Beanstalk 07.01.2021 13:20
Endnu tæt på mennesketomt i den snefyldte gade fortsatte Tanto sin gang. Dog stoppede halvdæmonen op ved en bygning. Ikke langt fra ham gik en skikkelse i ring. Nysgerrig var ikke, hvad Tanto oftest ville beskrive sig selv, men denne mærkværdigeadfærd fra et andet væsen bragte alligevel halvdæmonen til at stoppe for at kigge.
Da skikkelsen pludselig stoppede for at kigge rundt, valgte Tanto at trække sig lidt tilbage for ikke at blive spottet. De færreste ønskede at blive udspioneret på og denne skikkelse kunne nemt vælge at tage mere angribende midler i brug.
Efter Tanto ikke virkede til at blive opdaget, valgte skikkelsen at trække noget ud, der fik halvdæmonens fulde opmærksomhed. Hvis han havde overvejet at gå, ville disse vinger have beholdt ham. Den ene var meget tydelig, hvad denne var. De hvide og yndige fjer fra en englevinge. De kunne give en god slat på det sorte marked, hvis det skulle komme dertil. Hvis ingen dusører var, kunne halvdæmonen gøre dette. Men den anden vinge. Det var denne, der fangede Tanto. Den mørke og mere tomme vinger var ikke den af en engel. Det lignede mere en dæmonisk vinge. Renheden af en engel og ondskaben af en dæmon var i denne skikkelse.
Lidt tid gik, før Tanto valgte at fortsætte sin gang, som havde han ikke lige kigget på skikkelsen, der trak vingerne ind og ud. Vejen var direkte imod ham. Nu kunne Tanto ikke lade være med at tænke på, om cirklerne i sneen var bevidst. En form for ritual. Meget direkte gik halvdæmonen imod skikkelse og da disse mødte, stødte Tantos skulder ind i skikkelsen. En anelse hårdere end normalt, hvis man stødte ind i folk. Det var en nem måde at opnå folks opmærksomhed uden at bringe nær så meget tvivl over ens handlinger.