Rosalee sad upåvirket på det kolde gulv i hendes værelse, med blod tværet ud i hendes ansigt, hænder, og tøj. Det var dog ikke hendes eget blod. Hun så rundt i rummet. Hendes kommode, samt spejlet, der hang over det, var smadret. Glasskår lå spredt rundt på gulvet.. og ikke så langt fra hende, en død, og blodig mand. Kraniet var knust. 

En time tidligere havde manden der nu lå død på hendes gulv opsøgt hende. Rosalee havde tænkt at det blot var endnu en desperat mand der havde brug for en selvsikker kvindes arme, til at holde ham med selskab i ly af natten. Men sandheden havde været en anden. Rosalee gik igennem scenariet en gang til, for at huske tilbage på hvorfor manden nu lå død på hendes gulv. 

(...)

Døren lukkede sig bag den brede mand, der var noget ulmende over ham, men Rosalee kunne ikke sætte en finger på hvad det var. Alle kunder skulle behandles med respekt, og hun havde også set mange mænd i sin tid i bordelhuset som hver i sær havde deres skavanker og personlige ydre. Det var ikke hendes job at dømme, selvom nogle fordømmende tanker, i ny og næ, da kunne forekomme. Stadig føltes luften tyk, og ubehagelig da han havde trådt ind i rummet.
 "Hvad kan jeg gøre for Dem i dag, herre?" Rosalee smilede sit flirtende smil, og vinklede en hårlok om sin finger. Hun nåede knapt nok at sige sætningen færdig, før manden stormede hen og tog et hårdt tag om hendes hals, og væltede hende ned i sengen med ham ovenpå. Han brugte nu begge hænder på hendes hals, i et forsøg på at kvæle hende. Rosalee sprællede, og opfattede hurtigt at dette ikke var en fetish, men han rent faktisk ville slå hende ihjel. 
"Tror du jeg er dum? Tror du ikke at jeg ved hvad min kælling af en hustru havde gang i?" sagde han hæst, men fattet. Nærmest kælende. "Jeg havde på fornæmmelsen at hun havde et eller andet for, så jeg fulgte efter hende hertil, og så at hun kom ud herfra med en flaske. Jeg tænkte selvfølgelig straks.. man kan ikke købe medicin på bordelhuset, så der måtte være noget andet i gære. Jeg tævede hende indtil hun indrømmede at du havde solgt hende gift.. GIFT." Hans greb strammede sig om hendes hals, og hun gispede. 

Rosalee forsøgte at sprælle sig fri, og slog ham i hovedet for at få ham til at slippe. Han så dog upåvirket ud. Den første regel Rosalee havde, når det kom til hendes kunder der kom til hende for at købe remedier og hekseri, var at de aldrig måtte afsløre hende. Gjorde de det, ville de dø. "Jeg tævede hende selvfølgelig igen efter at hun var kommet med sådan en indrømmelse.. jeg kan ikke tro at hun ville prøve at slå mig ihjel.. og ved du hvad der så skete? Hun døde sku. ... Din modbydelige skøgeheks. Du skal dø!!" Han lød mere og mere vred og indædt. Om det var Rosalees forbandelse, eller ham der havde slået kvinden ihjel var uvist. Men uanset hvad var hun død. 

Det var tåbeligt at ligge der og lade sig kvæle, så med sin telekinise svang hun ham bort fra sig med så megen kraft at han fløj tilbage i hendes kommode og smadrede spejlet. Kommoden havde også taget skade; man kunne høre at træet havde lavet en bræk-lyd. Det kunne selvfølgelig også havde været mandens ryg. Men han kom vaklende på fire ben. 

Rosalee masserede sin hals, og så nederdrægtigt på ham som hun var kommet op at stå. "Det er mænd som dig der forpester denne verden.. I burde alle sammen dø." Rosalees røde hår begyndte at blafre, og hendes øjne glødede rødt. Da han skulle til at rejse sig, rakte hun hånden frem for sig, og knyttede den. Hun stoppede hermed mandens bevægelighed, og klemte hans lunger så han ikke kunne trække vejret. Han hev efter vejret, og igen skød hun ham fra sig, hen til den modsatte ende af væggen. Han landede på gulvet, og havde svært ved at bevæge sig nu. 

  Rosalee havde en tung glaskugle stående på sit bord, som hun tog i hånden, og hårdt, samt gentagende gange slog hun den ned i mandens hovede. Hun blev ved, længe efter at han allerede var død. Blodet havde sprøjtet hende i ansigtet, og det landede på hendes hænder og plettede på hendes tøj. Da hun ikke længere havde energi til at slå ham i hovedet mere, lod hun den blodige glaskugle trille ud af hendes hånd og under sengen. Mandens ansigt og hovede var slået til ugenkendelighed. 

  Det gik op for Rosalee hvad hun havde gjort. Hun havde slået ham ihjel. På bordelhusets grund. 
"Lort.." Kom det konstaterende fra hende. Det var ikke hendes mening at slå ihjel her.. det kunne forvolde hende mange problemer, og hun anede ikke hvordan bordelmutteren ville tage det. Ville hun blive sendt væk nu? Ville hun blive afsløret som heks, og blive hængt? Men manden prøvede at slå hende ihjel.. så det var vel selvtægt? Hun kiggede ned på mandens ansigt - han lignede ikke et selvtægtsoffer. 

Frustreret over situationen gned hun sig i ansigtet. Først og fremmest måtte hun skaffe sig af med liget. Og havde de andre hørt hende? Det måtte have bulret pænt meget på væggene. Der var ikke tid til at tænke for meget over det. Hun måtte handle hurtigt. Hun skubbede den ødelagte kommode hen foran døren for at købe sig tid da en underlig tåge bredte sig i rummet.
  "Tåge..? Jamen hvordan?" Det fik hende til at stoppe helt op og kigge rundt i rummet. Hendes vindue var lukket. Dette var ikke nogen almindelig tåge.. Det var magisk, men inden hun nåede at tænke mere, følte hun et sug i hele kroppen. Det føltes som om hun blev kastet gennem luften, og et forskrækket skrig undslap hende, og hun kunne ikke se noget mere. 

Tågen spædte sig og lettede som hun dumpede ned på gulvet. Hannhavde stadig kage på skoene og hænderne efter den var faldet ud af hendes hænder og landet på jorden. Hun vidste ikke hvor hun var og Skriget fra hende dæmpede sig en smule. Men hun vidste ikke hvor hun var. Rummet snurrede for hende, og hun vaklede lidt da hun rejste sig op. Dog gled hun i noget vådt og slimet. Hun landet på røven og hun kiggede sig omkring for af finde ud af hvor hun var. 

Men det der mødte hende var en død mand der havde fået slået hovedet ud i gulvet. Hjernemassen lå jo nærmest ud over det hele. Hvad var der sket her og hvorfor var hun endt her? Det var ikke naturligt hun ville væk, men hvordan skulle hun komme væk her fra? En banken lød på den tildækket dør og hun for sammen for at beskytte sig selv. Hun havde ingen knive på sig da hun ahvde efterladt dem i lejeren. Hvordan kom hun væk “er alt Okey der inde?” Lød det fra en stemme omme bag døren. Men Aliana sagde ingen ting. Hun forblev tavst og stirrede rundt i rummet for at finde en flugtvej.

Endnu en banken på døren lød og det samme spørgsmål kom igen. “Ja alt er fint bare gå” svarede hun ked en sukkersød stemme. Ingen måtte vide at hun ahvde været her. Så i stedet for rejste hun sig helt op på sine ben og kiggede lidt rundt efter en nødudgang. Hun gik over til vinduet og åbnede det blot for at konstatere at det ville være for langt at springe ned. Hun lukkede vinduet igen og bed sig i læben. Hvordan kom hun væk her fra uden at blive opdaget? Hun nægtede at komme i spjældet for et mord hun ikke havde begået.

Hendes blik vandrede lidt rund ti rummet blot for ag opdage hvor ødelagt rummet egentlig var. Huller i væggene og en slidt gammelt seng. Kommoden og et spejl var gået i stykker. Måske hun kunne bruge glasskårne til at forsvare sig selv med? Men hun avr allerede blodig af sit tøj da hun avr fladet og hendes hånd var fyldt med den røde masse. Hun gik over gil spejlet samlede et glasskår op der var på størrelse med en hånd og klemte om det så det skar hende ind i huden. Hun bed sig i læben som hun mærkede smerten sprede sig i hånden på hende. Hellere ag hun mødte og folk troede på det frem for en andens blod.

Langsomt bevægede hun sig over til kommoden der stod foran døren og bed sig i læben. Hun skubbede kommoden væk fra døren selvom det var hårdt. Kommoden var tung i sig selv, og hun skulle gerne komme ud her fra. Langsomt lyttede hun til døren for at høre om der kom nogen forbi. Da der ikke var nogen bevægede hun sig ud af døren og ned ad trapperne for at komme nedenunder. 

Et skrig lød da det kom ovenpå hun måtte ud her fra, og hun løftede sit nye våben op til øjenhøjde og løb ind i den nærmeste kvinde for at komme væk. “Væk!” Kom det spyddigt fra hende som hun skubbede til kvinden der fladt om på gulvet. “Et mord, hjælæælp” blev der råbt ovenpå men Aliana var allerede ude af hovededøren på kiggede sig omkring for at finde ud af hvor hun var. Dianthos! Hvordan var hun endt her? Hun kendte stedet og vidste nu at hun havde været på bordelhuset. Hun kendte området nus kugle hun bare den lange vej tilbage til Medanien!