En tjener hængte øvet den sidste ring op og stillede sig om bag pælen klar til at erstatte den med en ny. Fire andre tjenere stod bag de fire andre pæle på samme langside af banen. For nu hang alle ringene fra den midterste plads, men Emmeline vidste, fra spørgsmål stillet, at der var tre pladser til ringene, så sværhedsgraden i at fange dem alle kunne øges. Hun var lidt spændt på at se hvordan det ville fungere.
Næsten lige så meget som på at se rytterne.

En herold trådte ud midt på banen og vendte sig mod de forsamlede. Der var mest trængsel midt for banen, så Emmeline havde trukket sig ud til den venstre kant. Det ville give hende et glimrende udsyn til rytterne, når de afsluttede deres ridt og vendte hesten for at hilse på tilskuerne. Slet ikke dårligt, skønt hun nu manglede en at dele udsigten med.
Hun var klædt enkelt, men pænt i en lysegrøn kjole med en koralfarvet overkåbe holdt sammen foran af guldsommerfugle. Sådanne var også broderet langs underkanten og ærmegabene på kåben. Håret var samlet i en Safiriansk fletning og pyntet med lysegrønne bånd og enkelte sommerfugle.

Herolden rullede sit pergament sammen, folk huede og den første rytter indfandt sig. Ringridningen kunne tage sin begyndelse!

Annabeth havde stadig det største smil på læberne da hun langsomt bevægede sig ned mod en af opvisningerne. Hun havde stået og snakket høfligt med Lady Gabrilla, hendes mand og børn. da ladyens yngre bror var dukket op. Børne elskede deres onkel George. Gabrillas husbond knap så meget. Tiden var trukket ud som George havde underholdt med fortællinger fra paladset, med drager og skøn jomfruer, og hans egne eskapader af kønsskifte. Annabeth var sikker på at George var umulig at gøre forlegen, han underholdt gerne andre på sin egen bekostning og børne havde elsket det. Hun måtte indrømme hun selv fandt mange af hans historier Fantastiske.

Annabeth fangede et glimt af Emmeline og besluttede sig for at gå mod den side af banen. Intet bedre end at blive underholdt sammen med sin kusine og de havde altid det sjovt. hun gik som det nu sømmede sig for hende, selvom hun havde lyst til at trække op i kjolen og småløbe over til veninden.
"Emmeline" hendes øjne glimtede muntert som hun lagde en let hånd på den andens arm. "Du vælger de helt rigtige pladser til underholdningen ser jeg" Annabeth var stadig klædt i pink med perler. ikke den bedste farve hvis hestene skulle kaste mudder af hovne, men det plejede nu ikke at være et problem til sådan store begivenheder som brylluppet var. her stod tjenere og magikere for at stadse den slags svinerier før det var begyndt.

Herolden var nået hen til sin næste plads, holdt et flag på en stang i vejret og en delvis stilhed faldt kortvarigt over pladsen. Signalet var trods alt det samme til flere af dysterne. Til denne var snakken dog fuldt i gang igen, før flaget blev svinget mod jorden og den første rytter tordnede ned af banen.
Han var en flot, ung mand. Nøddebrunt langt hår samlet med et bånd i nakken. Veltrænede muskler under den enkle skjorte. Hesten var også et flot eksemplar, men det var rytteren der holdt Emmelines blik fanget, som han lænede sig frem og fangede ring efter ring på lansen.

Derfor gav det også et lille sæt i Emmeline, da en hånd blev lagt på hendes arm og hendes navn lidt for muntret blev sagt. Hun drejede sig halvt mod kusinen, hvis stemme ikke havde været til at tage fejl af. "Annabeth!" Så steg en smule farve hende op i kinderne, som hun forsøgte at lade som om hun ikke lige var taget på fersk gerning i at følge mere end bare turneringen nøje.
"Du ved jeg holder af en god udsigt." Hun blinkede til den anden og fik varmen i kinderne en smule under kontrol. Hvilket var godt det samme for rytteren havde afsluttet sit løb og red da forbi dem med fire ud af de fem ringe vist frem på den hævede lanse. Han tog sig på ingen måder dårligere ud på den kortere afstand.

Annabeth gibbede med øjnene som den første rytter tordnede afsted. Solen stod højt of temperaturen var behagelig. Perfekt vejr til opvisninger. og det var da også et ganske fint syn der mødte de unge adelsfrøkner, som den første rytter kom tættere på for at vise sin fangst. At se på det modsatte køn, var blevet lidt af en ting for de to kusiner, og hvem kunne sige dem imod. Når alt kom til alt, var det der begge deres fremtid en dag ville gå hen.

"gode udsigter er altid det bedste til disse stævner." hun holdt en pause som Herolden annoncerede den næste rytter denne gang en ung skjoldmø, med røde krøller og et iltert udtryk, på en sort og hvid plettet hest. "Jeg har noget du skal se, og jeg har en fantastisk historie" hviskede hun til veninden, nu hvor det alligevel var en kvinde der red. "Jeg har haft en Drage under Kjolen.." Annabeth holdt med vilje en kunstpause der "det var så skræmmende, den løb direkte imod mig, og gemte sig i min kjole, men så kom ridderen der åbenbart tog sig af dem. Hun havde 13 at se efter" Annabeth vinkede høfligt tilbage til Lady Jasmin, som denne gik forbi før hun fortsatte historien til Emmeline. "Hun fik dragen væk fra mine ankler, og den var så nyttet.."

"Gode udsigter og ballerne der følger efter." fortsatte Emmeline med et lettere drømmende smil. Der var altid baller efter turneringer! Strålende lejligheder til at danse og møde nye bekendtskaber - måske endda også kommende mere end det'er! Noget væsentlig mere tiltrækkende for Emmeline efter håbet for fremtiden var lysnet op.

Hun nikkede som Annabeth snakkede, mens hendes blik fulgte den næste rytter. En kvinde denne gang og langt fra så fængslende som den første. Så faldt der dog ord, der krævede hendes fulde opmærksomhed vendt mod kusinen. "Du har..." Hun huskede hurtigt de ikke var alene og sænkede stemmen hastigt. "..hvad?" Pausen var tydeligvis indlagt for at få lige den reaktion fra hende og hun kunne da heller ikke andet end vende ryggen delvist til pladsen, som hun fulgt overgav sig til at lytte.
Det her måtte bare blive godt!

En dæmpet latter undslap da også Emmeline, før hun rakte ud, gav Annabeth arm et lille klem, før hun førte hende lidt længere væk fra hegnet og andre tilskuere. "Du giver slet ingen mening lige nu! Prøv igen." Hvad hun havde set til drager var de nogle store væsner og at se en krybe ind under kusinens skørter? Det virkede ikke muligt. "Helt fra begyndelsen. Hvor var du - og hvad havde du på?"

Annabeth kunne ikke andet end at smil stort over at havde fanget sin kusine med sin historie. Hun havde glædet sig sådan til at fortælle den. hun kastede et blik på tuneringen ikke helt villig til at opgive deres gode udsigtspost, men bestemte sig for at de altid kunne komme frem igen.

jo ser du. Jeg var ude og gå en tur for at se på paladset haver og plukke lidt af de sidste forårs blomster. jeg havde min lys lilla kjole på, du ved den med snørrene i siden. Som jeg går der i min egen lille verden... hun holdt en pause for at give sin point. Hvis nogle kendte Annabeths blomster verden var det Emmeline "så kommer der en kvinde som leder efter nogen. Jeg tror først det er en lille pige, Men så er der et væsen der løber under mine skørter. jeg tror den går efter min ankler. jeg er så bange  og jeg aner ikke hvad det er. Men Lady Moana - det er hende der er kvinden siger så det er en DRAGE. Jeg siger dig jeg var lige ved tude. Annabeth smile venligt til en forbigående komtesse, som denne kastede et blik i deres retning. der virkede til at hun havde hørt noget af historien og ikke troede  på et ord.
"Moana fortæller mig at det er en baby drage og får den væk fra min fødder og invitere mig med over for at se de andre da hun har 12 babyer og en voksen drage." sluttede hun historien men var ikke helt færdig "når vi er sammen på paladset kan vi gå hen og besøge Ridder Moana jeg er sikker på hun ville give dig en rundvisning også." hun ville gerne se dem igen. og endnu bedre hvis hun kunne dele oplevelsen med Emmeline.