Det havde været en lang dag, med masser af sure miner fra Frederik. 
 En af de handelsfolk han havde en aftale med fra Dianthos, havde givet udtryk for at ville udvide salget af hans olier - noget han da selvfølgelig ikke kunne sige nej til. Det ville helt bestemt være godt for forretningen. Vinteren var bare begyndt at lægge sig over byen, hvilket betød kulde. Én af de to ting der virkelig kunne gøre Frederik i dårligt humør. 

 Det hele var dog gået fint - trods det dårlige humør og sure miner fra den unge mand - og der var kommet nogle gode aftaler i hus. Om det var for at fejre det eller for at lette humøret var ikke til at vide, men de sidste par timer havde han befundet sig på en kro i Den Centrale Bydel der ikke lå lang fra hvor Den Nedre Bydel begyndte. Folk var ikke alt for højrøvet og priserne var ikke for vilde, men det var heller ikke alt for snusket. 
 Der var blevet kværnet et par øl. Eller var det et 4? Frederik havde ikke selv holdt styr på det, men som han fik mere indenbords, var blikket også begyndt noget mere åbenlyst at betragte mændene på kroen. Ikke at han var til mænd, selvfølgelig, det var bare for at se hvilken konkurrence han havde, hvis han nu skulle prøve sig på en kvinde, jo! 
 Frederik havde sat sig i et hjørne, hvor han kunne sidde lidt for sig selv. Som altid var det mørkebrune hår kørt til venstre, og han var iklædt en hvid skjorte med en mørk lilla farve, og et par tætsiddende sort bukser. På stolen ved siden af ham, lå hans mørkeblå jakke. Blikket havde for nu fæstet sig på ung mand, der måske godt kunne være lidt ældre end ham selv. Det lyse hår lå pjusket om hovedet, og resten af kroppen vise en der arbejde med noget fysisk. 
 Frederik tænkte ikke selv længere over hvordan blikket nærmest åd manden og lignede et der pillede tøjet af ham, for selvfølgelig gjorde han da ikke det! Han studerede ham bare. Lidt. 

Det var en af Winchells fridage, hvilket var lidt bittersødt for ham, for jovist kunne han lide at vælge alle minutter i sit liv, men der var én sikkerhed ved hans erhverv. Han ville oftest ligge sammen med en og falde i søvn. Dette var et stort plus for den buttede lystmand. Han var ikke den store fan i at være alene i stilheden og hvornår der mere stille end inden søvnen? Derfor blev mange fridage brugt på diverse kroer og værtshuse rundt omkring i Dianthos. Dels for at finde muligheder at sove ved siden af, men også bare for at presse ensomheden til sidste øjeblik. En fuld Winchell gik hurtigere kold end en ædru Winchell. 

Iført løse klæder som altid sad lystmanden på sin fridag på en kro i mellem den centrale bydel og den nedre bydel. I mellem middelklassen og underklassen så at sige. Den store tunika i sennepsgul farve sad løst henover hans halvstore mave og det samme gjaldt de sorte bukser om de kraftige ben. Han nippede til en krus øl, som han kiggede ud på de mange gængere i kroen. Alle typer, mange racer, begge køn. En ældre mand med blond hår og en krop, der tydeligt ville vise store og stramme muskler, fangede kort Winchells blik. At falde i søvn i et par store og stærke arme var betryggende. Men som han lod blikket vende væk fra den blonde mand og hen mod hjørne, fandt Winchell en mand, der kiggede på præcis samme individ som ham. En anden mand, der grådigt gloede på brødet af en blond mand. Han var selv brunhåret og ikke den værste fysik selv, opfangede Winchell. Blikket i mandens øjne var genkendelige for Winchell. Måske, fordi han selv havde for vane at klæde folk af, som han kiggede på dem længe nok. Dette var for godt til bare at glemme og gå væk fra. Derfor tog Winchell fat om sit krus og gik over til manden i hjørnet. Om mørkhåret overhovedet ville opfange Winchell, vidste han ikke. Måske var han for optaget af den muskuløse mand. Winchell ville i hvert fald have været, hvis ikke denne mand havde fjernet opmærksomheden fra ham.
"Hvem kigger vi på?" kom det fra Winchell, som han stod lænet op af væggen ikke langt fra manden i hjørnet. Tæt nok på, at han ville vide, at der blev snakket til ham. Den buttede mand løftede kruset op til sine læber og kiggede ud i mængden, hvor den blonde mand var i centrum af blikket. Winchell vidste, at de kiggede på den blonde mand, men han ville se, om manden selv ville indrømme det. Takket været erhvervet som lystmand i en god slat år nu, var Winchell blevet en relativ god menneskekender og der var nogle mænd, som ikke kunne lide, når man adresserede deres lyster direkte. Derfor valgte Winchell ikke direkte at sige, hvem de kiggede på, for hvis denne mand var denne type af mænd, ville han sikkert få en flad henover kinden. Der var givet et par slag fra modparten, når Winchell havde disse typer som kunder. Derfor ventede han nok mere på, at manden gjorde en fejl. Fremsagde for mange hints til, at kvinder ikke var hans første prioritet.

 Normalt ville Frederik ikke så åbenlyst overbeglo mænd. Måske diskret ud af øjenkrogen, mens han holdt blikket på en eller anden tilfældig, uindbydende kvinde. Alkoholet havde gjort han noget så uopmærksom på hans egen adfærd, og hvad der egentlig skete omkring ham. 
 Det var derfor heller ikke før en stemme lød i hans nærhed, at han blev opmærksom på der var kommet en mand hen til ham. Det mørkeblå blik flyttede sig fra den blonde mand, for at glide ned over den lidt buttede mand. Det ene bryn løftede sig en smule, inden han brummede kort og efterfølgende flyttede tilbage hen til bordet hvor den blonde mand sad.

 " Den storbarmede brunette, " sagde han så, og lod blikket glide over en kvinde der sad ved bordet. Hun var vidst det mænd normalt kiggede efter, mændene ved hendes bord havde i hvert fald nærmet blikket limet fast på hende. Håret var langt og fyldigt og hun tydelige former. Ikke at det sagde Frederik det store, og bare at lade som om han fandt hendes tiltrækkende fik hans mave til at slå knuder.
 " Hun er en sand skønhed! " Hvis man ikke vidste bedre, ville man sagtens kunne tro det var sandt. Hans blik kunne dog ikke stoppe sig selv fra at vandre tilbage på den blonde mand, som han løftede kruset med øl op til munden for at tage en slurk. 
 Frederik lænede sig tilbage i stolen efter at have sat kruset på bordet, og strakte sig lidt med armene over hovedet. En anstrengt, men tilfreds lyd slap ud mellem hans læber under strækket, inden han gned hænderne over ansigtet. Han kunne mærke alkoholet var begyndt at gøre ham søvnig, men det var jo en utrolig god plads han havde sig her på kroen! Blikket faldt efterfølgende tilbage på den lidt buttede mand.
 " Hvad synes De? " trods den lettere berusede tilstand havde Frederik stadig formaliteterne i orden. Han var vel en mand af stil.

Ved bordet skråt bag den blonde mand sad den storbarmede brunette, som manden nu snakkede om. Sikke et tilfælde, tænkte Winchell. At en køn kvinde sad i relativ tæt udsyn med den blonde mand fra denne vinkel. Dog valgte lystmanden at kigge kort tilbage på manden. Hans blik havde allerede vandret tilbage i den tydelige retning til manden frem for kvinden.
"Er det okay?" spurgte Winchell, som han trak den nærmeste stol ud ved mandens bord og tog plads i den. Hvis det ikke var okay, måtte han bare rejse sig igen, men han havde erfaret, at de færreste takkede nej til folks selskab, hvis de allerede havde sat sig, før godkendelse var givet.

Mandens erklæring om, at hun var en sand skønhed virkelig en anelse malplaceret for Winchell. Det virkede mere som en undskyldning end noget sandfærdigt. Men som han ikke direkte havde kommenteret det oprindelige udsyn eller afklædningen af blikket, kommenterede han heller ikke på dette. I stedet løftede han blot kruset for at tage endnu en lille slurk af øllet. Samtidig havde manden spurgt til hans mening, så Winchell skyndte sig hurtig at sluge øllen for at komme med sit besyv. "Hun er en prægtig kvinde," sagde Winchell, imens blikket lå på kvinden. Hendes store barm var noget, selv han kunne være taknemmelig over. Men han valgte alligevel at vandre med blikket mod den blonde, muskuløse mand. "Men ham den blonde mand med alt for store muskler? Han er nu heller ikke et dårligt syn at kigge på. Hvis De spørger mig altså." Winchell var påpasselig med det, han sagde. Han skulle ikke være for direkte, ellers ville denne mand sikkert rejse sig. Kun mænd i benægtelse eller i tvivl brugte en kvinde som argument for at afklæde en mand med blikket. Winchell måtte handle og snakke diskret, hvis ikke han ville lade manden slippe ud af sit greb.
Endnu en slurk blev taget helt almindeligt, som det at snakke om mænd var naturligt mellem de to. Det var for Winchell. Han lagde aldrig låg på, hvad han mente om hvem. Kræsen var han ikke, men han kunne stadig have meninger. Favoritter. Han lod blikket vendte på manden, dels for at lære ansigtet bedre at kende, men også for at holde øje med hans reaktion. Ville han opfange, hvilken type Winchell var? Hvordan ville han reagere over, at en anden mand beskrev den blonde mand på en kærlig måde? Den selvsamme mand, han meget tydeligt for Winchell selv havde gloet på. "Winchell. Winchell Faust." introducerede lystmanden, dels for at manden også kiggede på ham, men også så han lærte hans navn at kende. Var manden mon meget påvirket af alkohol og øllen i sine hænder, siden han ikke var den mest diskrete i sit blik? Eller var han bare i den overbevisning, at han skjulte det godt. Og måske gjorde manden også. Det var bare tæt på natur for Winchell at opfange, hvem andre kiggede på og hvordan de kiggede på dem.

 Inden Frederik nåede at reagere på mandens spørgsmål havde han sat sig ned på stolen, og Frederik viftede lidt med hånden som en velkomne gestus. Han kunne vel altid gå, hvis han ikke gad manden. 
 Et overrasket udtryk fandt vej til manden, da han begyndte at snakke om den blonde mand, han selv havde sat og kigget på. Blikket fandt hen på den blonde mand, og et øjeblik sad han igen og lod blikket glide ned over ham, som skulle han lige se an hvad han snakkede om. Så brummede ham.
 " Det er vel som enhver anden mand, " mumlede han som han trak på skuldrene. Blikket hvilede dog på den blonde mand et øjeblik længere end man måske så som normalt, før det fandt tilbage på manden ved hans bord. Selvfølgelig var der ikke noget specielt at sige om ham, det var noget man gjorde om kvinder. Det var bare et tilfælde at Frederiks blik havde søgt hen på den blonde mand. Der var noget overvejende over Frederiks blik, men hvad han præcist overvejede var ikke godt at vide. 
 Det Frederik overvejede var selvfølgelig grundlaget for mandens ord. Om det var en hentydning til, at han gik i mod hvad der var rigtigt og forkert, eller han vidste et eller andet om den blonde mand og brunetten, han ikke selv vidste. 

 " Frederik Ludvik Hanson, " præsenterede han sig selv, efter Winchell havde præsenterer sig selv. Den ene hånd løftede sig op og kørte igennem det mørkebrune hår. Det var på vej til at falde ned i hans øje. Under højre øje havde han et lille ar, men ellers var hans unge ansigt rent og nydeligt. Frederik vidste godt selv han så godt ud. 
 " Jeg er mere til store former.. Så der er noget af tage fat i. " forklarede han så, og klikkede kort med tungen mens han nikkede lidt. Det var derfor han ikke var til den blonde mand, men brunetten - trods hans ord nok lige så meget kunne bruges mod den blonde mand og hvorfor han netop havde kigget på ham.
 " Det er også det eneste rigtige! Mænd og kvinder sammen, " kruset blev ført op til munden igen, og Frederiks blik gled over mod bordet med brunetten og den blonde mand.

Manden, der kort efter ville introducere sig som Frederik, brummede omkring den blonde mand, men selvom han verbalt lød ligeglad, kunne Winchell ikke lade være med at bide mærke i, at Frederik lod sit blik hvile på manden lidt for længe, hvis ikke man var interesseret i, hvad der blev kigget på. Winchell var tæt på halvfems procent sikker på, at denne mand snakkede løgn for at dække sin sandhed. Om det var for at dække sandheden for andre end sig selv, vidste lystmanden ikke. Og det var nærmest denne information, der var det vigtigste. 

Som manden strøgede sin hånd igennem sit mørke hår, kunne Winchell se hele ansigtet. Arret henover øjet var det eneste, der va urent. Resten af ansigtet var pænt. Og Frederik var også høj. Som de to sad ved siden af hinanden, kiggede Winchell op på ham for at holde øjenkontakt. Lystmandens mørke øjne var måske opstemt lidt af længsel, for som Frederik indrømmede, han var mere til store former - noget tage fat i - kunne Winchell ikke holde sig fra at gøre underlæben ind af. Det var ikke det mest synlige, men han reagerede på det. For måske var dette en løgn sammen med hele brunette-sagen, men Winchell kunne ikke lade være med at tænke og måske håbe på, at det sådan var for Frederik. Han ville have noget kød at tage fat i, for så var Winchell passende til ham. Den buttede mand havde rigeligt med flæsk flere steder på sin krop. Maven, brysterne, bagdelen, kærlighedshåndtagene. Der var mere end rigeligt for Frederik at tage fat i ved ham. "Der findes flere rigtigheder. Ifølge mig altså." sagde Winchell henkastet. De sidste tre ord blev tilføjet lidt efter for ikke at virke for direkte mod Frederik. Denne mand skulle trædes forsigtig med, ellers ville dette gå i vasken. 
"Hvad laver en mand af din kaliber så på en kro som denne?" Winchell ville fjerne deres blikke fra brunetten og ikke mindste den blonde mand, som de begge uden tvivl havde klædt af med øjnene. Han løftede kruset op til læberne og slugte et par slurke, før han satte kruset på bordet igen. Dog var den ene hånd kun rundt om kruset. Den anden lå på bordet i mellem deres to krus. Det var ikke en tydelig flytning med hånden, men hvis Frederik kiggede ned, ville han nok studse en smule over, hvorfor begge hænder af hans ikke var rundt om kruset. Men Winchell kiggede fortsat op på Frederiks ansigt og især hans øjne, for øjnene var vinduerne ind til den sande sjæl. Han skulle ikke konfrontere Frederik. Det ville ikke gavne nogen af dem. Men Winchell kunne lægge frøene nu, som han kunne så lidt senere, hvis ikke Frederik efterlod ham nu, men noget i lystmanden sagde, at Frederik ikke ville gå lige nu. Både, fordi han stadig havde øl i sit eget krus, men også deres inddirekte enighed - selv, hvis ikke Frederik ville indrømme dette.

 Endnu en brum forlod Frederiks læber, da der blev kommenteret på hans tanker om rigtighed. Han var tydeligvis ikke enig. Der var ikke andet rigtig end mænd og kvinder. Det var sådan børn kom til - efter ægteskabet selvfølgelig - så lige for hvor forkert og ubehage man fandt det, var der ikke andet for.
 Kroen var blevet mere fyldt siden Frederik var kommet til, og det havde selvfølgelig gjort at det var blevet en hel del varmere i kroen. Det kunne han selvfølgelig mærke, og i er forsøg på at sænke hans kropstemperatur en smule gav han sig til at rulle ærmerne på skjorten op, til det var over albuerne. 

 De mørkeblå øjne fandt vej til Winchells, ved hans spørgsmål omkring hvad han lavede på kroen. Frederik trak på skuldrene. Han var ikke en mand af vildt mange ord. Hans øjne sagde heller ikke det store, ikke lige nu. Man kunne se på dem at han havde fået en del øl, men der var måske også et lille glimt af den lyst der havde fået ham til at se med så glubske øjne på den blonde mand.
 " Gode priser og behagelige folk. " forklarede han. Blikket blev lidt i Winchells, indtil han trak det væk og så rundt i kroen. Han lagde derfor ikke mærke til Winchells hånd på bordet. Frederiks hånd havde lagt sig mod bordet, og holdt om kruset efter at have rullet ærmerne. Blikket landede kort på Winchell og blikket gled lidt ned over ham, inden han så tilbage mod bordet med brunetten og den blonde mand. 
 " Og gode former, skål for dem!" sagde han så, som en skål med Winchell. Om han så var enig eller ej. Var han ikke enig i at kvinder med gode former var tingen, kunne han vel skåle over hans egne former, de var jo også ganske gode. 

Winchell gjorde ikke andet end at smile en anelse smørret over Frederiks svar. Gode prise kunne han give ham okay enig i, men det var de behagelige folk, som Winchell smilte over. For hvem havde Frederik snakkede med udover ham? Og selvfølgelig de ansatte bag baren, hvor deres øl var kommet frem, men den buttede lystmand tog svaret personligt og som en ære.
Hans brummen til kommentaren om flere rigtigheder studsede Winchell over. Kunne Frederik være så kompliceret, at han var tiltrukket af mænd, men stadig fandt mænd og kvinder som det ene rigtige? Det var endnu mere kompliceret, end han oprindeligt havde troet. Winchell havde bare troet, han løj for sig selv, men han sagde sige egne lyster imod. Lystmanden havde noget af en opgave for sig, men han tog imod den. Han havde gået efter Frederik, så der kunne ikke gives op.

Kruset lod Winchell klirre mod Frederiks, som de skålede. "Gode former og gode kroppe!" Formerne kunne beskrive ham og brunetten, imens de gode kroppe kunne beskrive den blonde mand og Frederik. Kruset blev sat op til læberne og en halvstor slurk blev taget. Winchell kunne mærke, at Frederik var mere påvirket end ham. Det svajede lidt i mandens ord, men lystmanden pointerede det ikke. Han havde arbejdet med folk, der glemte, hvad og hvem de havde brugt deres krystaller på, når de vågnede med en alt for hård hovedpine og en mave, der vendte sig for meget. "Så din type er store former? Noget kød at holde i, som du nævnte?" Winchell tømte sit krus i en flydende bevægelse, som han lod blikket blive på Frederik, afventede hans svar og ikke mindst reaktion på spørgsmålet. Der var mere end plads til resten af øllen i hans mund og svælg. Dog havde lystmanden sagt til sig selv, at han lige ville tjekke Frederiks krus. Hvis dette også var tomt, ville han give en omgang. Han havde tjent en god slat krystaller i ugens arbejde, så hvorfor ikke bruge dem, hvor han gerne ville? Bruge dem på hvem end, han gerne ville.

 Det handlede selvfølgelig ikke om hvem Frederik havde snakket med, men den generelle attitude hos folk. Valgte han at gå på de lidt finere kroere var holdningen en helt anden, og selvom han da godt kunne lide at mænge sig med de mere velhavende folk, så var det anstrengende og noget han mere fortrak at gøre, hvis det var for forretningens skyld. 
 Det var med en let nikken til Winchell tilføjelse til skålen, at Frederik lod deres krus kolliderer, før han førte kruset til hans læber og næsten tømte kruset. Han kunne godt mærke det var ved at være tid til at stoppe med at drikke. Det summede behageligt i fingrene, og hans hoved følte tungt og sløvt. Hvilket nok også var grunden til blikket endnu en gang vandrede over på den blonde mand, da Winchell spurgte ind til hans type. Han brummede lidt. 

 " Yeah.. Måske..  " lød det overvejende fra ham. Hænderne løftede sig op ud foran ham som han lige skulle forstille det for sig. Afstanden mellem hænderne gav dog ikke en særlig god repræsentation af noget som helst, for de var alt for tæt - selv for hofterne for en kvinde. Øjnene smallede sig lidt mens han nikkede let for sig selv. 
 " Hmm.. Der skal i hvert fald være noget at holde fast i.  " konkluderede han. Den ene hånd gled gennem håret, mens den anden lagde sig ned på bordet. Derefter så han tilbage på Winchell.
 " Hvad med dig? Hvad er din type så? " Frederik tænkte selvfølgelig stadig i kvinder, selvom hvor hans blik var vendt, sagde noget andet. De kunne ikke snakke om andet. Lige godt hvor meget mere behageligt det var at snakke med Winchell, end det ville være hvis han skulle snakke med brunetten. Kruset blev løftet op til munden, og Frederik tog den sidste slurk af.

Skålen blev mødt og Winchell bed mærke i, at Frederik kun var en lille slurk fra at være færdig. Han kunne ikke lade ham smutte. Han kunne ikke lade Frederik slippe ud af sine fingre. Men heldigvis lod han lidt blive i kruset, så han var nød til at blive.
Winchell havde ramt hans type perfekt. Jovist havde han halvt indrømmet det tidligere i samtale, men dette kunne nemt have været en løgn for at dække for hele kvindesnakken. Igen tog Winchell dette som en sejr. At han var Frederiks type, om manden ville indrømme det eller ej.

"Mig? Jeg er ikke kræsen. Former, muskler, slankheder. Det samme med racer og køn. Der er så meget sjov, man kan have med alle i en seng," Winchell lænede sig en anelse ind over bordet og sænkede sin stemme. "Eller overalt. Det kommer an på ens mod." Der var et lille blink i øjet, som lystmanden trak sig tilbage. Det virkede mere til, at Frederik tænkte på det praktiske. At mænd og kvinder gav mening, for det var den eneste måde at danne nye generationer. Men hvorfor skulle det sjoveste ved ens krop kun handle om praktikalitet, når det kunne være fyldt op til randen med nydelse? Hvorfor havde samtlige racer ellers områder, der var ekstra følsomme og efterlod en tættere på eufori, hvis ikke det var for at udnytte disse?
En af de kraftige arme blev løftet og fingrene knipsede. Straks kiggede en person bag bare i deres retning. Winston løftede sit tomme krus med øl. Men den stadig løftede arm lod han to fingre forblive oppe for at signalere mængden. Som armen kom ned igen, drejede han hovedet mod Frederik. "Jeg giver," Winchell lagde mærke til, at Frederik havde lagt sin hånd på bordet. Sikke et uheld. Så snart han havde løftet armene, valgte han at lægge sine, hvor lystmandne lige havde haft en. "Er du stadig helt hub på brunetten eller har en anden i kroen fanget dit blik?" Igen var Winchell påpasselig med at være vag. Han hentydet ikke til nogen. Ikke engang sig selv. Men lystmanden kiggede i retningen af brunetten og den blonde mand, inden blikket vendte tilbage på Frederik. Hvorfor lede efter en god udsigt, når der var en fin udsigt siddende lige ved siden af? Og lysten kunne ikke undgå at være i blikket, men Winchell var god til at skjule den, når der var behov for dette. Dog var den ikke komplet pakket væk. Hvis nu Frederik kunne tyde hans øjne, men den var pakket nok væk til, at den ikke sprang i øjnene og kunnes bortforklares som ølpåvirkning, hvis dette var nødvendigt. Men hvis Winchell ville noget, var han nød til at plante sine egne frø, som Frederik kunne hjælpe med at vande.

 Der havde ikke været mange smil at hente fra den mørkhåret mand endnu. Ikke fordi Frederik som sådan var utilfreds eller sur, det faldt ham bare ikke specielt naturligt at smile hele tiden. Han havde altid fået at vide at han var sparsom med smilene. Det ellers kønne ansigt derfor lagt i neutrale folder, både når han snakkede og bare lod blikket vandre rundt. 

 Det ene bryn løftede sig på Frederik, da Winchell sagde han ikke var kræsen. Han havde svært ved at forstille sig man ikke kunne være kræsen. Der var bestemt kvinder der gjorde ham mere utryg og ubehaget end andre. Da han så sneg køn ind i blandingen af fnøs Frederik, med en let grimasse, og tog blikket væk fra ham, trods en svag sitren løb gennem kroppen og fik ham til næsten ubetydeligt at bevæge fingrene på bordet lidt. 
 Den dæmpede tilføjelse bidrog blot endnu mere til den milde sitren i Frederiks krop, og efterlod ham med en ny energi summende i kroppen, som han langsomt sank. Frederik rettede sig lidt op, og lod blikket kort endnu en gang glide ned over den blonde mand.
 " Jovist, jovist.. " mumlede han en smule fraværende, inden blikket fandt vej til Winchells. Han var stadig ikke villig til at gøre sig enig i køns-delen, kommenterede han ikke på den. Mest fordi han var blevet en smule distraheret af tilføjelsen. Den nye energi der summede i hans krop, fik pupillerne til at vokse, og gjorde de i forvejen mørke øjne endnu mørkere. 

 " Jeg takker, men så er det vidst også ved at være slut for mig, " kommenterede han, som han løftede det tomme krus op, for at se ned i det. Han mente da ikke han allerede havde tømt det. Derefter satte han det på bordet igen og skubbe det ind på midten. Det skulle han ikke bruge mere nu. 
 Blikket begyndte at glide rundt nær bordet han havde kigget så meget mod hele aften med en svag brummen. Om der var andet der havde fanget hans blik? Det faldt tilbage på den blonde mand,  og Frederik brummede lidt, inden blikket gled videre. 
 " Ikke lige umiddelbart, " mumlede han overvejende, inden han flyttede lidt uroligt på hvordan han sad på stolen. Han trak på skuldrene og flyttede blikket tilbage på Winchell.
 " Der er bare noget over hende.. " mumlede han videre i den overvejende tone, og lod blikket glide ned over den lidt buttede mand.

Frederiks reaktion virkede mere som en prøvelse af at være uenig, men som fingrene dansede mod bordet, virkede dette mere som en form for prøvelse på ikke at kaste efter Winchell og hans ord. At der var noget i ordene, som Frederik kunne nikke sig enig i, men hans sjæl ønskede ikke dette.
Barmanden kom hen med to nye krus med skummende øl. De gamle krus lod manden stå, inden han forsvandt fra de to igen, så de kunne være uforstyrret. Og hvad Winchell havde i tankerne var uforstyrret uden tvivl det bedste for dem.

Winchell tog med højre hånd fat om krusets hank og førte det kort op til læberne for at suge skummet i sig. Som kruset blev sat på bordet igen, slikkede den buttede mand som sig om overlæben, hvor det rigtige skæg havde fået et lag af skumskæg.
"En mand som dig kan da klare øl i spandevis, ikke? Du ligner ikke en svagdrikker, Frederik." sagde Winchell legende, som han puffede let til den langt højere mand. Normalt ville et kælenavn være pågivet til Frederik, men hvis manden stadig ikke var selvsikker i sine egne tanker, havde lystmanden erfaret, at deres rigtige navn var det bedste at bruge. Ingen grund til at skabe mere forvirring i deres sind. Frederiks mørke øjne havde virket større for en stund. Som om pupillerne havde fundet noget ekstra godt, som han kunne lide, eller Winchells ord havde fået mandens fantasi til at vandre. 
Som Frederik indrømmede, at han ikke længere lystede efter brunetten - som Winchell stærkt mistænkte ham for aldrig at lyste efter - tog den buttede mand dette som fremskridt. Han fortsatte ikke i sin løgn. I hvert fald ikke meget. Derfor, som Frederik kiggede endnu på brunetten og den blonde mand, spejdede Winchell kort rundt i kroen efter nysgerrige blikke på dem. Men ingen kiggede på dem. Der var intet specielt ved dem. De var bare to mænd, som drak en øl sammen. Det var intet værd at kigge i deres retning. Som de sad i hjørnet gik de i sandhed i et med skyggerne.
Frederik kiggede tilbage i Winchells retning. Sågar ned over ham. Derfor tog Winchell sit snit nu. Han bevægede højre hånd rundt under bordet, indtil den fandt Frederiks lår. Roligt og nænsomt lagde han hånden på mandens lår. Lillefingeren kunne snitte til toppen af knæet, så langt oppe var hånden ikke. Og den blev komplet skjult af træbordet, så selv hvis nogen valgte at kigge i deres retning, ville de ikke bemærke, at Winchells hånd ikke var på bordet. Og for de mulige gængere, der sad langs væggen til højre for Winchell, blev kun mødt af lystmandens store krop. Ja, hånden på låret var stort set gemt som en hemmelighed kun for dem. Og det var det også. Winchell fokuserede kun på Frederik. Han var ligeglad med alle andre. Med den blonde mand og især brunetten. Lige så snedigt som han havde bevæget sin hånd under bordet, lænede Winchell sig en anelse hen mod Frederik - dette kunne for udefrakommende fortolkes som, at de to mænd snakkede om kvinder. Med en lav, hviskende stemme, så kun Frederik kunne høre det, talte Winchell roligt og lettere legende direkte ind til mandens øre, så han umuligt kunne undgå at høre ordene. "Der er mere over dig." Dette var det mest risikable. Hånden på låret kunne hurtigt baskes væk fra Frederik, men ordene kunne ikke tages tilbage nu. Alligevel havde Winchell den tanke, at Frederik inderst inde gerne ville. Han havde bare brug for inddirekte og små puf til at godtage det. Og det ville lystmanden, der ikke var på arbejde, mere end gerne hjælpe med.

 " Tsk.." fnøs Frederik da der blev sat spørgsmålstegn ved hans evner til at drikke og for første gang sneg sig et skævt smil over de spinkle læber. Selvfølgelig kunne han da drikke! Ubevidst rettede han sig en smule mere op i stolen, som om det underbyggede de næste ord mere. 
 " Selvfølgelig er jeg ikke det! Men jeg har allerede drukket flere spande.. " Det sidste blev mumlet en anelse, som han satte det nye krus fyldt med øl op til munden. Kun en tåbe vidste ikke hvornår han skulle stoppe. 

 Det var midt i hans slurk at Frederik mærkede hånden mod hans lår. Noget der næsten fik ham til at få øllet galt i halsen, og med blikket hurtigt slået væk fra den buttede mand ved hans side, rømmede Frederik sig kort med en hånd for munden og trak benet lidt til sig. Som om han ikke ønskede hånden på sig, og antog det blot var en fejl fra Winchells side. Benet blev dog ikke flytte nok til at hånden ville falde af låret, og Frederik hverken sagde eller gjorde mere. 
 Frederiks blik gled kort lidt søgende rundt i kroen. Tjekkede om der var nogen der kiggede mod dem, men de sad i fred og ro, uden nysgerrige øjne i deres retning. Ud af øjenkrogen så han Winchell læne sig mod ham, men Fredrik rørte ikke på sig. Ikke andet end at synke langsomt da han mærkede den fugtige ånde mod øret. 
 Ordene der ramte hans øregang, fik den ene mundvige til at sitre lidt og efterfølgende trak den sig op i et skævt, selvsikkert smil. Det var ord han allerede vidste; håret sad godt, han havde ikke været i Dianthos i mere end en enkelt dag så huden var stadig lækker brun og hans tøj sad godt om den let trænede krop.
 " Jeg er også en formidable mand, " lød det lige så selvsikker som smilet så ud. Stemmen var blevet en smule dæmpet, nu hvor Winchell var kommet tættere på, men blikket var stadig vendt ud i rummet. Han var jo ikke til mænd. 

Da der endelig kom et lille smil på Frederiks læber, tog Winchell dette som en sejr. Manden, der indtil nu havde virket kold og alt andet end glad, viste endelig noget, der tiltrak Winchell endnu mere til sig. "Og du håndterer det bedre, end man skulle tro, Frederik." Igen snakkede lystmanden ham op. Han havde brug for at opmuntre den veltrænede, høje mand. For at lokke ham mere til sig. Men smilet fra Frederik var klart et tegn på, at Winchell var gået i den rigtige retning med ham. Om Frederik ville indrømme det eller ej, så havde lystmanden trukket på de helt rigtige knapper for at frembringe dette i den mørkhåret, flotte mand.

Reaktionen af hånden på låret var som forventet. Det kom bag på Frederik, der nærmest så ud til at blive kvalt i øllen. Han rykkede i benet, men Winchells hånd forblev der på. Han gav det et lille klem for at vise, at hånden var der for at blive. Hvis Frederik ville have den af, skulle han fjerne den med sine egne hænder. Og hvis han gjorde dette, som Winchell stærkt tvivlede på, ville han blot tage sine fingre mod Frederiks. Den perfekte mulighed for at flette fingre med manden.
"Ja, du er," hviskede Winchell tilbage, som Frederik med sit selvsikre smil kiggede ud i kroen. Winchell valgte at kærtegne Frederiks lår med hånden. Og for hver bevægelse trak han hånden længere og længere op, indtil fingerspidserne snittede buksernes bule i mellem benene. Winchell ville gerne mærke, om han havde tændt for Frederiks underliv, men han vidste, han skulle tage det roligt. Lade Frederik tage kontrollen en smule. "Du er trænet, Frederik. Jeg kan lide det. En rigtig mand." Grebet rundt om Frederiks lår blev strammet en smule, som Winchell sendte sig eget kække smil i mandens retning. Ingen kiggede stadig på dem. Der var langt mere interessante ting og væsener at kigge på i kroen end to mænd, der udefrakommende ikke så ud til at gøre noget udover det sædvanlige. Hemmeligheden lå bare i Winchells hånd, der gav sensuelt fat om Frederiks muskuløse og stærke lår. Toppen af låret for at være mere præcis.

 Det var tydeligt at se, at alle de smigrende ord faldt i god jord hos den mørkhåret ungkarl. Smil blev på læberne, også selvom han ikke kiggede på Winchell. Hvordan kunne han, han sad jo og indvendig var noget splittet over hvad der skete under bordet. 
 " Selvfølgelig!  " kommenterede ham blot. At han måske overdrev lidt med hvor meget han havde drukket var en anden side af sagen. Han havde alligevel ikke selv styr på det længere, så det kunne vel ligeså vel være tilsvarende end spand, hvis det endelig var!
 
 Da benet blev klemt lidt på flyttede det sig igen. Dog mest ved en mild løften, som en hentydning til at hånden var på afveje, men han gjorde heller ikke andet. Mest fordi han var splittet mellem at være imod det og okay med det.
 Jo længere hånden kom op af låret, jo mere stift begyndte Frederik at sidde. Af og til holdt han vejret, og prøvede at ignorere hvordan blodet langsomt var begyndt at løbe ned mellem benene. Hvorfor forrådte hans krop ham sådan?! Frederik sank kort,  og som hånden nærmede sig toppen af låret samlede hans ben sig mere og mere. 
 Den evige indre kamp spillede hårdt i Frederik, og selvom Winchells kærtegn var kærkommen og noget han ikke kunne løbe fra at han nød, var det alligevel det ikke andet end en mild hårdhed der var mellem hans ben. Da Winchells fingre strejfede ham på det personlige og følsomme sted, lød der et lille gisp fra Frederik, og en smule pludseligt skubbede han sig selv og stolen en smule bagud, i et forsøg på at komme lidt væk fra hånden. Det meste af hans ben sad dog stadig under bordet. 
 " Joo.. jaaa.. selvfølgelig er jeg det! " lød det en smule betuttet fra Frederik. En varme havde spredt sig til hans kinder, og selvom han ikke ville indrømme han nød godt af Winchells berøringer, var han blik efterhånden sort af en lyst han nægtede at accepterer. 

 Og så blev der grebet om hans lår. Noget der fik ham til at banke kruset med øl lidt ned i bordet, i takt med han hurtigt rejste sig, og i samme bevægelse diskret børstede hånden væk, hvis ikke den faldt af sig selv. 
 " Jeg.. kommer tilbage! Jeg skal lige på det lille hus.." ordene var mumlende og han kiggede ikke på Winchell som de blev sagt. Med en let svajende - overrasket over hvor hårdt øllet slog som han kom op at stå - var han hurtig til at forlade kroens varme og gå om i baggården til det lille das. 
 Der gik nogle minutter før Frederik kom tilbage. Han havde masser af øl der skulle lettet fra kroppen, og derudover havde han brug for at samle tankerne. Han var nødt til at tage sig sammen.

 Da han kom ind på kroen igen, var det som om Frederik var blevet en smule lettere - det var han vel i en vis forstand også - men han virkede mere afslappet, da han satte sig ned på stolen. 
 " Lad os lege en leg! " Proklamerede den mørkhåret knægt med blikket på Winchell. Et blik der ikke var nært så sort som før. Han havde fået samlet sig selv og tankerne lidt, og ignorerede blankt hvad der var sket lige før han havde forladt bordet. 

Frederik virkede til halvt at kæmpe imod. Hver gang Winchells hånd gjorde noget - bevægede sig længere op, kærtegnede låret blidt, gav det et lille klem - bevægede manden sit ben. Men han gjorde det kun halvt. Han formåede aldrig at få hånden væk fra sit lår, for inderst inde virkede Frederik ikke til at ville. Jovist havde han sagt, at han var til kvinder. Mere præcis brunetten, der endnu sad ved bordet. Men kroppen af hans sagde noget andet, det kunne Winchell mærke. Lystmanden vidste, hvilken side af Frederiks indre kamp han var på. Han var på kroppens side. Den side, der igennem modstandet viste, at dette var, hvad Frederik ville.

Reaktionen på fingrenes strejfning gav Winchell et lusket og svagt smil på læberne. Gispet og tilbagetrakningen i stolen var som en komisk leg for lystmanden. Men hånden forblev på låret, dog en anelse nede, ellers ville det være for tydeligt. Selvom hånden og benene stadig var under bordet, ville Winchells arm være tydelig at se være et underligt sted, hvis han førte den helt op til toppen af låret igen. Dog havde lystmanden fundet ud af sit svar. Som fingrene strejfede og svagt havde trykket mod bulen, var de blevet mødt af noget halvfast. Ikke noget slapt. Godt nok havde varmt blod strømmet sig til Frederiks kinder, så var det også kommet ned i mellem hans ben. "Du er en fast mand. Solid mand." sagde Winchell, men han snakkede ikke om Frederiks personlighed. Han snakkede om hans krop og visse dele af kroppen. Eller én del kun faktisk, hvis Winchell skulle være præcis. Men det var bevidst, at han ikke var det. For Frederiks skyld.

Ølkruset blev halvt banket ned i bordet, som Frederik rejste sig op efter Winchells halvhårde greb om låret. En enkelt eller to i kroen kiggede i deres retning, men deres blikke vandrede hurtigt tilbage. 
"Vær hurtig." hviskede Winchell blot hurtigt til ham, før Frederik vendte rundt og gik mod dasset. Lystmanden valgte at følge hans svajende bevægelser, som han forlod ham for en stund. De tætsiddende bukser på hans ben efterlod ikke megen til fantasien og Winchell kunne lide dette.

Som Winchell forblev alene siddende ved bordet, nippede han mere til sin øl. Der var stadig kun en hånd rundt om det, men den anden havde fundet vej op på bordet, hvor den hvilede. Tankerne strømmede glidende igennem hans sind. Var han mon gået for langt? Var det blevet for meget for Frederik og han derfor søgte en udvej? Nej, det var ikke sådan. Winchell havde sine teorier. Det havde været lige præcis, hvad Frederik inderst inde ville, men han ville ikke indrømme det. Derfor var manden ude på dasset for at køle lidt af. Samle sine egne tanker. Det var Winchells teori.
Efter lidt tid kom Frederik tilbage. Manden svajede stadig af alkoholen, men Winchell syntes, han svajede anderledes. Som om han var lettere, gladere, mere klar. Derfor gav Winchell ham et kækt smil, da han dumpede tilbage ned i stolen og erklærede, at de skulle lege en leg. "Hvad skal vi lege, Frederik? Jeg elsker at lege." Den sidste sætning blev sagt lavere, så den ikke var så hørbar for alle andre. Men den var for Winchell. Ligesom blinket med det ene øje var tydeligt for ham og ingen andre, for Winchell havde vendt hovedet mod Frederik, så venstre side kun kunne ses af væggen. Og det var det øje, han blinkede halv forførende med. Der var også noget i Frederiks mørke øjne. De virkede klarere på en måde. Gladere, hvis man skulle sige det. Hvad end Frederik havde lavet eller tænkt sig frem til på dasset, var Winchell en fan af. Stor fan af Frederik.

 Frederik fik sat sig tilbage på stolen og trak den ind under bordet igen. Da Winchell virkede klar på legen, gled et lille smil over de spinkle læber. Da han så fortalte han elskede at lege løftede Frederik det ene bryn. Blikket blev hvilende på Winchell, og da han blinkede til Frederik, blev det ene bryn løftede en smule overrasket. Det var tydeligt at den anden mand lagde noget mere i legen end Frederik selv gjorde, og selvom det var meningen han skulle holde hovedet klar - mænd og kvinder var det eneste rigtige samme - så kunne den slet skjulte hentydning ikke undgå at sende endnu et sus at lystig energi gennem hans krop. Ikke at det var noget man kunne se.

 Frederik flyttede blikket ud på kroens mange gæster. Hånden tog om hans ølkrus, og fingrende trommede lidt tænksomt på det.
 " Okay, man har et gæt. Gætter man forkert, taber man og skal drikker. Gætter man rigtig, skal den anden drikke. " Forklarede han. Det var måske en underlig rækkefølge at fortælle hvad legen gik ud på. Blikket stoppede op, og hvilede på en lav, meget spinkel rødhåret kvinde, med store bryster og et latterligt grimt ansigt. Derefter flyttede blikket tilbage på Winchel.
 " Det gælder om at gætte hvilken person den anden snakker om. Man skal sige tre ting, der beskriver personen, og så er det, dét den anden skal gætte ud fra.  " Et skævt smil spillede på Frederiks læber. Det var en leg der tit var blevet leget på de små landsbykroer tilbage i Azurien, men hvorvidt det var en by-leg, vidste Frederik ikke noget om. 
 " Jeg skal nok starte! " sagde han, det var vel kun fair han viste hvordan det forgik. Blikket blev på Winchell, så han ikke afslørede hvem han snakkede om.
 " Fregner, noget der er gråt og godt med fylde.. " Det ene bryn løftede sig udfordrende. Det var meget abstrakt, og kunne formentligt passe til flere alt efter hvem man kiggede på. Frederik havde selvfølgelig hentydet til den rødhåret kvinde, der havde fregner over næsen, en kjole i grålige farver en den store barm med masser af fylde. 

Frederiks øjenbrynhævning til Winchells kommentar og blink fik manden til at se så uskyldig og sød ud ifølge lystmanden. Han var så forvirret om sig selv, men Winchell kunne læse ham, som havde han studeret 'Frederik' derhjemme i Nordlandet.
Legen blev forklaret og imens Frederik snakkede, lod Winchell ølkruset komme op til læberne, hvor en lille slurk blev taget. Godt det ikke var en stor for Frederiks leg var en drukleg. Winchell havde aldrig prøvet den, men den virkede enkel nok at lege. Frederik kiggede kort ud i folkemængden, men Winchell lod sine øjne blive på manden. Set fra siden havde han noget af en profil. Kæbepartiet var som skåret ud af sten og at det kunne skære i fingeren, hvis Winchell lod sin køre henover den.

Frederik startede og blikket blev givet tilbage på Winchell. Hvor kunne den buttede lystmand stirre lystigt i de mørke øjne, men han havde ikke tid til at kigge. Han skulle lede efter en specifik gæst. Kruset blev sat på bordet igen, som han bankede blidt med den anden hånd på bordet. Selvom blikket var ude mod de andre krogængere, kunne Winchell se Frederik i sin øjenkrog. Han håbede lidt, at manden ville lægge mærke til de trippende hænder og på en måde stoppe dem. Og der var kun én måde at stoppe dem på. Hvad Winchell kunne komme frem til i hvert fald. "Fregner, gråt, fylde." gentog Winchell lavmælt og mere for sig selv end andre. Dog var der en legende tone over ordene, som muligvis kunne ramme Frederik. Ikke ordene, men måden de blev sagt på.
Efter et halvt minuts spejden rundt i kroen faldt Winchells blik på en gænger, der kunne muligvis passe beskrivelsen. Det var en halvhøj gammel mand, hvis hår var gråt og næsten hvidt. Winchell kunne ikke se det gennem rynkerne, men den gamle mand kunne have fregner i hele fjæset. Der var ikke umiddelbart noget fyldigt over ham. Måske hårets højhed kunne betegnes som fyldigt? "Ha-" Men inden Winchell nåede at færdiggøre sit gæt, vandrede en rødhåret pige forbi manden og forstyrrede Winchells udsyn. Alle rødhårede havde oftest fregner i ansigtet og hendes kjole var grå. Og hendes brystparti var noget fyldende. Især i forhold til hendes lave højde. Men ville han vælge en kvinde? Efter alt, hvad Winchell havde fundet ud af om, ville han så vælge en kvinde at huske på? Manden var splittet i sit gæt, men valgte til sidst at vende sit blik tilbage på Frederik og fremsagde sit gæt. "Den halvhøje, gamle mand ved baren." Svaret var alt andet end selvsikkert, for hvis ikke en kvinde af gode grunde, hvorfor så vælge en gammel mand? Dette var en leg, hvor Frederik med god grund kunne kigge på alle gængere i kroen, uanset køn og race. Men selvom svaret ikke var selvsikkert, havde Winchell stadig sit kække og indirekte forførende smil på læberne. Frederik ville uden tvivl være nemmere at påvirke, hvis Winchell fik alkohol indenbørs i ham som straf ved denne leg, men den buttede mand ville heller ikke have, at Frederik glemte ham næste morgen. Winchell ønskede at blive husket af Frederik. På kun den gode måde med gode minder.

 Blikket der mødte Frederiks fik en sitrende energi til at løbe ned over hans ryg, og han trak skulderne en smule mere tilbage. Selvfølgelig ville han ikke erkende eller indrømme det, men der var da noget spændende over blikket. 
 Da Winchell så lod blikket vige fra hans, og i stedet så ud over kroen, lænede Frederik sig en smule mageligt tilbage på stolen, og forsøgte så vidt muligt at følge den buttede mands blik rundt på gæsterne. Det var selvfølgelig ikke spor nemt, for han kunne jo kun fornemme retningen, og var han måske også lidt dårlig til at afstandsbedømme i øjeblikket.

 En lav brummen forlod ham, da Winchell gentog kendetegnene for at understrege at det var dem. Frederiks ene hånd hvilede rundt om hans krus, og den anden havde han stukket i lommen. Ærmerne var stadig rullet op over albuerne, og blottede den solbrune hud. Den lave, bankende lyd fra Winchells fingre mod bordet blev ikke opfanget af Frederik - han havde altid haft besvær med at høre lave lyde, især i rum med meget støj. 
 Det tog sin tid for Winchell af finde frem til hvem han skulle vælge. Frederik hørte ikke den begyndende lyd, da Winchell som bestemte sig, og Frederik sad og tænkte, at som de kom i gang, skulle han nok blive hurtigere. Det var trods alt sjovere når der kom lidt tempo på, og man ikke tænkte for meget over det.
 Frederik drejede hovedet hen på Winchell da han fremsagde hans gæt. Frederik behøvede jo ikke at kigge for at vide det var forkert, og et lidt større og smørret smil gled over de spinkle læber, inden han flyttede den hen på manden for at se ham an. Så rystede han på hovedet.
 " Drik, " kommenterede han. Om det havde været et underbevidst valg, med den rødhåret kvinde eller om det var der Frederiks koncentration for at finde en var løbet ud, var ikke til at sige. Blikket faldt tilbage på Winchell.
 " Den lille rødhåret dame, med den store barm, " Frederik slap kruset og tog hånden hud af lommen, for at kunne vise på sig selv hvor store brysterne var, selvom Winchell selv kunne se det, hvis han fik øje på hende. Store bryster var jo det man blandt andet ville have hos en kvinde, ikke?
 " Din tur. "

Det tog sin tid for Winchell at komme med sit endelige bud og dette bud var minsandten også forkert. Som Frederik forklarede, hvem han tænkte på, nikkede lystmanden blot. Ja, den havde han lidt set komme. Han havde tænkt den selv. Men han hævede sit glas for at signalere sit nederlag, før han tog en halvordentlig slurk. Frederik skulle ikke være den eneste, der var lidt påvirket af alkoholens medtagelse effekt.
Dog kunne Winchell ikke lade være med at smile og sågar fnise halvsødt over Frederiks genvisning af den rødhårets fyldte barm. Winchell baskede med sin hånd i nærheden af Frederiks for at røre ved de usynlige bryster, manden fremgav. Dette endte dog bare med, at den buttede mands hånd snittede til Frederiks - for ham var det bevidst. Lade deres hus røre direkte. Ingen stramme bukser i mellem. Bare ren og skær nøgen hud. Og det virkede ikke malplaceret for de andre krogængere. Frederik havde signaleret noget, som Winchell bare fortsatte legen med - så det ud til for udefrakommende blikke.

Som Frederik lod det være Winchells tur, kiggede manden kort ud i mængden, men han havde allerede udset sig sit mål. Han skulle bare finde de helt rigtige beskrivende ord for ikke at gøre det for nemt. Men Winchell legede ikke legen på samme måde som Frederik. Jovist ønskede han Frederik lidt mere fuld, men ikke for meget. Og dette var et perfekt tidspunkt at lære den højere og kønne mand endnu bedre.
"Stærk, flot og.." Winchell bed sig halvt i underlæben. Ikke på en seksuel måde. Mere en tænkende måde, før han endelig faldt på det rigtige ord. "Og blonde." Han havde overvejet at lade gættet være Frederik, men i stedet havde Winchell den blonde mand i bakspejlet. Ham, som Frederik var blevet fanget i at klæde af med sine øjne. Og nu fandt den buttede lystmand ud af, om Frederik ville erkende, at han så 'flot' ud eller om hans gæt ville falde på en af de få blonde kvinder i kroen. Uanset hvad havde Winchell vundet. Enten ville Frederik indrømme, at han fandt den blonde mand køn, eller også ville Frederik drikke. Derfor lænede Winchell sig en anelse tilbage og smilede selvglad i retningen af Frederik. Denne leg skulle nok blive sjov. Meget sjov.