Ingrid havde de sidste mange dage arbejdet på at samle ting til at lave en lille bod på Markedspladsen. Hun havde fået lavet en fin lille samling af forskellige reagensglas, og følte sig sikker i at hun kunne sælge dem, tjene familien de krystaller de forventede af hende. Især når hun ikke havde fundet noget andet arbejde der var interessant nok til hun gad gøre sig med det.

 Imellem tiden var en tjener af en af Kazimi fyrstesønnerne blev sendt til Dianthos. Darkhan Al Sabar af Kazimi, havde nemlig givet tjeneren ordren om at finde noget der kunne hjælpe den unge fyrstesøn. Ordene havde givet genlyd i tjenerens hoved hele vejen fra Medanien;
  ” Jeg har et lille problem. Jeg har nogle... underlige følelser for en af mine tjenestepiger. Eller jeg kan ikke finde ud af at føle det rigtige. ” Tjeneren skulle altså finde noget, der kunne hjælpe fyrstesønnen med at få gang i de rigtige følelser, når han var sammen med den her tjenestepige. Det var i hvert fald sådan tjeneren forstod ordren. Ikke at han vidste hvordan han skulle finde hvad der var blevet ønsket, men det var en ordre, så han havde ikke andet valg end at gøre som han havde fået besked på, og det var ikke en mulighed at fejle.

 Tilbage i Dianthos havde Ingrid fået sat hendes lille hjemmelavet bod op. Den bestod ikke af meget. Hun havde fundet nogle gamle trækasser som nogen havde smidt ud – dem brugte hun som bordben – og så havde hun fundet en planke, som hun brugte som bordplade. Det var selvfølgelig ikke muligt for hende bare at have reagensglassene stående fremme, for så forsvandt magien hurtigere, og det ville bare sætte et dårligt lys på det hun lavede. Derfor havde hun også lavet små poser, der kunne indeholde et par reagensglas, hvis den hun handlede med, skulle rejse langt med det, eller ikke skulle bruge det med det samme.
 På hendes alternative bordplade, havde hun hendes lille kasse der indeholdt de forskellige reagensglas, samt et lille skilt, hvor hun havde tegnet de forskellige reagensglas. Hun ville gerne skrive deres navne, men hun havde ikke styr nok på at skrive til hun kunne gøre det, så hun følte sig sikker i at hun skrev tingene rigtigt.
 Det tog ikke længe før Ingrid begyndte at kede sig. Det var ikke specielt mange der kom hen til hendes lille bod. Ikke at det kom bag på hende. Boden så ikke ud af meget, for den var virkelig ikke meget, og så havde hun måtte sætte den lidt gemt væk, fordi hun ikke havde betalt for en plads på Markedspladsen. Af og til kom der dog nogen hen til hende, ikke at det betød hun solgte noget. Folk var meget skeptiske omkring dem, selvom hun selv sad med de tre sædvanlige reagensglas om halsen.

 Et sted ude på Markedspladsen vandrede Kazimi tjeneren rundt, i sin søgen på hvad end der kunne hjælpe ham. Han havde dog ikke haft meget held med sig, og var begyndt at føle det var en håbløs opgave. Hvis ikke han kunne finde hvad han søgte i Dianthos, hvor skulle han så finde det? Han gik ud fra at fyrstesønnen allerede havde undersøgt Balzera store marked uden held, så hvis hverken Dianthos eller Balzera havde noget der kunne hjælpe fyrstesønnen, hvad så?
 Tjeneren var ved at give op på Dianthos Markedsplads, da han så en ung pige med en bod, gemt lidt væk mellem de store, fastliggende boder. Siden han ikke havde haft noget held ved de almindelige boder, kunne han vel lige så godt tage chancen og se om Guderne var på hans side.
” Hvad sælger De så, unge dame? ” lød den venligt og indøvet, mens tjenerens blik gled også hendes primitive skilt, der egentlig ikke gav han særlig meget viden om hvad hun havde. Ingrid, der blev lige glad ved hver kunde der kom hen, stod med ret ryg og smilede pænt.
” Jeg sælger forskellige reagensglas, med magiske remedier i. ” forklarede hun og lagde hånden på kassen.
” De gør alle noget forskelligt, og kan hjælpe både på ens helbred, vitalitet og lidenskab. ” Tjeneren løftede interesseret det et øjenbryn, mens hans overvejede hans muligheder. Hun virkede ung, og selvom hun måske havde noget han kunne bruge, kunne han ikke vide sig sikker på hun vidste hvad hun lavede. En smule undersøgende og overvejende gled blikket ned over pigebarnet, før det stoppede ved hendes hals, hvor der hang 3 reagensglas. Hovedet blev tippet lidt på skrå.
  ” De gør selv brug af dem? ” spurgte han nysgerrigt, og nikkede mod reagensglassene om hendes hals. Ingrids hånd flyttede sig op til glassene mens hun nikkede.
 ” Yeah, de gør hver deres ting. Den her gør fx at jeg har sværere ved at blive syg.. ” forklarede hun mens hun tog blidt fat om glasset med fjeren fra en Igna’hal. Tjeneren nikkede lidt, det var vel forsøget værd.
 ” Jeg kommer på vegne af fyrstesønnen, Darkhan Al Sabar af Kazimi, som søger noget der kan hjælpe ham i sengekammeret, når han er sammen med en pige. Han siger han ikke kan få de rigtige følelser frem. ” tjeneren stod ret, men talte dæmpet. Der var ingen grund til hele pøblen i Dianthos kendte til hans herres problemer.
 Ingrid selv, stod med store øjne og troede ikke sine egne ører. Skulle hun sælge til en fyrstesøn? Skulle hendes første rigtige kunde være en fyrstesøn!? Hun vidste ikke særlig meget om de forskellige fyrstefamilier, og var derfor heller ikke helt klar over hvem Kazimi var, eller hvor de kom fra, men uanset hvad, var en fyrstesøn noget stort, så meget vidste hun!
 ” Uhm.. Eh.. Ja.. Altså.. ” Ingrid snublede forfjamsket over ordene, mens hun prøvede at samle sig over mandens forespørgsel. Noget der kunne hjælpe i sovekammeret. Hun havde tre ting der kunne hjælpe på det punkt, men den ene ting var lidt.. Ulovligt. Var det noget man solgte til en fyrstesøn? Nok ikke.
 ” Uhm.. Okay.. Jeg har to ting.. Begge dele eh.. Hjælper i sovekammeret. Den ene ting gør man bliver mere frisk,  den anden hjælper eh.. lidt på.. størrelsen? ” Det var ikke som sådan fordi Ingrid var nervøs, men hun synes da det var lidt overvældende at hun stod og prøvede at sælge til en fyrstesøn, selvom det selvfølgelig ikke var direkte til denne Darkhan.
 ” Den med størrelsen, den lyder som det rigtige valg! ” lød det hurtigt fra tjeneren. Fyrstesønnen havde kaldt det et lille problem, så det virkede som det rigtige valg. Ingrid nikkede lidt og åbnede for kassen og tog det lille reagensglas op.
 ” Så er det Lauranas Cirerer. ” forklarede hun, og rakte dem frem mod manden, der tog den i hænderne og kiggede lidt på den.
 ”.. Den fungere ligesom en creme. Man smøre det på det område man vil have til at blive større, og så virker det indtil man vasker creme af, eller magien løber ud. ” Reagensglasset blev rakt tilbage til Ingrid, og tjeneren nikkede.
 ” Det lyder som lige det fyrstesønnen står og mangler! ” Ingrid bed sig i underlæben for ikke at smile alt for meget. Det var jo vanvittigt det her!
 ” Hvor langt skal du? ” spurgte Ingrid, og foldede læberne sammen. Mens hun ventede på svar, regnede Ingrid på en pris. Hvis det var en fyrstesøn hun solgte til, kunne hun sikkert godt tillade sig at tage lidt ekstra for en pose til at holde på magien, hvis manden skulle rejse langt.
 ” Jeg skal helt til Balzera.. Er det et problem? ” En pose med krystaller blev fundet frem mens han ventede på et svar. Ingrid rystede på hovedet.
 ” Det er ikke noget problem, så længe du holder den i den her pose! ” Ingrid viste posen frem, inden hun puttede reagensglasset i den og rakte den frem mod manden.
 ” Den hjælper med at holde magien i glasset. ” forklarede hun yderligere.

 Krystaller blev udvekslet, og inden tjeneren begyndte sin lange rejse tilbage til Balzera og fyrstesønnen, spurgte han efter Ingrids navn i tilfælde af, at de havde brug for at komme i kontakt med hende, for at få mere.  Og efter det drog Kazimi tjeneren ud på rejsen tilbage til Balzera, stolt over at have fundet hvad han var blevet sendt ud efter.