Tis but a scratch

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 15:08

Varme, det var noget af det første hun mærkede.
Noget behageligt lå omkring hende, hun kunne da ikke huske hun havde lagt en af skindene over hende? Men det var skønt, hun var sikkert vågnet op i løbet af natten også taget et af dem uden hun kunne huske det. Hun drejede sig lidt, og mærkede noget der kildede mod hendes næse. De irriterende hår på tæppet, tæppet - der bevægede sig?
Hendes øjne spærrede op, men det første hun så var blot mørke. Og et, ansigt!?
Med et hvin satte hun sig op, og hæv efter vejret. Først ture hun slet ikke kigge på personen, tingen - hvad end det var som der havde ligget og varmet hende ved hendes side. Men lige så stille lod hun blikket glide til hendes side. En flot mørkebrun elver, som så ganske genkendelig ud?
Først stirrede hun bare, hvornår var han krøbet ind i hendes seng?
Vent, det her var ikke - en seng - og her var ikke kun varmt på grund af ham. Nej, der var ulidelig varmt i rummet, som ikke var et rum.
“Er det tremmer” hørte hun sig selv hviske lige så stille, jo det var tremmer. Hvad var der sket, hvor var hun henne, og hvem var han!?

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 15:24

Varme var noget Bandorion var vant til, både det og en varm krop ved hans side, når det endelig slog ham ind at finde en sengepartner, og han ikke mente at han behøvede at være tilbage til sengetid. Hvilket måske var lidt oftere end hans far brød sig om. Det at have været i Elverly havde tydeligvis ikke ændret noget som helst for ham.

Derfor var det også først hvinet at hans øjne begyndte at glippe lidt. Grålige øjne der blinkede lidt, som han kørte en hånd op til det affarvede blonde hår, før han begyndte at sætte sig op. Han havde en forfærdelig hovedpine... Hvor var han igen?
Hans blik landede mod elverkvinden han havde ligget med. Ganske køn, selvom Bandorion ikke registrerede om det faktisk var en han kendte, for hun virkede lidt panisk, det havde jo bare været for en nat, lige indtil han kiggede sig lidt om, og... det lignede i hvert fald ikke noget værelse, for ikke at nævne at hun havde ret. Der var tremmer.

Han gned sig lidt i øjnene, ikke helt sikker på at han var vågen, men da han kiggede igen, var tremmerne der stadig. Det måtte være løgn.
”Er vi spærret inde?” udbrød han forfærdet, og endelig begyndte han lidt vaklende at komme på benene, for at gå over og gribe fat i tremmerne. Metallet var køligt under hans hænder, men det var ikke som om at det ville ændre noget.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 15:35

Det var svært for hende, at øjentere sig i mørket. Hendes syn havde aldrig været det bedste, hvilket nok var meget godt konstaterede hun for sig selv. Så kunne hun ikke se hvor beskidt der var omkring dem. Selvom hele oplevelsen mindede hende alt for meget om noget der var sket for ganske nyligt, noget som kom boblende frem i overfladen og gjort det svært for hende at trække vejret. Udseendet gled hen over hende og hun var tilbage i hendes normale form. Med de bløde tatoveringer der lå hen over hendes kindben, den lidt livløse brune hårfarve og det lange hår der lå i bølger ned over hendes skuldre og ryggen. Og denne næsten sygelige hud der alligevel besad fregner.

Vejrtrækningen kom i stødt, som hun nikke lige så stille. Før det gik op for hende, at han nok ikke kunne se hun nikkede. “Jeg - jeg tror det?” Hendes fingre gned de ømme tindinger. “Kan du.. kan du huske noget? Jeg kan - jeg kan ingen ting huske?” Hendes fingre flekset mod hinanden, som hun gispede kort efter vejret. Dette var forfærdeligt - intet andet. “Oh nej, hvad - hvad gør vi.” Hvæsede hun som hendes fingre nu greb omkring hendes spidse øre og prøvede ihærdigt at få den skælvende krop til at lystre. rejse sig op, og finde en løsning.
Hvor var de henne!?

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 15:45

Bandorions øjne var en anelse mere vant til mørke, især som han ofte befandt sig i tunneller der ikke var oplyst, men også blot fordi det åbenbart lå til elvere at mørke ikke skulle stoppe dem. Alligevel virkede mørket næsten lidt for alt omsluttende hernede, hvor end de var. Af luften af være, så ville han dog mene, at de ikke kunne være under jorden, og hvis de var ikke, ikke så langt nede at der ikke kunne komme frisk luft til dem.

Han kiggede tilbage mod kvinden, da hun begyndte at lave... en anelse bekymrede lyde, og hans hænder slap tremmerne. Han kendte hende måske ikke, i hvert fald ikke fra hvad han kunne huske, men lige nu var det den eneste person der var her.
”Hey, det skal nok gå,” kom det lidt mere blidt fra ham, måske mere på baggrund af at han havde behov for ikke også at have lyst til at gå i panik over det.
Han trådte hen til hende, og satte sig ned på hug, så han kunne tage fat i hendes skuldre og kigge på hende, hvilket nok også stoppede hende lidt i hendes plan om faktisk at rejse sig op. ”Vi kan starte med at tage en dyb indånding, og...” Han vidste ikke helt hvor han var på vej hen med sætningen og det resulterede desværre i at stilhed fulgte det, som han prøvede at komme i tanke om hvad de kunne gøre. Hvad var det man gjorde i situationer som denne?

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 15:54

Den følelse der lå i hans stemme kom tydeligvis bag på den unge skovelver, som hun kiggede mod ham - faktisk så ordenligt på ham den her gang.
Det skulle nok gå?
“Hvordan kan du være så sikker?” Hviskede hun hæst, men lod ikke blikke forlade hans - trods mørket kunne hun skimte de brune øjne der prøvede at få hende til at falde til ro. Ikke at det hjalp synderligt, da hans hænder lagde sig på hendes skuldre. Den tynde kjortels stof, gjorde ikke meget for - at det ikke føltes som om at hans hænder faktisk havde lagt sig på hendes nøgne hud. Hun drog en skarp indånding, og skulle lige til at bede ham om at fjerne hans hænder, inden det gik op for hende - hun kendte ham. Eller, hun havde set ham før.

“Ørkenelveren i gyden?” Kom der denne gang på ørkenelvisk, som hun rykkede lidt tættere på ham - ganske uden hun selv opdagede det. “Du ham, er du ikke?” Det var efterhånden nogle uger - måske måneder siden det var sket? Men hun huskede det, den drukne dame, som prøvede at slås med store mænd - og ham der var forvirret og en anelse bange. Han var kommet sikkert væk? I hans forsøg på at få hende til at slappe af, havde det faktisk virket - nok ikke helt efter hensigten at hun skulle trække vejret dybt - men fordi at det pludselig ikke var en helt fremmet, hun var spærret inde med.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 16:01

Sikker? Han følte sig alt andet end sikker, men hovedpinen der bankede bag hans øjne var for stor, til at han magtede at panikke over det, eller overveje hvorfor de var endt her. Hvis han tænkte lidt for hårdt omkring det, så kunne han nok hurtig komme på et godt gæt omkring det. Der var trods alt kun en type folk der gik specifikt efter elvere på disse kanter. ”Fordi hvis jeg ikke er det, hvem skal så være det for os?” endte han med at sige og trak på skuldrene. Han opdagede ikke hendes ubehag.

Han trak hovedet lidt forvirret tilbage, da hun rykkede tættere på, og begyndte at snakke på ørkenelvisk, og endda forholdsvis godt. Det tog ham dog et par sekunder, før det gik op for ham hvad hun havde snakket om. ”Du er teleportøren?” sagde han endelig. Hun havde snakket sproget og stemmen var vel egentlig bekendt. Hun var dog forduftet ligeså hurtigt som hun var kommet. ”Jeg fik aldrig takket dig for det! Tak for at få mig ud af den situation, ikke mit største øjeblik,” sagde han, og et lidt mere afslappet smil strakte sig på hans læber. ”Men hvis du kan teleportere, så kan du vel få os ud uden problemer?” Det virkede som det mest oplagte.
Han var dog også glad for at se at hun var ved at slappe af igen, selvom han ikke var helt sikker på hvad han havde gjort.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 17:40

Teleportøren? Ja det kunne man vel godt kalde hende, hvilket også gjorde at et smil fremtrådte på hendes læber, og hun nikkede kort og kontant. Ja, det var nemlig hende som havde fået ham væk og mennesket - forhåbentligt.
“Vi er tydeligvis sådanne sjæle, der kun kan mødes - når vi skal flygte fra noget.” Prøvede hun med en mærkelig spøg, som nok faldt lidt til jorden - da Caerthynna bestemt ikke var kendt for at være en der kunne være morsom. I hvert fald ikke frivilligt.

Lige så stille rejste hun sig dog op, og tog øjesyn af hvor de var. Jo mere hun vænnede sig til mørket, desto mere kunne hun se af omrids. “Jeg tror ikke vi er de eneste her.” Mumlede hun, og valgte ikke at kommentere på, at hun ville kunne få dem ud af situationen uden problemer. Virkeligheden var, at siden hendes møde med en hvis mørkelver, havde hun haft utrolig svært ved at styre hendes magiske evner. Og ture ikke sætte dem i situationen.
“Det ikke hende - det er ikke hende..” hviskede hun langsomt for sig selv. Utrolig nok, var denne hændelse stadig klokkeklar i hendes minder, trods at det var over en måned siden at det var sket. Nogle ville nok også mene, at det ikke var tid nok til at komme sig over så brutal en oplevelse.
“Er du god til at bryde låse?” Spurgte hun så endelig, og pegede på den store hængelås der var hvad der stod mellem dem og den umiddelbare frihed.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 17:51

Det kunne godt være at hun ikke normalvis var sjov, men alligevel udbrød Bandorion i en let latter, over hvor absurd sitautionen egentlig var, selvom den hurtig stoppede som han gav slip på Caerthynna for at lægge en hånd mod hovedet. Okay, det føltes ikke helt rart.
Det var derfor også med lidt af et suk, at han selv rejste sig op. Han måtte have været blevet slået ordentlig på hovedet, eller drukket lidt for solidt, når hovedpinen var så solid. Han ville nok have været lidt mere bekymret, hvis han faktisk brugte sin telepati evne lidt oftere, for så ville han også have opdaget hvor meget gal den egentlig var med hans hoved. Deres fangere skulle vel gøre noget for at sørge for at det ikke var alt for nemt for dem at slippe ud af ikke magiske celler, ikke?

Stilheden omkring evnerne den anden elvere måtte have, var en anelse frustrerende, omend Bandorion ikke skubbede mod det for nu. Især fordi hun vidst generelt opførte sig lidt underlig, hun virkede slet ikke så selvsikker som hun ellers havde gjort i Balzera.
”Jeg er ikke en ekspert, men lidt kan jeg da,” indrømmede han, før at han begyndte at mærke om han stadig havde nogle af sine ting. Absolut ingenting. End ikke hans lille kniv til at skære træ med. ”Kræver selvfølgelig at jeg har noget at gøre det med,” mumlede han og kiggede ud i mørket, for at se om der var noget der var hårdt nok, gerne metallisk, som han kunne bruge. ”Hvorfor er det igen, vi ikke bare teleportere?” spurgte han endelig, som hans skridt bar ham rundt i cellen.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 18:16

Hun sukkede opgivende, som han begyndte at mærke efter i hans tøj om han havde noget. Selvfølgelig havde de taget hans ting også. Da hun havde rejst sig op, havde hun også ganske vanligt grebet ud efter hendes taske. Men havde jo selvfølgelig måtte indse at den ikke var der.
“Ved Zaladin..” mumlede hun stille, som det gik op for hende, at de måske virkelig var i problemer.
“Jeg... jeg har ikke længere så meget styr på mine evner, til at jeg tør løbe den risiko..” men hendes blik blev dog tomt, som hun begyndte at tænke sig om. Mon ikke hun kunne gøre det om på den anden side af tremmerne? Det var da bestemt forsøget vær.
“To sekunder, jeg prøver lige noget.” Mumlede hun, og fugtede læberne, knækkede sine fingre mod hinanden, inden hun lukkede øjnene og mærkede magien der summede omkring hende. Og med et lille knald forsvandt hun, og dukkede til al held over på den anden side af metallet.

Der gik noget tid, før at hun kom til hægterne igen. Gispende efter vejret, som hun lagde sine arme omkring hende. Det var bestemt ikke noget hun havde lyst til at gøre igen lige forløbelig.
“Jeg prøver og finde noget vi kan få låsen op med, bliv her.” Mumlede hun, uden at tænke om der nok ikke var nogen steder han kunne gå hen. Og begyndte at krybe forsigtigt afsted - ja, hvad hun håbet var det rigtig sted hen.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 18:37

Oh. Det var nok meget godt at de ikke løb risikoen, hvis hendes evner ikke var i god stand, selvom Bandorion næsten overvejede at gøre det alligevel, bare for at de kunne komme ud så hurtigt som overhoved muligt. Han havde hørt absolut intet godt om folk der blev indfanget i Rubinien, og så meget kunne han trods alt huske, han måtte have været i Rubinien, selvom detaljerne var meget sløret.

Alligevel forsøgte hun, selvom hun var alene, og Bandorion kunne godt straks se problemet, hun lignede til at være ligeså meget et rystende skravl som tidligere. Nogen havde da virkelig rodet rundt i hendes hoved, for at forvandle hende til det.
”Jeg skal nok blive her,” sagde han lavmælt, med et voldsom sarkastisk stemmeføring, for hvor skulle han ellers være. Han kunne næppe komme ud noget sted.

Mens hun var afsted undersøgte han dog hvad han kunne herinde fra. Der var ikke meget. Stedet de havde 'sovet', og ellers blot tremmerne og et par murer. Intet vindue ud til verdenen udenfor, og som en sidste ting, satte han sig ned på knæ, og lagde hænderne mod den nedstampet jord, som var deres underlag. Måske hvis han kunne finde nogle planter et sted i nærheden, så ville han havde en ide om noget.
Som han prøvede at føle efter planter var der dog intet. Hvilket han ikke var bange for, bortset fra at der var intet. Hverken magi eller planter han kunne føle, og det føltes blot som om at hovedpinen var mere dominerende. Havde de givet ham noget?

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 19:01

Som hun sneg sig ned ad gangen - eller hvad hun troet var en gang, lagde hun mærke til andre buer. Eller fængsler? Og hvad hun så fik det til at løbe koldt ned af ryggen, dyr og elver. Dog var der ingens om lagde mærke til hende. De lå alle sammen mere stille end hun ønskede, men måske var den en god ting? I hvert fald lige nu, så hun kunne komme uset gennem stedet.
Hun drejede rundt om hjørnet, og hørte nogle stemmer - et sprog hun ikke forstod, men heldigt for hende fortsatte stemmerne med at blive lavere som gik de væk fra hende.
Lyset skar i hendes øjne som hun gik ind i et rum hvor fakler var sat fast i væggen. De var i en hule, måtte hun konstateret da hun så de våde stenvægge.

Hvor lang tid der gik før hun listede tilbage, var hun ikke helt sikker på - “Jeg tror de har givet os en form for gift, der påvirker vores nerve systemer.” Mumlede hun som hun rakte en taske ind, som hun håbede måtte væres hans ting. Der var i hvert fald knive i, og remedier der kunne hjælpe ham med at bryde låsen.
“Har du set noget mens jeg var væk?” Mumlede hun, som hun satte sig ned på hug og rodet rundt i hendes egen taske hun havde fundet.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 19:11

Det var en meget stille og lidt panisk Bandorion hun kom tilbage til. Han var sjældent en der regnede med sine evner, men at vide de var helt væk, gjorde bare noget for ørkenelveren, for det var som at være nøgen, hjælpeløs, og uanset hvor meget han ville ønske, at det bare var i hans hoved, så var han ret sikker på at telepatien også var lukket ned i hvert fald for nu.

Han tog imod sine ting, og følte sig i det mindste ikke ligeså hjælpeløs. Han rystede hurtigt på hovedet om han havde set noget, inden det mere presserende spørgsmål undslap hans mund. ”Er det noget der frarøver en sine evner?” spurgte han og slugte lidt spyt der havde samlet sig i munden på ham. Nej, han kunne ikke tænke på det for nu. Hans evner ville komme tilbage, og ellers måtte han jo krybe ned til en af helbrederne, de kunne vel fikse det... ikke?
Han satte sig ned på gulvet, og begyndte at rode i tasken, ikke helt villig til at lave elveren se på ham, og se hvor frygtetligt han egentlig havde med det, og derfor gik der også lidt længere tid, inden han fandt et par metaldimser frem. Det var ikke ofte han brugte dem, men der var nærmest ikke det han var ikke var forberedt på, selvom nu virkede hans kollektion af frø i tasken fuldstændig overflødigt.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 19:24

Hun rynkede sine bryn, da han spurgte om det påvirkede ens evner. “Mine, virker stadig?” Sagde hun langsomt, som han virkede en anelse panisk. “Hey, det kan være de har givet dig en for høj dosis.” Sagde hun langsomt, og prøvede at række hånden ind til ham for at få ham til at slappe af. “jeg kan hjælpe når vi kommer ud - jeg er alkymist - men først bliver du nød til at åbne døren.” Sagde hun langsomt, som hun prøvede at bevare fatningen. Hun ville gerne væk så hurtigt som muligt, hele stedet gav hende kuldegysninger - på den rigtige dårlige måde.

Hun trak sig tilbage igen, som hun fandt en gylden væske frem. Hun overvejede kort om det var en god idé, om det ikke var bedre at lade være - men inden hun nåede at bestemme sig rev hun proppen af og slugte væsken. En vidunderlig følelse gled igennem hende, som hun lukkede øjnene. Følelsen af selvsikkerhed og troen på sig selv blomstrede frem - de skulle nok klare det her, ingen tvivl om det! Et smil bredte sig frem over hendes læber, som hun vente sig mod ham igen.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 19:36

Det var kun Bandorions overlevelses instinkter der gjorde at han overhoved stadig fungerede uden sine evner, og så måske at han generelt ikke var så afhængig af dem, som visse andre folk i landet. De havde altid blot været en bonus, for ikke at nævne noget som ørkenelverne gerne ville udnytte, i hvert fald plantemagien.

Han smilede lidt taknemmeligt op til hende, før at han skubbede tasken lidt til side, og rejste sig op så han kunne gå i gang med låsen.
Den var forholdsvis nem, nok fordi de strippede folk af deres ting inden de smed dem ind, men Bandorion følte sig ikke ligeså sikker i det her, som han plejede. For ikke at nævne at det var et stykke tid siden. Derfor tog det også lidt tid inden låsen sagde et blidt klik, og Bandorion kunne tage den af.
Han havde godt opdaget at hun havde taget et eller andet og drukket, men siden hans egen mund var lidt tør, så tænkte han ikke så meget over det, udover at hun så... gladere ud?

Han samlede tasken op og svang den over skulderen, og lagde værktøjet ned i den. ”Du sagde du måske havde noget der hjalp?” sagde han, og strøg en hånd igennem de blonde lokker, som han kiggede sig lidt om, for at orientere sig hvor de var. Det ville nok være bedst at vente til de kom ud, men uden hans evner... så, var han faktisk ikke så anderledes end han plejede at være. Det var nok mere den psykiske blokering der gjorde det til et større problem end det var.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 19:44

Hun rejste sig fra det kolde og klamme stengulv hun havde siddet på - flaskerne klirrede som hun rodet rundt i dem, og fandt en ligne flaske som før - en med den samme gyldne væske. “Her - det skulle hjælpe på panikken. Det andet - det med dine evner, det må vente til vi er kommet ud herfra.” Mumlede hun og nikkede mod flasken, for at vise han skulle tage den.
“Der er også noget i væggene, jeg prøvede og se om jeg kunne mærke det udenfor - altså om jeg kunne teleportere hjem.” Hun kiggede flygtigt på ham - “Ikke at du må tro jeg ville efterlade dig, men skulle bare tjekke.” Mumlede hun og lagde en kappe hen over sig, så hun kunne bedre gemme sig i skyggerne.
“Desuden, kan vi ikke efterlade dem alle her - så i det mindste kunne give koordinaterne videre, til nogen som kan hjælpe disse stakkels elver og dyr .. ved du overhoved hvorfor de samler på os?” Mumlede hun og var tydeligvis mere sikker i sig selv, fordi nu ville hun bare ikke stoppe med at snakke. Det var vel enden eller? Og også grunden til, så mange ikke orkede at være i hendes selskab. Ensomligt, men passede også ganske fint for hende.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 19:54

Bandorion tog imod flasken, men det var ikke som om at han ikke havde proppet værre ting i sig, og han tvivlede stærkt på at hun var ude på at slå ham omkuld igen, når hun faktisk havde hentet hans taske. Hun kunne ligeså godt have efterladt ham i cellen, hvis hun ingen bekymring havde om ham.
Så han tog proppen af væsken og slugte den hurtigt. Den samme selvsikkerhed blomstrede i ham, og han kunne mærke, at selvom evnerne ikke var der, ja, så skulle det jo nok gå. Den forbandede hovedpine, virkede også lidt mindre, men det kunne ligeså meget blot være en placebo effekt af det andet.
Flasken blev derefter afleveret tilbage, i tilfælde af at hun skulle genbruge dem.

Det generede ham ikke at hun snakkede, især ikke nu når et frisk pust af liv var kommet i ham. Og at hun måske havde overvejet at efterlade ham, det kunne han ikke ligefrem føle sig helt forarget over. ”Slavehandlere formegentlig. De har i hvert fald været efter mig i månedsvis, selvom jeg ikke tror det var de samme typer som sidst vi sås,” sagde han, selvom spørgsmålet om de ville mere, end at sælge dem som slaver, stadig stod. Uanset hvad var det som at være bundet for livet, noget han ikke havde planer om.
”Men du mener ikke at vi ville kunne komme igennem væggene med magi, hvis det endelig var?” spurgte han. Han ville have prøvet med sin plantemagi, hvis det ikke var fordi han var blokeret. ”For så må vi jo prøve at snige os ud på gammeldags manér.” Han rodede lidt i sin taske med der var ikke nogen kappe for ham, formegentlig var den gemt blandt de andre ting, hvor hun kun havde formået at finde hans taske.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 21:47

Slavehandel?
“Hmm, det hele er meget mystisk, fordi jeg var helt sikker på at jeg lagde mig til at sove, i min seng .. hjemme i Azurien.” Mumlede hun og kløede sig i nakken, som hun nikkede til ham. “Slavehandler med voldsom magi... Så længe det ikke er en hvis ypperstepræstinde - så kan det vel ikke være helt slemt.” Mumlede hun og forsøgte at lette stemningen, mest for sig selv, med et lille grin. Hvor med hun hurtigt slog hånden foran hendes mund. Øjnene kiggede undskyldende på ham, at snige sig rundt mens man grinte. Det virkede bare ikke som nogen særlig god idé.
“Jamen at snige sig, det kan jeg godt finde ud af... denne vej.” Mumlede hun og førte an mod den gang hun havde fundet rummet med diverse ting.
Langsomt og nøjsomligt gled hun hen over de fugtige sten under hendes støvler, som atter var på hendes fødder. Hvilket gjorde turen mod friheden mere behagelig end den havde været - da hun havde haft sin bare hud mod det kolde underlag.
“Så du siger, at du tit bliver jagtet af slavehandler?” Hviskede hun nysgerrigt, og ligedele forfærdet, som de bevægede sig rundt om hjørnet. Stadig opmærksom på, om der var stemmer lige som sidst. Men lige nu virkede det ikke til at der var nogen i nærheden. Hvilket i sig selv også var en anelse skræmmende.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 05.09.2020 22:01

Azurien? Det gav ikke mening i Bandorion ører, for han havde ikke rigtig kunne bevæge sig væk fra Rubinien, så med mindre de havde smidt ham på et skib og fragtet ham, eller blot teleporterede ham, så var han ret sikker på at han ikke kunne have forladt Ørkenens grænser, ikke rigtig. Selvom han ikke kunne erindre om hvor præcist han havde været. Han var da godt nok blevet slået ordentlig ud af den nervegift.
”Og jeg er ret sikker på at jeg var i Rubinien, så noget er på færde,” sagde han og rystede på hovedet. Om ikke andet skulle de jo nok finde ud af det. Hans egne læber var dog også buet op i et smil, men han kunne trods alt holde grinet på afstand.

Han fulgte med hende, med lydløse skridt. ”Slavehandlere vil altid gerne have fingrene i ørkenelvere, og desværre har mere end et par af dem set mine ører, så nogle gange er det lidt svært at være i fred,” fortalte han, mens han holdt et vågent øre på om der kunne være folk om hjørnet. Han hørte dog ikke noget endnu, og i stedet for kiggede han ud mod mørket. En hætte ville have været rar lige nu for at skjule det lyse hår, men man kunne tydeligvis ikke have alt.

Lidt længere henne, begyndte de dog snart at kunne høre stemmer. Der havde Bandorion dog nok ikke lært nok sprog til at vide hvad de snakkede.

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 189 år

Højde / 178 cm

Sparks 05.09.2020 23:05

Noget var helt bestemt på færde det var da helt sikker, især hvis han havde været i Rubinien - selvom at varmen hun følte. Så kunne der ikke være tale om Azurien’s kolde lande. Især ikke på disse tider af året. Når man lå så tæt på norden, kom vinteren altid tidligere end resten af landet.
Hendes blik lagde sig mod hans øre, som han snakkede om dem. “Utrolig at man ikke kan få lov til at være i fred, blot på grund af ens form på ørene. Måske er det fordi at menneskerne er misundelig deres ikke er lige så flotte!” Brummede hun irriteret, og tænkte ikke helt over hvordan den sætning egentlig kom til at lyde. En anelse barnlig.

Hun stoppede hurtigt op, da hun hørte stemmerne, og prøvede så vidt muligt at finde en måde at gemme dem begge på. Hun synes bare ikke at finde et særlig godt gemmested. Med dybe indåndinger, stod hun blot helt stille i håb om at de ikke ville gå den her vej.
Dog synes de bare at blive højere. Blikket fór hen over deres område, inden hun greb omkring en ny flaske - tjekkede farven og smed den så frem for sig. Den eksploderede, og et slør af tåge strømmede frem. Hun greb omkring hans arm, og begyndte at løbe i den anden retning.

- you never know, what you’re going to get -

Bandorion

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Ørkenelver

Lokation / Rubinien

Alder / 140 år

Højde / 182 cm

Helli 06.09.2020 13:37

Det var ret uretfærdigt, men det var ikke rigtig som om at tingene kunne ændre sig på baggrund af det. Der havde altid været slaveri i Rubinien og fra hvad Bandorion kunne forstå på det hele, så var der ingen der var nok interesseret i at ændre det til at det faktisk skete. Slavehandlerne gik jo sjældent mod de normale folk i byerne.
Alligevel trak Bandorion lidt på læberne, da hun kommenterede at det måtte være fordi menneskerne ikke havde ligeså flotte ører, og han skulle også næsten til at grine lidt. Det var lige netop den stemning de havde behov for lige nu, når tingene så lidt mørke ud.

Det var dog der at Caerthynna stoppede op, og han næsten var ved at gå ind i hende. Der var dog ingen steder at gå hen, og så tog hun et valg for dem.
Tågen sved lidt i hans øjne, men han var næsten mere fokuseret på ikke at snuble som han blev hevet afsted. ”Nu ved de helt sikkert at noget er galt,” sagde han, lidt mere hvæsende, for det fik dem ikke til at være i en bedre situation, og prøvede at kigge sig over skulderen, for at se om de var blevet fulgt, men tågen lå tæt om dem, og det eneste han kunne høre var formegentlig deres egen fodtrin.

1 2 3

0 0 2

Trådnomineringer:

Nomineret af: Sparks
Nomineringsårsag:
“Helt igennem fantastisk tråd, i sådan en forstand at man aldrig helt vidste hvor den førte hen. Hvilket var virkelig fedt, fordi man fik udforsket sin karakter på en anden måde. Tak for en dejlig tråd, og jeg glæder mig til mange flere med de her to!”

Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Vi tog den lidt fra svar til svar, og det eneste de egentlig skulle var at bryde ud et sted. Det gjorde dog også at det var super interessant at se hvad den anden havde at skrive, når man overlod detaljerne. I sidste ende, så endte den jo blot som enhvert andet eventyr burde gøre <3 (også er det også en fed start på et længere plot <3)”

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong
Lige nu: 1 | I dag: 10

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Tis but a scratch

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Caerthynna

Bandorion

Trådnomineringer:

Gæst