
Adelynn Theodora Bellamy
Omvandrende, men klare sig med få midler. Tidligere Lord
"Abraham hold op med det der! Slip så den mus!" lød det hidsigt og vredt fra hende som en kat vandrede hen i et hjørne med en mus i munden. Den var netop kommet ind efter at have været ude og jage. Ja ja hun var da glad for at slippe for mus, men de skulle altså ikke ind i huset! Og hun ville slet IKKE se en mus lide den død indenfor! Abraham smed musen og Adelynn nåede lige at se musen pile hen over gulvet og ud under døren den var kommet ind af.
"Det kan godt være du er blevet rask, men kom ikke her med dine mus!" stadig lettere vred og irriteret lød hun og hun glemte helt at holde øjemed sine øjne som var blevet knald røde igen.
Huset var okey pæn stort og indvendig så det langt større ud end det var. Ildstedetvar aldrig blevet brugt eftersom hun kun spiste blod desværre. Hun hadet at være vampyr, og hvis hun bare kunne slå sin skaber ihjel. Desværre var hun ikke stærk nok. Hendes skaber spiste mere blod end hende og hun havde på ingen måde tænkt sig at give slip på ikke at slå ihjel. Hun havde ALDRIG gjort det og ville ALDRIG komme til det. Det var ikke hende, hun tog det nødvendige som hun skulle bruge ved hjælp af sirene stemme hvis det ikke kunne være anderledes.
Hendes halskæde fik en varm følelse og hun tog en hånd op for at mærke på den da hendes tjener kom hen til hende.
"Jeg vil gå nu frue, vi ses i morgen" kom det fra den yndige lille halvdyr som var halvt løve og halvt ræv.
"Det er fint Clara. PAs på når du går hjem" svarede Lynn og rejste sig op for at åbne døren. Hun havde slet ikke hørte det hjerteskærerne mjaven fra katten ude foran døren og til hendes forskrækkelse kom Clara med et gisp da hun så katten da hun var ved at træde på den.
"Ih du milde!" kom det fra Lynn og bukkede sig ned.
"Gå du bare Clara, jeg tager mig af dette her" Clara bukkede og bevægede sig ud af døren som Lynn samlede katten op i begge hænder.
"Kom lille ven, lad os få dig op på benene igen" kom det fra hende og rejste sig op fra den siddende position og bevægede sig over til den store køkkenbord og lagde katten på den. Straks undersøgte hun katten hun stirrede på sine fingre og så alt det blod der var kommet.
"Iiih du milde!" hun troede jo bare det var en kat og ikke en dæmon. Så hun lagde hovedet lidt på skrå og tog et stykke stof for at holde fast på kattens sår som blødte.