Bastian var egentligt ved at finde sig til rette i smedjen, efter at have været der i nogle måneder nu. Det havde givet ham en mere stabil hverdag, noget som hendes forældre, og især mor, kunne se at han havde brug for. Han havde da uden tvivl nydt hans tidligere hverdag, som ikke havde bestået af ret meget andet end at nyde sit miljø, og komme på byens mange kroer, hvor kvinder havde været et nemt bytte. 
Han havde muligvis ikke pakket den side af sig selv helt væk, da man ofte stadigvæk kunne finde ham på byens kroer, hvor han drak og spillede, som han gjorde i sit "tidligere" liv. Nu følte han blot at der var flere forventninger til ham, og at han derfor ikke kunne skeje sig så meget ud. Han ønskede ikke at ødelægge sine muligheder mere end nødvendigt.

Varmen i smedjen var som altid modbydelig, når man stod tæt på de varme gløder og ilden fra bålstedet. Her lod de hamre smælde mod den varme stål, for at forme den til hvad end kunderne nu ønskede. Bastian følte at han havde et tag i faget, og følte at han udviklet sig meget på den tid han havde været der. Han følte at hans produkter hele tiden blev bedre, hvilket selvfølgelig var det vigtigste. 
Bastians fokus fra arbejdet, da et velkendt ansigt trådte inden for i den lille smedje. Han kunne ligge stålet ned i det kolde vand, se hvordan røgen fra de to temperaturer, som mødtes steg til vejrs, inden hans fokus gled over på Beau. 
"Beau, hvad kan jeg gøre for dig?" I klædt sit forklæde gik han tættere på vennen, "Dejligt at se dig, igen!" Kom det efterfølgende fra ham. Det var altid rart at se velkendte ansigter, især de som man ikke så ofte. 

  Beau havde mistet sin dolk den forhenværende nat i et salg der var gået forkert. Det var problemet med at handle med kunder der var på hårdere stoffer; det gjorde dem paranoide og utilregnelige. Han slap med et par skrammer, og et mærke ved mundvigen som nu var begyndt at blive blåligt. En indikation for et slag lige i ansigtet. Beau havde lært at slå fra sig, men han havde ikke set det komme med det samme. Dog havde det lykkedes ham at slippe væk; men ved tabet af sine ejendele, følte han sig utrolig sårbar. 

Derfor trådte Beau ind i den varme smedjen. Han kunne mærke den store kontrast i temperatur ramme ham i ansigtet, da det udenfor havde været langt køligere.
  "Hey Bastian." Kom det afslappet fra ham, med ingen antydning af at han blot dagen forinden havde været tæt på at blive stukket ned. 

"I lige måde, mulle." Beaus tendens til at kalde kvinder, som mænd kærlige kælenavne stoppede heller ikke ved Bastian. Der var dog ingen slet hensigt med det. Det var bare sådan han talte. 
 Han gjorde et kort snøft, og så sig rundt. Det var ikke så tit at han kom her længere; men som hans blik kiggede rundt i smedjen, for at til sidst at lande på sin charmerende, solbrune ven, blev han enig med sig selv om han burde besøge ham oftere. De havde trods alt kendt hinanden i en god rum tid nu; og man skulle pleje sin omgangskreds. 

 "Jeg har sku mistet min dolk." Sagde han med et skuldertræk, og gned sig om hagen overvejende, "Så jeg blir' nok nødt til at købe mig en ny." 

Blikket på sin ven, gjorde ham klar over at der var sket et eller andet med ham. Skrammerne var ikke voldsomme, men de var tydelige og de kunne ses. Det var måske heller ikke unormalt at de to så sig ind i problemer, men han mente alligevel at det oftest var Bastian der måtte til den slags, end Beau gjorde. Men han levede også i side gesjæft som ikke altid var nem at befinde sig i. 

"Du har mistet din dolk?" Bastian vidste at Beau var en person, som passede på sine ejendele og følte sig ubehagelig tilpas, hvis han mistede eller glemte en af disse, så det var atypisk ham, sådan at miste sin dolk. "Jeg har nogle som allerede er lavet, du kan tage et kig på dem" Kom det roligt fra ham, som han pegede hen imod de dolke som allerede var lavet, "Og ellers så kan jeg lave en til dig?" Der var ikke meget forskel på dem, men hvis han hellere ville have en ny, så kunne han sagtens det. Det tog dog alligevel et par timer at få lavet.

"Hvad har du lavet med ansigtet, ven?" Spurgte han nu nysgerrigt til Beau. For mange ville det måske ikke ligne noget, men det var tydeligt for Bastian, at der var sket et eller andet. 

 Beau trak på skuldrende og lavede en grimasse der antydede noget i stil med at det var sådan landet lå. Desværre. 
 Da Bastian forklarede at han allerede havde nogle liggende klar, kiggede Beau hen i retningen af disse. Han trådte interesseret derhen og begyndte at nærstudere dem. Hvordan lå de i hånden, vægten, længden - og var der nogen som tiltalte Beau. Han så på dem vurderende og overvejede det næste Bastian sagde imens.

 "Hmm.." han så forsat koncentreret på dolken han havde i sin hånd, "Hvor lang tid vil det ta' dig at lave en ny?" Det var ikke fordi der var noget galt med dem han allerede så på, men der var ikke noget som kunne slå et speciellavet design. 

 Beau kom med et dæmpet kluk, og så nu på sin ven da han spurgte ind til hvad der var sket med hans ansigt. Der var ikke nogen grund til at være hemmelighedsfuld, alligevel viftede han lidt afvisende med hånden som om det ikke betød noget. 
"Dårlig nat." Forklarede han upåvirket, "De troede jeg'  havde gjort et eller andet ved deres fiks.. eller sådan noget." Han trak lidt på skuldrende, imens han vejede den næste kniv i hånden. 

Bastian lod sit blik følge sin ven, som han gik hen imod de allerede færdige dolke og knive, som både hang og lå. Han vidste hvad hans ven gik efter, man kunne næsten fornemme det. Bastian havde lært af de bedste smede, her i smedjen og han havde lært af de andre, hvordan man kunne fornemme ud fra folk og deres ord, hvad de søgte og hvad de gik efter. Nu var Beau tilfældigvis hans ven, og han vidste hvor glad han var for at have en dolk ved sig. Der skulle være den rigtige balance og vægt i sådan et stykke stål og skaft. 

Der var intet specielt over at skulle til at lave en ny, det var ikke fordi at Bastian havde mange muligheder for at lave et custom stykke, når det kom til små dolke og knive. De var ofte blot som de var. Måske når han var blevet bedre, og havde været der længere. "En time eller to" Svarede han roligt, måske mindre kunne gøre det. Men stålet skulle varmes og formes, derefter skulle den køle og så skulle han i gang med at forme den yderligere og ikke mindst slibe og gøre den skarp. "Det er desværre ikke fordi at jeg kan lave noget specielt til dig, endnu" Grinede han småt. 

Det var typisk, han kendte det fra ham selv, sådanne ting betød intet og var ofte intet. Det så det jo heller ikke ud til at være, han var da sluppet uden al for megen knubs. "Ah, ja. Afhængeligheden og rusen kan gøre de værste ting ved folk" Det var næsten uhyggeligt, som nogle kunne skabe sig og ændre personlighed på den måde, som han før havde oplevet. Sikkert det der var gået ud over Beau.

 Beau sænkede kniven som han havde i hånden og lyttede til Bastian forklare hvor længe det ville tage at lave en ny helt for bunden, og desværre en afvisning om at den kunne blive til noget særligt med de evner Bastian havde på nuværende tidspunkt. "Så venter vi med det." Sagde han afslappet og sendte sin ven et sløvt smil. 

 Han lagde kniven ned på bordet foran sig til de andre og stod og vurderede dem. Beau kunne ikke bare vælge en tilfældig, og han vidste godt at han ikke bare sådan ville kunne finde den perfekte erstatning til sin tidligere dolk; der skulle noget tilvænning til. Men vælge skulle han, for han havde ikke i sinde at gå tomhændet derfra. 

 Beau nikkede til Bastians antagelser, "Ja, de bli'r alt for paranoide. Og så er de ofte i grupper, så jeg skyndte mig at smutte inden det blev til mere." Han gned sig træt mellem øjenbrynene og tilbageholdt et gab, "Så det var i al tumulten jeg tabte min dolk, går jeg ud fra." Han skævede fra sin ven til dolkene imens han fortalte.

 Der var ingen grund til at optage Beaus tid, med at lave en helt ny og personlig kniv til ham, når Bastian ikke havde mulighederne eller evnerne til at gøre det på nuværende tidspunkt. Det skulle helt sikkert nok komme, men det krævede mere træning for ham. En dolk var ikke bare en dolk, man kunne ikke bare vælge den første og den bedste. Det vidste de begge udemærket, derfor var det også helt normalt at se Beau stå og vægte mellem de forskellige valg, som han kunne tage. "Lad os gøre det. Du tager dig bare tid til at vælge den rigtige" Svarede han med et smil. 

Det kom slet ikke bag på Bastian, at det havde været i sådan en situation, hvor Beau havde fået skræmmer. Det var muligvis ikke det bedste miljø at være i, slet ikke for en sælger. Når folk blev desperate nok, blev de trukket helt derud, hvor det var svært at skelne på forkert eller rigtig. Men det havde Beau selvfølgelig styr på, men det var ikke altid at man kunne håndtere den slags, uanset hvor længe man havde været i miljøet.

"Altid noget, at du kom væk i tide, inden situationen blev optrappet" Det var med at passe på sig selv. Undgå de her situatioenr, som kunne blive tilspidset. "Det er selvfølgelig træls, at du har mistet den". Det var jo en ejendel, som der nu var nogle andre som rendte rundt med. Men det var svært at gøre noget ved nu. 
"Hvordan går det med te forretningen?" Spurgte han interesseret og nysgerrigt. 

 Beau stod længe og overvejede hvilken dolk han skulle vælge. Normalt var han en mand der valgte ud fra sin mavefornemmelse, og det fungerede også for ham i de fleste situationer. Men lige med dette var han mere forsigtig. Bastian vidste at en dolk ikke bare var en dolk. Hvordan den passede i hånden, og hvordan den var at bruge var forskellig fra person til person. Han stod og gned sig overvejende i skægget, og skævede til Bastian da han kommenterede på Beaus nattehændelser. 

 "Mhm- Ja. Maaaand, det ville have været træls at ryge sådan." sukkede Beau imens han himlede med øjnene ved tanken. Var der noget Beau var glad for, så var det hans årvågenhed og evner til at læse kropssprog i de miljøer han kom i. Det havde reddet hans røv mange, mange gange. "Jeg ville nødig findes på gaden med en dolk gennem tindingen." sagde han med et skævt smil, og selvom han prøvede at få det til at fremstå humoristisk, var der meget alvor i hans ord alligevel. Det var ikke uvirkeligt at det kunne ske for de uheldige sjæle i sådan et miljø. 

 Hans ord fremkom en smule mere overvejede og langsomme - Når han brugte længere sætninger end normalt, kunne det godt falde ham ind at fremstamme det noget snøvlende hvis han ikke koncentrerede sig om hvert et ord der kom ud af hans mund. Hvilket gjorde, at fremmede nogle gange kunne mistolke ham for at være dum og langsom; hvilket ikke var tilfældet. 

 Da Bastian beklagede at Beau havde mistet en dolk, måtte han trække overflødigt på skuldrende med et kort nik. Han fjernede blikket fra sin mørklødede ven, og gned sin hånd igennem det korte hår. Blikket landede atter på dolkene foran sig. 
 "Det går som det skal." svarede han uden at se op fra udvalget, og lagde hovedet let på skrå. "Nogle dage er mere stille end andre, og andre er mere travle. Så jeg' tilfreds nok." 

Han så nu hen på Bastian med et roligt smil, "Og hva' med dig, min ven?" Han lagde armene over kors, "Er der sket noget nyt?" 

Bastian fulgte Beau med øjnene, som han valgte i mellem dolkene. Det gav ham en lille pause fra arbejdet og den varme ild, og give ham et øjeblik hvor han kunne stå med Beau og have en venskabelig snak. Der var mange overvejelser i valget af dolken, hvilket han ikke kunne sige noget imod. Han lod blot ham stå og vælge for sig selv, og kørte samtalen ved siden af. 
Bastian vidste selvfølgelig at det Beau havde gang i var farligt og hårdt, men han regnede ikke med at Beau på noget tidspunkt ville blive fundet med en dolk i tindingen. "Bare rolig, du kan tage vare på dig selv, Beau og med en ny dolk, så er der da ingen der kan rende ærinder med dig" Han skulle hvert fald passe på, ingen tvivl om det. "Mon dog det kommer dertil, Beau?" Det håbede han da bestemt ikke. Ingen ønskede at findes på gaden, uden liv. 

Bastian tog ikke notits af de overvejende eller de snøvlende ord, som af og til kom fra Beau. Det var den måde han var på, og det var ikke noget som betød noget - hvorfor skulle det? De havde et langt venskab bag dem, så de havde lært hinanden at kende på den måde. 
"Det er klart." Kom det roligt fra ham, det var lidt det samme som her i smedjen. "Har Dianthos vænnet sig til at drikke mere te?" Te var måske ikke Bastians egen favorit, det var nok mere hans sidegeschæft som han havde været mere interesseret i. 
"Du ved hvordan det er med familien. Min moder pressede jo på med dette job, og det nyder jeg egentligt til fulde" Det havde været en kæmpe omvæltning i hans liv, som hans mor havde presset på og fundet dette job til ham. "Det er jo uden tvivl svært at ligge det gamle liv på hylden" Han kom med et lille grin. "Hvad siger du til at lave noget når jeg har fri?" Nu hvor snakken gik på det gamle liv, så kunne de måske lige så godt tage et kig på det. 

 Beaus blik blev ved med at vende tilbage til en dolk der var nogenlunde simpel. Det eneste der gjorde denne unik var hvordan bladet svajede sig ud fra en bred rod ved grebet, og ud til en lang spids. Selve grebet var vinklet ind i sort læder; så Beaus fingre  ville ikke lige umiddelbart kunne glide ud af grebet ved huggende bevægelser. "Mhmm..." brummede han overvejende til Bastians spørgsmål - Det var ikke udelukket at det ikke kunne komme dertil. "Jeg må bare være smartere end dem." sagde han så og prikkede sig to gange på tindingen med et skævt smil. 

 Han tog fat i dolken han underbevidst havde besluttet sig for og betragtede den i sine hænder. Beau forsatte med at konversere med Bastian under sit valg, og nu havde han fuld opmærksomhed på sin ven. Beslutningen om dolken var taget, så nu kunne han fokusere på samtalen til fulde.
 "Sådan da. Men jeg tror lokationen påvirker de besøgende. Det' jo ikke det bedste sted at ligge." men han beklagede sig ikke - af sig selv havde han startet sin drøm, også selvom det var på bekostning af sin sikkerhed. Men Beau havde lært at leve livet farligt. Det ville næsten være underligt for ham hvis der ikke var noget fare der lurede omkring ham. "Du burde komme forbi engang - Så ska' jeg nok lære dig at drikke det." sagde han med et sigende smil, og blinkede til Bastian. 

 "Din mor gjorde dig en god tjeneste." sagde han og rakte endelig dolken til Bastian som en hentydning til at han gerne ville købe denne. "Jeg er glad for at se at du nyder arbejdet." Og det mente han fuldt ud. 

 Da Bastian nævnte at det stadig var svært at ligge gamle vaner bag sig, nikkede Beau med et tilbageholdt kluk. Selvom han følte at han var et andet sted, så var han stadig den gamle Beau. Vanerne og livet han før havde levet endte altid med at tage med ham hvorhen han var. Beau hævede et nysgerrigt bryn til den anden da han spurgte om de skulle lave noget efter fyraften. "Ska' vi på kro, eller.." han lod sætningen fase ud hvor han så tappede på sin næse for at indikere den lidt anden form for sjov.  

Det virkede til at Beau småt var ved at have taget en beslutning om den dolk som han ønskede. Blikket hvilede på ham, som han vejede den i hånden og gik et god indtryk af den, som om det var noget specielt. For Beau var det måske. "Du er smartere end dem, Beau" Også selvom det var ved at gå galt, så var Beau smartere end dem - det burde han være.

Butikken lå måske ikke i det bedste område i byen, som man kunne håbe på, men hvis det var hvad Beau havde råd til og kunne skaffe, så var der ikke så meget at gøre ved det. "Bare rolig Beau, folk skal nok komme, når det går op for dem, hvad du har at byde på" Hvis Beau havde gode produkter, så skulle folk komme, men om det så var teen eller det andet det var svært at sige. Den almene borger, kendte nok ikke til hans lille side ting. "Jeg skal nok komme forbi, og lære det" Kom det små grinende fra ham. 

Han tog imod dolken og vejede den roligt i hånden, så den an. "Det er et fint valg, Beau" Beau og andre omkring ham, ville selvfølgelig få tingene til en bedre pris. Han var hans ven. "Tja, jeg er egentligt også glad for det." Det var han oprigtig, men han vidste også at fortiden hurtigt kunne indhente ham.

Det var altid rart at vide at Beau var klar på at bruge lidt tid med Bastian, det var ved at være længe siden. "Eller.. Vi taler samme sprog" Svarede han roligt og kiggede over på ham. Kroer havde de brugt deres tid på, der var andet i deres fortid de kunne lade dem indhente. 

 "Ja," svarede Beau nikkende til Bastians formodning om ham. Beau var smartere, lige indtil en anden blev det. Han kunne ikke gøre det anderledes end han allerede gjorde. Så hvis han bare forsatte som han havde gjort indtil nu siden han var 12 - så havde han en forestilling om at det nok skulle gå. I hvert fald foreløbigt. 

 Et stort, oprigtigt smil formede Beaus læber da Bastian forsikrede ham om at han nok skulle komme forbi hans thehandel. "Godt." Han kom med et mildt grin, og pegede så på sin ven, "Så det en aftale nu." sagde han med en hvis seriøsitet, som egentlig mest af alt var i sjov. "Bordet fanger." Han trak på skuldrende. Selvfølgelig ville han da gerne have Bastian til at besøge ham, men han var ikke tvunget - og Beau ville ikke kommandere med ham. Men attituden var også spøgefulde, legende - og derfor ville Bastian heller ikke kunne misforstå hensigten.

 Det var fint at Bastian anerkendte Beaus valg af dolk - han syntes selv at det var den der talte mest til ham. Roligt fandt han sin brune ruskinds pose frem med krystaller, og begyndte at binde lædersnoren op, "Du sir' bare din pris. Så betaler jeg." Prisen betød ikke meget for Beau til en vis grad. Det var jo ikke rigtigt hans penge, og desuden skulle han nok få det tjent ind til tiden. Han måtte bare arbejde hårdere - men beskyttelse var altså vigtigt for ham på de ærinder han skulle løbe. Det kunne ikke vente. 
 
 "Så længe du er glad." svarede han med et behageligt smil og så på Bastian. Han vidste godt at det kunne være svært at tilpasse sig til noget nyt. Og for Bastian havde det været en omvæltning, men det klædte ham. Arbejdet klædte ham. "Og så har du da også fået større muskler." tilføjede han med et glimt i øjet, som en kompliment til den anden, og gav hans overarm et venskabeligt klem. Der var ikke noget som fysisk arbejde der kunne styrke éns krop og sind. 

 Beau sendte Bastian et betydningsfuldt blik da de begge kom frem til den samme konklusion. De talte virkelig samme sprog. Selvom Beau havde sine klare retningslinjer om at han tog hvad der var nødvendigt for ham for at holde ham kørende i hverdagen - kunne det ikke skade at hygge sig med lidt mere, og stærkere ting. "Ska' vi tage hjem til dig, eller har du et sted i tankerne?" han lagde armene afslappet over kors, og betragtede den anden med et afslappet blik.

Bastian havde været forbi te handlen et par gange, men han havde aldrig rigtig været vild med den varme drik, det var ikke rigtig noget for ham. Men hvis Beau ønskede ham forbi, så han alligevel kunne smage eller lære ham at drikke det, så ville han selvfølgelig gerne gøre det for Beau. Han ville under alle omstændigheder gerne bruge mere tid med ham. "Bare rolig" Grinede han småt, "Jeg har ikke tænkt mig at løbe nogen steder hen" Bastian var en person, som holdt de aftaler som han bandt, så det var der ingen grund til at gå udenom for sådan en lille ting. 

En dolk var ikke det mest værdifulde som man kunne finde i smedjen, og heller ikke det som var dyrest. Der var alt fra dolke, til store sværd og rustninger. Så langt var Bastian dog ikke kommet i hans oplæring endnu, et sværd kunne han fremstille, det tog dog længere end ved de andre. "Bare stik mig 4 rav stykker" Mere behøvede det ikke at koste Beau, det var vel en fair pris i Bastians øjne. Det var ikke noget der ville ruinere smedjen på nogen måder, de skulle nok kunne tjene det hele hjem.

"Jeg klager ikke, Beau. Lige nu har jeg det meget godt" Han så ingen grund til andet. Han havde måske en fod i begge lejre, fordi at han ikke helt kunne give slip på det gamle liv, men han vidste det ville blive hårdt og ikke noget han bare kunne slippe. "Ja, smedjen har ikke været for ingen nytte" Han sendte et blink tilbage til Beau. Bastian havde altid haft muskler og en styrke, men arbejdet i smedjen havde kun gjort ham større. Noget som det virkede til at Beau nød godt af. Det skulle Beau nok få et bedre kig på senere. 

Bastian nød tankerne som Beau havde plantet i hans hoved nu, de talte samme sprog. Han så frem til det der skulle ske senere. Han smed forklædet, kom om til Beau i den småt beskidte skjorte som han bar. "Der er frit hjemme hos os, lad os bare gå derhen" Svarede han med et kækt smil, som han kom Beau tættere.

 "Perfekt." Så var de i det mindste enige. Beau så frem til tesmagning med Bastian. Hvilket fik ham til at trække lidt mere på smilet ved tanken. 
 Beau gjorde lidt store øjnene til Bastian da han fortalte sin pris. 4 ravstykker - det var vidst et røverkøb. Det vedkom ikke ham at skulle bestemme ved hans ven tog for sine produkter. Men 4 rav stykker lød billigt for sådan en smuk dolk. "Er du sikker?" Beau mistænkte den anden for at give ham vennerabat - hvilket han var taknemmelig for, men han fik også dårlig samvittighed. Han pillede fire rav stykker op fra ruskindsposen og rakte det til ham. Klar til at give mere hvis Bastian alligevel ændrede mening. 

 Roligt fjernede han sin hånd fra Bastians overarm og lod den lande afslappet lommen. Beau fjernede ikke blikket fra ham.
"Det kan jeg se." Han sendte ham et vidende smil og lo tilbageholdt. Beau havde før mærket ham, og vidste godt hvor muskuløs hans ven altid havde været. Det måtte komme naturligt til ham - Beau skulle selv ofre lidt mere for at vedlige holde sig, men han var langt fra så stor som den anden. Det gik stærkt med fysisk arbejde.  

 Beau betragtede sin ven der smed forklædet, og nu var kommet ud til ham. Han måtte hæve blikket en smule for at se ham i øjnene. "Hjemme hos dig, blir' det så." besluttede de i enighed, og Beau sendte ham et skævt, opfordrende smil. Hans blik gled fra det solbrune ansigt, til armene og dernæst den beskidte skjorte. Blikket hvilede der lidt, med tankerne på senere, og han fik igen øjenkontakt med Bastian. 
 "Hvornår har du fri? For så vil jeg lige rende hjem og hente noget vi kan hygge os med." Han kørte sin hånd igennem sit karseklippede hår.

"Selvfølgelig, jeg skal nok komme forbi" Det skulle nok blive en spændende eftermiddag, hvor han skulle sidde og drikke te. Det var normalt stærkere ting - eller bare vand som han drak. Te det var noget hendes mor drak, når hun havde gæster, fordi det virkede hyggeligt, men ja, det kunne være at Beau kunne lære ham lidt.
Det var måske lidt til den billige side, men ja, han ville ikke trække sit beløb tilbage og lave det om, "Ja, det er helt fint, Beau" Lød det så fra ham, som den anden spurgte indtil om han var sikker. Nu var han hvert fald, som han fandt et roligt smil frem på læberne.

Det havde altid været en ting som han godt kunne lide at gå op i, både det at træne, se godt ud og være lidt forfængelig. Det hele hørte sammen i en omgang, og det var tydeligt noget som Beau kunne lide - Beau blandet andet. Han var ikke den første som havde komplimenteret ham - men det betød måske mere.
Han smilede som han nød følelsen af Beaus hånd rundt om hans arm, inden den i gang forsvandt fra ham og det nu blot var blikkene som mødtes, "Jeg er glad for at du ligger mærke til det" Kom det ærligt fra ham, som han sendte et kækt smil.

"Hvis du render hjem efter lidt til os, så lukker jeg mit ned" Der var ingen grund til at blive længere end nødvendigt, slet ikke nu hvor at han havde noget andet at se frem til. "Kan vi blot mødes os mig?" Det kunne de lige så godt, det ville være bøvlet at skulle rende over til Beau og følges hjem til Bastian.
Som Beau forlod smedjen, kunne Bastian lukke sit ned, sige farvel til kollegaerne og stikke hjem ad, for at gøre det sidste klart. Det gjorde intet, hvis han lige fik vasket sig og skiftet tøj - det ville Beau nok sætte pris på.

 "Jamen, så sir' jeg tak." Lød det taknemmeligt, og handlen blev afsluttet. Nøjsommeligt tog han imod sin nye dolk og lagde et sidste blik på den før han pakkede den væk under sin jakke. Nu følte han sig ikke lige så nøgen mere. Han klappede sig kort ved brystet for at mærke at dolken sad hvor den skulle på indersiden af tøjet. 

 Det var ingen hemmelighed at Bastian var en smuk mand. En fryd for øjet, syntes Beau. Men han lagde også energien i det. Beau var knapt så forfængelig som sin ven lod til at være, men han sørgede da for at holde sig i form og have hygiejnen i top som det mindste.
"Det' svært andet." lød det afslappet, og han gengældte det kække smil. Beau var sikker på at han ikke var den eneste der lagde mærke til Bastians kropsform. Hans ven var ikke én man lige sådan overså - rettere, gled ens blik ufrivilligt hen på Bastian. Det var også det første Beau havde lagt mærke til ved Bastian første gang han så ham; hvor tiltagende den anden mand var. Der havde ikke været nogle bagtanker ved hans første observation, og han lærte også hurtigt hvor godt et menneske Bastian er. Selvfølgelig var han ikke perfekt, ingen var. De havde begge noget i bagagen, og måske var det derfor at de dengang blev så hurtige venner. De kunne relatere til hinanden. De havde dog aldrig gået meget i dybden med de personlige ting. 

 Beau nikkede anerkendende og tog en lille indånding. 
"Jeps. Jeg kommer til dig." Det var ikke fordi han behøvede at blive eskorteret tilbage til sin thehandel af Bastian, selvom det da kunne være hyggeligt. Men de skulle jo ses om lidt alligevel. Han gav ham et venskabeligt klap på armen og traskede mod døren, "Vi ses om lidt." han viftede med hånden som et hurtigt vink og smuttede afsted. 



 Med en rolig hånd bankede han på Bastians dør, afventende. Uvilkårligt kiggede han sig over skulderen, før Beaus blik atter landede på døren. 

Der var slet ingen tvivl om hvad Beau havde i tankerne, da han gik fra smedjen og hjem, for at hente noget til dem. Han så nu frem til aften, for han vidste hvad den ville byde på. Bastian burde have lagt dette bag sig, men det var svært når det var en mand som Beau som stod overfor ham, en mand som han havde en fortid med. Der var få ting, som holdt små tråde tilbage til hans gamle liv, tråde som han ikke bare kunne cutte. Det ønskede han ikke. 

Bastian skyndte sig at pakke sine ting væk, ryddede op efter dagens arbejde og gjorde de sidste projekter færdigt. Selvom han ønskede at forlade smedjen, så hurtigt som muligt, så hadede han samtidig at lade ufærdige projekter og opgaver færdigt, så han gjorde det han kunne, inden han smuttede.

De ville have det store hus for sig selv, og så selvom de uden tvivl ville holde sig på hans værelse. Han så ingen grund til andet. Men blot at de kunne vide sig sikker på at de ikke ville blive afbrudt. Det som Beau ville tage med, var ting som hans mor på ingen måder ville have ind over hendes dørtrin, så allerede der var det farligt - men de behøvede ikke at skjule noget denne aften.
Bastian kom i et par andre bukser og en hel anden skjorte, efter at have vasket sig. Igen var det, hans forfængelige træk som kom frem i ham. Han ønskede at være præsentabel overfor Beau.

Bastian havde ikke øje med klokken, han havde nok at se til i hjemmet, for at gøre sig selv klar til at få gæster. Han nåede dog det hele, inden der blev banket på døren og han gik ned ad trapperne, for at gå hen til døren og åbne den. Et naturligt smil viste sig på hans læber, som han åbnede døren. "Hey" Kom det roligt fra ham, som han trådte et skrid til siden og lod ham komme inden for.

 Beaus døsige, lettere neutrale udtryk, løftede sig op i et muntert smil ved gensynet af Bastian da døren blev åbnet. 
 "Hey." Gentog han afslappet, trådte forbi ham og strejfede ham blidt på vej indenfor.

 Hans blik beundrede hjemmet. Beau havde været der et par gange før, men det var blot begrænset til når Bastian havde huset for sig selv. Beau var ikke rigtig den type som Bastians mor ville være på god fod med. Det var ikke fordi at Beau var uhøflig; han var nemlig super høflig, det var nok snarere hans udseende. Og at han solgte stoffer. Men det vidste hun jo ikke noget om. Han havde dog ikke mødt kvinden før, og kunne kun vurdere ud fra det Bastian fortalte.

 Bastian havde gjort noget ud af sig selv. Om det var for Beaus skyld eller hans egen var han usikker på. 
 "Sikke nydelig du ser ud." Lød det dæmpet fra Beau, med et lille, kækt, smil om læberne. Han selv var i det samme tøj som før - En uld sweater, og et par lange bukser i naturtekstil. Uden på havde han en varm ruskindsjakke, det var heri at hans dolk, og stofferne lå i inderlommerne.
 "Jeg nåede ikk' at skifte." Beklagede han muntert, og gik direkte mod trappen så de kunne gå ovenpå til Bastians værelse. 

"Så vi har hele huset for os selv." Konkluderede han, men det kunne sagtens lyde som et spørgsmål. Beau skævede hen til Bastian over sin skulder. Mulighederne var mange når de forblev uforstyrret. Det ville ende gralt hvis de blev taget i at være påvirkede sammen.

Bastians mor kendte endnu ikke Beau, han var dog sikker på at hvis han fortalte hvem han var, ved at udelade et par detajler om ham, at hun så egentligt godt ville kunne lide ham. Især hvis hun vidste at han havde en te biks. Men der var egentligt ingen grund til at de skulle mødes, ikke på nuværende tidspunkt. Ikke at Bastian ikke ville vise Beau frem, men der var bare ingen grund. 

Selvfølgelig var det også lidt for Beaus skyld at han havde gjort lidt ekstra ud af sig selv, for hvorfor ikke? 
"Tak, Beau" Kom det fra ham, som han sendte et kækt smil, som han blev rost. Forfængeligheden stak til ham endnu engang, og hans selvtillid fik et lille boost. 
"Det er lige meget. Jeg følte bare ikke at jeg ville byde dig at kigge på mit beskidte tøj, efter arbejdet" Det var selvfølgelig den største del af hvorfor han havde gjort det, men at han skulle bruge tid med Beau var selvfølgelig også en af grundene.
De havde været tætte før, og det havde betydet noget for Bastian. Deres bånd var tæt knyttet, følte Bastian.

"Præcis" Kom det roligt fra Bastian, som han søgte hans blik og sendte ham et nysgerrigt smil, "Mine forældre er udenbys i et par dage eller mere, så vi skal ikke være bange for forstyrrelser" Et kækt blik blev nu sendt hans vej. Bastian ville gerne være alene, så de ikke behøvede at være bange for afbrydelser eller at blive taget i at gøre noget, som ikke burde ske; om det så var stoffer eller andet. 
"Kom. Vil du have noget at drikke? Vin?" Spurgte han nysgerrigt, som han fulgte ham ind i stuen, "Vi kan sidde herinde, der er meget bedre plads" 

 "Tak ska' du ha'." Lød det drilsk fra Beau, som hvis Bastian havde gjort ham en tjeneste ved at skifte ud af det snavsede tøj. Bastian kunne have rullet sig i en mudderpøl, og Beau ville stadig nyde hans selskab. Men det var da ikke fordi han klagede over det heller. 

Så de var udenbys. "Det må da være rart med huset for dig selv." Kommenterede han mildt. Beau blev dirigeret ind i stuen af Bastian inden han fik løftet foden for at gå op ad trapperne. Han drejede omkring med det samme og betragtede Bastian nøje.
 "Vin? Gerne." Han hævede et fornøjet øjenbryn og fulgte trop. Bastian havde ret i at der var langt mere plads i stuen end soveværelset.
 
 "Ah." Sukkede han da han kastede sig afslappet ned at sidde i sofaen. Han havde armene henslægt over ryglænet og vippede nakken tilbage. "Bare skænk mig hva du føler for. Jeg har ikk forstand på vin." Han gjorde et let vift med hånden og smilede mildt. 
 Beau opdagede at han stadig havde jakken på, og afslappet trak han sig ud af den og smed den på gulvet. Han havde dog fundet rusmidlerne frem inden, og lagde en lille pose med kokain, og en anden med pot på bordet.

 "Så der sku' serveret." Sagde han med munter døsighed som han lagde varerne frem. Han skævede hen til Bastian og fulgte med i hvad han lavede. "Har du brug for hjælp til noget?" Spurgte han flinkt.