☰
Index « Det Østlige Krystalland « Azurien: Flodlandet « Diamantbugten « Fristavn: Piraternes By

Det var ikke det her jeg sagde ja til

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 18.11.2020 20:00
Gå til post-link
 Azurien. Af alle steder han kunne blive inviteret til, for at arrangere en handel, så var han blevet inviteret Azurien. Allerede da Frederik havde læst brevet havde han mærket humøret dale og brevet var først blevet krøllet sammen og kastet væk. Havde det ikke været fordi han var blevet mindet om, at Melvin snart havde fødselsdag og hans søster alligevel havde ønsket han kom til Azurien, havde brevet fået lov til at forblive krøllet sammen og afvist. 
 Brevet var derfor blevet samlet op og glattet ud igen, inden Frederik var gået i gang med at skrive et svar tilbage, der fortalte hvornår han kunne forventes at ville ankomme og hvor. Brevet blev sendt afsted via luft, og som en del af at forberede til rejsen, fik han sendt en kuffert med tøj til kroen han havde tænkt sig at opholde sig på mens han var i Fristavn.

 Normalt skyndte Frederik sig ikke igennem en rejse, og teleporterede sig max omkring de 55-65 kilometer af gangen, så han ikke blev slemt dårlig, men som han kom tættere på Azurien var det som om han blev mere ivrig. Ivrig efter hurtigst muligt at få overstået turen til de kolde og stinkende Azurien, og komme tilbage til Safirien. 
 Som altid havde Frederik de tætsiddende, sorte bukser på, en hvid skjorte med en i dag mørke grå vest over, og yderst, den mørkeblå jakken, der var kortere foran, end den var bag på. Selvom han ikke var spor fan af destinationen, og at Fristavn havde sit ry, gik Frederik ikke ned på påklædning. 
 Det var fire dage siden Frederik havde forladt herregården i Safirien, og selvom han burde dele det sidste stykke op i to, ville han bare gerne tilbage til varmen igen. Det sidste stykke blev derfor taget i et stykke, og ved et blink, stod han midt på gaden i Fristavn, som det var blevet meddelt i brevet. Stanken af fisk fandt hurtigt vej til Frederiks næsebor, og inden han nåede at åbne øjnene, ramte konsekvensen af at have taget det sidste stykke på en gang. 
 Som havde nogen slået ham i hovedet med en sten, begyndte hans hoved at dunke så hårdt, at det sortnede for hans øjne. Kvalmen skyllede ind over ham som en tsunami og med en hånd for munden vaklede han i en eller anden retning han mente var væk fra gaden - han kunne jo knap nok se. Hele hans krop smertede og det føltes som en kamp at bevæge hver enkelt kropsdel. 
 
 Åh hvor han dog hadede Azurien..
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 18.11.2020 23:10
Gå til post-link
Hvis man ikke var kræsen med hvad man lige gik og lavede, så var der altid arbejde at samle op i Fristavn. Det var en ganske almindelig sætning herude ved havnebyen, hvor at alskens væsner havde det med at samles i et virvar af boder, og med et virvar af typer ind imellem de boder. Handlende der søgte at sælge billigt bras videre til naive nytilkommende, nattens mænd og kvinder på de beskidte gadehjørner, med øjne efter de sømænd der var kommet tilbage fra et længere sejlads og hurtige penge at spendere, eller stik-i-rend drenge, der videregav informationer for nogle af de større grupperinger der opererede her i byen. 
Sidstnævnte noget Vektor selv havde været en gang for mange herrens år siden, og med de kontakter til det kriminelle laug stadig intakt, havde han altid et sidejob ved hånden. Når han altså ikke arbejdede for Sadik brødrene. 

I en periode af sløv indtægt, var det dog et sidejob han ikke var bleg for at tage i brug, og i den tidlige eftermiddag var han dermed taget afsted, for at vente på en... sælger af en art. Noget med en handel der skulle i hus, i hvert fald - han gjorde sig ikke meget i detaljerne om hvorfor. Med ryggen lænet op af gademuren og et afventende blik ud over den evigt, bevægende folkemasse, ventede Vektor på den mørkhårede mand der eftersigende.... på et eller andet tidspunkt... ville dukke op. 
Og han havde gjort det i godt og vel en lille halv time - han skulle jo nødigt misse ham. 
Det var blevet fortalt, at han ville dukke op, ud af den blå luft. Teleportion var en type magi sølvelveren aldrig havde forstået, men så sandelig en han godt kunne se det praktiske i. Udover det var det dejligt nemt at genkende! Så for en gangs skyld, ville det ikke være det vante gætteværk han plejede at benytte sig af, så snart han så nogle der bare mindede en smule om den vage beskrivelse der var kommet. Hvad han dog ikke vidste lige nu, var at han næppe kunne være i tvivl. Den person han skulle følge rundt i Fristavn, gjorde sig nemlig ikke kun bemærket, ved pludselig at dukke op ud af det blå. 

Ud af ingenting kom en velklædt, velfriseret og nydelig herre pludselig ind i det beskidte gadebillede; Vektor's ansigt løftedes opmærksomt. Han nåede dog knap nok at stå ordenligt op før at han kvalmt tog sig munden, og hastede ud til siden af den travle gade - ingen værdigede ham et blik udover drømmesælgeren, da alle i byen så godt som ignorerede de stakler der tyede til flasken - eller ud fra opførsel, lignede dem. 
Var det ham? Han forsvandt ind imod en af sidegaderne, men det lignede ikke at han vidste hvilken slags sidegade det var... så det måtte vel være ham. Han var kommet ud af det blå. Elveren vippede sin tilbagelænede overkrop fri fra husmuren, stak hænderne i lommen og gled roligt selv tværs over gaden, for at følge efter hans tårnhøje skikkelse der forsvandt ind i skjulte gadeskygger. Hvis han ikke kendte til de typer der bevægede sig rundt herinde i gyden, ville han få sig en slem overraskelse, Vektor's læber sitrede en anelse over tilfældet, skulle det ske at han stødte på nogle af Fristavns... knap så fantastiske kvinder af natten. De kunne være ret så angrebslystne, ved nyt kød. 


"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 19.11.2020 12:55
Gå til post-link
 Med en arm falmende frem i blinde, og den anden hånd forsat for munden, vaklede Frederik videre. Solens lys var nærmest smertende hver kan han prøvede at åbne øjnene, selvom sorte pletter generelt gjorde det svært at se noget, selv når han prøvede at åbne øjnene. Han vidste dog det var dumt at vade alt for meget ind i folk, og han ville hade hvis han endte med at gå i havnen, fordi han ikke holdt bare lidt øje. 
 Det var dog også alt han kunne overskue at gøre. Det var som om hele byen var gået til angreb på ham, og gjorde sit bedste for at slå ham ud. Halsen trak sig krampagtigt sammen og fik ucharmerende lyde til at slippe fra den ellers normalt charmerende mand. 

 Det var en hel lettende følelse der fyldte Frederiks krop, da hans hånd endelig ramte en mur. Nu måtte han ikke længere være midt ude på gaden, og han kunne tillade sig at give lidt mere lidt. Hånden foran munden fjernede sig så han i stedet kunne bruge begge hænder til at støtte sig op af muren.
 " Urgh.. Ved Zaladi-ørhk~.. " Frederiks mave og hals trak sig sammen, og før han fik bandet færdig delte kroppen hvad han for nyligt havde spist med resten af verden, og efterlod en brændende fornemmelse i hans hals. Øjnene var lukket hårdt sammen, mens fingrene spændte op og knyttede sig lidt mod muren. Hvorfor var det nu at han havde valgt det var en god ide at teleportere sig så langt? 
 Svaret kom kort efter hvor duften af fisk blandede sig med duften af hans maveindhold på jorden. Noget der fik en svag brummen efterfulgt af en grimasse frem hos Frederik, inden hals og mave trak sig sammen igen.

 Det var ikke fordi det ligefrem gjorde at Frederik fik det bedre at tømme maven for indhold, men da der ikke var mere tilbage, stoppede opkasten også. Udmattet støttede panden sig mod den kølige mur, mens bagsiden af den ene hånd tørrede lidt savl væk fra mundvigene. Nu skulle han bare finde hen til kroen, så han kunne komme ned og ligge, til han var frisk igen.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 21.11.2020 21:03
Gå til post-link
Han nåede heldigvis ikke så langt ind i gyden, at han nåede at møde mange andre. 
Nej, den mørkhårede mand stoppede sin halvstavrende gang ind i de beskidte gader, og i det sekund hans hånd syntes at ramme noget der mindede om en mur, var det en ganske genkendelig lyd der skar sig igennem Fristavns ellers rungende larm; Vektor stoppede kortvarigt op da det gik op for ham at manden brækkede sig. Hæmningsløst og i en lind strøm, manden brækkede sig som havde han drukket hjernen ud i rendestenen dagen før, og nu tog konsekvenserne af det! 
Fra de 10 meter væk Vektor stod, kunne han ikke lugte dunsten af maveindhold - endnu. Men med sin skarpe hørelse var det en ganske genkendelig lyd, og han kunne ikke stoppe det fnisende smil der sitrede i de skarpe mundviger, og han himlede med de isblå øjne, førhen at han bevægede sig tættere på. 

En mand måtte jo gøre hvad en mand skulle gøre en gang imellem, og hvis det var noget der mindede om tømmermænd, var Vektor næppe en der skulle dømme. Faktisk, så overraskede det ham næsten positivt at han kunne være i stand til sådan noget, da han ud fra den fine beklædning... ikke havde skudt ham til sådan en type. Men at være for bagstiv til at kunne teleportere sig ordenligt? Klassisk. 
Og selvom det måske ikke var den helt rigtige tilgang at komme med - det kunne Vektor jo ikke have nogen idé om at det ikke var, lige nu - så var det med et muntert klask i ryggen at han endelig nåede frem til ham, efterfulgt af et klukkende grin. "Åhåhå, der kan man bare se..!" lo sølvelveren, og tippede hovedet vandret ved siden af hans, for at kunne få øjenkontakt med ham. "Det er lang tid siden at jeg har set nogle dekorere gaden så -" stanken nåede Vektor's næsebor, og han glippede en anelse med øjnene, inden at han rystede det af sig - tydeligvis en borger af byen, der var vant til den karakteristiske dunst. " - så eksplosivt som dig" fulgte han op med, og kastede et næsten imponeret blik på det nye strejf af farve i gaden. 
Det så relativt grønt ud, ikke en charmerende farve. 


"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 21.11.2020 22:06
Gå til post-link
 Hovedet dunkede stadig latterligt meget, og efter at hånden havde tørret mundvigene lagde den sig hen over hans øjne, for at fjerne noget af lyset. Det gjorde ikke meget, men lige nu var alt bedre. 
 Uvidende om at han var blevet holdt øje med og blevet forfulgt, gippede det forskrækket i hans krop og en lyd han bedst selv ville beskrive skrive som en dødende lyd forlod hans læber. Hvad nu? En latter ramte hans ører, hvilket fik ham til at skære en grimasse - han var virkelig ikke i humør til det her.. Han var ikke i humør til noget som helst. 

 Frederik fornemmede at hvem end stemmen tilhørte kom tæt på, og hånden løftede sig lidt fra øjnene, så han kunne åbne dem en smule og se på manden. Ikke at han nåede at se meget, for med det sammen han lod lyse ramme hans øjne, var det som en syl blev hamret ind i kraniet på ham. Hånden lagde sig hen over øjnene igen, mens han brummede irriteret.
 " Ha ha ha.. " lød det sarkastisk fra Frederik.
 " Så sjovt.. " blev det mumlet mens han prøvede at rette sig lidt mere op, uden at træde i kunstværket for hans fødder, men så han stadig kunne støtte sig mod væggen. Det hele snurrede for ham, og han var sikker på at hvis han slap muren, ville han ikke kunne holde balancen. 
 " Mobber De altid de sygelige? " Det var ikke faldet den mørkhåret knægt ind, at manden der var kommer hen til ham, var fra klienten han var kommet til Fristavn for at mødes med. Han regnede lidt med, at det enten var en venlig sjæl eller en der så sit snit til at ribbe ham for alle hans krystaller. Ikke han havde særlig meget af værdi på sig, det meste lå i kisten han havde fået sendt til kroen, han skulle overnatte på. Han håbede virkelig på det var en venlig sjæl.
 " Kunne De... måske hjælpe mig.. til min kro? " Frederik kneb øjnene samme og måtte stoppe et par gange da smerten blev for intens til at han kunne tænke over ordene.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 22.11.2020 13:48
Gå til post-link
Vektor havde aldrig været videre kendt for sin empati med andre, og havde heller ikke et rygte for at tage bestemt meget hensyn - han skulle nok blive betalt lige meget hvad, så længe den mørkhårede mand blev afleveret videre i et stykke. Men alligevel, så kunne han fornemme hvordan at han virkelig ikke virkede til at have det godt, med måden hvorpå at han næsten kun bleg blegere idet at lyset ramte hans øjne; sølvelveren nåede jo ikke engang at se deres kønne farve, så hurtigt var han nød til at dække dem til igen!
Det kunne ikke stoppe ham i at more sig en anelse over situationen, men det fik ham til glide hånden på ryggen, op til hans skulder, for så vidt som muligt at give ham en form for støtte at holde sig til. Det virkede som om at han også havde brug for det, nemlig. 

Sarkasmen prellede af, som vand af en gås ryg, og Vektor klukkede en anelse ved det ladede spørgsmål, men undlod at hverken ryste på hovedet eller nikke. Han lænede sig i stedeet en anelse tættere på hans øre, en mere lavmælt stemme som følge end den rungende der havde været lige før. "Kun hvis det virker selvforskyldt" smilede han, i et toneleje der kunne få det til at virke som deres egen lille hemmelighed - tømmermænd kunne han ikke lade værd med at drille over. Og han skulle nok lade værd med at sige videre, hvilken tilstand den mørkhårede mand var dukket op i, det skulle han ikke bekymre sig om. 
At manden ikke vidste hvem Vektor var, se det vidste Vektor nemlig ikke selv, og han gik næsten pr. automatik ud fra at han selvfølgelig vidste hvem der ville samle op. Drømmesælgeren havde måske en tendens til at gå ud fra hvordan tingene hang sammen, så da der blev spurgt om han ikke ville hjælpe ham afsted, løftedes det ene, mørkere øjenbryn undrende. "Selvfølgelig, musling" halvelverens hånd gled ned til hans arm og løftede den, for at kunne smyge sig selv ind under og hans arm rundt om skuldrene. "Den syngene sirene, eh?" 

Han var ret sikker på at det var der manden havde fået afleveret sine ting, og han havde allerede været oppe og tjekke med kromutter, om de var kommet. Lige den del af hans rejse, var heldigvis forløbet gnindningsfrit. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 22.11.2020 19:06
Gå til post-link
 Det hjalp ikke ligefrem på Frederiks åh så fantastiske humør, at denne mystiske mand morede sig over Frederiks pinsler. Der kunne ikke  være nogen tvivl om hvor ringe han havde det - det var jo knap nok lykkedes for ham at se manden an. 
 Hånden på ryggen der lige så stille gled op til skulderen fik det til at sitre lidt i Frederik, men det var ikke noget han valgte at tænke yderligere over - det var jo bare fordi han havde det skidt. Et fnys lød som kommentar til mandens ord, men ellers kommenterede Frederik ikke på det. Han kunne jo ikke sige ham imod - det var jo hans egen fejl, godt nok af andre årsager end der lige blev tænkt. 

 Musling. En grimasse lagde sig over det trætte ansigt, irriteret over det kreative kaldenavn. Frederik hadede kaldenavne, næsten lige så meget som kulde og lugten af fisk, og selvom han havde det lorteddårligt, blev han ikke mindre irriteret over navnet.
 " Frederik, om jeg må be'. " stemmen var tydeligt irriteret, og havde det ikke været fordi han nok ikke særlig nemt ville finde til kroen, ville han nok ikke have ladet ham føre armen om hans skulder. Den anden hånd blev sat op foran øjnene, så den kunne dække lidt fra solen, så det var mulig for ham at se bare en lille bitte smule når de gik, for det var altså en smule underligt ikke at se hvor man gik. 
 " Meget gerne, tak, " Frederik tænkte ikke særlig meget over at han vidste hvilken kro han skulle hen til. Et heldigt gæt - det var vel den kro de fleste tog til. 

 Frederiks gang var ikke ligefrem hurtig, og meget tynget af svimmelhed, den dundrende hovedpine og at det var et sandt helved at åbne øjnene og se hvor de gik. Kroppen gjorde ondt, og fik hvert skridt til at føle tungt og anstrengende. Af og til lod der lidt anstrengte og døende lyde - ikke at han egentlig var ved at dø, men det kunne godt føles lidt sådan for den unge mand. 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 23.11.2020 19:13
Gå til post-link
Fnys, grimasser og døende lyde var hvad han fik ud af den mørkhårede mand, foruden en stemme ladet af irritation, og et humør der mildest talt virkede ligeså ravnesort som hans hår. Vektor spærrede øjnene en anelse op da han rettede ham, men kommenterede ikke på det, trods ordene fik en fornøjet sitren til at glide igennem hans solbrune krop. Frederik... hah. 
At sige at man ikke måtte, var det samme som at stille en slikskål frem foran den hvidhårede drømmesælger, og sige at han ikke måtte pille de lækre stykker fra og stikke dem i lommerne; Frederik havde uvilkårligt forseglet sit eget kælenavn, hvis han ikke endte med at finde på noget bedre.

Men det ville han tidsnok erfare. I stedet kom der noget der mindede om en munter lille nynnen fra Vektor, der hurtigt faldt i trit med hans svimlende langsomme tempo, og med uovertruffen selvsikkerhed viste vejen igennem det travle gadebillede, og her og der faktisk nikkede til forbipasserende han kendte. Men dog, efter 3 minutter i dyb sukken og smertefuld mumlen fra den mørkhårede mand, kunne han dog ikke dy sig mere, og drejede endelig det vejrbidte ansigt imod ham. De lyseblå øjne ledte inde under hånden der skærmede for hans øjne. "Hvis du gerne vil bæres på et tidspunkt, skal du bare sige til.." en kommentar affødt af hans brok, sølvelveren løftede spørgende øjenbrynet. Hvorvidt han var seriøs var op til Frederik selv at bedømme, Vektor havde dog ligeså meget en tendens til bare at fylde stilheden ud med småsnak, hvis han mente at den begyndte at være for gennemtrængende.
Det drillende glimt i øjet, var dog en anelse tvetydigt. "Der er ikke så langt endnu, jeg lover ikke at tabe dig" 

Hvilket var sandt. Sagde han nej, ville det ikke være mere end små halvtreds meter ned af næste gadehjørne, før den slidte udskæring af en sirene ville indikere kroens dør. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 24.11.2020 08:59
Gå til post-link
 Hvem end denne mand var, vidste han da lige hvordan han skulle trykke på alle de rigtige knapper. Den lille nynnen der begyndte som de gik var, trods virkede fjernt og lavt, utrolig irriterende og gik lige ind og prikke ekstra godt til den dundrende hovedpine. Gjorde han det med vilje?

 Hvis du gerne vil bæres. Frederik rynkede på næsen og vendte hovedet en smule mod hans hjælper med et fnys. Det ene øje åbnede sig en smule, bare lige nok til han kunne se ham han, ud af en lille sprække. Med armen om mandens skulder, kunne Frederik godt fornemme han var lavere end Frederik, og med hånden stadig skyggende lidt for øjnene var det mest mandens kropsbygning der blev betragtet. 
 " Det går helt fint...  " Brummede han efter at have konkluderet at hans hjælper havde en solkysset og velholdt krop, og så ud til nok at kunne klare at bære ham. I hvert fald lidt. Men det var alligevel over hvad Frederik ville udsætte sig selv for. Det mørkeblå øje, vendte sig op mod mandens ansigt med et fnys, da han lovede ikke at tabe ham. Det havde han da også bare lige af ikke at gøre! 
 " De kunne fortælle hvem De er i stedet.. " Det kunne godt være at manden havde smidt alle formaliteter, men Frederik havde ikke engang et navn på manden. Øjet blev efterfølgende lukket helt igen, og i stedet for at hånden skyggede for øjnene, pressede de sig over øjnene så de det kunne klemme lidt på dem og næseryggen. Åh hvor glemte han altid hvor dårlig han blev... 

 Frederik kunne godt mærke at svimmelheden blev værre og værre jo længere de gik. Han skridt begyndte at blive tungere, og hvis ikke der blev holdt godt fast i ham, ville han begynde at gå mere ustabilt. Kvalmen begyndte også at snige sig frem igen - han skulle aldrig have åbnet øjet -  og han prustede lidt mere, i et forsøg på at holde kvalmen tilbage. 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 24.11.2020 16:47
Gå til post-link
Vektor havde ikke regnet med et jah, så det overraskede ham bestemt ikke at den mørkhårede Frederik takkede nej til det ellers gode tilbud. Jah det var lige før at  hans næse rynkedes vrængende, hvilket hintede drømmesælgeren om en hvis form for stolthed lurede under hans trætte udtryk, og han nikkede tavst som et godtaget svar. Okay. Stolte mænd var altid lidt finurlige at have med at gøre.... på trods af at man måske ikke kunne fornemme det på hans nonchalante holdning udadtil, var nysgerrigheden omkring hvem han var, allerede vækket i Vektor. Spørgsmålet var nu bare, hvor lang tid han skulle bruge på bedømme lige præcis dét. Fordi hvem var han, udover en klient af hans egne overordnede? Det var ikke hans sag at blande sig i, men i den grad en af hans hobbyer. 

Et spørgsmål der dog blev vendt direkte tilbage imod ham selv, da det endelig gik op for ham, at Frederik ikke virkede til at vide hvem han var. Oh, måske var det derfor han var så vrissende overfor ham. De mørkeblå øjne mødte Vektor's isblå egne, og halvelveren grinte en anelse beroligende. "Lige nu? En ven. Jeg skulle tage imod dig, Musling, og sørge for at der ikke skete dig noget op til dit fine lille møde. Ganske kløgtig forudantagelse af dem, eh?" dem værende Vektor's egne chefer, der sagtens kunne have forudset hvordan at Frederik ville være blevet væltet omkuld i en gyde med så.... ucharmerende en attitude som han fremviste. 
Drømmesælgeren forsatte fremad med Frederik, og undlod at kommentere på hvordan hans gang blev mere og mere... besværet. Men han virkede til næsten at glide af hans skuldre med alt den svimmelhed i hans sind, og Vektor lod det faktisk også næsten ske, førhen at han greb en anelse fastere fat i mandens side, lige under armhulen, sekunder inden at han nåede at snuble. Kiggede han op på ham, ville det være et smørret smil der spillede omkring læberne. "Oh undskyld, jeg troede det gik helt fint" kunne han ikke lade værd med at gentage, som en dårlig efterligning af mandens egne ord.
Bare 25 meter mere.  

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 24.11.2020 20:00
Gå til post-link
 Mere eller mindre lige fra starten af, havde Frederik blindt stolet på denne fremmed mand, måske fordi han havde det så ulideligt skidt, at han ikke tænkte klart. Selvfølgelig var det ikke smart bare at følge med en mand, man ikke en gang kendte navnet på, uden at tage sig særlig meget af se hvor man gik. Det var dog ikke tanker der faldt ham ind før manden fortalte hvem han var. Eller nok nærmer hvad han var.
 Tænderne blev bidt irriteret sammen og han kunne ikke holde næsen fra at rynke sig en smule i væmmelse og frustration over kaldenavnet. Det var lige godt.. 
 " Frederik.." blev det lavt mumlen ind mellem mandens ord, selvom den slatne, mørkhåret mand fornemmede at Musling, var noget han ville komme til at høre mange gange. 
 Et lavt tsk forlod Frederiks ord ved den sidste kommentar. Han sagde dog ikke noget til det. Det var jo ikke fordi han ligefrem havde planlagt at teleportere så lang en strækning da han tog hjemme fra. Han blev bare.. lidt for ivrig. 

 Frederik havde givet fuldstændig op på at se hvor de gik. Nu hvor han vidste manden var der for at hjælpe ham - noget han i teorien ikke vidste var sandt - var det skønnere bare at lukke lyset helt ude. Hånden havde derfor lagt sig helt ned over øjnene. 
 En anstrengt lyd forlod hans læber, da det pludselig virkede til han var ved at snuble til jorden. Hånden om mandens skuldre greb mere fat, og hånden han havde for øjnene flyttede sig til at tage fat i hans trøje. Frederik skulle ikke nyde noget af at falde på jorden og få tøjet smurt ind i ulækkert fiskerester. Stanken i luften var mere end rigeligt. Han hægtede sig nærmest til manden som gjaldt det hans liv, med overrasket styrke i forhold til hvor ringe han havde det. 
 Frederik havde åbnet de mørkeblå øjne op i et forskrækket og overrasket udtryk, der stirrede på manden. Det smørret smil fik dog en noget så utilfreds grimasse til at lægge sig over hans ansigt, inden han fik rettet sig lidt op og fnøs.
 " Helt fint.. Bliv nu bare ved med at gå.. " Bed han irriteret, men også en smule flov over at havde støtte sig så meget. Øjnene missede mere og mere, og som havde han - i forskrækkelsen over næsten-faldet - glemt at han havde det skidt, væltede hovedpinen, svimmelhed og kvalme ind over ham på en gang. En utilpas lyd forlod ham kort, som han lukkede øjnene i og slap trøjen, for at hånden for øjnene igen. 
 " Hvad er Deres navn så? Eller gør man ikke i sådan noget heromkring længere? " Hvis Frederik havde haft det bedre havde han helt sikkert været noget mere venlig i hans ord. Alt var bare som Zaladins bare røv lige nu, og det var svært ikke at bide lidt fra sig. 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 25.11.2020 12:55
Gå til post-link
Han var måske også lige lovligt meget efter ham lige nu, men et eller andet sted, var det underholdning på primo bekostning sådan at drille dem mørkhårede Frederik. Det kom fra en blanding af at have et understimuleret sindelag-  han havde ventet 'længe' på at han var dukket op - og udover det, jah så var der noget ved at trykke på folks knapper, som talte indtrængende til drømmesælgerens grænsesøgende personlighed.  At Frederiks knapper så virkede til at ulme rødt ved næsten alt hvad vektor gjorde, det gav kun en trang til at blive ved. Han var ikke en af halvelverens egne kunder, og havde han været, ville charmen også have fyldt meget mere end den gjorde nu, det var helt sikkert! Men med viden om at han ville blive betalt retteligt, lige meget hvad den kære mand så kunne finde på at sige videre eller brokke sig over... jah den viden gjorde lidt for nemt,  ikke at tage hensyn.  
Og så var der noget ved at stikke til fine personligheder. 

Men da han virkede til næsen panisk at gribe fat, følte Vektor alligevel en lille snert af undren bølge igennem ham, og han greb derfor en anelse fastere fat i manden til de sidste par meter; en stærk arm omkring hans ryg. Fik den hvidhårede Vektor ham til at falde med vilje, ville den panik nok ændre sig til vrede, de to ting lå ikke langt fra hinanden... og han ønskede trods alt ikke Frederiks deciderede vrede, kun hans underholdende provokation. 
Han kunne dog ikke skjule sit smil da han til gengæld bed tilbage, og et lille 'trøstende' klem blev givet. Så, så. 
"Vektor, hvis du har et behov for at være høflig..." smilede han, og lod de isblå øjne glide sidelæns i et lille blink, han måtte gerne slippe forbeholdende gøre hans skyld. Det var måske en sidemission i sig selv,  ved de små stikpiller han fyrede af - det evige spørgsmål om hvor grænsen lå.  

Endelig syntes de dog at stoppe op foran en dør, med slidt facade og så beskidte vinduer, at det gjorde det svært at se ud på den ligeså beskidte gade som de havde sneglet sig ned af. Den syngende sirene var ikke køn udadtil, men et af bedre steder at søge logi, hvis man kom fra finere kår end de fleste fra Fristavn gjorde. Vektor smilede friskt ved det kærkomne syn - han havde brug et par gode nætter i stedets røgfyldte underetage, det havde sin helt egen specifikke charme.  

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 25.11.2020 14:09
Gå til post-link
 I dette øjeblik ville Frederik ønske han havde fuld kontrol over hans krop. Det var der egentlig en masse andre tidspunkter han ønskede, lige nu dér var det et særligt højt ønske.
 Det var som om klemmet trykkede på en knap i Frederik der satte gang i hans indre organer, og skruede op på fuld blus på dårligheden - en dårlighed Frederik troede ellers allerede var i top. Vektor nåede kun lige at sige hans navn, inden Freder lænede sig en smule frem som maven slog knuder og tømte sig for det mavesyre den havde samlet sammen siden sidst. Hånden der lå foran øjnene flyttede sig ned så Frederik kunne støtte den mod hans lår, mens hånden om Vektors skulder, knugede lidt i trøjen. 
 Det var dog hurtigt overstået - der havde jo ikke været så meget - og efter at have spyttet et par gange, tørre han den ene mundvig med bagsiden af hånden, inden den lagde sig foran øjnene igen. 
 " Vektor.. Og undskyld.. " mumlede Frederik træt, både for at vise at han havde hørt navnet, trods hans.. udbrud, men også for god ordens skyld, så det ikke virkede som om det var på grund af hans navn at maven havde endevendt sig igen. 

 Inde på kroen var det hele lidt mere overskueligt. Der var varmere og stanken af fisk var ikke nær så tydelig over det hele, men det ændrede ikke på hvor dårligt Frederik havde det, og hans efterhånden ret så slatne krop hang meget på Vektor mens de gik op til disken. Han trængte virkelig til at komme op og ligge i et mørkt rum. 
 " Frederik Ludvik Hanson.. " mumlede han udmattet, og kort efter blev en nøgle lagt på disken og med et nik blev de to mænd sendt i den rigtige retning.
 " Deres ting er på værelset,  " sagde kromutter, og Frederik nikkede kort.
 " Tak skal De have.. " Frederik trykkede lidt på næseryggen, men flyttede sig ikke før Vektor begyndte at gå. Han havde jo ingenting set.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 26.11.2020 20:18
Gå til post-link
Knap og nap var navnet blevet givet videre, førhen at Frederik reagerede på det smukke navn, men nok på den værst tænkelige måde. Fordi meget ville Vektor mene at man kunne brække sig over, angående hans adfærd, hans tankemønstre, hans idéer - eller sågar hans holdninger. Men navnet havde godt nok aldrig været under den overvejelse, og med en lavmælt banden trak han sit ben tilbage for at stadset ikke pjaskede over på ham - det plettede så irriterende, og det her var relativt nye bukser! Men alt intention om at slippe ham blev godt nok droppet, da han fornemmede et fast tag i trøjen, der nok ikke ville lade ham. Okay makker, okay. 
I de sekunder hvor at sjaskede, karakteristiske lyde af galde der ramte mursten slog ekko imod gadens vægge, var Vektor faktisk overraskende stille. Den eneste undtagelse var 2 unge drenge der grinende gik forbi, hvor at Vektor med et himmelvendt blik lige bad dem holde kæft. En ting var hvad han kastede efter Fredemanden, men knægte af den størrelse... havde alt for våde ører til at måtte. 

Det skulle dog vise sig at det næppe var halvelverens navn der havde provokeret hans mave så oprigtigt, og med en undvigende virren af den ene hånd slog han det hen. Det skulle han da ikke tænke på.

Vektor var nemlig mere bekymret for at han ville lave samme stunt inde i kroen, og ville ti gange hellere se ham få overstået sit brækkeri ved de i forveken fejlfarvede brosten, end på kromutters gulv. Han virkede dig besluttet på at komme ind, og i sidste ende... bevægede de sig ind, direkte kurs imod disken hvor de fik udleveret en nøgle. 
"Aye, tak lillemor" smilede Vektor med et blink af øjet, og hankede op i sit efterhånden tungere og tungere vedhæng. "Har i vask deroppe?" et nik blev givet, og med et fortrøstningsfuldt klap på den mørkhårede mands ryg satte Vektor dem begge i gang igen. "Hey, du får snart mulighed for at skylle den fine mund, min ven - " Vektor skævede drillende over skulderen til den nysgerrige dame, inden at han diskret rystede på hovedet over spørgsmålet der lurede i hendes øjne. Flere skridt blev taget, og han bevægede dem op af nogle knirkende trapper, til førstesalen. " - og måske er du heldig, og har havudsigt fra værelset af, eh?" en masse ligegyldig småsnak var hvad der fyldte stilheden, og Vektor håbede at det var nok til at distrahere ham fra mere opkast. 
I hvert fald bare imens de var ude på gangen. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 27.11.2020 10:11
Gå til post-link
 Frederik var mere end klar til at lukke alle andre folk ude, så snart han kom på værelset. Ligge i mørket og vente - formentlig ville han falde i søvn, det plejede også at få tiden til at gå hurtigere. Men da Vektor ikke med det samme begyndte at gå, mærkede Frederik hurtigt utålmodigheden efter værelset komme ind over ham. Et brum forlod ham kort, da han blev hanket op i, og forsøgte at tage sig lidt sammen, så ikke var bare var en slasket klump kød, hængende hen over Vektors skulder. Selvom det nu var meget rart at blive holdt oppe at et par stærke arme.

 Da de endelig begyndte at gå, fulgte Frederik dvask med, trods han virkelig forsøgte at virke bare lidt mere levende. Den mørkhåret mand havde slet ikke tænkt over at skylle munden, men nu det kom på banen, lød det faktisk meget rart. Han nikkede derfor blot lidt.
 Nikken stoppede dog hurtigt da de nåede til en trappe, og allerede ved det første trin, lød et helt opgivende støn. Hvem havde dog også sat en trappe der? Frederik kunne rigtig mærke ømheden i kroppen, som han nu pludselig skulle bruge ekstra kræfter på at komme nogle vegne. Han gjorde dog et forsøg på at det ikke var Vektor der skulle gøre alt arbejdet. 
 Den næste lille kommentar fik Frederiks mundvige til at sitre lidt, og han kunne ikke holde et lavt og lettere underholdt tsk tilbage. Ironien i at han skulle have fået et værelse med havudsigt, og det første han så ville gøre var at lukke det ude i en længsel efter mørket var alligevel for komisk til ikke at reagere på. 
 " Sikke heldig jeg ville være..." Mumlede han sarkastisk. Et værelse ud mod havet ville helt sikkert også bringe mere fiske-stank ind på værelset, noget han bestemt ikke ville se frem til. 
 
 Frederiks mave holdt sig fint i ro trods den lille kamp det blev at komme op af trappen - nu havde han trods alt også fået tømt den helt udenfor. Turen op af trappen havde noget i stedet rigtig sat gang i hovedpinen og fået sveden til at pible lidt frem over det hele. Havde han nogensinde længslet så intenst efter at komme hen på et kroværelse? 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 27.11.2020 15:55
Gå til post-link
Skyggen af et smil l spillede om drømmesælgerens smalle læber, da det lød som om at nogle havde bedt den mørkhårede mand om at bestige det højeste bjerg i Kzar Mora, ved synet af trapperne,  omend det kun var få skridt førhen at de ville være nået i mål. Jah egentlig virkede alt hvad hans blev stillet overfor han som en udfordring uden lige, og den indstilling til tingene... Jah den ville gøre dagen hård for den kære Frederik.  
Vektor havde nemlig ikke i sinde at forlade ham før han var afleveret videre i systemet, og med ham på samme værelse som manden, var det ikke ligefrem fred til Frederik der lå i vente forude. Vektor var mindst ligeså rastløs som tidevandet, så han ville - selv hvis han virkelig prøvede at lade ham være - ikke kunne holde fingre, øjne eller kommentarer for sig selv.  

Men det skulle han tidsnok finde ud. 
I sidste ende kom de op, hvert et skridt understreget af en besværet stønnen og anstrengt grimasse, og Vektor fiskede nøglen frem, fandt den rigtige dør og åbnede op til det mørklagte rum, relativt nydeligt redt op og overraskende velduftende, i forhold til hvad man kunne få. Det ene hvide øjenbryn gled nysgerrigt op i panden imens de stavrede ind, og han nikkede for sig selv - enten havde han betalt lidt mere, eller også prøvede kroen at imponere sin finere gæst. 

Og der var sengen. Fristelsen til at smide sig selv i den og smække benene op var stor, og hvis den var stor hos ham, måtte den være enorm hos hans fine ven; overraskende nænsomt slap han ham et par skridt fra den, så kan kunne få lagt sig. Men dog, udsigten! 
Knap nok ville Frederik have fået sat sig, førhen at vektor trissede over til gardinerne og trak dem fra i et ryk, så de kunne få lidt dagslys ind, og se udsigten. Et grin spredte sig da han havde haft ret, - "heh, man kender vel sine kroer! Havudsigt" kvidrede han, og stak selvtilfreds hænderne i siden.  
Mission 1, få manden levende til kroen - fuldført! 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 27.11.2020 23:19
Gå til post-link
 Endelig. Endelig nåede de værelset. Et mørkt værelse der ikke stank langt væk af fisk. Det var lige før brummet der lød fra de spinkle læber kunne lyde helt tilfreds og afslappet. Det var helt befriende at få renset næseborene for den forfærdelige stank. Han fortrød bestemt ikke hans forespørgelse til kroen.  
 Frederik var klar til at kravle hen til sengen hvis Vektor havde smidt ham henne ved døren, men den lille hjælper valgte dog at følge han nærmest helt hen til sengen, så han behøvede kun at dvaske et par skridt før han kunne kollapse på sengen. Det krævede selvfølgelig at han åbnede øjnene lidt og finde vej selv - noget der var noget skønnere i det mørke rum. 

 Frederik fik sat sig på sengen og var midt i at falde bagover i den, da mørket pludselig blev brudt af lyset udefra. En irriteret brummen lød fra Frederik, og som han ramte sengen med ryggen, fik han hurtigt hevet en pude hen over ansigtet.
 " Gider du lige... " bed han træt af Vektor. Formaliteterne var væk - Frederik havde fået et navn. Benene var stadig ud over kanten af sengen, og han orkede næsten ikke at løfte dem med op i sengen.
 " Kan vi måske vente med at se på den åh så fine udsigt i en time eller måske.. 7 endnu.. " mumlede han med et suk. Frederik vidste ikke om Vektor havde tænkt sig og blive hængende. Det ville virke lidt som en form for overvågning hvis Vektor skulle blive hængende. Noget han måske fandt lidt underligt, for det var jo bare forretningssamtale om olier?
 " Er du så min barnepige, eller sådan noget? " mumlede han så, stadig med puden over hovedet. Mørket var bedst, og så længe der ikke var helt mørkt i rummet var den et fantastisk alternativ. En smule dovent begyndte han at prøve og sparke skoene af, men det var et halvhjertet forsøg, og var noget så slatten og krævede et par forsøg.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 28.11.2020 00:03
Gå til post-link
Vektor stod rigtig og betragtede det blåglimtende hav i solens stråler, men ikke længe skulle han få lov til det, førhen at en træt og mere afvisende stemme mumlede fra sengens hjørne. De blå øjne skævede over skulderen idet at han vendte sig halvejs omkring, hvor at han øjnede Frederik, der tvært begravede sit spidse lille ansigt i en pude. Om han lige gad? Selvom menneskeknægten ikke kunne se det, blev drømmesælgerens søjne kortvarigt en anelse smallere, omend smilet ikke falmede synderligt. Gad Frederik lige - hvad var der med dén tone? 
Det var som om at nu hvor at han var blevet smidt i sin gode seng, så forventede han også at Vektor pænt trissede videre i sin agenda for dagen. 
Hvilket han måtte skuffe og melde fra på, fordi Frederik var nu engang Vektor's agenda for dagen. 

Hænderne gled fra livet og op til brystet, hvor at de krydsedes i stedet, og Vektor lænede sig en analse tilbage imod væggen ved siden af vinduet; et drilskt smil havde fået lov til at overtage ved det afsluttende spørgsmål, og sølvelveren måtte anstrenge sig for ikke bare at svarer jah til det. Det kunne i hvert fald godt komme til at føles sådan, med måden han havde taget hånd om ham indtil videre - noget der faktisk var ret så pædagogisk opførsel, i hans lille verden. 
Han havde ikke trukket gardinerne for. 
"Mmmh, det kommer an på så meget..." smilede han, og med vægten der gled frem på fodballerne skubbede Vektor sig fra væggen bagved sig, og gik imod sengen i stedet. Gulvet knirkede en anelse under mandens vægt, og da han nåede til sengekanten greb de ru hænder en anelse bestemt fat i mandens fod, for at pille først den ene) sko af. "... men ikke just, du er næppe et barn" klukkede han, førhen at han kortvarigt stoppede sit projekt og skævede ned på ham. Var han? 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 28.11.2020 11:50
Gå til post-link
 Skoene ville bare ikke af. Koordinationen mellem fødderne gik ikke helt godt med den dunkende hovedpine og ude af stand til at se hvad han lavede. Frederik stønnede en smule anstrengt da foden endnu en gang gled forbi skoens hæl. 
 Vektor sagde ham først ikke imod med om han var hans barnepige. Noget der fik ham til at fnyse og rulle med øjnene bag puden og de lukkede øjne. Han kunne høre han kom tættere på, men han havde ikke regnet med at mærke Vektor hænder om hans fod. Berøringen fik ham til at stivne lidt og han stoppede med at forsøge og sparke skoene af selv.

 Frederik kunne ikke lade hver med at finde det en kende ironisk at de netop snakkede om hvorvidt Vektor var en form for barnepige for Frederik, og nu sad han og hev skoene af ham. Et eller andet sted var det en kende pinligt. Hvis noget burde det være en kvinde der afklædte ham! Han brummede en smule irriteret ved Vektors ord.
 " Selvfølgelig ikke.. " bed han lidt, inden han løftede puden en smule fra ansigtet. Bare lige nok til han fik en lille sprække at se ud på den sølvhåret mand ved hans fødder.
 " Så 'eller sådan noget'..? " Det ene bryn løftede sig lidt, selvom Vektor ikke ville kunne se det for puden. Puden forblev dog ikke løftet længe, og Frederik lod han falde ned og lukkede alt lyset ude igen. Du er næppe et barn. Ordene spillede igen i det udmattet indre, og Frederik kunne pludselig godt se, hvordan hans opførsel og bidende ord måske kunne tegne imod de ord. Han sukkede. 
 " Undskyld.. " mumlede han så opgivende og udmattet.
 " Kan jeg få dig til at rulle for igen? Lyset gør ikke ligefrem min hovedpine bedre.." Den ene hånd hånd gled ind under puden, for at gnide øjnene og trykke lidt på næseryggen. Bare nogle timers lur, så var han klar til at være et ordentligt menneske igen.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 30.11.2020 21:27
Gå til post-link
På trods af at Frederik syntes at vrisse af ham ved hver anden sætning, var det ikke noget der gik Vektor på. Han havde sjældent et problem med den irritation som den underliggende provokation der lurede i hans selskab ofte bragte med sig - særligt når han ikke anstrengte sig for at være et venligt ansigt. Og hvor at det måske ville motivere langt størstedelen til at bide tilbage igen, fornøjede det kun sølvelveren på et ret så... grovt plan. Vind dem over med venlighed, eh? Vektor's isblå øjne mødte hvad han mente måtte være Frederik's, og endelig fik han vendt den imod en længe ventet undskyldning. 
Sejr rullede igennem hans krop, og med et klik af tungen, pillede han den første sko af og nikkede. 

De grove hænder greb fat i den anden, og begge blev smidt ved sengekanten i en henkastet bevægelse. "Selvfølgelig, musling, når du spørger så pænt..." hånden gled op og gav ham et bifaldende klem over låret. "... så kan jeg næppe sige nej, eh?" hvis det bragte  ubehag med sig, var det ikke noget sølvelveren lagde mærke til, idet han med fjedrende skridt gik hen for at trække for igen. 
Hvilket efterlod rummet... mørklagt. 

De lyse øjne glimtede en anelse i den lille stribe lys der fik lov til at trænge igennem, inden at han greb en stol ved skrivebordet, og trak den - faktisk for Frederik's skyld, lydløst - hen til sengen, hvor at han satte sig overskrævs på den, ryglænet vendt ind imod sengen så han kunne støtte sine arme der. Og betragte ham, da han ikke helt vidste hvad han ellers skulle gøre af sig selv - ikke at han behøvede at vide det. "... eller sådan noget..." gentog han en anelse morende, og kunne accepterer den beskrivelse af sig foruden de store kvaler. 
Hånden gled ned i en taske der hang ved siden af ham, og fiskede en mørk flaske op, og en lille metalæske samt en pibe. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

0 0 1


Trådnomineringer:


Nomineret af: Que
Nomineringsårsag:
“Det har været så fantastisk at være en del af den her tråd <3 Selvom den har haft sine stille øjeblikke har svarene for det meste af tiden nærmest skrevet sig selv! Det er været en sand fryd at at pine Frede med Vektor, Lutell og Claudia! Det har været en perfekt tråd til at lære Frede at kende 8D!”

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1