Hun rettede blikket mod døren da hun hørte nogle skridt, men det var ikke hende de kom ind til, ikke endnu i så fald. Men hvor længe ville der gå? Ville det være for endnu en omgang tæsk fordi hun nægtede at gøre hvad han sagde, eller var det med mad? Hun rev lidt i lænkerne omkring hendes håndled og skar tænder. De havde efterladt mærker, ikke det havde brudt huden og der var sår, mere som om de havde skavet eller noget i den dur. Hun bemærkede den velkendte stemme et stykke væk fra hendes celle og forberedte sig nærmest på det værste. Alt hun kunne, var at håbe på han måske gav hende en smule nåde og lod hende få det bad, hvilket nok var noget af det eneste hun egentlig hungrede efter.
