Det havde kun været et par dage siden, Victoria havde haft samtalen med Zirra, og som lovet havde hun forsøgt at finde frem til Ingrid. Det havde dog ikke været særlig svært; kvinden havde det med at befinde sig dagligt på markedspladsen, hvor hun forsøgte at sælge sine eliksirer. Det var også af selvsamme grund, at Victoria nu befandt sig her denne solbeskinnede men ganske kølige eftermiddag.

Victoria var ikke i uniform. Til gengæld havde hun familiens klæder på; den sorte heldragt var for én gangs skyld ikke at finde. Til gengæld havde hun en sort, stramtsiddende tunika på med ligeså stramtsiddende bukser. De gyldne skulderpuder var pyntet med ligeså gyldne frynser. På underarmene kunne ses et par armskinner, der også var pyntet med guld i snorede mønstre. Lige under brystet kunne et stykke guld også ses. For det trænede øje var ingen af delene super funktionelle; de var udelukkende til pynt. Den eneste undtagelse var kården, der hang ved hendes venstre side. Til slut havde hun en tyk, mørkerød kappe med pelskant ud over for at holde varmen. Hætten var i øjeblikket slået ned, så det sorte hår med den velkendte røde stribe og de isblå øjne var fuldt tydelige, og på trods af hendes ellers fantastiske evne til at holde lav profil, fik hun alligevel tilranet sig et par nysgerrige blikke hist og her.

Det tog ikke forfærdeligt længe at finde boden, hvor der på skiltet stod: "Meriams Mageløse Mirakelmidler". Bagved stod en lyshåret kvinde, og Victoria sendte hende indledningsvis et varmt smil, der bestemt nåede øjnene. "Jeg går ud fra, De er Ingrid Meriam Fulgsang?" spurgte hun med en ligeså varm stemme, selvom det var tydeligt, at det ikke var en konstatering.

//Billede brugt til inspiration til påklædning

 Det var faktisk kommet lidt bag på Ingrid hvor godt det gik med den lille bod. Det var selvfølgelig ikke som de store boder inde midt på markedspladsen, men det havde hjulpet en del med aftalen med Pax, og at hun var blevet lidt mere modig med at reklamere vokalt når hun stod der. 

 Ingrid stod med let røde kinder og snakkede lavt med en ung kvinde. Kvinden var blevet lokke i uføre nogle uger forinden, og var nu begyndt at blive dårlig. Det var ikke noget hun havde tænkt alt for meget over, men frygt for hun var med barn, var alligevel kommet over hende. Der var åbenbart lidt rygter om hende, noget der både smigrende men også skræmte hende lidt, fordi hun ikke helt vidste hvilke rygter der gik om hende og den primitive bod.
 Krystaller og lille reagensglas blev udvekslet, begge piger en smule forlegne og usikre, hvilket fik handlet til at virke helt uhumsk og lidt fy-fy. Noget Ingrid var ret så sikker på den ikke var. Hun havde jo trods alt bare samlet lidt remedier fra naturen og puttet i en lille flaske. 
 Kort efter skyndte den unge kvinde sig væk, tidsnok til at da Ingrid løftede blikket, faldt det på en lidt ældre kvinde, med en noget anden tøjstil. Ingrid kunne mærke nervøsiteten stige lidt, men hun forsøgte at holde den nede med dybe vejrtrækninger. Det var ikke en god salgsteknik at stå og lyse, havde hun fundet ud af. Folk blev lidt urolige ved det. Ingrid rettede sig lidt op.
 " Det er korrekt,  " Selvom Ingrid allerede havde solgt til lidt finere folk allerede, virkede det stadigt lige overvældende hver gang. Hendes bod lignede jo ingen ting, med de fire vejrbidte trækasser som ben og den gamle planke som bordplade. Hun var begyndt at gemme de blandinger hun havde opbrugt magien i, for at kunne bruge dem som udstilling på planken, ellers så det så tomt ud, når det kun var den lille, lukkede æske der stod på den. 
 " Hvad kan jeg hjælpe Dem med? " hovedet tippede let på skrå.

Victoria havde ikke de store intentioner om at blive hængende længere end højst nødvendigt. Det her var noget, hun helst gerne skulle have styr på, inden Zirras næste opgave, og selvom hun lige havde givet hende lov til at tage ferie, ønskede hun stadig at have detaljerne på plads i god tid. Specielt hvis denne kvinde skulle bruge lidt tid på at lave det først? Hun var ikke sikker på, det var en almindelig bestilling.

Ingrids tydelige forsøg på at køle lidt ned, fik blot Victoria til at sende hende et afslappet smil. Disse ting var nemmere, når begge parter ikke var så nervøse, og et smil hist og her kunne gøre en masse, var hendes erfaring. Hun nikkede, da kvinden bekræftede sin identitet. "Mit navn er Victoria Garreau, og jeg... kommer med en lidt speciel forespørgsel" svarede hun, som hun lod blikket hvile på Ingrids blå øjne.
"Jeg hører, De laver forskellige miksturer eller eliksirer? Ville det være muligt at bestille en, der steriliserer?" spurgte hun så i en mere formel tone, som ansigtet blev alvorligt igen. Hun gjorde dog intet for at sænke sin stemme. Det blev kun mistænksomt, hvis hun virkede som om, hun rent faktisk ønskede at skjule, hvad hun havde gang i.

 Det blå øjne spærrede sig en smule op, da kvinden præsenterede sig. Ingrid holdt ikke særlig meget styr på alle de adelige, det var jo ikke rigtig noget hun havde brug for at holde styr på - ikke som hendes stand var nu - alligevel hørte hun da lidt familienavne her og der, hvilket var derfor hendes øjne spilede sig op. Garreau. De havde en noget højere status end hende selv. 
 Ingrid rømmede sig lidt, forlegen over ikke at have genkendt hende, selvom hun et eller andet sted nok aldrig ville have haft en jordisk chance for det. Hovedet bukkede sig ydmygt og Ingrid tog fat i siderne af kjolen for at neje.
 " Frøken Garreau, mig en fornøjelse!" skyndte hun sig at hilse ordentligt, i den korte pause mellem præsentationen og forespørgslen.

 Ingrid prøvede ihærdig at holde samling på sig selv. Hun var både nervøs og spændt - og egentlig også en smule oppe at kører. Hendes viden om de adelige var så begrænset, det hun kendte til var mest fra Dianthos, men det stod stadig frisk i hendes erindring da en tjener fra en Darkhan Al Sabar af Kazimi havde stået ved hendes bod. Og der havde jo også være den unge kvinde der skulle bruge noget til bryllupsnatten, ikke at Ingrid vidste hvem hun havde været, men hun havde virket til også at være fra lidt højere stand. 
 De mange følelser blandede sig sammen til en voksende usikkerhed. En usikkerhed der fik et svagt, lyserødt lys til at vokse frem i hendes brystkasse, og langsomt brede sig til skuldrene. Ingrid havde dog som altid masser af tøj på - og ikke kun fordi det var koldt - så med en svage intensitet ville det kræve man kiggede godt efter, for at få øje på det lidt rødlige skær omkring Ingrid. 
 "  Uhm.. Steriliserer? " lød det i en blanding af spørgende og overvejende. Usikkerheden sneg sig lidt ind over Ingrids stemme, og fik ordene til at ryste en smule, men hun forblev ret mens hun nikkede lidt.
 " Jeg har noget til dem der frygte de er blevet med barn før ægteskab, og ønsker at blive fri for dette. " Ingrid havde sænket stemmen lidt, det var måske ikke det bedste emne at snakke højt om. Selvom Victoria gjorde. Virkede hun dog til at ville forsætte i en normal højde, ville Ingrid tilpasse stemmen dertil. Sætningen var dog en smule overvejende og Ingrids panden en smule rynket.
 " Men det er måske ikke helt det De søger? " Hovedet blev lagt lidt på skrå. Hun kunne måske godt lave noget der kunne hjælpe mere på før skaden skete, men hun var ikke sikker på hvor godt det ville være for kroppen. 

Victoria var efterhånden vant til den slags reaktioner fra det almindelige folk, som Ingrid nu kom med, men det passede altså ikke liiiiiiige til den samtale, de havde gang i. Hun rødmede derfor en smule, som hun viftede lidt affærdigende med hånden.
"Ingen grund til at være helt så ærbødig. Jeg bliver sgu helt forlegen over, det skal være formelt, når samtalen handler om prævention" svarede hun i et forsøg på at lyde henkastet, der ikke gik helt som forventet. Hun formåede dog at holde sin ranke positur, så hun ikke vækkede større opsigt end højst nødvendigt. Det var dog ikke svært, når hun i forvejen havde et naturligt flair for ikke at tiltrække sig opmærksomhed.

Det var tydeligt på Victoria, at Ingrid også var en smule nervøs, og det hjalp hende faktisk til at finde sin egen fatning. Hun lagde dog ikke mærke til gløden omkring pigen, men hun var også væsentligt mere fokuseret på at få hende til at falde lidt ned igen.
"Det var... ikke helt, hvad jeg havde i tankerne. Det skulle gerne være... forebyggende? Du ved... noget der forhindrer det på forhånd, hvis det giver mening?" forsøgte hun at forklare i et imponerende fattet toneleje.

 Om det var fordi Ingrid kunne mærke Victoria blev en smule forlegen over hendes hilsen, eller om det var de lidt afvisende ord til formaliteten, var ikke helt til at vide, men Ingrid blev med det samme mere nervøs og forlegen over hun havde reageret som hun havde, selvom der selvfølgelig ikke var nogen grund til det. En smule utroligt flyttede hun sig lidt på stedet, mens kinderne blev varmere, og det røde lys steg en smule i kraft. 
 " Ja-javel! " Ingrid nikkede og tog sig selv i kort at neje, inden hun rømmede sig og slog kort blikket lidt ud til siden. Hvorfor skulle hun også være så akavet?!

 Blikket fandt dog hurtigt tilbage til den ældre kvinde, og Ingrid lyttede interesseret som hun fortalte og uddybede. Usikkerheden forsvandt ligeså stille fra den blonde piges ansigt, selvom den stadig lurere i hende, og blev erstatte med et tænkende udtryk og en let, overvejende brummen. 
 " Det giver mening..! " Skyndte hun sig at sige, for lige at gøre det klart, at stilheden var fordi hun tænkte. Blikket virkede en smule tomt som det flakkede rundt, som ledte hun efter noget, uden egentlig rigtigt at se noget.
 " Jeg.. Hmm.. Måske.. Men.. jeg er ikke sikker på hvor.. godt det ville være for kroppen.. " mumlede hun forsat tænkende, inden hun lidt pludselig stoppede med at være fjern i blikket, for at fiske bogen hun havde til at ligge under trækassen med hendes reagensglas i, frem. Ingrid bladrede lidt frem og tilbage i den, og stoppede op en gang i mellem for at kigge på tingene der i. Hun havde stadig ikke helt styr på at læse eller skrive - Edward havde hjulpet hende en del, men hun havde slet ikke nok styr på det til rigtig at kunne bruge de, derfor bestod hendes bog også mest at tørrede planter og tegninger. 
 " Okay.. Så.. Jeg kan lave en blanding som burde hjælpe.. Men som sagt, jeg.. er ikke sikker på hvor godt det er for kroppen i længden.. " Ingrid flyttede blikket væk fra bogen og tilbage på Victoria med et lidt bekymret glimt i øjnene. Ingrid vidste heller ikke om det ville virke som hun troede, men det her var en af de ting hun ikke selv kunne teste.
 " .. Hvornår skal det bruges? " spurgte hun så en smule tøvende. Hun havde det bedst med hvis hun kunne nå at teste det bare.. lidt. Usikkerheden til hendes egne evner til at klare jobbet, viste sig i form af det røde lys, der blussede lidt op i hendes brystkasse igen.

Victoria kunne ikke helt lade være med at smile over, at Ingrid kun så ud til at blive mere nervøs. Hun lagde dog mærke til noget andet oveni. Lyste hun ikke, eller spillede øjnene hende et pus? Hun viste dog ikke, hun bemærkede det, der var ingen grund til at gøre pigen mere utilpas, end godt var. Desuden var det ikke relevant for situationen.

Victoria nikkede blot til Ingrids ord, som hun lod tålmodigheden råde og gav pigen tid til at tænke sig om. Ordene fik hende til at hæve brynene i let overraskelse.
"Oh? Der kan være bivirkninger, man skal være opmærksom på?" spurgte hun så og viste for første gang tegn på, at hun intet anede omkring dette emne. Hun kunne kun forestille sig, hvor nervøs Zirra måtte være, hvis hun selv skulle spørge om dette. Som før lod hun tålmodigheden råde, og hun gjorde ingen mine til at ville skynde på Ingrid, som hun kiggede sin bog igennem. Det stakkels pigebarn var jo presset nok i forvejen, så hun havde ikke ligefrem lyst til at lægge yderligere pres på.
"Mhmm... der er ikke en decideret tidsfrist, så... hvor længe skal De bruge?" spurgte hun så med et forsigtigt smil.

 Ingrid kunne være venlig at sige, at der helt sikkert fandtes en mere kyndig alkymist end hende selv. Hun var jo intet andet end en sølle pige fra Den Nedre Bydel, der hverken kunne læse eller skrive, men så følte hun kunne fornemme magien i de ting hun brugte. Det ville selvfølgelig bare ikke være den bedste måde at få solgt ting på, og hvis bare hun var nogenlunde ærlig med de ting hun vidste, så var det vel også godt nok.
 En smule forsigtigt nikkede Ingrid. Hun havde tænkt sig at være ærlig - så meget hun kunne. En fra de øvre lag i samfundet ville uden tvivl være en god rygtespreder - og hvis ikke Victoria var tilfreds, kunne hun sikkert meget vel få endt Ingrids lille butik. 
 " Jeg ved det ikke med sikkerhed.. " Pointerede hun. Det Victoria efterspurgte var uden tvivl noget nyt for Ingrid. Hun havde da en ide om hvordan hun måske skulle opfylde hendes ønske, men om det ville virke som Ingrid ønskede, og hvilke uønskede ting der ville komme, kunne hun først sige senere. 

 " Det er ikke noget jeg har liggende, eller har lavet før, som De måske kunne fornemme.. " Ingrid rettede sig en smule op efter at have lagt bogen fra sig. 
 " Jeg skal i hvert fald bruge et par uger, så jeg kan undersøg at det ikke er alt for farligt for kroppen. " Ingrid vidste ikke om hun skulle sige, at hun ikke havde mulighed for at teste om det faktisk virkede som hun ønskede, det virkede som en dårlig taktik, men at holde mund og det ikke virkede var nok heller ikke så godt. 
 Ingrid stod lidt utroligt, noget der afspejlede den usikkerhed det røde lys fra hendes brystkasse også sladrede om. Det var blevet en smule mere intens, og lyset havde bredt sig lidt længere op af kravebenet. 

// Lukket på grund af inaktivitet. Vi kan altid tage den op igen, hvis der er :3