Selvom der længe ikke havde været nogen større grund til at Lyset havde nogen færd i landskabet, eftersom mørket ikke havde vist sit grimme ansigt i en lang periode, så var det vigtigt at holde sine egenskaber og sine færdigheder ved lige. Især hans sværd- og reaktionsevnerne. Det gjaldt selvfølgelig for dem begge to, for det var vigtigt at holde sig i form, på alle paramtere.
"Sidste omgang" Kom det fra ham som han søgte hendes blik og trådte i stilling til at angribe hende. Victoria havde altid været en spændende og interessant person. Hun var smuk, nydelig og altid høflig når han var i hendes nærvær. Det var altid rart at man kunne stole og have tillid til de soldater som var omkring hende.
Nao parrede hendes slag, i hvert fald nogle af dem. Han måtte tage et par hug. Måske var det for længe siden at han havde været i kamp? Det var altid noget andet når man stod i situationen, end når man trænede. Hans reaktioner var slet ikke det samme under træningen.
Aftenen var ved at trække sig på, som deres sidste runde stoppede, de havde sammen trænet længe nu og han kunne næste mærke hvordan sveden drev ned af ham, under hans rustning. Han trængte til at slappe af i et varmt kar, men det måtte han skubbe til han havde muligheden og fritiden til det. "Tak for træningen" Han sendte hende et smil og gik hen til stativerne for at stille træningssværdet på plads.
Han fandt igen frem til hendes ansigt som han kiggede hendes vej, "Hvad siger du til at finde noget at spise?" Det kom selvfølgelig an på hvad resten af hendes aften havde at byde på.
