Som den ældste kvinde, blandt en stadig voksende søskendeflok. Var det næsten blevet Kaatimas rolle i familien at tage sig af børnene der kom; især når hendes far altid virkede meget mere interesseret i at jage kvindeskørter, og hans koner mere travlt med at være irriteret over de havde valgt at gifte sig med ham.
Ikke at det altid var sådan, og med en god hjælp fra tjenerne, var det efterhånden sjældent at Kaatima brugte tid med hendes yngre søskende. Men i dag, som hun kom gående ned af gangen i Kazimi Paladset, var det med et stort smil på læberne. I hendes arm havde hun en kurv, hvor tre små tigerunger lå i. En nede på handsels marked havde haft dem til salg, og Kaatima havde frygtet at de ville ende som et cirkus for andre at grine af. Så ville de få det meget bedre hos hende, og hos Jojo.
”Jontar!” kaldte hun ud, for at se om hun kunne finde hendes yngre bror, der stadig kun var ved at ramme teenageårene. Stadig, kunne hun ikke tro at han allerede var så stor, det var næsten som i går at hun havde været inde og se hendes nyfødte bror. Nogle gange, frygtede hun næsten at hun kunne blinke med øjnene, også var han blevet voksen.
