Sebian strak sig. Han kastede et blik over skulderen på den lyshårede pige der stadig lå udstrakt på den seng han sad på kanten af. Hendes hår var langt og nåede hende ned til hoften da hun stod oprejst, men nu lå det filtret og i knuder ned over hendes bryster, mave, arme. Nattens aktiviteter havde efterladt det rodet og forviklet. Han tænkte, at hendes hår så lige så kaotisk ud som han følte sig.

Nogle gange hjalp det på rastløsheden at tage til byen og samle en sød pige op efter et par timer på den lokale beværtning. Nogle gange følte han sig endda så rastløs, at han ikke engang magtede at finde en selv. I de tilfælde betalte han for det – ingen skam i ærlig betaling for ærligt arbejde. Der var næsten også noget smukt over det, for samleje med en glædespige var fri for skuespil, formodninger og forventninger fra både hans og hendes side. Han gjorde sig heller ingen forestillinger om, at han var nogen særlig kunde eller nødvendigvis rarere eller bedre end så mange andre; han var bare som han var. Og det var behageligt og kærkomment at kunne slå sin hjerne fra og bare følge kroppens instinkter.

Hans tøj lå spredt ud over gulvet. Han rejste sig og begyndte at klæde sig på. Lyset var begyndt at falde ind gennem vinduet, fandt sin vej gennem sprækkerne i gardinerne og lyste det lille rum op med et gulligt skær. Det klædte pigen på sengen godt. Hendes hud lyste forførende og han strøg hånden over hendes hofte idet han passerede på vej til døren. Hendes hud var glat og blød, og han fik en gal idé om at smide alt tøjet igen, kaste sig ind under dynen og betale for et par timer ekstra. Han skød dog hurtigt tanken ud af hovedet. Det nyttede ikke at begrave sig i kødets nydelser.

”Værelset er dit til middagstid. Der ligger drikkepenge på bordet,” bød han hende farvel. Den formelle betaling havde de selvfølgelig fået af vejen aftenen før, en hel nat med en pige var ikke billig, og det var ikke fordi han havde brug for timevis til at ordne hvad der skulle ordnes, men han nød nogle gange at vide at han havde hele natten til at nyde hende. Og den varme der fyldte kroppen når man sov tæt op af at andet væsen var ulig nogen man kunne akkvirere ved en pejs.

Udenfor kroen var vejret uroligt og støjende. Vinden hylede i bygningerne og morgentumulten på gaden var så småt begyndt. Overalt omkring ham skyndte folk sig afsted og som et får i en mængde satte han også selv farten op uden at vide helt hvor det egentlig ville føre ham hen. Han havde ingen planer for dagen, ej heller mål for tilværelsen i øjeblikket.

Han nåede ikke langt før menneskemængden stoppede op i en hektisk, klumpet masse der alle lod til at have opmærksomheden mod den samme ting; et slagsmål der blokerede det meste af gaden.