”Så du, hvordan hun førte sig frem? Det er jo SÅ tydeligt, at hun kun gør det for at få opmærksomhed fra mændene!” Evander sukkede, og svarede med en mild stemme. ”Det er jo bare skuespil….” egentlig gad han ikke diskutere med hende, det endte aldrig godt alligevel. Men måske han kunne bruge hendes afsky overfor denne kvinde til noget…
Hele vejen fra teateret til kroen havde han lyttet til Camilles brok, og var som så ofte før endt med at tale hende efter munden. Det var tydeligt, at hun virkelig ikke brød sig om den her kvinde, og det passede Evander ganske fint. Nu skulle han bare finde ud af, hvordan han fandt hende. Det burde dog ikke være det sværeste i verden, nogen her i byen vidste vel trods alt, hvem skuespillerne var og hvor de opholdt sig. Måske var han endda så heldig, at hun fandt vej ned til kroen. Camille var gået direkte op på værelset og havde ikke engang sat spørgsmålstegn ved, at han havde sat sig til at drikke i krostuen. Det var jo næsten for nemt det her. Evander satte sig i baren, bestilte en øl og så sig lidt omkring. Der var ikke så mange herinde endnu, men aftenen var også ung.