede end hende, hun følt hele hendes person var gemt bag hans kropsbygning. Men da han bad til de holdte moderen uden for gælden, hvorfor hun blot følt en forvirring sprede sig som rotter i hendes neuroner. Intet gav mening for hende.
"Åh!" lød et smertelige og forbavset støn som hun mærket hvordan han trak hendes hovedet tilbage igennem håret. Munden kom på klem i en åbning og han tog krævende hendes læber fra hende i et kys til sig selv. 

Øjnene var udspilet og hun så ham helt tæt på. Hænderne var ikke længere foldet på ryggen, men løftet dem skælvende op til siden og turde ikke ligge hånd på ham for at skubbe ham væk. Hun turde ikke. De kunne selv udarbejde det, men hvad skulle hun udbetale en gæld for som han havde med hendes mor?

Fødderne nåede knap at følge med, før hun blev presset op ad en væg i hans vinkælder. Murstensvæggene var kolde og hårde og hun så endnu op mod ham med frygt i øjnene. Kroppen reageret ikke som den skulle. Den frøs. "S..Sø-ød?" gentog hun forskrækket før hjertet begyndte at pumpe endnu hårdere end før. Nok var hun blevet rørt før, men aldrig af hænder som hans, aldrig uden hun var med i det. Aldrig af nogen anden end Marius. Hun pressede lårene sammen og vendte hovedet til siden og så væk fra ham. 

Han udnyttede uden tvivl hende og den situation de stod i, nu hvor de stod i vinkælderen alene. Han vidste at hun blot var en tjenestepige, en ven af familien og han var adelig og havde en større position. Hun var ofte sød i hendes ord og handlinger, så han var sikker på at hun ikke turde at gøre ham imod eller skubbe ham væk. 
Henry havde bestemt ikke lyst til at være hårdere mod hende, end han allerede havde lyst til at være. 
Hun var betagende som hun stod så tæt på ham, kiggede på hans kraveben og lod ham mærke hendes tilstedeværelse og duft. 

Han vidste ikke om det var ved at gå op for hende, hvilken drejning deres besøg var begyndt at tage, sådan som de stod overfor hinanden.
Hun virkede dog stadigvæk forvirret over at de skulle lade moren blive uden af denne her sag, selvom man kunne sige at det var hende der skulle betale, men nu var det kun Theresa som var til stede og hun var langt mere interessant end hendes moder var. 
Smilet på hans læber var kækt og intimiderende, som han nød det lille støn og udbrud som hun kom med, som han trak i hendes hestehale. Det var nok ikke sidste gang for i aften. 
Hendes læber smagte sød. De var bløde og behagelige og kysset som han krævende tog, forsøgte han at holde så længe som muligt, for at få den størst mulige nydelse fra hende. 

Hans handlinger havde allerede været hårde, og skubbet som han gav hende kunne selvfølgelig være hårdere, men Henry ønskede heller ikke at skade hende mere end nødvendigt, men det var uden tvivl hårdt at blive presset op ad den kolde væk. 
"Mmh, bare gør som jeg siger.." Han lænede sig tættere ind mod hende, lod hans mund hvile ud for hendes øre, "Så lover jeg at du vil nyde dette lige så meget som jeg vil gøre" 
Han nød selvfølgelig ikke at hun ikke kiggede ham i øjnene, som hans hånd lå uden på hendes trusse. Han havde ingen idé om, om Theresa nogensinde var blevet rørt, men om var eller ej, tanken om at nyde hende var stor.
Han fjernede hånden som han havde brugt til at presse hende op med, og tog hårdt fat om hendes kæbe og tvang hende til at se på ham, som hans hånd langsomt bevægede sig mod hendes underliv.

Kysset han berøvet hende, fik hende til at klemme øjnene hårdt i. Hun smagte, hvad han smagte af. Whiskey og den hang tungt i munden af ham, hårene på han overlæbe stak hende. Ikke nok at hun skulle have smagen fra hans læber, fik hun også smagen igennem hans åndedragt. Den var langt tungere end de på læberne af hans. 

Nynnende hvin forlod hende i kysset, da hun ville have sin krop tilbage til sig selv. Da hun endelig fik dem til sig selv igen, kunne hun blot fornemme varmen fra hans ånde mod sit øre og hals. Hun skulle blot gøre som han sagde, for at hun ville nyde det lige så meget som ham. Det gøs i hende, og hun måtte endelig erkende over for sig selv, at det handlede måske ikke så meget om moderen igen, men om hende. 
Var hans venlighed blot et skuespil eller var det, dét, dyriskeinstinkt som gjorde krav på hvad end det kunne få, og hun var blot offeret for det. Men det forklaret ikke gælden, så hun måtte håbe, at han fortalt hende hvad gælden indbefattet. Men om hun ønskede at nyde det som han gjorde, tvivlede hun stærkt på. 

Et hvinene støn forlod hende, som hun mærket hans hånd om kæben og hvordan han tvang hende til at se på ham, mens han lod sin anden hånd røre ved hende, selvom hun gjorde hvad hun kunne for at spændende benene så tæt sammen som overhovedet muligt. "Hr. Fox, jeg beder dig," sætningen kunne tages på to måder. At hun efterkom hans ønske og bønfald ham til at gøre hvad han ville med hende, eller at hun bønfald til at han lod vær og lod hende gå. 

Henry nød de små hvin som kom fra hende som hans læber nød hendes i et krævende kys.
Det handlede måske ikke så meget om hendes moders gæld, som han havde givet udtryk for og han burde ikke have brug for undskyldninger for at tage det han ønskede fra den unge og attraktive Theresa, og inderst inde handlede, det blot om at lade sine dyriske lyster folde sig ud og vise sig som den dominerende person han egentligt var.
At hun strittede imod, at hendes krop førs og at hun ikke blot adlød ham gjorde det hele meget mere spændende end han havde regnet med og den lille gnist som hendes nærvær havde tændt, blussede kun større op.

Henry ønskede selvfølgelig at hun skulle kigge på ham, se ham i øjnene, mens han gjorde ting ved hende.
Den trodsighed som hun viste ved klemme benene sammen, gjorde kun hans berøring mere aggressiv og han mærkede langsomt hvordan stoffet inden under kjolen blev våd.
Endelig kom de tingende og bedende ord, enten kunne han lade hende gå eller forsætte sin leg og kører den helt ud. Han lagde en finger mod hendes mund, "Schh" Lød det roligt fra ham, med et bestemt blink.
Han vidste selvfølgelig godt at hun bønfaldede ham til at lade hende gå og ikke trække hende igennem dette her.

"Kom med. Så finder vi vinen senere" Hans tone var småt kommenderende og bestemmende som han kiggede på hende. 
Han skubbede hende foran ham og lod hende gå op først, og gik derefter selv op og lukkede lågen.
"Vi skal bare oven på, kære Theresa. Du kan blot føre an" Godt nok vidste han godt at hun ikke var så kendt I huset, men hun havde set ham komme oven fra, så hun vidste hvor de skulle hen.
Han gik bag hende, som de bevægede sig op at trappen og ked ad gangen, hvor Henry smuttede foran og åbnede døren ind til soveværelset og skubbede hende ind i rummet og lukkede døren bag dem.
Han tog fat i hende og skubbede og pressede hende endnu engang op ad væggen, "Jeg vil nødig fortælle din frue, at du har været trodsig vel?" Hans hånd gled ned over kinden igen, inden han begyndte at knappe kjolen op. Hun skulle have noget på hjem, så den skulle selvfølgelig ikke ødelægges.

Kroppen af hendes havde modarbejdet hende og lade sig reagere på hans fingre der havde presset sig mellem de sammenklemte ben. Hun ville ikke sådan give efter for det, men kroppen talte sit eget sprog og lod sig fortælle af dette til hans fordel og hendes uheld. 

Hovedet var modvilligt presset mod hans, og hun så ind i de grønne øjne. De var bestemte og vidste hvad de ville. Det var en anden form af dominans end hvad hun var vant til. Men alligevel havde hun aldrig set noget som dem før. Så gennemborene, at de var nok til at få hende til at føje sig for ham. Han tyssede på hende og hun turde ikke fjerne blikket fra ham, selvom hun bare gerne ville væk derfra. Theresa følte sig fanget, splittet og forvirret.

Hun mærket hvordan han skubbet hende frem foran sig selv og beordret hende til at føre an, så snart de kom op fra vinkælderen. Hun havde ikke nydt at han var lige bag hende, men han havde et tag på hende, som hun ikke kunne komme uden om. Selv hvis hun havde valgt at ville løbe, ville han sikkert finde en måde hvorpå han kunne hindre hende fra at nå langt. Theresa gjorde af den årsag som han bad hende om, fingrene havde fundet hinanden og nulret sig nervøst ind i hinanden, underlæben blev hidsigt bidt i af den voksende frygt som havde i sig. Dette var ikke hendes hjem, men hun havde set hvor han kom fra, hvorfor hun havde en idé om hvor de skulle hen. Hun stoppede foran døren og så hvordan han åbnede den og presset hende ind og svang hende omkring for at pres hende mod væggen. 

Truslen han gav hende, kunne resultere i en fyring, det vidste hun da, om så Marius så modsatte sig. 

Øjnene så blå, så væk fra hvad der skete, men hun kunne mærke hvordan knapperne ned langs bryst og mave blev åbnet op. Frygten i hende efterlod hendes yderste dele kolde. Hans gøren, hans tirren, hans magt, fik hendes krop til at reagere som han formentligt ønskede. Under kjolen var der en let underkjole, men den skjulte knap så meget igen, hvorfor de stive brystvorter på den lille barm ville blive noget af det første han blev mødt af. 

"Nej," sagde hun efter nogen tid og bed det i sig. "Hva.. hvo.." hun vidste ikke hvad hun skulle spørge ham om, men stemmen skælvede af frygt og nervøsitet. Hvordan skulle hun finde nydelse i noget som dette. Hjertet og hjernen var ikke med i dette. 
Hænderne slap hinanden og faldt ud til siden op ad væggen, hun tvang kroppen til at gøre den ene handling af hendes. 

Det føltes fantastisk at have hende presset op mod væggen. Han mærkede hvordan blodet i hans krop, brusede rundt i kroppen og lod lysten til mere magt og ikke mindst hende blive større.
Henry vidste hvad han ville have og hvad hun havde st byde på, og der var ingen grund til at holde sig tilbage. Han kunne mærke på hende hvor stor frygten over hvad hans tanker kredsede om, hvilket kun gjorde ham mere veltilpas i dette.
Truslen som han gav hende virkede samtidig til at give ham en større magt. Han vidste at hun ikke ville sætte hendes ansættelse på spil, og derfor var det også en af de mere modbydelige trusler han kunne komme med. Han vidste at hun nu ville føje sig, give sig til ham. Stadigvæk modvilligt.
Endnu engang lænede han sig ind imod hende, som hans hænder lå op imod hende, "Vi kunne også sende en budbringer over til Fruen og bede hende om at udlåne dig til mig, så jeg har dig resten af natten" Hviskede han mod hendes ører og kiggede på hende med et bestemt pirrende og gennemborende blik.

Hans mere rug hænder bevægede sig ned ad hendes krop og langsomt knappede de knapperne i den prikkede kjole op. Han var spændt på hvad hun havde at byde på, hans tanker havde været drømmende omkring hende og han ventede blot på at se hende.
Kjolen havde endnu ikke forladt hendes krop, men den hang nænsomt om den indbydende og berusende krop hun havde sig. "Ssch" Kom det roligt fra ham, som han lagde en finger mod hendes læber.
Måske var hendes hjerte eller hjerne ikke med, hvilket han sagtens forstod, han pressede hende på bedste vis, men hendes krop skreg på nydelse. Det havde hendes underliv fortalt.

Hans hånd tog fat om hendes kæbe parti og tvang hendes blik ned ad, hvor hans anden hånd var i gang med at løsne læder bæltet i hans bukser. Med et nemt hiv, trak han bæltet ud, inden hans hånd tvang hende til at vende sig om, så hun nu stod med ansigtet mod væggen. "Bare bliv stående, ikke kære?" Hans stemme var legende og magtsyg, som han lod hånden glide ned ad hendes ryg. 
Det fine og kvalitets rige bælte blev viklet rundt om hånden. Det første smæld mod hendes baller gav en genlyd igennem værelset og Henry følte et enormt sus i kroppen, som han hørte hendes reaktion. 
Lysten til at forsætte kunne han ikke komme udenom. 

Frustrationens afmagt var høj, bæret var ved at fylde over. Kunne hun i sandhed modstride det som han ville gøre ved hende, eller ville hun give helt efter og lade sig falde for ham for, at mildne oplevelse der var forude. 

Brynene rynkede sammen og hun trak på mundvigen så læberne blev spændte, før hun måtte bønfalde ham: "Jeg beder Dem, nej," stemmen knækkede under hende og hun håbede han, at han kunne efterkomme bønnen hun græd efter. Selvfølgelig turde hun ikke få forventningerne op, men håbede så hjertet pumpede ekstra hårdt i hendes brystkasse. Marius ville aldrig tillade det, han ville sætte en stopper for det, specielt hvis hun ikke kom hjem for natten til ham. Ikke? 
Frygtsomlige tanker raset omkring i hendes hoved som det var en orkan der rev alt med sig. Der var vel ingen håb at hente, havde Guderne forladt hende til fordel for ham? 

Kjolen sad endnu om hendes krop, trods knapperne var alle knappet op. Men han bad hende blot om at tie igen, som han lagde sin finger på hendes læber og hun spændte læberne let sammen og nikkede forsigtigt til hans ordre. Theresa skulle nok forblive stille. 
Men endnu en gang mærket hun hans greb om kæben og han tvang hende til at se ned. Åh gode Gud. Hun så hvordan han løsnet bæltet og fik trukket det frit fra buksestropperne, men samtidig vendt han hende med front mod væggen og hun så kort forvirret frem for sig. Øjnene gled omkring på væggen om sig. Men han stemme bad hende blive stående og hun tænkte først, at han ville forlade hende for en stund. Så hun åndede let ud. 

"Nnnnh!" skreg hun stønnene fra sig og fik knyttet hænderne sammen som bæltet ramte hendes baller i første omgang, og hun lod hovedet blive bøjet en anelse forover så blikket faldt ned i gulvet. Det gjorde forfærdeligt ondt. Theresa fik trådt et skridt tilbage, nok i mod hans vilje. Rystende fik hun sat den ene hånd mod væggen og den anden mod sit lår for at komme sig over slaget. Let lænet forover og i vildledelse tænkte hun ikke, at der ville falde endnu et smæk eller to. For hvert af de slag hvinede hun blot af smerte i sit jamren. 

Tårene lagde sig i øjenkrogen på hende. Men hun bad det i sig. 

Magten over hende var berusende og han følte sig høj på denne magt. Han kunne se hvordan det påvirkede hende, hvordan den magtesløse følelse længe havde været i hendes krop. Ville hun turde at tage chancen? Hvad hun klar over de konsekvenser det ville give hende selv, hvis hun trodsede hans ord.
"Det ville næsten være for godt, Theresa" Han kunne uden tvivl sende en budbringer over, om de ville tro ham, havde han selvfølgelig ingen betænkninger ved. Han var en tæt ven af familien.
Det var ikke noget han burde involvere hende i, men truslen var nok til at skabe den reaktion som han ville have fra hende.
Den lyse og bløde stemme knækkede under hendes ord. Der ville ikke gå længe før hans behandling af hende, ville knække hende og hun blot ville føje sig efter hans ord. Tanken om hvordan han, i hendes hoved så ud og virkede, var en tanke som automatisk fik han til at smile kækt til hende.

Hvordan kunne man blive så lysten af at se så skræmt et ansigt som hun lige nu gav ham? Han var ikke klar over det, men det gjorde noget ved ham. Det gjorde noget ved ham at have den magt over en skrøbelig sjæl som han havde overfor hende.
"Mmh.." Kom det fra ham, som han hørte det første skrig brød med hendes læber. Den søde musik gik lige i hans krop. 
Godt nok havde han bedt hende om at stå stille, men at hun trådte et skridt tilbage, gjorde det blot bedre for ham at lade bæltet smælde mod hendes baller. Hendes bagdel strittede mere, så han måtte selv tage et skridt tilbage, inden han lod bæltet smælde igen. På trods af stoffet mellem bæltet og ballerne, skabte smældene så høje lyde at de nemt blandede sig med skrigene fra Theresa.
Henry ønskede ikke at ødelægge hende eller skade hende fysisk, men han kunne ikke holde sig tilbage og inden han havde set sig om, havde bæltet ramt hendes ømme baller seks eller syv gange  i træk. 

Nu var hans liv blevet frigivet fra bæltet og lige nu var der ikke brug for det, så han lod det falde på gulvet og skubbede det over mod sengen. Måske senere.
Henre vendte hende om og skubbede hende på ny op mod væggen bag hende.
Tårerne på hendes kind viste, sammen med hendes skrig, hvor frygteligt dette havde været. Han lod aende en finger glide over hendes kind og fjernede en tåre, inden han krævende kyssede hendes læber ivrigt.
Som læberne slap hinanden igen skubbede han stropperne af hendes skuldre og lod kjolen falde til gulvet. Han kiggede sultent ned ad hende, han kneb hendes ene stive brystvorte som kunne ses igennem stoffet, før han lagde hånden mod stoffet ved halsen. I starten var det stramt, men som der først gik hul var det nemt at rive stoffet i kjolen over og på den måde afsløre hendes nøgne krop, "Theresa dog, hvor er du smuk"

Munden føltes tør og tungeløs. Hun vidste ikke hvad svar, hun skulle kunne give ham, når han sagde noget som det. Alt i verden for, at hun ikke blev natten over, men hun nænnede ikke at så idéer eller tanker igang hos ham. Det var for risikabelt at sige for mange ord, så bed blot det hele i sig. 

Trods hun ikke burde se andet end sine øjenlåg og væggen, så hun blot hans grønne øjne. Hvordan de havde været så lystne og krævende. De var en klar grøn, næsten som gift. Det var de, som gjorde arbejdet for ham. Frygten havde først sat sig tungt i hende, da han havde tvunget hende til at se ham i øjnene. I sit indre kæmpede hun i mod, men kroppen var ikke interesseret i at følge trop. 

Slagene fra bæltet burde kun have haft kroppen til at reagere af smerte og frygt, i stedet satte den sin interesse i at frugte hende mellem benene. Stop stop stop bønfald hun i sit hoved, mens hvinene og skrigene hun sagde det modsatte af det. 
Slag, slag, slag, slag, slag, slag og slag. For hvert og et rystede kroppen og hun mærkede tårnene trille ned ad kinderne. Uanset hvor meget hun nok skreg, var der ingen som kom hende til undsætning. Ingen i dette gudsforladte hus. Hvorfor mig?

Skønt slagene stoppede, måtte hun samle sig sammen. En naiv lettelse lettet fra hendes skuldre, som hun hørte bæltet ramme gulvet væk fra dem. Det var færdigt. Men han vendte hende igen om og hun så med tårevædet øjne på ham, så de blå øjne forekom mere blå end tidligere. 
Igen stod hænderne uden et formål, de kunne ikke finde ro eller plads at være ved. Øjnene blev presset sammen som han igen kysset hende som hun skyldte ham sit liv. 

Kjolen faldt og hun så væk fra ham, skråt ned i gulvet. Munden blev endnu en gang spændt op som hun mærkede hvordan han tog om hendes brystvorte. Lyden af stof der blev revet itu, fik hende til at skæve op mod loftet og hænderne blev nervøst samlet ved under navlen som hvis hun stod til afventning på en ordre. Som tidligere, da alt havde været godt. Tvivlsom om hun skulle svare eller ej, lukket hun kort øjnene i og snøftede let en enkel gang og sagde med skælvende stemme: "Tak", skulle hun have sagt min Herre for at mildne sin egen oplevelse eller skulle hun blot tie stille. 

Usikkert fik hun lagt øjnene i mod ham. Hun havde røde baller og smerte i dem var der endnu, de dunkede og hun turde ikke overveje hvad der ville ske, hvis hun udtrykte det eller modsate sig ham. 

Endelig stod hun nøgen foran ham, og selvom at han ikke havde regnet med at de skulle stå på denne måde, da han havde set hende da han kom ned ad trappen, så omfavnede han dette moment på bedste vis. Han havde magten over Theresa, han nød at pirre og tirre hende og bruge hendes krop som han selv ønskede at gøre det.
Det tårevædet ansigt vidende om denne uskyldighed som lå i hende, og det var den samme nysgerrighed som skabte denne følelse af at presse hende, bruge hende mod hendes vilje. 
"Vi bliver selvfølgelig nød til at lære dig at tiltale mig korrekt, ikke Theresa?" Lød det seriøst fra ham, som han lagde en hånd mod det spinkle, spændte bryst og masserede det, inden han klemte hendes brystvorte, denne gang lidt hårdere. Hun måtte vel lære det på et tidspunkt. Henry havde hørt så meget rosende om hende, fra Isenwald fruen.

Endnu en trussel hang over hendes hoved som han kiggede ned på hende. Theresas blik lå og flakkede på alle andre steder end Henry, hvilket var acceptabelt i øjeblikket, for hun skulle nok få kigget på ham. Mere end hun anede. Hans hånd forlod hendes bryst og bevægede sig ned mod hendes underliv. Hans varme, dog rug fingre mærkede hendes underliv. Var det hans slag, kys eller berøring som havde sat hende igang? Hun var våd som hans finger gled ind i mellem hendes bløde læber og satte sig på hans langfinger. Det var pirrende og tændte ham endnu mere. 

Han tog hendes hånd og trak hende med over til sengen og skubbede hende ned i den med en hånd mod hendes bryst. Nu skulle de først i gang og han glædede sig. "Sæt dig, hvilende på knæerne og med ansigtet ind mod hoved enden og væggen" Hun skulle sidde med ryggen mod ham. 

Vi bliver selvfølgelig nød til at lære dig at tiltale mig korrekt. Øjnene blev åbnet stort, paniske for hvad der ville ske, hvis ikke hun gjorde det rigtige. Men hvad skulle hun tiltale ham som var problemet der faldt for hendes brystkasse. "Selvfølgelig, jeg beklager, min Herre," skyndte hun sig at få sammenkædet og givet til ham, som hun gav ham sin samtykke at gøre med hende, hvad han ville. Det var bare ikke hvad hun ønskede. Vejrtrækningen blev påvirket af hans tag om hendes bryst, hvordan han lod sine fingre få fat om brystvorten på ny. Om hun ville det eller ej, påvirkede det hende i sådan en grad, at det fik maven til at slå knuder og vejrtrækningerne blev dybere end tidligere så brystkassen hævet sig for ham. 

I mellem udåndingen fra at han slap, fik hun givet en lyd fra sig der indikeret overraskelse, som hun mærkede hans finger mellem sine ben, helt tæt. Theresa klemte øjnene hårdt i og kunne for første gang selv mærke, hvor våd hun var gået hen og blive. Hjørnetanden ved hårdt i underlæben og hun fik set ned af dem, som hun ville se på.

Men han trak fingeren fra hende og hun så op på ham med øjnene som en underdanig der ville hvad end han ville. Greven trak hende med sig og fik hende sat på sengen. "Som De ønsker, min herre" sagde hun og gjorde som han sagde. Theresa satte sig hvilene på knæene med front mod hovedgæret. Hænderne lå blev lagt ned langs lårene og hvilet ved hendes knæ. Håret hang endnu ned langs ryggen i sin hestehale. 

Fordelen ved at hun sad med ryggen til ham, var at hun ikke kunne se på i mens han gjorde hvad han ville. Hun kunne altid prøve at forestille sig Marius være den, som udsatte hende for det. Så ville hun måske nyde det som han havde sagt, at hun ville. Men et eller andet sted, så ønskede hun heller ikke at tvinge sig selv til at forestille Marius være den, som forvoldte hende denne smerte. Underlæben blev igen bidt i og hun ventet på hvad end der ville ske.