Fortidens Tæsk

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 29.01.2023 18:23

Charles havde kontakter over hele byen, som holdt øje med hvad der foregik og om der var nogle uregelmæssigheder som stak ud. Det var ikke ofte at han fik at vide at Lynn var i Dianthos, ofte var hun på havet eller havnen, men at hun var i Dianthos var næsten uset. Hans hjemmebane.
De seneste informationer fortalte at Lynn sad på "Det halve Svin" og drak. Han vidste ikke om hun var alene, eller om at hun havde nogle af de andre fra lyset med. Han så helst at hun var alene. I gamle dage havde de ofte siddet på kro, og drukket øl sammen og at kunne få den mulighed sammen med hende, var en ting han så frem til. Hvis det var muligt og hun ønskede det. Det var derfor at han var på vej til kroen.

Det var ikke lang tid siden hvor de havde set hinanden, under en rensagning af det skib som han i den periode havde arbjedet på. De havde under dette forløb, haft et lille moment, hvor deres følelser fra deres venskab, og det der lå uførløst imellem dem, fik lov til at få udspil. Noget som han i dagene efter havde tænkt over. Han savnede det venskab de havde haft, men af gode grunde var det svært at holde ved lige, når de stod på hver deres side af loven.

Charles åbnede døren ind til kroen og blev mødt af den velkendte stank af alkohol og tyk røg. Latteren og stemningen virkede til at være høj herinde. Han trådte indenfor og lukkede døren bag sig, og lod sit blik glide rundt i lokalet. Han hilste lavmælt på folk han kendte, men det var ikke dem han var der for. Han fik øje på Lynn. Gik til bartenderen og købte to øl, inden han bevægede sig ned til hendes bord.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 29.01.2023 19:29

Lynns landgang var blevet væsentligt mere træls, siden forfremmelsen til admiral. Før i tiden havde de haft skemalagt landgang, men det var ikke så vigtigt, hvor den blev taget henne. Ofte tog de en runde på besætningen og valgte en to-tre steder hvor folk kunne bruge deres tid på fast grund, inden de skulle ud igen. Et par af besætningsmedlemmerne havde familie, de ønskede at besøge, men en god portion valgte altid at bruge ugerne sammen. Ofte i små havne langs kysten, hvor de kunne give en hånd til nødstedte byer, eller til tider Fristavn, hvis de følte sig ekstra eventyrlystne.
Men med forfremmelsen kom der ekstra meget arbejde, der kun kunne laves i Dianthos, når der var landgangsuger. Før i tiden havde hun haft en aftale med en af de andre kommandørkaptajner, der alligevel havde familie i Dianthos, så han havde taget hendes rapporter med, så hun ikke behøvede tage turen. Nu var det pludselig Lynn selv, som kommandørkaptajnen skulle rapportere til, og derfor var det påkrævet, at hun var der. Men Lynn havde ingen familie i Dianthos. Det var blevet til et par kammeratskaber over årerne, men de var svære at opstøve, og de havde ikke tid hele tiden.
Så nu sad Lynn med fødderne oppe på bordet, stoleryggen lænende op mod væggen, og hatten helt skrå på hovedet. Foran hende var der kun bundslam i kruset, men hun havde ikke haft overskud til at hente en ny omgang, for det havde virkelig taget meget tid at få sig bugseret ind i den her stiling.
"Den plads er taget," sagde hun og viftede en afværgende hånd, da hun så et par støvler komme over til sig. Hun var den eneste ved bordet, men havde ikke lyst til selskab. Hun havde lyst til at nogen begyndte at slås, men det var det her vist desværre en for god kro til. Det havde været noget andet, hvis besætningen havde været med hende.

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 29.01.2023 20:29

Charles vidste at Lynn var hadede at være på landgang og bruge sin tid på fastlandet. Normalt så var det ikke ofte at hun befandt sig i Dianthos, men det var blevet oftere og oftere og mon ikke at det skyldes, at hun nu var blevet forfremmet til Admiral? Der var ikke mange andre som var så dedikeret til deres arbjede som hun var, så hun passede perfekt til denne stilling - hvis der bare ikke havde været så meget papir arbejde og tid væk fra skibet og havet.
Det undrede ham egentligt hvorfor hun sad alene ved bordet og at der ikke var andre fra hendes mandskab, som gjorde hende ved selskab.
Han kiggede på hende, hun skæknede ham ikke et blik, kun hans støvler. Hun vidste ikke det var ham, men det virkede til at hun havde fundet sig ubehaligt godt tilrette på stolen. "Er du sikker?" Lød det roligt fra Charles, som placerede de to øl på bordet, "Heller ikke hvis jeg har øl med?" Efter at havde placeret de to øl på bordet, trak han stolen overfor hende ud og satte sig, og trak sig ind til bordet. Han skubbede det ene krus over imod hende.

"Lynn, du sidder helt alene på en kro denne aften. Trænger du ikke til lidt selskab?" I hans øjne gjorde hun. Især når det var ham. Det gav dem en mulighed for at følge op fra deres moment på skibet og ikke mindst den historie som de havde sammen, og sådan havde givet slip på. De trængte til at samle op på deres historie og det glemte.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 30.01.2023 09:39

    "Charles!"
    Alkoholen hjalp på, at Lynns humør ikke faldt ved hans ankomst. De seneste år havde hun holdt sig til negative og kritiske tanker, når det kom til Charles, som et værn for at retfærdiggøre sin hetx mod ham, men efter deres sidste møde var nogle af paraderne faldet, og nu med lidt alkohol i blodet, var han faktisk et selskab, hun ikke havde lyst til at sende væk. Hun tog imod kruset med et afslappet smil og formåede at bibeholde sin henslængte position. Hatten skubbede hun op fra panden, så hun kunne se på sin gamle ven.
    "Resten af besætningen er på Juvelen. Jeg tog herind til nogle vigtige admiral-møder, og planen var at jeg tog tilbage til Juvelen i dag og havde tid med de andre," forklarede hun. "Men nogen besluttede, at der var flere vigtige ting at diskutere, så nu er jeg tvangsindlagt til aftenmøder i morgen og overmorgen og kan se frem til først at rejse tilbage bagefter."
    Den nogen, der havde besluttet det, var tilfældigvis Krystallandets regerende dronning. Imens hun fortalte, fægtede Lynn med armene, så det skvulpede i kruset. Stolen vippede faretruende, og i en hurtigt bevægelse tog hun benene ned, så stolens ben ramte gulvet med et slam. Hun lænede sig ind over bordet efter en lang tår af øllen.
    "Men det er så kedeligt, Charles," stønnede hun. "Hvorfor skal de snakke så meget om alting? Halvdelen af det er ikke relevant for flåden, men jeg skal være der alligevel. Nogle gange overvejer jeg virkelig, om jeg burde have sagt ja til den forfremmelse. Ikke at jeg tror, jeg havde noget valgt egentlig..."
    For hun havde bare fået et brev med besked om, at hun var blevet forfremmet og skulle foretræde for dronningen i Dianthos. Det havde aldrig været en forespørgsel.

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 30.01.2023 18:50

Om hendes ufattelige lyst til hetz mod Charles skyldte at han gik ned ad vejen, hvor kriminalitet og den slags var en hverdag eller om det var hendes egne handlinger, som havde været en stopper for deres venskab var han ikke klar over.
Han kunne ikke bearbejde det valg hun havde taget karriere mæssigt, men han hadede den dag hvor hun trådte op på skibet i Lysets uniform og splittede skibet ad.
Charles havde været hurtig nok til at smide skylden på kaptajnen, det var altid den overordnet skyld, men hun havde ikke stoppet der og Charles var røget med. Der havde givet deres venskab et knæk. Uden tvivl.
Charles kiggede over på hende, som hun lå henslængt med benene på bordet og så meget afslappet ud.
Han kunne ikke vurdere på nuværende tidspunkt, hvor påvirket og beruset hun var.
"Ja så, og så sidder du og hænger her?" Han vidste hun hadede den slags, så det kom slet ikke bag på ham. Han lyttede blot til hende, og kunne nu konstatere at dette nok ikke var hverken den anden eller tredje øl hun var i gang med.
Han måtte holde ved bordet, så deres øl ikke røg sig en tur på gulvet, som hende stol fløj med høj kraft mod gulvet, og hun kom til at sidde lænede ind over mod ham.
"Selvfølgelig burde du det. Hvor mange gange er det at du skal til Dianthos? Du er jo admiral nu, Lynn. Det er stort." Charles kom med et lille grin. Han ville uden tvivl hade det lige så meget, det lød frygteligt kedeligt.
"Men Dronningen er vel heller ikke når dårligt bekendtskab at have?" Han gik ud fra at det var dronningen, hvem skulle det ellers være?
"Jeg synes virkelig heller ikke at vi skal kede os med arbejds snak.. Hva' har du lyst til? At drikke dig i hegnet?"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 30.01.2023 20:40

Det var en høj sommerdag, Lynn var gået ombord på det gode skib Dorthea. Havnekontoret havde fundet uregelmæssigheder i vægtforholdene mellem det indleverede gods, og Lynn havde fået til opgave at afskære skibet, inden det lagde til kaj og udføre en inspektion af godset. Som det var Hviskerens stil steg hun ombord uden et ord og havde allerede sendt instrukser til sine folk om at gennemgå lasten og holde udkig efter suspekt opførsel
"Kaptajn Edmund Havbark, jeg er kaptajn Valeriev af Lysets flåde," sagde hun højt. "Du er underlagt uanmeldt inspektion under regulativ femten punkt tre. De bedes udlevere inventarliste, fragttilladelse og give fuld adgang til alle lastrum og opholdskamre. Jeg skal informere Dem om, at det ville blive set som tegn på mulig fusk, hvis De ikke samarbejder til fulde."
Kaptajnen lignede én, der var blevet slået i ansigtet med en rådden fisk, og endte blot med at pege i retning af lastrummet. I det samme så Lynn et besætningsmedlem komme rundt fra bagbord, og hjertet sank helt ned i maven på hende.
Charles?

"Dronningen er det kedeligste selskab, jeg længe har været i nærheden af, du!" lo Lynn. "Hun er så ordentlig og har styr på ting. Jeg skal seriøst holde kæft til de møder. Hendes blik, Charles."
Lynn løftede to fingre og pegede på hans øjne, mens hun kneb øjnene sammen.
"Hendes blik er skarpere end en safirdrages hjørnetand!"
Lynn lo af sin egen vittighed, selvom det faktisk var præcis så frygtindgydende at sidde over for dronningen i administrative møder. Hun druknede latteren i øllen og et skævt smil kom frem på hendes læber, idet hun satte kruset fra sig. Charles havde husket at blande vand i hendes krus. Tænk at han stadig huskede det.
"Det var klar min plan at gøre," svarede hun. "Og jeg ser mig skam ikke for fin til hverken godt selskab eller et spil kort!"

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 30.01.2023 21:42

De havde gjort det før, og var måske blevet frygtløse i deres gerninger og den måde de smuglede på. De tog næsten ingen chancer, men alligevel var der en frygløshed over dem, som de blev ved med at smugle. Det var en grådighed, over at det virkede så let at gøre det.
Kaptajnen burde måske have gjort mere for at opdage det for det virkede næsten åbenlyst, men der var sjældent nogen undren fra ham. Var det alkoholen?
Solen skinnede denne sommerdag og stemningen på skibet var umildbart god. Smuglergodset var gemt af vejen, som resten af lasten blev læsset af borde.
Stemmerne som kom fra satte et gisp i Charles, eftersom at dette ikke var noget som han havde regnet med ville blive en mulighed. Hvordan kunne det ske?
Trin for trin blev stigen hurtigt bestiget, og som solen skinnede ham i øjnene og han kom på dæk, blev han mødt af endnu en overraskelse.
Lynn? Virkelig?

Han kunne ikke lade være med at komme med et højlydt grin over hendes ærlighed og direkthed, det var fantastisk at opleve Lynn på denne måde. Uden nogen former for hæmninger, "Åh gud, Lynn" Han måtte hive efter vejret som han grin sluttede. Han tog en stor tår og slurk af øllen og satte kruset på bordet, "Jeg kunne virkelig godt forstille mig det. Den ordenligt hed som hun måtte have, virker næsten utrolig kedelig" Han forsatte med endnu et lille grin. At de sad der og talte dårligt om Dronningen, virkede næsten skruppeløst.
"Det undre mig slet ikke at den kvinde, kan skære alt over med sit blik" Hun skulle være så seriøs, så diplomatisk og så officeil at det gjorde helt ondt.
Han drak endnu engang over deres jokes om dronning, det var næsten underholdende at tale om sådan et emne. Charles tvivlede på at han nogensinde ville møde Dronningen.
"Burde du ikke lade en gammel ven, deltage?" Han smilede varmt til hende over øllen, "Kort siger du? Jeg ser frem til at se dig vakle"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 31.01.2023 08:07

    Der skulle ikke gå særligt længe, før de første smuglervarer blev fundet i udtagelige dele i bunde af tønder og kasser. Dækket med de afgrøder, skibet ellers fragtede, så man ikke de ekstra kasser med tobak og rå krystalfragmenter, der gemte sig nedenunder. Det var selve de kasser, der holdt smuglervarerne fra at blande sig med de registrerede varer, der havde fået havmekontoret på sporet af fusk.
    Lynn stod i lasten sammen med et par fra besætningen, herunder Charles, mens kaptajnen var i sin kahyt for at finde alle de papirer, hun havde udbedt sig. Under opsyn selvfølgelig.
    Da en fra hendes besætning åbnede endnu en kasse med smuglervarer, havde Lynn tilfældigvis haft blikket på Charles. Charles, som ikke så overrasket ud. De havde kendt hinanden længe nu, og hun havde set ham i nærmest ethvert humør. Hun havde set ham, når han koncentrerede sig om at føre rebene, og når han snød hendes piger med små tryllekunster. Hun havde set ham i storladne fortællinger under alkoholens påvirkning, og hun havde set ham holde sin kæft, når faren rykkede for tæt på.
    Og det her... Det her var sidstnævnte. Charles stod der med en stoisk ro, hun sjældent så ham i, og kiggede på smuglervarerne uden at reagere før andre tog det første skridt. Han aflæste situationen... For at komme ud af den.
    Lynn lagde sin arm tværs henover hans brystkasse og hamrede ham op ad skibets plankeværk.
    "Hvad er det her, Charles?" råbte hun ham ind i ansigtet. "Hvad er det, du har gjort?!"

    Noget af det særegne ved Lynn var, at hun ikke kunne finde ud af at bære nag. I hvert fald ikke særligt længe. Her sad hun med én, hun vidste havde fragtet smuglergods og holdt sig på den forkerte side af loven, og hun var stadig mere end lidt begejstret for netop hans selskab. Deres lange venskab vægtede stadig højere end det forræderi, hun følte han havde gjort ved at stille sig på den anden side af hendes arbejde, og det var selvom hun virkelig havde prøvet at holde sig til at tænke på ham som en slyngel. Det virkede bare ikke. Allerede efter et par måneder var pusten lidt gået ud af hende, og hun savnede bare at sidde på en kro med ham. Ligesom nu.
    "Vakle?" Lynn rakte over på et nærliggende bord og hapsede den bunke kort, der lå der. Der manglede garanteret en del i dækket, men det var ikke så vigtigt. Slet ikke for sømænd som dem. "Kan du huske, første gang, du spillede kort med mig på den lille kro på Juvelen? Da du lige var kommet på havnen og ikke anede op eller ned på hverken kort eller skib?"
    Kortene blev delt imellem dem og resten lagt i et mønster på bordet. Det sendte hende direkte tilbage til den dag, hun var stødt på den unge knægt og havde besluttet at give ham et slag tæsk i kortspil, og derefter en rundvisning på havnen, så det første han ikke gjorde var at vælte udover kajen og drukne sig selv, som mennesker gjorde det bedst. Hun havde aldrig nogensinde troet, at et så stærkt venskab skulle blomstre ud af det møde.
    "Tror du, du er blevet god nok nu til at slå selveste Lynn Valeriev?" Hun nikkede mod kortbunken som tegn til at han skulle tage første træk. Samtidig pegede hun på hans ølkrus. "I øvrigt er du bagud, hvis du skal følge med mig."

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 01.02.2023 06:53

Deres ivrighed for at smugle og skabe en fortjenste havde gjort dem til et sårbart mål. Måske havde de ikke været så omhyggelige i første omgang, som de måske havde regnet med - at kaptajnen ikke vidste dette, var utroligt.
Der var tobak, rå krystalfragmenter, store mængder alkohol og det havde været utroligt nemt i situationen.
Lynn var en person som kendte ham på utrolig mange måder, der var ingen mulighed for at skjule den viden han havde for hende, selvom han prøvede. Der skulle en god løgn til her.
Kaptajnen var i hans kahyt for at finde de papirer, inventarlister og osv. som Lynn havde bedt om og derfor var det ham der stod for tur. Kun fordi at hun kendte ham.
Han burde have vist en større uro, blot for at vise at han intet havde med dette at gøre. Han var normalt en god løgner, men efter dette måtte han blive bedre.
Det var ikke rart at blive råbt ad på denne måde, af en person, som indtilvidere havde været en tæt veninde. Men deres med hver deres arbejde, kunne dette ske. Han var bare ikke klar.
"Jeg ved det ikke, Lynn" Svarede han som han søgte hendes ansigt, lige nu var det forsent at skifte ansigtsudtryk, "Jeg kender ikke til det. Det må stå for kaptajnens regning. Det er hans skib".

Når det kom til Lynn, så var havde han svært ved bære nag, selvom at han måske burde gøre det. Men deres følelser overfor hinanden havde engang været stærke, og deres venskab ligeså og derfor var det svært at bære nag eller have det svært med denne kvinde som sad overfor sig, på trods af det de var gået igennem. Han ønskede ikke at det skulle være sådan i mellem dem.
Der var flere gange igennem hans liv, hvor han havde savnet den veninde som han havde haft tæt på livet, og manglet de stunder hvor de kunne sidde som i gamle dage. Han ønskede ikke at tingene skulle være sværere end nødvendigt i mellem dem.
Det var et kækt smil som sad på hans læber, som hun tvivlede hans ord og rakte ud efter et spil kort, der var uden tvivl lagt en udfordring ud til hende.
Om han huskede det? Uden tvivl. Det havde været en voldsom tid for så ung en fyr. Jargonen og livet på havnen, såvel på skibet var kommet til ham på den hårde måde, det havde været nemt for en ung fyr at få et job dernede, men han var også blot blevet smidt ud i det, men det havde formet ham, "Det er svært at ikke at huske den tid. Meeen... Det var den gang" Grinede han roligt, og tog en god tår af øllen.
Han var ikke sikker på om han kendte spillet, som hun delte kortene ud. Hun havde været en del af tiden dengang og uden tvivl været en af dem som havde givet ham en hård, men fantastisk, start på livet hernede. Men det havde betydet noget at hun havde taget den kontakt, og taget godt imod ham. Det havde været startet på et godt venskab.
Han kiggede sine kort igennem og kiggede på bunken foran dem, "Uden tvivl" Kom det selvsikkert fra ham og tømte sit krus. Han rakte ud efter en af de få ansatte og fik bestilt to øl, den ene med vand.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 01.02.2023 08:56

    Kaptajnens papirer var ikke i orden. Det så Lynns skriver hurtigt, og selvom Lynn så den ægte forvirring i kaptajnens blik, tog havnekontoret sig kun af papirarbejdet og den manglende told. De tog over hurtigere end Lynn kunne nå at at sige "zalans til pislort" og trak af sted med kaptajnen til afhøring og suspendering af sejlelicens. Lynn stod tilbage omgivet af en mere eller mindre overrasket besætning og en helveds masse smuglergods, som hun nu skulle tælle op og få de rigtige steder hen. Men det nagede hende. Det nagede hende alt for meget, at Charles havde stukket hende en løgn. Hun kunne ikke tro ham, og det gjorde ondt helt ind i sindet, at han fralagde sig ansvaret på den måde.

    Halvvejs inde i kortspillet, vidste Lynn, at hun ville vinde runden.
    "Du er rusten," kommenterede hun med et skævt smil og lagde tre kort ned på sin side af bordet. "Har du været for længe i storbyen?"
    De var et par krus inde nu, og Lynn havde en god summen i baghovedet. Det var sådan her landgang burde føles, og sådan her, hun vidste hendes besætning hyggede sig på Juvelen lige nu. Og ville gøre det nogle dage endnu, mens hun sad til dødkedelige møder og underskrev rapporter i flæng. Charles' selskab hjalp betydeligt på det hele. Måske hun skulle sørge for, at han vidste, når hun var i byen. Enten kunne hun dele en øl med ham, eller også havde han sikkert nogle gode bekendtskaber. Smuglervenner, tilføjede hendes indre, men alkoholen druknede det.
    "Hvad er den mest sindssyge ting, du har gjort siden vi sidst har ... snakket rigtigt sammen?" spurgte Lynn.
    Sætningen kom pænere ud, end den først var klækket i hendes tanker. Sidst de havde delt så lang tid sammen var vel engang før hun tog ham i smugleriet, og det var nogle gode år siden. Hun havde også haft travlt, bevares, men hun havde ikke forsøgt at opsøge ham. Nærmest det modsatte. Sådan var det med venner, der gjorde ondt at se. Det var nemmere at flygte ud til Valeria.
    "Jeg måtte kaste mig selv overbord fra et af Mørkets skibe," tilføjede hun for at give lidt til samtalen. "De er godt nok vedholdende, men dér tog jeg godt nok deres kaptajn med bukserne nede."

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 02.02.2023 01:03

At se kaptajnen blive slæbt væk på den måde, som han blev, havde aldrig været meningen. Det havde aldrig været meningen at de skulle blive opdaget på denne måde. De havde alligevel være sjusket, hvilket han egentligt ikke havde regnet med. Lynn var tydeligvis blevet lært godt op, hvilket selvfølgelig ikke kom bag på ham; Lynn gik meget op i al det arbjede som hun lavede.
Afhøring og suspendering af sejlelicens var det som kaptajnen kunne se frem til. Ville han blive buret inde?
Det var tydeligt at se at Lynn var skuffet. Skuffet over Charles, en gammel ven som havde løjet. Hun kendte ham for godt.
De kendte hinanden ud og ind, hvor efterlod dette dem? "Undskyld, Lynn" Han kiggede over på hende med ærlige øjne. Han ville hårdnakket stå fast i at det var kaptajnens, hvilket nok ville skuffe hende endnu mere, men han måtte redde sig selv.

Det var længe siden at han havde spillet dette spil, ingen tvivl om det og han var mere rusten, end han havde regnet med.
"Det kan vi næsten kun blive enige om" Han kiggede over på hende med et lille kækt smil og drak af sit krus med øllen i, "Det er hvert fald mit primære sted, så det ville du nok mene at jeg havde" Grinede han kort. "Ringen" holdt ham jo på land og inde i Dianthos, og det var kun når det var muligt at han søgte til havs. Men der var da en del sejladser alligevel.
Der ville ikke være nogen tvivl om at han ville vide, hvornår hun var i byen. Denne aften havde hans små spurve allerede fortalt, at hun sad hernede. Det ville ske de næste gange, det kunne hun være sikker på.
Charles selv var bagud og han forsøgte at holde trit med hende, som de tømte deres krus. Hun havde været foran allerede for start, men det betød ikke at der var en lille sitren i hans fingre.
Det var et stort spørgsmål, og hvordan skulle han lige besvare det? Det ville være åndsvagt at nævne mange ting.
"Hmm.." Kom det tænkende fra ham, "Jeg synes at havet har bydt på mange spændende ting" Men var det noget sindsygt? "Jeg ved godt at det er et svagt svar, men jeg har ingen bedre svar, lige nu" Det egentligt rigtig nok, for der var intet sindsygt over at smulge varer.
Det var længe siden at de havde snakket ssammen på denne måde, og det var uden tvivl noget som han havde savnet. Virkelig. Lynn var en kvinde, som han havde noget uforløst med.
"Du har kastet dig selv overbord fra et skib i mørkets hær? Hvordan udsatte du dig selv for det?" Grinede hen små drillende, det var mere spændende end hans liv, "Jeg har mødt et par i mørkets hær, og uden tvivl så er de vedholdende"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 02.02.2023 08:06

    Undskyld.
    Ordet ramte hende som en spand iskoldt vand. Hans blik gjorde det kun værre. Det var den bekræftelse, hun havde ledt efter i hans ord, men som ikke var kommet, mens de var i lasten. Men undertonerne var næsten værre for hende. For han sagde undskyld til hende. Ikke til kaptajnen, som ville få sit liv og levebrød ødelagt af det her. Hun havde blot gjort sit arbejde, og nu var en uskyldig på vej til domstolen, mens Charles stod her og undskyldte over for hende.
    Lynn tog fat i kraven på hans skjorte og trak ham helt tæt på.
    "Jeg vil sørge for, du går ned med ham, Charles," snerrede hun. "Jeg lover dig, at du får konsekvenserne at mærke lige så hårdt som den kaptajn, du lige har forrådt."
    Men det løfte blev aldrig indfriet, for der var ingen spor af Charles' indblanding. Intet andet end en kaptajns mavefornemmelse.

    "Ej, du må da kunne give mig noget bedre end det!" brokkede Lynn sig og lagde sin sidste hånd ned. "Bum, fem foran. Jeg vinder runden. Du drikker ud, mens jeg lægger op til sidste runde. Vi kan godt lade som om, du har en chance."
    Hun blinkede til ham og samlede kortene sammen for at blande dem igen. Mens hun lagde dem op igen, og Charles lukkede munden med øl, fortalte hun videre på sin historie.
    "Vi blev bordet af et af Mørkets slagskibe. Som du ved er Hviskeren ikke ligefrem et kampskib - eller det var det i hvert fald ikke, mens jeg var kommandørkaptajn. Hun har fået nogle opgraderinger nu. Men altså, vi blev bordet, og selvfølgelig var deres kaptajn sådan en af de der irriterende dæmontyper, man ikke bare lige slår ihjel. Så de får Hviskeren sat bagpå deres og begynder at sejle os mod Isari-ved-hvorhen. Men man skal ikke løbe om hjørner med Lynn siger jeg dig! Ups," Et af kortene blev kastet lidt for langt og endte på gulvet. "Så jeg får kappet rebet til Hviskeren, og telepatisere til dem, at de skal begå mytteri. Altså på fangevogterne... Det må hedde noget andet, når det er ens eget skib... Nå, men så ham kommandørkaptajnen fra Mørket her, han synes det er spændende at snakke med mig, så jeg udnytter det til at komme tættere og tættere på rælingen, for han havde ikke smidt mig ned i kasjotten. Den del var nok mest held. Så jeg ender med at sidde på rælingen." Lynn havde nu rejst sig op og sat sig halvt på bordets kant for at vise sin historie med fagter. "Han tror jeg synes solnedgangen er den sidste, jeg skal se længe, og at jeg bare vil se den. Altså den var flot, men bevares. Så jeg giver slip og..."
    SLAM.
    For Lynn havde selvfølgelig ladet sig falde bagover fra bordet uden tanke for, at hun ikke ville ramme vand denne gang, men kroens hårde trægulv. Andre krogæster så enten skeptisk eller moret på hende, som hun lå på ryggen i sin højrøde uniform, og den fine hat var trillet over til Charles.
   "Så dét var sådan jeg gjorde!"

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 02.02.2023 08:52

Charles var en god løgner og han gjorde det tit for at redde sin egen røv. Men han hadede det, når det skulle gøres overfor dem som han havde nær.
Han havde løjet over for en veninde, som tydeligt havde gennemskuet ham. Det gjorde ondt at se på, selvfølgelig gjorde det det.
Han var godt klar over at han havde ødelagt kaptajnens liv, ødelagt hans familie og deres daglige indkomst.
Han havde jo ikke regnet med at han ville blive opdaget i det her - hvilket selvfølgelig var dumt.
Men hans undskyld havde været rettet mod hende, og ikke andre. Det gjorde mest ondt at lyve overfor hende.
Han kunne se vreden i hendes øjne, som hun tog fat i ham, og han forstod hvorfor vreden var så tydelig.
Hvad skulle han sige? "Lynn.." Han kiggede hende i øjnene, "Han vidste det jo godt!" Forsøgte han.

Han kunne ikke andet end at grine højlydt over hendes ord, for selvfølgelig satte hun sig ikke tilfreds med hans vage svar, det havde han allerede forudset, "Okay, okay. Giv mig et øjeblik" Grinede han videre. Han var al for rusten i det her spil, for hun havde tævet ham tørt, "Du er skarp Lynn, stadigvæk?" Han sendte hende et varmt, små charmerende smil, som han rejste kruset og tømte det. Selvom hun havde været foran i sine procenter, så følte han at han var ved at følge med. Især når han havde drukket så meget efter at have tabt et par gange. Han skubbede det tomme krus til siden og trak et nyt hen mod sig og drak endnu en tår. Det summede godt i hans krop, "Allerede sidste spil?"
Han lyttede selvfølgelig til hendes fortælling om skibet fra mørket og hvordan hun var sluppet løs. Hun havde virkelig oplevet en masse igennem hendes arbjede, det måtte man sige. Hun var en kvinde som han respekterede, som han altid havde haft et ømt punkt overfor, på trods af deres tidligere scener, hvor de havde stået overfor hinanden. Men alt det hun havde gjort for ham da han trådte ind på havnen, ville han aldrig glemme. Hun var en kvinde som han den gang, så meget i. Og stadigvæk gjorde.
Han små grinete som kortet fløj mod gulvet. Han lænede sig ned og kunne mærke hvordan alkoholen havde påvirket ham, han var tæt på at ryge forover, men reddede den, som han lagde kortet på bordet.
"For Zalans da Lynn" Grinede han højlydt over hendes faldt, "Fantastisk historie" Han forsøgte at rejse sig, så han kunne hjælpe sin veninde op. Han sejlede, som de var på et skib i fuld storm. Han var ved at støde ind i bordet ved siden af, som han forsøgte at komme om den anden side. Han rakte sin hånd frem mod hende, og ville hjælpe hende op fra gulvet. Om det ville ende godt, tænkte han ikke på.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 02.02.2023 11:14

Lynn havde forladt Charles der på dækket med et ekstra skarpt blik på ham, men ikke flere ord. Hun havde arbejdet hårdt de næste uger på at bevise kaptajnens uskyld og Charles' indblanding. I løbet af den tid var hun stødt på flere lignende skibe med smuglergods og lidt ved et tilfælde, bandt det hele sammen til samme smuglerring. En smuglerring, der havde et hemmeligt sted at læsse af nær klipperne. Men intet bandt tilbage til Charles. Uanset hvor meget materiale, hun gennemgik, fandt hun ingen fodaftryk fra ham. Kun andre, større spillere i hele herligheden. Det var en stor success for Lynns overordnede, da hun kom med sine fund til dem. Hun fik ikke kaptajnen frifundet dog, og hun fik ikke Charles ned med nakken. Kun med dårligt sladder på havnen, fik hun skabt ham et dårligt ry, da hun ikke var i stand til at slippe sin retfærdighedssans og lade ham løbe uden konsekvenser.
    Lyset fik taget en af de største smuglerringe ned, og Lynn havde siddet tilbage med en forfremmelse og en tom følelse i hjertet.

    Den fremstrakte hånd var indbydende, men Lynn havde netop stået på den anden side af sådan en situation og var selv faldet direkte ned i hovedet på en mørkelver, og Lysets admiral hoppede ikke på sådan noget to gange!
    "Næh nej, den her kender jeg godt!" sagde hun. Hendes stemme var blevet lidt halvsløret. "Jeg skal ikke have en mørkelver i hovedet!"
    Med noget møje og besvær fik hun bakset sig op på stolen igen. Kortene var lagt frem til deres spil, men fordi hun havde siddet halvt oven på dem, lå de ikke lige så pænt som før. Det tog hun sig ikke af. Sådan var det zalme også, når man spillede kort på et skib.
    "Hov, hvor blev min hat af?" sagde hun og så sig rundt. Hun havde taget kortene op i hånden, men fik vinklet dem, så hele kroen kunne se dem, mens hun kiggede under bordet efter den fine hat.
    Det var vist ikke helt sikker, at Lynn ville vinde sidste runde af det her, hvis hun blev ved med at vise sine kort og i øvrigt svømmede hendes tanker lidt for meget i forhold til at holde fokus på spillet. Røverhistorier var sjovere. Hvilket mindede hende om noget.
    "Din tur!" udbrød hun. "Du skylder en historie nu!"

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 02.02.2023 18:11

Hele den dag havde ændret mange store dele af hans liv fremover.
Hun var gået hårdt efter ham og havde arbejdet hårdt på at få ham ned med nakken. Var det blot fordi at han havde løjet? Hvorfor hadede hun ham på den måde. Hvorfor var det så, hårdt fra hendes side af? De stod på hver deres side af loven, han måtte gøre alt for at beskytte sin egen person, men han vidste jo også at det var hendes job.
Smuglerringen som de havde skaffet varer fra var blevet opløst efter dagen på "Dorthea", Lynn var gået hårdt til den og havde ødelagt omkring ham, men han var endnu ikke selv blevet ramt. Der var intet med hans navn på. Det eksisterede ikke.
Men hun formåede dog at sprede rygter, skabe et dårligt ry omkring ham, som ramte ham hårdt og som han måtte arbjede ligeså hårdt med at arbjede sig væk fra dette ry. Han mistede sin plads på skibet, og måtte dermed se sig selv som en del af fastlandet, selvom det ikke var hans prioritet og hans ønske.

Han forstod måske ikke i første omgang hvorfor hans hånd blev afvist, måske var det bare hendes fuldskab som gav hende den mening, at hun kunne komme op selv, uden hjælp. "Mørkelver?" Han grinede over hendes ord, det var ikke en situation som han havde overværet eller kendskab til.
Han traskede, sejlende over på sin plads igen, han kunne uden tvivl mærke hvordan de mange øl havde påvirket ham og hans syn syntes af og til at være tilsløret.
Han kiggede ned på bordet hvor spillet var lagt op, men efter hendes fald og at hun næsten havde siddet på kortene, så lå de lidt rodedet. Hvem bekymrede sig om det?
Han grinede da hun efterlyste sin hat, "Jeg tror den ligger bag dig" Klukkede han snøvlende, og tog et godt blik på hendes kort, som hun viste til det meste af kroen - det ville uden tvivl give ham en hjælpe i dette spil.
"Okay, okay" Grinede han igen og kiggede på hans kort og lagde tre ned, som gjorde det svært for hende at komme uden om.
"Efter et lille års tid, efter at jeg var endt i Dianthos, endte jeg i et miljø hvor aftalte slagsmål var en måde at skabe en indkomst" Det var starten på hans vej ind i "Ringen". Han tog en tår af øllen, inden han forsætte, "Så jeg stod overfor et ordentligt brød og jeg var sikker på at han ville tæve mig sønder og sammen, men af en eller anden grund, så havde han drukket så meget at han lignede os to lige nu, så jeg huggede til med højre hånd, brækkede hans næse og så var han ikke i stand til mere" Han kiggede med et smil over på Lynn, den var måske ikke lige så god som hendes, men den var bedre end før!

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 02.02.2023 19:48

"Jeg fik en mørkelver i hovedet sidst jeg var i Fristavn," forklarede Lynn og tog et træk. Var det hendes tur? "Nej, vrøvl, en mørkelver fik mig i hovedet!"
Endelig fik Lynn fat på sin hat igen, og hun satte den på hovedet igen. Helt skævt, men hun havde jo heller ikke et spejl ved hånden. Medmindre man talte Charles' ansigtsudtryk.
"Dig - slås med de bare næver?!" hun lød næsten helt overrasket, men tænkte så over det mentale billede. "Det kan jeg faktisk godt forestille mig... Men du brækkede hans næse og slog ham ud? Så har du zalme slået hårdt!"
Selv havde Lynn ikke vundet et slagsmål på ren råstyrke. Når hun tænkte på den ranglede knægt, hun havde fundet på havnen dengang, ville hun heller ikke have troet, han ville nå dertil, men Charles var vokset til at blive en mand med ordentlige muskler på overarmene. Det var ofte der man endte, hvis livet på havet virkelig bed sig fast, og man surrede reb dagen lang. Hun tabte sig selv i tankerne, mens han tog sit træk. Han så så koncentreret ud, og hun tog sig selv i at studere hans ansigt, mens han kiggede på sine kort. Overskægget klædte ham, og det var faktisk utroligt få sømænd, Lynn havde mødt, det kunne siges om. Hans skjorte stod åben i toppen, og hendes blik blev draget nedad. Hendes stirren blev afbrudt, da han langede kort over bordet.
"Hvad zalan," sagde hun og så på kortene og så op på hans øjne igen. "Sig mig vandt du lige runden i fire træk?! Det var lige godt..."
Hun fugtede læberne og lagde sine egne kort på bordet. "Jeg tror jeg bliver nødt til at arrestere dig for al for hurtig omgang med kort, hr. Pearson!"

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 02.02.2023 20:10

Med kruset i hånden lyttede han til hendes fortælling om mørkelveren, som først var endt i hovedet på hende, men hurtigt blev det rettet til at være omvendt, "Det lyder næsten om noget man skulle have oplevet" Grinede han fuldt, igen. Der var nok mange ting han gerne ville have oplevet i Lynns liv, som han nu kun kunne høre om.
Han kiggede over på hende, som hun fik fanget sin hat og satte den på hovedet. Det var lige før han ikke kunne se hvordan den sad, som øjnene flakkede rundt. Men hvad betød det om hatten sad forkert?
Endnu et grin slap ud, som hendes svar kom imod ham. Hun lød næsten overrasket. "Det lød næsten til at du var overrasket over at jeg kunne slå fra mig" Han forsatte grinet, og kunne måske godt forstå hende, for han var ikke den stærkeste. Men han var muskuløs. "Det var måske også mest alkoholen som slog ham ud, og ikke mit slag, selvom han dog endte med en brækket næse" Det var jo i bund og grund alkoholen som havde slået ham ud, for han havde været så pløre fuld og hvis han ikke havde været det, så var det Charles der var endt med at blive kastet rundt. Uden tvivl.
Han kunne sagtens følge hendes tanker, for den fyr som hun havde taget til sig, da han trådte ind på havnen, havde ikke haft den styrke som skulle til og der gik alligevel nogle år før han havde den råstyrke som han senere fik, efter at have været på skibet i nogle år.
Selvom at hans promille lige nu var relativ høj, så var han koncenteret om spillet og efter at Lynn havde vist sine kort, så havde han jo et overtag og en mulighed for at vinde hans første spil, denne aften.
"Det ser virkelig sådan ud!" Lød det selvsikkert fra ham, "Mit første vundene spil, her til aften" Han kiggede over på hende, fulgte hendes blik, som hun fugtede sin læbe, "Jamen hvis det er din ordre, viser du mig så ikke til kasjotten eller hvor du nu vil have mig?" Han sendte hende et roligt og charmerende smil.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 02.02.2023 21:36

"Bilder du mig ind, at du ville komme med frivilligt?"
Lynn sendte ham et kækt smil. I alle disse år, hvor de havde leget katten efter musen, og ikke en eneste gang havde hun fået ham bare i nærheden af en advarsel. Nøj, hvor havde hun savnet hans attitude. Charmen var også kun blevet større med årene. Det var ikke noget, hun før havde tænkt over, men lige nu kredsede tankerne om det. Nok på grund af alkoholen. Men ikke kun. Varme steg op i hendes kinder, som antog en lidt dybere lilla farve. Hendes rødme var påvirket af gopledelen af hende, og den hvidlige hud fik en undertone af røde, lilla og blå nuancer alt efter hendes temperatur. Både med alkoholen i blodet og hvad end det her var mellem de to kortspillere, virkede Lynns yderste hud mere gennemsigtig, mens det blev oplyst af den rødlilla farve på kinderne.
"Jeg tror... " sagde hun, og var ikke helt sikker på, hvor hun ville hen med sætningen. Bordet sejlede. Det var nu her hendes førstestyrmand normalt ville holde hende fra at gøre noget dumt. "Jeg tror, vi har brug for noget frisk luft!"
Hun slog begge hænder i bordet, så et par kort fløj ned på gulvet, og så rejste hun sig op. Den ene fod gled i spildt øl, og hun fik værftet flere kort ned i forsøget på at holde sig på benene. Det var en nogenlunde elegant redning, hun endte i, hvor den anden hånd også fik holdt på hatten, inden hun så med et indgående blik til Charles, satte kursen mod kroens dør. Én fod foran den anden. Nøj hvor blev man altid mere fuld på fastlandet. Et skib dækkede meget bedre over slingren.

Charles

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 36 år

Højde / 179 cm

Nao 03.02.2023 00:16

"På visse præmisser" Han sendte hende et kækt smil tilbage og spillede lidt med læberne mod hende.
I denne sindstilsstand og med denne promille, var det sidste han tænkte på arbejde eller muligheden for at blive taget med af hende, lige nu havde han kun gjort den forbrydelse at kigge på hendes kort.
Der var ikke meget som han havde savnet lige så meget, som at sidde overfor hende og mærke den varme, den humor og den charme som hun havde.
Der var uforløste følelser mellem dem, ting som de aldrig havde taget fat på. Han kiggede over på hende, stadigvæk med det varme smil på læberne, og nød hvordan farverne i hendes kind spillede en tydelig rolle lige nu. Hun ville uden tvivl skylde skylden på øllen og alkoholen i hendes årer, men så længe han vidste at han stadigvæk havde den påvirkning på hende, så kunne han ikke været andet end glad.
Han kiggede over på hende, som hun ikke færdig gjorde hendes sætning, hvad troede hun? De var uden tvivl begge utrolig fulde lige nu og spille flere runder, ville de ikke kunne. "Det tror jeg er en meget god ide" Svarede han og rejste sig fra stolen. Han bundede resten af sin øl. Den skulle ikke gå til spilde.
Han kiggede overraskende på hendes lille optrin og var imponeret over den redning som hun kom med. Han forsatte efter hende, med en stor slingren og var selv ved at vælte et par krus på et bord.

Den friske aften luft slog ham som en hånd i ansigtet, og den slog hårdt. Men han nød luften og duften af den friske aften. Han gik hen til Lynn, kørte hans arm igennem hende og gik ned ad gaden, arm i arm med hende. "Hvor vil du hen, Lynn?" Han kiggede varmt på hende. Deres gang var bestemt ikke lige, og deres slingren ville være til fare, hvis der havde været andre på gaden.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 03.02.2023 09:53

    Natteluften ramte Lynn som en tiltrængt lussing. Kulden bed sig ind under huden og gjorde hendes tanker mere klare, end de havde været de sidste tre timer. Den selvmedlidenhed over sin ensomhed, hun var gået ind på kroen for at drukne, var i stedet druknet i Charles' selskab. Hun tog sig selv i at holde ekstra godt fast i hans arm, selvom hun faktisk ikke behøvede det. Om et skib gyngede under hende, eller det var hendes sind, der var kommet op på bølgetoppene, gjorde ikke den store forskel, og hun havde et utroligt fodfæste trods sit brusende, berusede blod.
    Dianthos tårnede sig op foran dem som bjergtinder ud til havet, og Lynns blik fangede paladsets spir bag hustagene. Selv i mørket lyste paladset op i et sælsomt lys, som flere mente kom fra selveste dronningen. Lynns gemakker lå deroppe og ventede på hende. Hun var blevet vel indlogeret i sit ophold, men havde taget turen til Nedre By alligevel, fordi hun drak bedre med jævne folk end det øvre distrikts beboere. Egentlig havde hun tænkt sig at falde i søvn på Det Halve Svin og så finde en karet op til paladset engang i morgen eftermiddag inden møderne, men nu var en ny tanke slået ned i hende. Det var beskidte skibsdæk og beværtninger, Charles og hende altid mødtes på. Nu hvor hun faktisk havde et alternativ, skulle man da være et skarn for ikke at udnytte det.
    Hun så op på Charles med et skævt smil og et overraskende fokuseret blik. Hendes frie hånd gled op til hans håndled og hun gjorde et kast med hovedet i retning af paladset.
    "Vil du se, hvordan en admiral bor i hovedstaden?" spurgte hun. Det var noget af en gåtur derop, men Lynn var sikker på det var dét værd. "Hvis du altså lover mig, du ikke prøver at smugle dronningens vægmalerier med ud igen."

1 2 3 4 5 7

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong, jack
Lige nu: 2 | I dag: 10

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

19

4.488

Denne måned

20

4.708

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Fortidens Tæsk

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Charles

Lynn Valeriev

Gæst