Dorianna var havfrue, men det havde været mange år siden, siden hun sidst havde begivet sig ordentligt op på landjorden, og i den grad ind i Dianthos. Dorianna havde til gengæld evnen til at manipulere med sit udseende, så lysten til at gå på landjorden ville give hende ben. Dette resulterede selvfølgelig i at hun på et eller andet tidspunkt hade gået nøgen rundt på Dianthos havn, indtil en kvinde havde tilbudt hende hvad der mindede om en natkjole. Dorianna gik i hvert fald rundt i en ret så stor hvis tynd kjole og hendes fødder var ikke beklædte.
Dorianna rystede afvisende på hovedet til sælgeren. Hun kom ikke til at bruge støvler, og hvis hun købte dem, måtte hun jo tage dem med tilbage til havet, så pengene ikke gik tabt…
”Skoene vil få dig til at gå på en sky!” lyd det overbevisende fra sælgeren. Der skulle egentligt ikke mere til, før Dorianna rakte et par krystaller til sælgeren. Hendes fødder havde været lidt ømme af at gå rundt på brostenene, selvom det ikke havde været lang tid.
Med de nye sko i sin favn, vendte hun sig om og tabte både pung og nye sko i et sammenstød med en ældre herre. ”Det må De undskylde!” lød det hurtigt på krystalliansk før hun prøvede at samle sine ting op fra jorden. Hun så ikke selv, hvem hun stødte ind i, men ville helst se personen i øjnene, inden hun blot gik videre.