Annabeth bankede høfligt på døren indtil hendes søsters værelser, men indeni hoppede hun, Der var sket så meget denne sommer, og selvom de havde haft tid sammen var det slet ikke så meget som de plejede. Annabeth havde været med til sin første store bal i Dianthos, og det havde været fantastisk. Ballet, maden historierne, menneskerne, og prinsen af Isenwald. Altså hun havde jo set ham før, men det havde aldrig givet hende røde kinder. hun havde ikke turde at gå hen til ham, og da slet ikke spørge om en dans. Hvilket havde været meget ulig hende - ikke at turde at snakke med en person.

Hun havde set byen og hvordan den pulseret af liv og farver. For ikke at tale om de royale haver, med alle mulige blomster fra alle verdenshjørner. paladset havde endda en indendørs have. tiden var gået så hurtigt at sommeren var fløjet forbi hurtigere end Annabeth havde troet muligt, og hun havde slet ikke fået snakket så meget med Alyssa som hun gerne ville. 
Hun bankede på Alyssas dør igen, måske en tand utålmodig.

"Alyssa!" hun lyste op i et smil da hun så sin søster, som hun næsten brasede ind, da døren blev åben. "Det her helt perfekt!" hun lavede en lille pivoette før hun satte sig i stolen på værelset. Tydelig optaget af alt det nye der var sket og hvem bedre at snakke med end Alyssa. "Så du dragerne ude foran? Ridderne må have noget vigtig de skulle til.." 

Det sidste stykke tid havde være så utrolig at Alyssa næsten ikke kunne holde det ud! Hun havde jo altid holdt af at bruge tid sammen med Adena, Gwenneth og de andre piger, men hun havde fået sit første kys! Som ikke var af familie og sådan, men et rigtigt kys! Faktisk havde hun jo nok fået mere end et kys, nok nærmere en kæreste...
Noget arvingen til et hertugdømme på ingen måde burde have, og der var utallige årsager til at det var en utrolig dårlig idé, men glæden der brusede i Alyssas hjerte holdt alle de mørke skyer på afstand.

Så da det bankede på døren var hun i gang med at lave henholdsvis to kulskitser og starten til at maleri af Adena, samt et enkelt sind der faktisk lavede nogle af de pligter hun var blevet sat til. "Øjeblik!" Kaldte hun mod døren som hun af syv sind forsøgte at få styr på sit værelse igen.
Dog nåede der at blive banket mere insisterende inden Alyssa selv var tilfreds med tilstanden i rummet, men det blev som det blev!

Hun nåede ikke mere end åbne døren før hendes lillesøster havde invaderet rummet, men hun kunne ikke andet end smile. For selvom Annabeth nogen gange snakkede ens øre af, så hold hun utroligt meget af at bruge tid sammen med sin lillesøster, sommeren havde dog holdte Alryss søstrene optaget med hvert sit. "Annabeth! Havde du en-" nåede hun at starte men gav plads til søsterens spørgsmål. "Jeg så dem da de fløj væk, men ja det er lidt spøjst at se dem her." Smilede hun varmt. Det var jo ikke fordi at de ikke havde set drager ved Svaneholm, men det var stadig specielt at se dem.
"Havde du en god tur?"

Annabeth sukkede næsten teaterisk, men hendes smil var ægte og hendes øje glimtede af fryd. "Det var en fantastisk tur. byen havde en helt andet liv end byen derhjemme. der var mennesker overalt i alle farver og størrelser." Annabeth holdt kun en kort pause før hun fortsætte. "Jeg er sikker på jeg spottede en tyv også. han kom ikke tæt på mig, det sørgerede vagtene for, men han betalte ikke i boden nede ved markedet og byvagterne var efter ham med det samme, men han var slet ikke klædt som en tigger, han var klædt som en almindelig handelsmand."

hun stoppede lidt sin talestrøm og så rundt i rummet, og spottede sin søsters skitser, og maleri. hvem maler du?" Alyssa havde altid være super god til alt muligt kreativt. Faktisk var Alyssa næsten god til alt hvad hun satte sig for. "og hvordan har din sommer været? er der sket noget nyt?" Annabeth havde slet ikke snakke så meget med sin søster, som hun plejede og alt skulle indhentes. der var så meget hun gerne ville sige, men hun ville også gerne høre hvad der skete hos Alyssa. 

"Åh?" Nåede Alyssa lige at få ind i den korte pause søsteren holdt i starten af sin fortælling, et venligt smil på læberne der spejlede sig i hendes øjne. Nok var Annabeth ung, men det var nu godt at hun fik lov at se lidt af verden udover Safierien og den vidundere, men især at hun ikke kun havde næsen begravet i blosterne i hvad end haver hun endte i. "En tyv ligefrem? Det var da heldigt at det ikke var dine ting han var gået efter! Men det er da godt at hører at byvagterne gør deres for at holde ro og orden," bød hun ind stadig smilenende som Annabeth tog en pause for at få vejret.

"Du kan godt huske Adena Reier ikke? Min veninde der var forbi en del efter plagerne." Forklarede hun og rettede lidt på portrættet med sine evner så lyset faldt pænere. Alyssas kinder blev meget røde ved spørgsmålet om der var sket noget, for åh hvor var der sket noget! "Altså jeg var til Adenas forlovelses fest? Gwenneth og Fiona var som altid meget festlige at være omkring, men jeg fik også hygget med Adena," fik hun svaret overraskende kontrolleret. For mange ville det lyde meget uskyldigt, men hvis nogen kunne se igennem hende, så var det Annabeth. For sandheden var at de havde mere end bare hygget sig, Adena var sådan hendes kæreste nu? Det var helt sært at tænke på!

Annabeth nikkede sin enighed. "Jeg kom i hvert fald hjem med alle mine ejendele" svarede hun munteret. Det havde været spændende at se og en smule skæmmende da hendes egn vagt pludselig fik travlt med at guide hende i den modsatte retning.

Annabeth så rundt i rummet før hendes blik igen fæstnede sig ved maleriet. Hvad lavede Alyssa? Det så ikke ud til hun lavede mere end at snakke med hende. Ikke at Annabeth følte sig vigtig nok til at få alle Alyssas sind rettet mod sig. Men det var usædvanligt at der ikke var gang i bare noget samtidig med at hun snakkede. Annabeth så over på Alyssa og nåede kort at se farven på Alyssas kinder sammen med en lille undertone i hendes stemme, alt det sammen med at der ikke var gang i 5 forskellige ting i rummet, fik hende til at knibe øjnene en smule sammen. "Komtesse Reider, det er hende der er blevet forlovet med Prins Aldemar ikke?" Hun huskede tydeligt Adena. Rødbrunt hår og venlig. så vidt Annabeth huskede var hun blevet glad for de roser hun havde givet søsterens veninde, men det kunne selvfølgelig altid være almen høflighed. Annabeth fik et skælmsk udtryk i øjnene som hun kikkede på sin søster. "sååå?" hun så nysgerrig på søsteren "Jeg dufter hemmeligheder... var der en sød ung mand? eller... hun holdt den lidt. Der kunne være sket alverdens ting. Måske en af Alyssas veninder havde dummet sig. Hun havde svært ved at tro Alyssa selv kunne ha gjort noget, men så igen. Bageriet duftede af søde sager og Annabeth ville virkelig gerne vide hvad der blev bagt.   

Normalt havde Alyssa gang i omkring 4 ting samtidigt, men oprydning hvor hendes lillesøster ikke så var ikke ligefrem ret tydeligt at se. Det hjalp så heller ikke på nogen måde at hun var noget så ubehjælpeligt distraheret for tiden, tankerne drev til stjernebilleder i fregne, duften af rødbrune lokker og de smukkeste safire at fordybe sig i...
"Præcis den forlovelses fest," smilede hun, nok havde hun det blandet med giftemålet, men festen havde givet hende den mest fantastiske gave hun aldrig havde troet hun kunne få.
Penslen begyndte at svæve og male videre, der kunne altid bruges lidt ekstra detaljer.
"Sååå?" smilede hun med hovedet en smule på skrå, men spørgsmålet der kom bag efter fik Alyssas kinder til at blusse op "En mand? øhh nej..? Hvad mener du? Erh hemmeligheder?" hun gravede kun hullet dybere indtil et af de mindre befippede sind tog over. "Altså der var den her meget fine tegning af Prins Alexander af Isenwald skjorteløs?" Der havde været meget snak om ham den aften, men det var ikke det der var hemmeligheden, forhåbentlig ville Annabeth være lige så betaget af af ham som så mange andre af de unge komtesser. "Jeg kan prøve at lave dig en skitse som jeg husker den?" Kulstift og papir var allerede i bevæglese. 

Annabeth der kun rigtigt kunne holde fokus et sted, holdt det skiftene fra søsteren til billede af Adena. Der VAR en hemmelighed. Det var så sikkert som dag og nat. Nu gjalt det blot om at luske den ud af Alyssa. Hvad end søsteren sagde ville det være en stor hemmelighed, ellers ville hun ikke være så befippet. Men selvom Annabeth godt kunne regne ud, at noget så simpelt som en skjorteløs tegning ikke var stort nok til den befippede Alyssa, ramte søsteren alligevel plet. og det med en præsition der var lige i øjet.

Annabeths opmærksomhed gik fuldstændigt til den nye tegning og nu var det pludselig hendes kinder der blev tomatrøde. "...Skjorteløs... hun lukkede kort øjnene for at samle tankerne "Altså.. det ville jeg da gerne se" øv nu var det hende der pillede lidt for meget ved ærmesømmet. "han så meget godt ud til festen" forsøgte hun sig med i noget hun håbede var en neutral tone, men som søsteren ville gennemskue med det samme.
"Det.. hun fik tvunget øjnene fra tegningen og op på Alyssa og sukkede dybt. "Det er så dumt. jeg ved godt jeg ikke har en chance, med alle de unge kvinder der flokkes omkring ham. Og jeg kunne ikke engang snakke med ham. MIG, jeg kunne ikke få et ord over mine læber. Så jeg endte bare med at se på ham fra afstand. Og du kender mig, jeg kommer sikkert bare til at dumme mig og sige noget forkert hvis jeg så endelig fik chancen." Annabeth havde stadig røde kinder. og de blev kun mere blussende som Alyssas tegning skred frem. "Har du snakket med ham? jeg mener han er jo mere din alder? hun håbede lidt på at Alyssa havde lidt viden fra sine veninder, eller måske hun selv havde danset med ham.
   

Alyssa lyste op som lillesøsteren pludselig var den forfjamskede af dem, at bruge den højelskede Isenwald prins som distraktion var en af de letteste måder at dreje en samtale i en anden retning. Det gav ganske god mening han var flot, god som dagen var lang, ikke bare et muskelbundt men han studerede ligeså, hvad mere kunne man drømme om fra en prins? "Så det gjorde han?" Drillede hun med et smil der spejlede sig i de blå øjne.

"Anna, måske vil nogen sige du er ung, men du ville faktisk være et ganske godt parti for den prinsen, og så længe du ikke prøver for hårdt så tror jeg på at du nok skulle kunne gøre et klart indtryk på ham hvis du fik muligheden." Alyssa smilede varmt til lillesøsteren som en bunke papirer svævede på plads, og dynen blev glattet helt ud igen, det var jo vigtigt at holde selv sit lånte værelse nydeligt.
"Kun en gang eller to, men det var før han blev prins," hun klukkede stille over mindet, "Som jeg husker det flakkede hans blik en del til et sted hvor en bog var blevet efterladt, hvorfor fandt jeg egentlig aldrig ud af." Hun havde selv drømt om at se mere til den gang, men det var år siden og hun havde jo Adena nu!

Selvom at Alyssas evner var gode til at få styr på rod omkring hende, så kunne vindens luner fra det nyåbnede vindue(åbnet med hjælp fra et af hendes sind) skabe problemer, så som et vist brev der båret fri fra det skjul med et meget afslørende mærke fra visse læber. Lige meget hvor meget  hun forsøgte at redde den så ville Annabeth opdage det svævende brev.
Pokkers at lillesøsteren var vant til at følge med i alle de ting Alyssa lavede!

Annabeths fniste en lille smule som søsteren drillede med prinsens udsenende. han havde set godt ud, og som Annabeth vidste at størstedelen af slottets unge piger også havde ment. Det betyd dog ikke at hun helt troede på søsterens ord.  Måske hun rent familiemæssigt ville kunne konkurrerer med de andre frøkner og komtesser, Men Alyssa ville være et langt bedre parti, hvis Isenwald så i Alryss-familien. Både aldersmæssigt, og så ville prinsen blive gift til et Gods med Alyssa da hun stod som arving.

Annabeths Kinder blev dog en smule røde ved samtalen - og tegningen - "måske.." sagde hun på engang drømmende men også noget tvivlende. hvis hun fik muligheden for at snakke med ham, hvad skulle hun dog sige. Hun løftede blikket fra den skjorteløse prins, en smule skamfuld over at være påvirket så meget af det. "Må jeg få tegningen med?" Større menneske var hun heller ikke. Og hun var ret sikker på Emmeline ville elske at se den, før tegningen blev pakket væk.

Hun lod blikket glide rundt som hun så værelset blive magisk ryddet op, og hun gav den buket blomster der stod på skænken et lille pift med sin egen magi, så selv de stod skarpe og pæne. 
Hun nyd den lette sensommerbrise der kom ind af værelset, og greb de papirer brisen tog med sig for at hjælpe Alyssa med oprydningen. Som hendes blik rigtig tog brevet ind stoppede hun op, og huskede alt for tydeligt på at snakken om Prinsen af Isenwlad havde været forsøg på at distrahere hende. hvem i alverden laver Alyssa kys-læber til?" hun så helt opslugt af brevet der tydeligvis ikke havde været for Annabeths øjne. "Lyssa?" Hun lyste helt op fra hendes først forvirrede udtryk til et strålende smil. "Hvem skriver du breve med?" havde hun spottet Adenas navn? Hun var ikke sikker, da hun ikke ligefrem havde læst brevet fuldt. Men det stod stråleklart at det var et kærlighedsbrev. 

Alyssa gjorde hvad hun kunne for at skjule et fnis som søsteren endte med at indrømme at hun faktisk gerne ville have tegningen med sig, "Selvfølgelig, den er trods alt til dig" lød det med et smil. Egentlig havde tanken været at bare lave en kulstiftsskitse men nu kunne hun lige så godt gøre noget ud af det, det virkede i hvert flad som at Annabeth nok skulle kunne værdsætte den energi der blev lagt i den nu.

Et opgivende suk forlod den ældre af Alryss søstrene, Alyssa vidste ikke om hun skulle grine eller græde hun kunne have styr på så mange ting på en gang og alligevel så havde skæbne konspireret mod hende og den hemmelighed hun gik med. "Jeeg ehhh..." hendes ord fejlede hende endnu et suk forlod storesøsteren som hendes blik havde meget travlt med at kigge alle andre steder end på Annabeth, hun kunne ikke snige sig ud af det denne gang. "Adena..." indrømmede hun og fangede søsterens blik. "Anna, du må love mig ikke at fortælle det til nogen, ikke engang Emmeline!" bad hun mens hun gik hen for at tage Annabeths hænder i sine. Der var så meget der hang på at den her hemmelighed ikke blev delt med nogen, Adenas liv ville gå i stykker hvis det her kom ud, og det ville heller ikke ligefrem gøre Alyssas eget liv lettere.