Vejret var skønt, solen skinnede og der var en utrolig god stemning over hele markedspladsen. Som altid var der gademusikere, og nogle kvinder som dansede i ring, og imellem hinanden. Kayla havde stået i lidt tid, og betragtet de mange dansere. Hun havde altid lyst til, at være med. Bare falde ind i dansemængden, men lige nu havde hun også noget hun var på udkig efter. Med rolige skridt gik hun forbi den ene bod, efter den anden. Stoppede pludselig op foran en lille dreng, som kiggede på hende. Det varme smil spredte sig på hendes ansigt, og hun bukkede sig kort ned for at stryge drengen hen over håret. Hun kendte ham slet ikke, eller havde set ham før.

"Pas på du ikke kigger for meget, dine øjne bliver tørre"drillede hun ham, med en blid stemme. Hun kunne høre drengen grinede og fik lidt røde kinder. Derfra var han hurtig til at løbe væk. Kayla rettede sig op, og fulgte drengen med øjnene. Hun gik videre, som hun tænkte lidt. Gad vide, om hun kunne finde det hun søgte. Det burde være muligt, og selvom hun var alene på hele markedspladsen, så holdte hun øje med, om der ville ske noget usædvanligt.

Efter at have gået i nogle minutter, stoppede hun op igen. Denne her gang, foran en bod som solgte udstyr, som reb, net, og krukker. Der var også andre ting, og Kayla tiltede hovedet, som hendes blå øjne gled hen over det store udvalg. Salgskvinden sendte hende et smil, og Kayla gengældte det høfligt. Hun manglede ikke krukker, hvad hun kunne komme i tanke om. Men reb, og net det kunne hun altid bruge. Kort placerede hun en hånd ved sin hofte, og fandt en lille skind pung frem, hvor der var safirer, krystaller og enkle rav stykker"Heldigt, at du har et stort udvalg" lød det fra hende, i en lidt flirtende tone, som hun blinkede til salgskvinden.

De fleste gange Issac bevægede sig ned ad Dianthos gader, var oftest når han var på job og havde sin vagt rute ned igennem byen, så derfor var det sjældent at han i dag kunne holde fri fra sit job og kunne bruge tid på at gå igennem boder og lignende. Nyde markedspladsen for det, den kunne. Det var nemlig ikke ofte han havde mulighed for det, og han ville nok heller aldrig lade jobbet ligge derhjemme, så selvom han havde fri, så holdt han altid et åbent øje med stedet han begik sig. 
Selvom efteråret nærmede sig så var denne dag præget af et rigtig lækkert vejr hvor solen skinnede og bragte en lidt højere temperatur med sig, end den havde gjort de sidste par dage.

Det var sjældent Issac købte noget på markedspladsen og fra disse boder, fordi han ofte ikke behøvede det. Han følte selv han havde det han skulle bruge, og det var måske mere Sarafina som nød at gå igennem boderne og hive alt muligt med hjem til deres bolig. Ikke at han noget imod det, hun kunne gøre som hun lystede. 
Et smil samlede sig på hans læber, som han gik ned ad gaderne kiggede på musikerne og danserne, som fyldte det meste af den travle gade og til sidst fik øje på et velkendt ansigt. Det var nu ved at være noget tid siden at han havde været ombord på hendes skib, og det hele havde taget en drejning som det virkede til at de begge to havde været ret glade for. Hun havde vist sig fra en yderst behagelig side.
"Er du ved at købe hele damens butik?" Han sneg sig op bag hende, og kom med de drillende ord som han fangede Kaylas blik.

Det var først efter nogle minutter, hvor Kayla havde stået og været betaget af de flotte reb og net, at hun ved lyden af den bekendte stemme, var tæt på at tabe pungen i hendes hånd. Hun fik et chok, og vendte rundt ved hans ord. Et mildt grin forlod hendes mund, og hun gav ham et hurtigt kram”Det er godt, at se dig igen Issac” det havde jo været lidt tid siden sidst. At hun skulle se ham her på markedspladsen, havde hun ikke regnet med. Men hun var glad for det, og slap krammet kort. Drilsk puffede hun til ham med albuen, og tiltede hovedet. 

Grebet på hendes pung løsnede hun en smule, og vendte så de blå øjne tilbage på salgskvinden. Kvinden ventede nok på, at Kayla skulle købe det som hun havde udset sig, og ville have. Men lige nu var piraten fuldt optaget af, at betragte Issac foran sig. Hun løftede en hånd på til hans skulder, og klappede ham blidt på den”Det ved man aldrig.. Jeg kunne måske godt være fristet til det” svarede hun med et glimt i øjet. Stemmen havde en drilsk undertone, og hun var ret sikker på, at hun ikke ligefrem havde penge nok til at købe hele damens butik. Salgskvinden holdte blikket på hende og Issac, og Kayla, og heldigvis for kvinden virkede hun tålmodig.
 
Gad vide, hvad han enlig lavede her på pladsen. Hun havde slet ikke regnet med det, det plejede ikke at være under de her omstændigheder, at hun mødte ham eller stødte ind i ham. Hun vendte blikket hen imod salgskvinden kort, men kunne ikke undgå at lade de blå øjne hvile sig på nogle af de flotte reb og net foran sig”Så.. Løjtnant, hvad laver du her i solens varme” spurgte hun med et skævt smil.

At han havde overrasket hende så meget at hun var ved at tabe pungen, havde måske ikke været hans intention, men nu hvor det skete kunne han ikke helt lade være med at komme med et lille grin, over chokket. "Det må du undskylde, det var ikke meningen at chokere dig på den måde" Lød det venligt fra ham, som han rystede grinet af sig og lod blot smilet sidde tilbage. 

"Det er bestemt også dejligt at se dig igen" Det var jo ved at være noget tid siden, og han havde ikke regnet med at se hende så hurtigt igen. Han regnede med at hun var ude at sejle, som den pirat hun var. 
Boden de stod foran havde en frygteligt masse ting, og intet af det kunne han bruge til noget, men de var jo også vidt forskellige, Hun kunne uden tvivl bruge det meste af det som kvinden solgt, hvilket også var derfor at han var kommet med sin kommentar, for det meste passede til brugen på et skib, som hun havde, "Ja, det undre mig slet ikke at du er fristet til det, Kayla" Grinede han drillende og sendte hende endnu et smil. Han kunne udmærket huske de dybe øjne, som hun havde og ikke mindst hendes duft som han nok aldrig ville glemme. 
"Jeg er simpelthen så heldig at have fri, så jeg kan nyde byen, stemnigen og det gode vejr som vi stadigvæk har lidt af" Det var virkelig ikke ofte at han kunne tage de dage her, men når han endelig kunne så nød han det fuldt ud. "Hvad med dig? Mangler du det sidste inden i stikker til søs?"

Kayla kunne ikke undgå, at grine lidt selv over det store chok, som hun havde fået. Heldigvis var pungen lukket, så alle pengene ikke pludselig på på jorden. Det ville ikke være så heldigt, eftersom der sagtens kunne komme en eller flere tyve, og snuppe dem. Som han undskyldte, klappede hun ham blidt på skulderen, før hun blinkede til ham. Han behøvede slet ikke undskylde, hun kunne sagtens bare have været lidt mere opmærksom på omgivelserne”Det skal du ikke undskylde for, jeg har alt for betaget af nogle reb og net” svarede hun i en venlig tone, som hun sendte ham et skævt smil. Normalt ville hun også være ude og sejle. Nyde vandet og bølgerne, men lige idag nød hun bare, at kunne have en pause fra det. Selvom hun manglede lidt ting til skibet. 

Hovedet tiltede hun, og lod kort de blå øjne glide ned over Issac. Han lignede sig selv, hvilket ikke var en dårlig ting. Hun havde nydt deres sidste møde, og var glad for at det skete, som det gjorde. Nu stod hun foran ham, og kunne godt huske hans duft også, den havde hun ikke glemt. Det ville være svært også, at glemme den. Hun gav ham et puf med skulderen, og grinede lidt over hans drilleri”Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst købte ting til skibet”nævnte hun roligt, og lod et bredt smil komme frem på ansigtet. Det havde nok også været lidt tid siden, at hun havde købt noget til skibet. Det trængte til nogle flere ting, ikke vildt mange ting, men stadigvæk nogle ting. 

Hun lyttede til ham, som hun også nød det gode vejr. Når det endelig var så varmt, og solen skinnede, skulle man uden tvivl nyde det, så længe det varede. Kayla lod blikket falde ned på et mørkebrunt reb, som hun også kort skulede hen til de mange slags net. Hvor meget reb hun ville få brug for, vidste hun ikke endnu. Men måske hun bare skulle sørge for, at hun havde meget. På den måde behøvede hun heller ikke tænke på, eller bekymre dig for at mangle reb og net på sejlturene”Det må være dejligt at have fri, så du kan bruge tiden i varmen. Under solens skønne stråler” sagde hun med et skævt smil, som hun kiggede hen på ham. Havde han mon set gademusikantererne også, og set de mange dansere også. 

Det vidste hun ikke, men det var måske noget hun godt kunne spørge ham om. Spørgsmålet fik hende til, holde blikket på ham bare for at nyde synet af hans øjne og smil, før hun kiggede på nogle net og et andet slags reb skråt for hende”Lige de sidste ting… Så hele mandskabet og jeg er klar. Man ved heller aldrig om der kommer fjender på skibet, eller andet besøg” hun grinede lidt, som hun hentydede til ham også. Kun i forhold til at have haft besøg af ham. Han var ikke en fjende, men hun kunne godt lide at få besøg generelt . 

Det var selvfølgelig glædeligt at møde Kayla efter deres sidste omgang. Isaac regner ikke med at møde folk, for i Dianthos kan man støde ind i hvem som helst, hele dagen, så selvfølgelig havde han ikke regnet med at støde ind i hende. "Jeg troede ellers at der hele tiden var vedligeholdelse og mangler på et skib", så det krævede at man hele tiden var over det og købte ind til det?" Nu havde han ikke meget forståelse for det at have et skib, og havde ingen viden om hvordan man styrede et skib eller hvor meget det krævede af vedligeholdese, "Men det gør dit mandskab måske i dagligdagen?" Det var vel derfor man havde sådan et, så kaptajnen kunne fokusere på sit.

"Det er jo sjældent at jeg kan tage den frihed at holde fri fra mit arbejde" Kommenterede han som han smilede til hende, "Men det er altid dejligt at have fri når vejret er så dejligt og byen sprudler jo af energi" Efteråret var jo på vej, så inden længe så ville vejret blive dårligere og varmen ville blive lavere. Det var altid rart at gå en tur igennem byen, især når man havde fri og kunne nyde alt hvad der skete, i stedet for hele tiden at skulle holde øje med folk - ikke at han ikke holdte øje, selvom han havde fri. Han havde altid øjnene med sig.
"Jeg troede allerede i var taget afsted, sådan havde jeg forstået efter vi skiltes sidste gang" Han gav hende et lille drillende blink, "Men det er jo næsten bare til min fordel, ved at møde dig igen.

Lige nu stod hun bare og kiggede på ham. Hun fjernede ikke blikket fra ham, selvom salgskvinden sikkert ventede på, at hun vendte opmærksomheden tilbage på hende. Men Kayla stod og lyttede til, hvad Isaac sagde. Han havde hendes fulde opmærksomhed lige nu. Hun kunne ikke undgå, at smile lidt større over hans ord. Normalt skulle man heller ikke tro, at der manglede noget til skibet. Tit var der også enkle fra mandskabet som sørgede for, at der ikke manglede noget. Uheldigvis havde ingen sørget for, at undersøge det. Kayla var nødt til at skaffe det sidste, og hun spredte mundvigene for at ville svare ham "Man behøver ikke hele tiden, at købe udstyr og lignende. Jeg blev desværre bare nødt til det. Det er nu ikke så meget der mangler" hun havde en venlig stemme, som hun sendte ham et blink med øjet. Dernæst vendte hun endelig hendes opmærksomhed tilbage på salgskvinden, og fik købt de reb, og net, som hun stod og kiggede på. Det var lidt andre farver de net havde, end dem hun havde på skibet. 

Men det gjorde ikke noget, det var altid rart med noget nyt. Hun var dog spændt på, hvad mandskabet ville sige til det. Om de ville kunne lide farverne på de mange net, og reb. Men det var godt, at have både net og reb i andre farver end det normale. Hun nikkede bekræftende til hans spørgsmål. Hendes mandskab var gode til, at sørge for at skaffe de nødvendige ting. Så behøvede hun ikke tænke på det, eller bekymre sig om det. Det gjorde hende dog ikke noget, at hun selv engang imellem skulle anskaffe de ting, som hun manglede. En mand som Issac måtte også have travlt, det forstod hun godt. Der var nok også en masse, at se til når man var byvagt. Ikke at hun kendte til livet som byvagt, selvom det kunne være interessant at få et indblik i hans arbejde"Man skal også nyde det, når man har fri. Især når vejret er så fantastisk som det er lige nu" hun smillede bredt, og elskede virkelig det gode vejr. Havde hun været på stranden, eller i en sø, havde hun uden tvivl nydt at ligge med øjnene lukket, og mærke solens varme stråler imod sin hud. Hun var helt enig i, at der var masser af energi i byen, og stemningen var utrolig god.

Hendes blik hvilede sig på ham, som hun fik betalt salgskvinden. Kort mærkede hun lidt på nettet med fingrene. Det føltes rigtigt, og det samme med de flotte reb. Det skulle nok blive godt, det var hun sikker på. Hun tiltede hovedet, og grinede lidt over at han troede hun var taget afsted allerede. Hun puffede blidt til ham med albuen"Så du troede slet ikke, at du ville se mig igen.. Du savnede vel mig ikke så hurtigt Hr løjtnant" drillede hun med et glimt i øjet. Det gjorde hende heller ikke noget, hvis han ikke havde savnet hende. Hun tænkte slet ikke på det heller, hun havde dog slet ikke regnet med, at skulle se ham igen. Men her stod han, foran hende. At han mente det var en fordel, at møde hende igen, fik hende til at læne sig ind imod ham, og hun blinkede til ham"Det er hvist meget heldigt, at du mødte mig igen" efter at have sagt de drillende og charmerende ord, trak hun sig tilbage.