Når Rory var fuld, var hun faktisk også relativ venlig og menneskeglad. Lige nu sad hun ved baren og snakkede med en kvinde på hendes egen alder. Faktisk snakkede Rory ikke særlig meget, men hun nikkede nærmere af alle de ord, der faldt ud af kvindens mund. Hun var faktisk ikke sikker på, hvilket emne de snakkede om. Af og til tog hun et sip af sin drink, men hun holdte nok ikke alt for godt øje med den. Det hændte da også, at en snedig person fik hældt en kærlighedseliksir i drikken.
“Drik op kære,” beorderede kvinden og nikkede til bundsjatten af Rorys øl. Normalt ville hun være skeptisk, men med så mange mængder alkohol i blodet gjorde hun blot hvad der blev sagt. Godt nok smagte bundsjatten spøjst, men det tænkte hun ikke over. Hun vendte sig om igen, men så kvinden var blevet væk. Rory var en anelse desorienteret og begyndte nu at kigge ned i bordet indtil en anden person satte sig ved hendes side, måske for at tjekke om hun var okay eller også ville personen bare hapse den frie plads. Blikket blev vendt op på personens ansigt, og Rory skulle lige til at sige personen skulle skride væk.
Ja lige indtil kærlighedseliksiren tog sin virkning.