Krystallandet
Charmander 10.02.2023 19:43
Det kærkommen forår lå ikke mange dage væk, hvorfor hun havde tilbragt fridagen lidt afsindigt fra alt det kendte, eller det som nu engang var det kendte for hende igennem de sidste syv år af hendes liv. Der lå en generel glæde i at kunne besøge sin mor og søskende, men turen mellem barndomshjem og hjem tog sin tid. Det var ikke halve dage rejser, men timerne løb alligevel hurtigt afsted. Solen var ved at forsvinde bort henover horisonten, hvorfor det var tid til at finde hjem igen: "Næste gang jeg får en fridag, bringer jeg noget mad med vi kan nyde," lød farvellet som hun lukket døren bag sig og svang sjalet tæt om sig og satte satte kurs mod den halvnøgne skov. Turen havde hun gået så mange gange før, men når aftenen fald på, måtte hun erkende, det virkede altid så uhyggeligt at passere forbi træerne, specielt når de stod så bladløse som de gjorde. De små bække og sten der lå i klumper var en normal del af turen, men når mørket først faldt på, var intet normalt for en så simple tur.
Kviste og blade kvastet under fødderne som de trådte afsted.
Selvom Theresa så sig fra tid til anden over skulderen, følelsen af at nogen eller noget fulgte efter hende bredte sig tungt i hende, men hun kunne aldrig se noget. Som skyggerne lagde sig som en hætte over det hun så. Tempoet steg i hendes fødder og hun ville bare tilbage til Isenwald-hjemmet før solens lys helt forsvandt og hun blev omringet af mørket fra natten. Fokusset forlod hende en anelse, og som hun kom til stenene for at komme opover hældningen, endt hun med at glide. Foden havde ikke fået sat ordenligt, og hun prøvede at trække foden til sig. Lyset forsvandt som sekunderne gik, og hun prøvede at skubbe de tunge sten for at få foden fri. "For Isaris gryde ske da også," mumlet hun stresset.
Hun hev og trak i foden som det skulle gøre en forskel, men det eneste det gjorde, var at få hende forpint i anklen.
