Lidt tid var gået siden Valkar havde overrasket Netrish med sit besøg, og selvom det havde været hårdt arbejde på en helt anden måde end han havde ventet, så havde han nydt at bruge tid sammen med hende og pigerne, selvom de mest af alt bare havde haft en dagligdag sammen. 
Det var måske lidt fjollet men han ville gerne bevise overfor både hende og sig selv at han godt kunne passe på pigerne, uden at få hjælp fra tjenere eller lignende som han ellers nok ville have gjort. 

Men en underlig lyd havde vækket ham som del lille familie lå og sov, med et kys på kinden havde han overtalt sin hjertenskære at han nok skulle se hvad det var, Netrish havde forsøgt at protestere men var faldet i søvn igen inden hun kunne nå det. 
Med et lille skær af fremmanet lys så Valkar til pigerne der lå og sov så fint, men vinduet stod på klem? Han kunne have svoret på at han havde lukket det inden de gik i seng. 
Undrende kiggede han sig omkring med hovedet udenfor indtil at han fik øje på et lyseblåt skær over ham "hvem d-" "Åh nej!" lød det fra en alf?  Ikke at han havde mere tid til at tænke over det inden en lysende genstand faldt ned og af ren refleks greb han den "Hils den rare elver!" klukkede alfen og fløj væk.

Valkar følte det som at hele verden voksede som han så på det blidt lysende krystal "Vent hvad sker der!?!" udbrød han men hans stemme lød også sær?! Krystallen larmede mod gulvet og den nu 8 årige Valkar stod kun iført den meget for store skjorte han ellers havde sovet i. 
Påpasselig for ikke at vække pigerne luskede Valkar tilbage til Netrish og hev hende i ærmet "Neelah Neelah! Vågn jeg tror jeg er blevet forbandet!"  lød det fortvivlet mens han baskede med sine nu meget små vinger.