Jax havde aldrig vært i tvivl om sine følelser for Kayla, hverken dengang eller nu, og som han nu sad her, med hendes hånd i sin og så hende i øjnene kunne han mærke hvordan hans krop fyldtes med de følelser han havde den gang.
Det virkede som så længe siden, men alligevel så nært, Jax var overvældet af følelser af alle mulige slags og forsøgte inderst inde at få styr på dem, selvom hans ydre var roligt.
Jax lyttede til hende, og et smil bredte sig på hans læber, han rystede lidt på hovedet
"det er ikke underligt, jeg har gjort det samme, der er ikke gået en dag hvor du ikke har vært i mine tanker, jeg har tænkt meget på hvor du mon var og om du havde det godt" sagde han roligt, og det var helt ærligt, han havde tænkte på hende hver dag, han havde tænkt rigtig meget på hende, og havde savnet hende utrolig meget, men han viste også at han ikke kunne leve sit liv på et savn så han kæmpede sig videre, selvom savnet blev der.
Jax smilede let
"så er vi to, for jeg har haft den samme tanke, jeg troede heller aldrig jeg skulle se dig igen.... og nej, jeg fandt aldrig en anden, der var ingen der kunne måle sig med min solstråle" sagde han roligt og smilede til hende som han stadig holde hendes hånd, han viste inderst inde godt at han holde hendes hånd, men han havde heller ikke lyst til at give slip igen, tænk hvis hun smuttede mellem fingrene på ham igen, det ville han nok ikke kunne bære.
Jax smilede til hende
"jeg er også glad for at se dig igen" han smilede og så kort over på de piger der stadig kiggede på dem, han så på kayla igen
"jeg har et værelse her for natten, vil du med der op, der er lidt mere ro til at snakke, og vi bliver ikke stirret på?" foreslog han forsigtigt, han viste ikke om han var for hurtig, han tænkte intet forkert ved det, han tænkte bare det var nemmere at tale frit hvis de sad bare de to, i stedet for i en krostue med en masse folk, men han forstod også godt hvis hun ikke ville, men nu havde han foreslået det.
Krystallandet
