TheEvilQueen 05.10.2020 14:26
Polaris så noget fornærmet ud, som kvinden spurgte om hun ikke havde noget navn. Hun rynkede bryn af hende, og kneb øjnene sammen i irritation.
"
Jeg hedder Polaris Australis. Det er mit navn. Det er tradition, at vi navngives således," svarede hun irritabelt, og lagde hovedet på skrå, mens hun kradsede sig i nakken med en lang fingernegl.
Men hun smilede lidt, da kvinden tilbød hende sit lys, sin magiske energi. Hun ville selvfølgelig ikke tage det hele, der skulle være noget tilbage. Hun var ikke grådig. Nej, det var hun alligevel for god til, selvom hun
var kommet til at indtage noget mørk magisk energi for nogle år siden. Det havde selvfølgelig været en fejl, men det havde også gjort hende. Ja, kunne man sige mindre naiv? Mere mistænksom? Noget i den stil.
"
Tak, men nej tak. Der går omkring-" Hun talte på fingrene, før hun fortsatte: "
-40 år før jeg får brug for at indtage lys igen. An på hvor meget jeg bruger mine magiske evner selvfølgelig."
Hun fortalte det uden hæmninger, som var det helt normalt. Som var denne kvinde en ung stjerneæder selv, som ikke forstod ret meget om det at være en stjerneæder. Det var hun selvfølgelig ikke, men Polaris kunne godt lide at lade som om, at denne kvinde var en... ja, ven måske?
Hun sank en klump, som vinden forsvandt, og hun pludselig var i armene på Ventila. Hvad skete der lige? Hun havde dårligt registreret, at kvinden havde bevæget sig. Hun smilede til hende, og trak sig ud af hendes favn. Mærkeligt nok var den følelse ikke en utryg en.
"
Det er okay. Jeg blev bare-" Hun gestikulerede med den ene hånd, som hun forsøgte at finde ordene. "
-overrasket," sagde hun så til sidst, men smilede stadigvæk. Hun var begyndt at synes bedre og bedre om Ventila.