
Manuel
Alpha for en mindre flok ulve - Tidligere slave
Manuel så på hende med et beroligende blik, men han kunne godt fornemme der var et eller andet der åd hende indefra. Der var et eller andet der pressede på. Som hun talte blev hans blik mere bekymrende. Han sagde ikke noget, han holdt hende blot ind til sig og lyttede til de ord hun nu havde at sige.
Han så på hende som hun brød deres øjenkontakt og så væk. Han hævede svagt et øjenbryn og så på hende
”Ja?” sagde han bekymret. Han regnede ikke med det havde noget med ham at gøre, men det var helt sikkert noget der påvirkede hende. Han løsnede let grebet om hende og lod hende vende sig med ryggen til ham, dog stadig med armene svagt omkring hende. Han ville vise han stadig var der for hende uanset. Som hun begyndte at tale kunne han mærke hvordan hans øjne begyndte at blive våde. Han var på ingen måder klar til at modtage den tragiske historie om hvad hun havde været udsat for. Det skar ham i hjertet og han kunne på samme tid føle hvordan en vrede nærmest boblede inde i ham. Da hun var færdig med at tale, trak han hende ind til sig og lænede sig ned, så hans hoved var på hendes ene skulder, stadig bag hende
”Feli… Jeg er ked af jeg ikke var der for dig… At jeg ikke kunne sørge for du var i sikkerhed.” sagde han og mærkede hvordan tårerne var begyndt at presse på, men han fortsatte
”Angående børn…” sagde han og trak sig selv en smule væk. Hvordan skulle han forklare han havde en datter med en anden kvinde? Han sukkede svagt
”Jeg har også noget… Jeg gerne vil have du skal vide.” sagde han og stod lidt og forsøgte at finde ud af hvordan i alverden han skulle sige det.
There's only so much, one can take...

There's only so much, one can tolerate.