Sne. Ved Zaladins røvhul hvor var der koldt! Ikke nok med at vinden hylede ned af gaderne, så faldte der også fine hvide snefnug. Det burde skabe en form for nostalgia for halvdæmonen, men lige nu bragte det bare et træt og let irriteret udtryk med sig som snefnuggene lagde sig som et tyndt tæppe over hendes omgivelser, såvel som den grove kappehætte der var over hendes hoved for at skærme ansigtet fra den værste kulde.
Det var egentlig ikke koldt endnu, af hovedstaden og midtlandets standarder, og slet ikke nær så køligt som Norden havde en tendens til at være, men Selene havde vendet sig til sydens varme og lige nu savnede hun den bagende sol over sin hud, fremfor den bidende vind der skar i kinderne. Som hun drejede ned af den befolkede gade, trak hun den grå kappe tættere om kroppen, men skilte sig ellers ikke ud. Ingen kunne vide at der bag klæderne gemte sig knive til enhver brug. Ved første øjekast virkede hun ligefrem som en normal anstændig borger, som var ude på indkøb.

Der var en delvis sandhed i den udtalelse, for Selene var ikke på rov eller på jagt. Hun gik med lange skridt og noterede sig hvordan sneen knaste tilfredstillende under hende som den gav efter for hendes vægt, inden hun nåede det fine butiksskilt og stoppede op. Kappens bund svajede omkring hendes ben som vinden fik fat, mens Selene kiggede op og noterede sig navnet var rigtigt. Ch’Vyalthan guldsmedje. Finurligt navn, men hvis rygterne var sande i det skumle kvarter, var ejeren også en af de finurlige typer. Det trak et spændt streg over de blå øjne, før hun rakte en behandsket hånd frem mod døren og trådte ind.

Lugtene var altid speciele i nærheden af smedjer og selvom butikken var både smuk og pæn, med et stort usynd af skønne smykker, var den ukendte duft mere spændende for Selenes sanser. Hun vidste faktisk ikke hvordan smykkeskabelse foregik, andet end det var krystallerne værd at tilegne sig fra andre.
Med en rolig bevægelse fjernede hun hætten fra hovedet og afslørede det hvide ansigt og bølgede mørke hår der omkransede hendes ansigt. Hendes formål var simpelt, for selvom rygterne var spændende at lytte efter, var det kvindens eftertragtelige smykkeegenskaber som Selene denne dag søgte, som hun trådte de sidste skridt ind i butikken.

Den morgen var Fielthena vågnet op til rim på indersiden af de små sprossevinduer og ånde der dannede skyer af damp ved hver udånding. De store klumpende puder af snefnug, som stadig dalede fra den nu lysegrå himmel, var allerede begyndt at falde aften forinden. Et tykt tæppe af hvidt havde lagt sig over landets hjerteby og gjort hustagene til dødsfælder, som bare ventede på at afkræve sit offer, da Spurven havde bevæget sig så lydløst over gaderne, som den nyfaldne sne tillod, når den blev presset sammen under vægten.
Det havde været sent, nærmere morgen da brunetten endelig var endt hjemme og med udsigten til en lang dag i guldsmedjen, havde hun i farten ikke tjekket op om husets varmekilder havde nok at spise af for at holde kulden på afstand.
Irriteret over sin egen tankeløshed, havde hun med et tykt uldtæppe om skulderne fået liv i det ulmende gløder, der lå hånligt og blinkede til hende i pejsebunden, ved hvert pust med blæseren. Vinterens indtog hindrede dog ikke en stabil strøm af handlende at slå et smut forbi guldsmedjen. De første par kunder havde Fielthena beklage for den kolde butik, men med høflige smil og en venlig, imødekommende tone tog langt de fleste det med et smil. Selv de som måtte prøve frost kolde smykker indtil de knitrende pejse fik gennem varmet både butik, værksted og den private bolig.

Så snart Fielthena havde øjnet et stille øjeblik fra strømmen af bestillinger og salg, havde hun trukket sig ind på det tilstødende smykke værksted med den notes bøgen, der snart var fyldt til randen med skitser af de smykker, som skulle laves og allerede var blevet til. Døren ind arbejdsrummet til havde hun ladet stå åben ind til butikken. Ikke fordi brunetten frygtede at overhøre den lille messing klokke over butikkens dør når den ville kimede insisterende for at melde ankomsten af en potentiel kunde, men fordi det var langt nemmere at kalde et øjeblik for at til at gengive at hun havde hørt døren var gået, skulle hun være i færd med at indfatte en sten.
Koncentreret havde tænderne trukket underlæben ind, mens den fine fil dryssede guldstøv på de mørke bukser og gulv, når den åd sig ind i det stadig rå vedhæng til en halskæde. Da den genkendelige melodiske kimen lød. Fil og smykke blev lagt fra på bordet og en fugtig klud grebet på vejen ind butikken. Smilende rettede de grønne øjne sig mod den kappeklædte skikkelse, alt mens kluden blev kørt over fingrene for at fjerne det værste snavs og støv fra filen ”Hvad kan jeg være Dem behjælpelig med?” spurgte hun med en så venlig stemme og et varmt smil, at det kunne være svært at forstille sig hende være andet end en simpel guld- og sølvsmed.
Butikken var ganske sparsomligt decoret, men ikke på en måde så det virkede mangelfuldt eller bart. Der var i stedet indrettet så fokus lå på de fremlagte eller opsatte smykker, i stedet for kiksede malerier og blomstervaser.



// Lukker tråden ikke grundet manglende interesse, men oprydning i inaktive tråde, hvis du har mod på at tage den op på ny når du er tilbage igen, så prik til mig c: